www.wikidata.da-dk.nina.az

Sagn Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjælpe ved at angive trovæ

Sagn

Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition. Mange sagn er blevet nedskrevet langt senere end oprindelsen og senere udgivet som led i indsamling af folkeminder. Ordet sagn betyder oprindeligt "udsagn" eller "beretning" og hænger sprogligt sammen med ord som sagde og sige.

Definitioner og begrebsafklaringer Rediger

Sagn er ofte allegorier og/eller traditionelle fortællinger; derfor er de begrebsmæssigt beslægtede med myter. I modsætning til sagn involverer myter altid uforklarlige fænomener, ligesom handlingsforløbet i myter ofte er skæbnebestemt. Sagn betegner derimod normalt begivenheder i historisk tid med menneskelige aktører som hovedpersoner.

Begrebet legende sidestilles i almindelig tale til tider med sagn. En legende er oprindeligt en opbyggelig fortælling med kristent indhold – fx om en helgens eller helgenindes liv. Mens hovedpersonen i en legende er forbillede for en guddommelig vilje, er sagnhelten snarere et symbol på den fælles vilje, f.eks. til at forsvare sig mod en fjendtlig overmagt.

I modsætning til eventyr, som er en fiktionsgenre, vil sagn ofte indeholde en kerne af sandhed, der f.eks. kan underbygges af skriftlige kilder.

Historie Rediger

Allerede i antikken var sagn udbredte. Blandt de ældste overleverede samlinger af sagn er Homers Iliaden og Odysseen, som er nedskrevet for ca. 2800 år siden, men formentlig i mundtlige versioner mere end 3000 år gamle. Den romerske tradition omfatter bl.a. sagnet om byens grundlæggere, Romulus og Remus. Skriftkulturens fremvækst betød imidlertid, at beretningerne fra de antikke forfattere hurtigt tog karakter af historiske fortællinger, hvilket bl.a. Herodot er et eksempel på.

Sagnene levede dog videre, bl.a. i Germansk kultur. De fleste af disse er nedskrevet i perioden fra 800 – 1300, og de analyseres i almindelighed som kilder til denne tids idehistorie, men som uegnede til at belyse de foregående århundreders begivenhedshistorie..

Niels Lukman har som den førende repræsentant for dansk sagnforskning påvist, at der er

De germanske sagn er i ovenstående tolkning således en form for vandrehistorier. Imidlertid har en del af de nævnte historiske personer rod i folkevandringstiden, hvilket åbner muligheden for, at sagnene er vandret med befolkningerne. Lotte Hedeager har i sin tolkning af fundne krigergrave fra perioden 200 til 500 bemærket

Det kan være de omvæltninger, som især fandt sted i 400 – tallet, der har sat sine spor i sagnene. Sagnet om Hagbard og Signe, der findes i forskellige udgaver, handler om, at de to elskende fra fjendtlige stammer går i døden sammen, fordi deres familier er i indbyrdes fejde.. Sagnene har således gennem tiderne viderebragt de moralbegreber, som man i tiden fandt vigtige i de fortællinger om fortiden, som man i tiden fandt spændende.

Lighedspunkter mellem sagn fra forskellige egne af Europa kan også være et udtryk for, at der har været en kontakt mellem folkeslagene. Fundmaterialet i perioden fra omkring Kristi fødsel til folkevandringerne i det 5. århundrede vidner om mere organiserede handelsruter i det nordiske område end tidligere antaget. I forskningen har der især været fokuseret på gravfundene, som viser, at der har været væsentlige sociale forskelle i disse samfund. Gravene vidner også om krige, idet en del mandsgrave indeholder våbenudstyr og om ofringer, både af mennesker og andre offergaver. Sagnene kan være vidnesbyrd om disse begivenheder, men mangelen på skriftlige kilder betyder, at det er umuligt præcist at finde frem til den historiske kerne i disse overleveringer.

Temaer Rediger

Mens det jævne, daglige arbejdsliv sjældent vakte opmærksomhed i overleveringen til senere generationer, var det de bemærkelsesværdige hændelser, mærkelige menneskeskæbner, navngivne og historiske personer, som ved dåd eller lidenskab hævede sig over det almindelige, der satte hverdagen i perspektiv. Krigerfærd, som vikingetogter mod de fremmede folk og fejder indbyrdes mellem nordiske stammer og høvdinge, eller historiske personer, som Muhammed, Sankt Peter, Jomfru Maria, Rolf Krake og Olav den Hellige kan også optræde i sagn. Nogle af temaerne er så holdbare, at de lever videre i moderne litteratur og film. F.eks. i Braveheart, fortællingerne om Robin Hood og ikke mindst en række Westerns, hvor grænsen mellem fakta og fiktion er helt udvisket.

Eksempel på et sagn Rediger

Scene fra filmen Barbara (film)

Romanen Barbara (roman) fra 1939 bygger på et gammelt færøsk sagn fra 1700-tallet om kvinden Beinta.

"Kvinden Beinta var ond mod sine tre ægtemænd, der alle var præster. En fjerde præst nåede at bryde forlovelsen før de blev gift. Man var ifølge overleveringerne overbevist om, at hun var skyld i sine ægtemænds død, og at hun også var ond imod sit tyende".

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Inge Skovgaard-Petersen (1977), s. 39
  2. Hedeager (1988), s..239
  3. En kort version findes på Hagbard og Signe | Droningens Gobeliner 18. marts 2012 hos Wayback Machine
  4. Hedeager (1988), s.296ff

Litteratur Rediger

  • Joseph Campbell, (1949):The Hero with a Thousand Faces. Princeton University Press
  • Roland Barthes, (1957):Mythologies
  • Inge Skovgaard-Petersen et alt: Danmarks historie bd. 1; Tiden indtil 1340, Kbh. 1977, pp. 17–44.
  • Lotte Hedeager: Danernes land, Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bd. 2, 1988, p. 286-332.
  • Mads Lidegaard, (1994): Danske sten fra sagn og tro. Oversigt over ca. 550 danske sagnsten og deres sagn; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN 87-17-06428-7

Eksterne henvisninger Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Sagn
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Sagn er fortaellinger der udgor en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition Mange sagn er blevet nedskrevet langt senere end oprindelsen og senere udgivet som led i indsamling af folkeminder Ordet sagn betyder oprindeligt udsagn eller beretning og haenger sprogligt sammen med ord som sagde og sige Indholdsfortegnelse 1 Definitioner og begrebsafklaringer 2 Historie 3 Temaer 4 Eksempel pa et sagn 5 Se ogsa 6 Noter 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerDefinitioner og begrebsafklaringer RedigerSagn er ofte allegorier og eller traditionelle fortaellinger derfor er de begrebsmaessigt beslaegtede med myter I modsaetning til sagn involverer myter altid uforklarlige faenomener ligesom handlingsforlobet i myter ofte er skaebnebestemt Sagn betegner derimod normalt begivenheder i historisk tid med menneskelige aktorer som hovedpersoner Begrebet legende sidestilles i almindelig tale til tider med sagn En legende er oprindeligt en opbyggelig fortaelling med kristent indhold fx om en helgens eller helgenindes liv Mens hovedpersonen i en legende er forbillede for en guddommelig vilje er sagnhelten snarere et symbol pa den faelles vilje f eks til at forsvare sig mod en fjendtlig overmagt I modsaetning til eventyr som er en fiktionsgenre vil sagn ofte indeholde en kerne af sandhed der f eks kan underbygges af skriftlige kilder Historie RedigerAllerede i antikken var sagn udbredte Blandt de aeldste overleverede samlinger af sagn er Homers Iliaden og Odysseen som er nedskrevet for ca 2800 ar siden men formentlig i mundtlige versioner mere end 3000 ar gamle Den romerske tradition omfatter bl a sagnet om byens grundlaeggere Romulus og Remus Skriftkulturens fremvaekst betod imidlertid at beretningerne fra de antikke forfattere hurtigt tog karakter af historiske fortaellinger hvilket bl a Herodot er et eksempel pa Sagnene levede dog videre bl a i Germansk kultur De fleste af disse er nedskrevet i perioden fra 800 1300 og de analyseres i almindelighed som kilder til denne tids idehistorie men som uegnede til at belyse de foregaende arhundreders begivenhedshistorie 1 Niels Lukman har som den forende repraesentant for dansk sagnforskning pavist at der er overensstemmelser i navnene pa personer i den danske sagnhistorie og den germanske heltedigtning og da disse navne i mange tilfaelde kan fores tilbage til historiske personer isaer goter burgunder og hunner i folkevandringstiden taber sagnene enhver tilknytning til Danmark 1 De germanske sagn er i ovenstaende tolkning saledes en form for vandrehistorier Imidlertid har en del af de naevnte historiske personer rod i folkevandringstiden hvilket abner muligheden for at sagnene er vandret med befolkningerne Lotte Hedeager har i sin tolkning af fundne krigergrave fra perioden 200 til 500 bemaerket Hvad vil da vaere mere naerliggende end at se krigsbytteofrene i lyset af de kampe som sikkert har staet mellem danerne og jyderne 2 Det kan vaere de omvaeltninger som isaer fandt sted i 400 tallet der har sat sine spor i sagnene Sagnet om Hagbard og Signe der findes i forskellige udgaver handler om at de to elskende fra fjendtlige stammer gar i doden sammen fordi deres familier er i indbyrdes fejde 3 Sagnene har saledes gennem tiderne viderebragt de moralbegreber som man i tiden fandt vigtige i de fortaellinger om fortiden som man i tiden fandt spaendende Lighedspunkter mellem sagn fra forskellige egne af Europa kan ogsa vaere et udtryk for at der har vaeret en kontakt mellem folkeslagene Fundmaterialet i perioden fra omkring Kristi fodsel til folkevandringerne i det 5 arhundrede vidner om mere organiserede handelsruter i det nordiske omrade end tidligere antaget I forskningen har der isaer vaeret fokuseret pa gravfundene som viser at der har vaeret vaesentlige sociale forskelle i disse samfund Gravene vidner ogsa om krige idet en del mandsgrave indeholder vabenudstyr og om ofringer bade af mennesker og andre offergaver 4 Sagnene kan vaere vidnesbyrd om disse begivenheder men mangelen pa skriftlige kilder betyder at det er umuligt praecist at finde frem til den historiske kerne i disse overleveringer Temaer RedigerMens det jaevne daglige arbejdsliv sjaeldent vakte opmaerksomhed i overleveringen til senere generationer var det de bemaerkelsesvaerdige haendelser maerkelige menneskeskaebner navngivne og historiske personer som ved dad eller lidenskab haevede sig over det almindelige der satte hverdagen i perspektiv Krigerfaerd som vikingetogter mod de fremmede folk og fejder indbyrdes mellem nordiske stammer og hovdinge eller historiske personer som Muhammed Sankt Peter Jomfru Maria Rolf Krake og Olav den Hellige kan ogsa optraede i sagn Nogle af temaerne er sa holdbare at de lever videre i moderne litteratur og film F eks i Braveheart fortaellingerne om Robin Hood og ikke mindst en raekke Westerns hvor graensen mellem fakta og fiktion er helt udvisket Eksempel pa et sagn Rediger nbsp Scene fra filmen Barbara film Romanen Barbara roman fra 1939 bygger pa et gammelt faerosk sagn fra 1700 tallet om kvinden Beinta Kvinden Beinta var ond mod sine tre aegtemaend der alle var praester En fjerde praest naede at bryde forlovelsen for de blev gift Man var ifolge overleveringerne overbevist om at hun var skyld i sine aegtemaends dod og at hun ogsa var ond imod sit tyende Se ogsa RedigerAllegori Androkles Myte SagnheltNoter Rediger a b Inge Skovgaard Petersen 1977 s 39 Hedeager 1988 s 239 En kort version findes pa Hagbard og Signe Droningens Gobeliner Arkiveret 18 marts 2012 hos Wayback Machine Hedeager 1988 s 296ffLitteratur RedigerJoseph Campbell 1949 The Hero with a Thousand Faces Princeton University Press Roland Barthes 1957 Mythologies Inge Skovgaard Petersen et alt Danmarks historie bd 1 Tiden indtil 1340 Kbh 1977 pp 17 44 Lotte Hedeager Danernes land Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd 2 1988 p 286 332 Mads Lidegaard 1994 Danske sten fra sagn og tro Oversigt over ca 550 danske sagnsten og deres sagn Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN 87 17 06428 7Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til SagnTro trolddom og mentalitet Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine Sagn og fortaellinger fra Sydslesvig Sagn om grumme rovere Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine Fra Dansk Folkemindesamlings site om dagliglivets kultur Fra folkesagn til vandrehistorier Arkiveret 7 januar 2012 hos Wayback Machine Artikel pa Dansk Folkemindesamlings site www dagligliv dk Sagn Arkiveret 5 juni 2014 hos Wayback Machine Artikel pa Dansk Folkemindesamlings site Kildevaeld stromme af viser og eventyr Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sagn amp oldid 11523152