www.wikidata.da-dk.nina.az

Allegori En allegori græsk allegoria af allegorein sige noget andet er en fortælling et digt eller et billede hvis perso

Allegori

En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.

Allegori betegner i den græske retorik en udtryksmåde, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den; den vender sig til indbildningskraften og er altså billedlig. Medens metaforen kun giver den enkelte tanke billedlig form, er allegorien mere sammensat, går i enkeltheder og fastholdes længere.

Således er fablen og parablen forskellige former for allegori, der allerede forekommer i folkedigtningen hos de fleste nationer. Det var også tilfældet hos grækerne og blev især optaget af de græske sofisterne til indskærpelse af moralske grundsætninger.

Det er ikke blot en fortsættelse af folkedigtningens moraliseren, men også af de mytiske fortællinger, som hænger tæt sammen med religiøse forestillinger. De bliver, da de efterhånden mister deres religiøse indhold, tydet allegorisk, idet personerne opfattes som udtryk for abstrakte egenskaber, dyder, laster, goder, onder og så videre.

Denne allegoriske tydning finder også anvendelse på de homeriske digte, stoikerne og de alexandrinske jøder. Mødes de med det princip, bliver det af gennemgribende betydning for den senere tids fortolkning af ældre værker, både hedenske og kirkelige. Fortolkningen kommer til at beherske hele Middelalderen.

Allegorien fik efterhånden en noget snævrere betydning. Medens fablen blot sætter dyr eller genstande i stedet for mennesker med visse bestemte egenskaber, bliver allegoriens personer eller genstande billeder på abstrakte egenskaber eller sammensatte abstrakte forestillinger: Herakles er den aldrig trættede stræben mod det høje, mens brudgommen i Højsangen er Kristus.

Allegori i kunsten

Eirene (Freden) med den unge Plutos.
Statue af Kephisodot 370 f.Kr. til markedspladsen i Athen.
Foto fra Glyptoteket i München.

Også i kunsten finder allegorien anvendelse hos grækerne og hænger sammen med den antropomorfistiske opfattelse og gengivelse af guderne. Da grænsen mellem egentlige guder og blotte personifikationer efterhånden udviskes, opstår skikkelser, der med rette må betegnes som allegoriske fremstillinger; en af de tidligste er den berømte gruppe i glyptoteket i München af Eirene (freden) med drengen Plutos (rigdommen) på armen; her har tanken – hvis restaurationen er rigtig – været anskueliggjort ved et overflødighedshorn i hendes anden hånd.

I maleriet anvendtes også allegori, og symbolets navn blev ofte skrevet ved siden af som på vasebilleder – for at være på den sikre side.

I den senere græske og i den romerske kunst florerede allegorien og blev herfra optaget i den kirkelige kunst, hvor den spillede en lige så stor rolle som i den kirkelige litteratur middelalderen igennem. Den bekendte[forklar yderligere] liggende Nilgud, (Hapi ?), er ikke så meget et gudebillede som en allegori på floden. Den gode hyrde med lammet på sine skuldre er Frelseren. Mange allegoriske figurer fra den antikke verden optages af kirken, når de betegner almene begreber, dyder, laster og så videre.

I det 13. århundrede er allegorien altbeherskende; den kendes fra Giottos billeder i Padua og Assisi, såvel som fra Dantes digterværker, og her mere abstrakt og mere sammensat end nogen sinde.

Renæssancen bringer også her en fornyelse; Raffaels Filosofien osv., stanzerne Stanzerne, en række sale i Vatikanet med fresker af Raffael (1483–1520, han kaldes også: Raffael da Urbino, Raffaello Santi, Raffaello Sanzio eller Raphael, og Michelangelos figurer på Medici-gravene er enkle og klare menneskeskikkelser, men har som sådanne sprængt den allegori, de skal udtrykke.

Især i barokstilen finder allegorien rig anvendelse i et vidtløftigt mytologisk apparat både i skulptur og malerkunst og ikke mindst i de kobberstik, som pryder bøgernes titelblade. Den har trods Lessings protest holdt sig til vore dage, navnlig i monumentkunst, hvor figurer som Bavaria, Den danske kvinde osv. endnu anses for en rimelig udtryksform.

De attributter, der tjener til vejledning i den allegoriske kunst, er oftest af symbolsk art; symbolet betegner en enkelt side af det væsen eller den tanke, der skal udtrykkes, medens allegorien skal være et billede på det hele.

Allegori i litteraturen, herunder Bibelen

Allegorisk fortolkning, billedlig, uegentlig fortolkning, betegner i almindelighed en fortolkning, som bag ordenes umiddelbare leksikalske betydning finder en anden, dybere mening, men indskrænkes i sprogbrugen til at betegne en sådan uegentlig fortolkning, der ikke er beregnet af forfatteren. Fortolkning af metafor, parabel og lignende retoriske figurer falder altså uden for den allegoriske fortolkning.

Over for den står teorien om den ene, bogstavelige skriftmening. Allegorisk fortolkning anvendes af de græske filosoffer i forståelsen af digterne, derefter af de alexandrinske jøder – for eksempel Filo – i forståelsen af Det Gamle Testamente.

Fra dem går den over til de kristne i forståelsen af både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og anvendes såvel af gnostikerne som af kirkefædrene. Origenes er den første, der giver en teori for den allegorisk fortolkning.

Efter ham allegoriserer de fleste kirkefædre; mod den allegoriske fortolkning opponerer navnlig den antiochenske skole med Johannes Chrysostomos. Ligeledes hævder reformatorerne teorien om den ene skriftmening over for den allegorisk fortolkning.

Hovedmotivet for den allegorisk fortolknings anvendelse på de bibelske skrifter er en særlig inspirationslære, der i opfattelsen af skriften som stammende fra Gud – al visdoms indehaver – slutter, at Gud må have nedlagt al visdom i skriften. Det er en teori, som når selve teksten ikke tilfredsstiller fortolkeren, fører ham til at søge mere i teksten, end den umiddelbart indeholder.

- George Orwell udgav i 1945 bogen "Animal Farm", på Dansk "Kammerat Napoleon" (han var allerede færdig med bogen i 1942, men turde ikke udgive den af frygt for sin sikkerhed under 2. verdenskrig) Den blev i 1954 blev filmatiseret i en tegnefilm. Historien er om dyrene på en farm. De tager magten via en revolution og smider den onde & fordrukne landmand ud. Historien tager en drejning, da grisen Napoleon, tager magten & det ender i diktatur. Historien er en allegori over Oktoberrevolutionen & den efterfølgende konsolidering af USSR (Sovjetunionen-Nu Rusland), hvor Lenins tropper i 1917 styrtede zaren. Den gamle gris, Old Major, tænder gnisten med beskeden om revolte - & han udånder efterfølgende.

Se også

Litteratur

  • Lindhardt, Jan (1983). Martin Luther : erkendelse og formidling i renæssancen. ISBN 87-418-5244-3. DK5=99.4 Luther, Martin

Eksterne henvisnnger

Kilder


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En allegori graesk allegoria af allegorein sige noget andet er en fortaelling et digt eller et billede hvis personer og begivenheder er symboler pa noget andet fx talmodighed misundelse eller sandhed som regel brugt i moralsk religios eller politisk sammenhaeng Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Justitia med Uskylden til venstre og Lasterne til hojre Justitspaladset i Munchen 1897 Arkitekt Friedrich von Thiersch Allegori betegner i den graeske retorik en udtryksmade der indeholder noget andet end det der formelt ligger i den den vender sig til indbildningskraften og er altsa billedlig Medens metaforen kun giver den enkelte tanke billedlig form er allegorien mere sammensat gar i enkeltheder og fastholdes laengere Saledes er fablen og parablen forskellige former for allegori der allerede forekommer i folkedigtningen hos de fleste nationer Det var ogsa tilfaeldet hos graekerne og blev isaer optaget af de graeske sofisterne til indskaerpelse af moralske grundsaetninger Det er ikke blot en fortsaettelse af folkedigtningens moraliseren men ogsa af de mytiske fortaellinger som haenger taet sammen med religiose forestillinger De bliver da de efterhanden mister deres religiose indhold tydet allegorisk idet personerne opfattes som udtryk for abstrakte egenskaber dyder laster goder onder og sa videre Denne allegoriske tydning finder ogsa anvendelse pa de homeriske digte stoikerne og de alexandrinske joder Modes de med det princip bliver det af gennemgribende betydning for den senere tids fortolkning af aeldre vaerker bade hedenske og kirkelige Fortolkningen kommer til at beherske hele Middelalderen Allegorien fik efterhanden en noget snaevrere betydning Medens fablen blot saetter dyr eller genstande i stedet for mennesker med visse bestemte egenskaber bliver allegoriens personer eller genstande billeder pa abstrakte egenskaber eller sammensatte abstrakte forestillinger Herakles er den aldrig traettede straeben mod det hoje mens brudgommen i Hojsangen er Kristus Indholdsfortegnelse 1 Allegori i kunsten 2 Allegori i litteraturen herunder Bibelen 3 Se ogsa 4 Litteratur 5 Eksterne henvisnnger 6 KilderAllegori i kunsten Rediger Eirene Freden med den unge Plutos Statue af Kephisodot 370 f Kr til markedspladsen i Athen Foto fra Glyptoteket i Munchen Ogsa i kunsten finder allegorien anvendelse hos graekerne og haenger sammen med den antropomorfistiske opfattelse og gengivelse af guderne Da graensen mellem egentlige guder og blotte personifikationer efterhanden udviskes opstar skikkelser der med rette ma betegnes som allegoriske fremstillinger en af de tidligste er den beromte gruppe i glyptoteket i Munchen af Eirene freden med drengen Plutos rigdommen pa armen her har tanken hvis restaurationen er rigtig vaeret anskueliggjort ved et overflodighedshorn i hendes anden hand Det oprindelige firspand pa Brandenburger Tor havde en bevinget fredsgudinde Eirene Da hun blev krigsbytte under napoleonskrigene skete der en omtolkning til sejrsgudinden Victoria I maleriet anvendtes ogsa allegori og symbolets navn blev ofte skrevet ved siden af som pa vasebilleder for at vaere pa den sikre side I den senere graeske og i den romerske kunst florerede allegorien og blev herfra optaget i den kirkelige kunst hvor den spillede en lige sa stor rolle som i den kirkelige litteratur middelalderen igennem Den bekendte forklar yderligere liggende Nilgud Hapi er ikke sa meget et gudebillede som en allegori pa floden Den gode hyrde med lammet pa sine skuldre er Frelseren Mange allegoriske figurer fra den antikke verden optages af kirken nar de betegner almene begreber dyder laster og sa videre I det 13 arhundrede er allegorien altbeherskende den kendes fra Giottos billeder i Padua og Assisi savel som fra Dantes digtervaerker og her mere abstrakt og mere sammensat end nogen sinde Renaessancen bringer ogsa her en fornyelse Raffaels Filosofien osv stanzerne Stanzerne en raekke sale i Vatikanet med fresker af Raffael 1483 1520 han kaldes ogsa Raffael da Urbino Raffaello Santi Raffaello Sanzio eller Raphael og Michelangelos figurer pa Medici gravene er enkle og klare menneskeskikkelser men har som sadanne spraengt den allegori de skal udtrykke Isaer i barokstilen finder allegorien rig anvendelse i et vidtloftigt mytologisk apparat bade i skulptur og malerkunst og ikke mindst i de kobberstik som pryder bogernes titelblade Den har trods Lessings protest holdt sig til vore dage navnlig i monumentkunst hvor figurer som Bavaria Den danske kvinde osv endnu anses for en rimelig udtryksform Eksempler pa monumentkunst Bavaria statuen i Munchen udkast fra 1834 af Klenze Liggende nilgud Fader Nil fra Vatikanets museumDe attributter der tjener til vejledning i den allegoriske kunst er oftest af symbolsk art symbolet betegner en enkelt side af det vaesen eller den tanke der skal udtrykkes medens allegorien skal vaere et billede pa det hele Allegori i litteraturen herunder Bibelen RedigerAllegorisk fortolkning billedlig uegentlig fortolkning betegner i almindelighed en fortolkning som bag ordenes umiddelbare leksikalske betydning finder en anden dybere mening men indskraenkes i sprogbrugen til at betegne en sadan uegentlig fortolkning der ikke er beregnet af forfatteren Fortolkning af metafor parabel og lignende retoriske figurer falder altsa uden for den allegoriske fortolkning Over for den star teorien om den ene bogstavelige skriftmening Allegorisk fortolkning anvendes af de graeske filosoffer i forstaelsen af digterne derefter af de alexandrinske joder for eksempel Filo i forstaelsen af Det Gamle Testamente Fra dem gar den over til de kristne i forstaelsen af bade Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og anvendes savel af gnostikerne som af kirkefaedrene Origenes er den forste der giver en teori for den allegorisk fortolkning Efter ham allegoriserer de fleste kirkefaedre mod den allegoriske fortolkning opponerer navnlig den antiochenske skole med Johannes Chrysostomos Ligeledes haevder reformatorerne teorien om den ene skriftmening over for den allegorisk fortolkning Hovedmotivet for den allegorisk fortolknings anvendelse pa de bibelske skrifter er en saerlig inspirationslaere der i opfattelsen af skriften som stammende fra Gud al visdoms indehaver slutter at Gud ma have nedlagt al visdom i skriften Det er en teori som nar selve teksten ikke tilfredsstiller fortolkeren forer ham til at soge mere i teksten end den umiddelbart indeholder George Orwell udgav i 1945 bogen Animal Farm pa Dansk Kammerat Napoleon han var allerede faerdig med bogen i 1942 men turde ikke udgive den af frygt for sin sikkerhed under 2 verdenskrig Den blev i 1954 blev filmatiseret i en tegnefilm Historien er om dyrene pa en farm De tager magten via en revolution og smider den onde amp fordrukne landmand ud Historien tager en drejning da grisen Napoleon tager magten amp det ender i diktatur Historien er en allegori over Oktoberrevolutionen amp den efterfolgende konsolidering af USSR Sovjetunionen Nu Rusland hvor Lenins tropper i 1917 styrtede zaren Den gamle gris Old Major taender gnisten med beskeden om revolte amp han udander efterfolgende Se ogsa RedigerRetorik Fabel Parabel lignelse Mimesis Symbol Typologi Analogi Graeske guder Romerske guder Graesk mytologi Romersk mytologi AEgyptisk religion Kunst Frans af Assisis liv i Giottos billeder Sensus allegoricus en fortolkningsmetode der isaer anvendtes i MiddelalderenLitteratur RedigerLindhardt Jan 1983 Martin Luther erkendelse og formidling i renaessancen ISBN 87 418 5244 3 DK5 99 4 Luther MartinIsaer fra side 117 hvor en forskel hos Luther i opfattelsen af symbol og allegori i den firfoldige fortolkningsmetode behandles Lindhardt mener modsat mange andre at Luther ikke ville afskaffe den allegoriske tolkningsmade men den symbolske idet det her er sadan at der med noget kendt peges pa noget ukendt i allegorien derimod skulle virkningen ligge mellem to allerede kendte forhold eller faktorer side 123o Symbolet passede godt til opfattelsen i romantikken fordi geniet her havde mulighed for at ane hvad dette ukendte var Symbolet havde derfor gode betingelser i 1800 tallet dd Eksterne henvisnnger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til AllegoriKilder RedigerAllegori i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 forfattet af cand mag W Norvin og professor J C Jacobsen Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Allegori amp oldid 11309458