Folkeafstemningen om retsforbeholdet

Folkeafstemningen om retsforbeholdet blev afholdt den 3. december 2015. Retsforbeholdet er et af de fire danske EU-forbehold, som betegnes Det nationale kompromis og har eksisteret siden Edinburgh-aftalen i 1993. Ved folkeafstemningen skulle danskerne afgøre, om retsforbeholdet skulle afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, idet der kunne stemmes 'ja' eller 'nej' til Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Folkeafstemningen om Retsforbeholdet
Støtter du: "Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning"?
Resultater Stemmer Procent Ja 1.377.538 46,9 % Nej 1.556.582 53,1 % Gyldige stemmer 2.934.120 98,1 % Ugyldige og blanke stemmer 55.469 1,9 % Alle afgivne stemmer 2.989.589 100,00%

Valgplakater på Trianglen i København.

Danmark fik ved indgåelsen af Lissabon-traktaten i 2009 forhandlet sig til en tilvalgsordning på Den Europæiske Unions (EU) retlige- og indre samarbejde, lig den Storbritannien og Irland har. Det danske retsforbehold har dog forhindret regeringen i at gøre brug af denne, og derfor blev der indkaldt til en folkeafstemning om afskaffelse af forbeholdet. Det overstatslige samarbejde har været til forhandling mellem EU's institutioner i en årrække, men er med forbehold for "mindre tekniske udeståender" faldet på plads den 26. november 2015.

Afstemningen fandt sted den 3. december 2015 fra 9.00 til 20.00 ved personligt fremmøde på sit valgsted, eller ved at afgive brevstemme. Brevafstemningen påbegyndtes torsdag den 8. oktober 2015 og afsluttedes 1. december 2015.

Da der ikke kunne opnås fem-sjettedele flertal for lovforslaget i Folketinget, var Venstre-regeringen forpligtet til at udskrive en folkeafstemning, idet der med en tilvalgsordning overgives suverænitet til EU. Udover afskaffelsen af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, havde ja-aftalepartierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre, givet hinanden løfte om at lade Danmark tiltræde 22 konkrete EU-retsakter hvis et flertal i befolkningen stemte 'Ja'. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance fremhævede derimod, at i så fald ville det være op til det enhver tid siddende flertal i Folketinget at bestemme, hvilke retsakter Danmark skal tiltræde. Dermed ville der på retsområdet være givet køb på grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark afgiver suverænitet til overstatslig myndighed.

Resultatet af folkeafstemningen blev en forkastelse af lovforslaget, idet 46.9% af de afgivne stemmer var "ja", mens 53,1% stemte "nej". Af 4.151.381 stemmeberettigede afgav 2.990.261 deres stemme, en deltagelse på 72,02%.

Politisk baggrund og debat

Angiveligt var den direkte årsag til folkeafstemningen, at det europæiske politisamarbejde (Europol) med Lissabontraktaten i 2009 overgik fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau i et samarbejde, som betegnes Det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Juridisk baggrund

Idet der ikke kunne opnås fem-sjettedeles flertal i Folketinget om at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det af en tilvalgsordning, måtte regeringen indgå en aftale med de øvrige EU-positive partier, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF, om at udskrive en folkeafstemning om afgivelse af suverænitet på retspolitikkens område. Nej-partierne består af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Alternativet var ikke en del af aftalen, men anbefalede et ja.

Grundlovens § 20 kræver, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark afgiver suverænitet i nærmere bestemt omfang. Eksperter på området har påpeget, at tilvalgsordningen var udformet således, at der kunne opstå et statsretligt problem, fordi grundlovens § 20 ikke giver hjemmel til, at folkeafstemninger bemyndiger Folketinget til fremover med simpelt flertal at foretage suverænitetsoverdragelse. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance benyttede dette argument i valgkampen, idet de gjorde opmærksom på, at et ja ved folkeafstemningen ville betyde, at Danmark fremover kan afgive suverænitet på alle de mange områder, der er omfattet af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender. Det ville herefter alene være op til det til enhver tid siddende flertal i Folketinget at håndhæve grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark skal afgive suverænitet.

Ved udskrivelsen af folkeafstemningen var det ikke klart, hvad det overstatslige samarbejde på dette område konkret vil indebære i fremtiden. Den 26. november 2015 blev der imidlertid indgået en politisk aftale mellem forhandlerne fra EU-kommissionen, Europaparlamentet og EU’s ministerråd. Der mangler dog nogle "tekniske forhandlinger", inden den nye forordning kan træde i kraft. Det står imidlertid klart, at samarbejdet bliver overstatsligt i april 2017.

Udover de dele af retslige- og indre samarbejde i EU, ønskede aftalepartierne at tilvælge 22 retsakter samt 100 Schegen-love og to fra politi- og straffesarbejdet, altså i alt 129 love.

Ja - sigerne fremhævede under valgkampen ,at Danmark forlader Europol, hvis der blev stemt nej ved folkeafstemningen.

Nej -sigerne hævdede imidlertid, at folkeafstemningen ikke var et spørgsmål om dansk deltagelse i politisamarbejdet Europol. Danmark kan efter denne tolkning fortsætte i politisamarbejdet, indtil Danmark selv måtte melde sig ud. Med andre ord var folkeafstemningen ikke et spørgsmål om et Ja eller Nej til dansk deltagelse i politisamarbejdet Europol.

Europol bliver imidlertid formelt et overstatsligt samarbejde, når "overgangsperioden" er overstået i foråret 2017. Nej' et får ifølge en forsker flg. konsekvenser:

	Det betyder, at vi formelt ryger ud, når forordningen bliver vedtaget. Det er det, som er grundlaget for vores deltagelse, og når det ændrer sig, træder Europol ind i det overstatslige samarbejde, og det er det, vi har sagt nej til
Trine Thygesen Vendius.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance anerkender behovet for en tilknytning til Europol, men ønsker at Danmark skal indgå en parallelaftale om fortsat dansk deltagelse i Europol på samme måde, som Norge, Island og Schweiz. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at samarbejdet med Europol kan fastholdes specielt fordi Danmark modsat Norge, Island og Schweiz er medlem af EU.

De 22 retsakter

De 22 retsakter, som ifølge tilvalgsaftalen ville blive indført ved et 'ja', fremgår af Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. Disse retsakter omhandler tre typer juridiske forordninger: Strafferetsligt samarbejde, herunder:

• Direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, som skaber et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på tværs af grænserne.
• Direktiv om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre, fx tilhold
• Menneskehandelsdirektivet, som omhandler beskyttelse af ofre for menneskehandel
• Direktiv om seksuelt misbrug af børn, som bl.a. indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger på dette område, der skal være strafbare og straffene herfor.
• Cybercrimedirektivet, som bl.a. indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger der skal være strafbare på dette område og straffene herfor.

Hertil kommer forskellige direktiver om Familieret og erhvervsret, herunder mægling, arveret, konkurser og "småkrav".

Afskaffelse af retsforbeholdet til fordel for tilvalgsaftalen ville således have betydet, at der blev afgivet magt til EU inden for en række retspolitiske områder, herunder strafniveauer, fælles anklagemyndighed, familielovgivning udlændingepolitik, retssikkerhedsgarantier, civilret m.m. I retsakterne er der elementer, der ville kunne true retssikkerheden, når det gælder pligten til at anerkende domme fra andre landes myndigheder. Dommere i andre EU-lande kan beordre ransagning hos eller aflytning af danskere, uden at danske domstole har lov til at afprøve, om der foreligger et tilstrækkeligt mistankegrundlag.

Lissabon-traktaten

I Lissabon-traktaten fik Danmark ret til at bruge en tilvalgsordning (i lighed med den, som Storbritannien og Irland har) som erstatning for retsforbeholdet, såfremt der var en ønske herom. Efter den politiske aftale, der blev indgået mellem EU's institutioner den 26. november 2015, er det ikke klart, hvad alternativet til tilvalgsordningen kan være. Europols chef har udtalt om en evt. udelukkelse af Danmark fra samarbejdet:

	Det ville være uden fortilfælde. Vi har aldrig før haft et EU-land, som ikke var medlem af Europol. Muligvis kunne Danmark være med i nogle ting, men sådan et kompromis ville aldrig kunne blive lige så godt som at være en del af Europol. Det ville blive en dårligere løsning, både for Europol og for Danmark

Ifølge både Justitsministeriet og eksperter vil Danmark som et nybrud i dansk retskultur blive bundet af EU-bestemmelser om såkaldte "diskrete undersøgelser", såfremt danskerne stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Andre EU-lande vil kunne bede Danmark om bistand til "efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet", ifølge et notat fra Justitsministeriet om konsekvenserne for Danmark ved det såkaldte direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, som er én af de retsakter, som danskerne skal stemme om.

Asyl og indvandring

Partierne bag ønsket om en tilvalgsordning har afgivet en garanti for, at der ikke tilvælges nye retsakter på asyl- og indvandrerområdet uden en folkeaftemning herom. Alligevel er der blandt eksperterne ikke enighed om, hvad tilvalgsordningen betyder for asyl og indvandringspolitikken:

	Danmark kommer ikke til at være med i asyl- og indvandringspolitikken. Det har man garanteret på to måder. Ja-aftalen siger, at man giver hinanden gensidig vetoret i hele ja-gruppen. Så ét parti eller én person kan nedlægge veto mod at være med, og det er en rimelig sikker garanti. Derudover har man blandt ja-partierne sagt, at man også vil give danskerne en folkeafstemning kun om det emne, hvis det skulle blive aktuelt, at alle ja-partier ønsker at deltage.
Lektor ved Institut for Statskundskab Rebecca Adler-Nissen

Professor med speciale i grundlovsforhold, Peter Pagh, har vurderet, at et ja til afskaffelse af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning vil resultere i, at Danmark afgiver suverænitet på asyl- og indvandrerpolitikken, citat:

	Det er jo ikke lige det, der er tanken med grundlovens §20. Men det er den kreative fortolkning, man anlægger. Og man kan ikke med sikkerhed sige, at det er forkert. Men jeg ved ikke, hvordan man vil forklare borgerne det, for formelt skal vi jo stemme om, at vi overlader det hele til EU. Og så ligger der så en politisk aftale nedenunder.
-Juraprofessor Peter Pagh.

Dansk Folkeparti deler Peter Paghs vurdering, fordi med lovforslaget får et flertal i Folketinget adgang til at afgive suverænitet på asyl- og udlændingeområdet i ubegrænset omfang. Grundlovens § 20 tilsiger ellers, at der skal være fem sjettedele flertal eller et flertal af vælgerne ved en folkeafstemning, for at suverænitet kan afgives.

Tilvalgsordningen

Under forhandlingerne af Forfatningstraktaten var det fra dansk side en prioritet, at Danmark ved en senere lejlighed kunne erstatte sit retsforbehold med en tilvalgsordning. Da denne traktat faldt efter folkeafstemninger i Holland og Frankrig, blev dette ønske også en del af forhandlingerne i forbindelse med Lissabontraktaten, hvilket blev imødekommet. Danmark fik med denne aftale adgang til at få et nyt forbehold, en tilvalgsordning, som en erstatning for retsforbeholdet. Tilvalgsmodellen svarer den model, som er gældende for Storbritannien og Irland.

Schengen-samarbejdet

Danmark deltager i Schengen-samarbejdet på mellemstatsligt niveau. Hvis det nuværende retsforbehold var blevet ændret til en tilvalgsordning, så ville EU-Domstolen kunne erklære en dansk grænsekontrol for ulovlig og kræve grænsekontrollen fjernet.

Hvis et flertal i Folketinget er indstillet på at bruge tilvalgsordningen, uanset om dette sker som følge af et 'Ja' eller et 'Nej', er Danmark forpligtet til at inkorporere samtlige Schengen-love senest seks måneder efter, at man første gang gjorde brug af tilvalgsordningen. Det sker uanset hvilken retsakt, som Danmark ønsker at deltage i.

Parallelaftale

Parallelaftale med EU er en international aftale, der sikrer, at Norge, Island og Schweiz kan være med i det internationale politiarbejde Europol, hvis formål er at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet på tværs af EU-landene. Ifølge en Gallup-undersøgelse den 13. november 2015 med 1091 adspurgte er 64 % af danskerne helt enige eller delvis enige i, at Danmark skal deltage i en lignende aftale.

Juraprofessor Thomas Elholm ved Syddansk Universitet har udtalt, at øvrige EU-lande gerne vil samarbejde med Danmark i Europol, desuden eksisterer der flere lande, der ikke er med i EU, men som har aftaler med Europol. Ulempen er, at EU-systemet bliver arbejdsmæssigt belastet, såfremt EU skal udarbejde en særskilt parallelaftale med Danmark.

Strafferet og politisamarbejde

Ifølge juraprofessor og institutleder på Syddansk Universitet, Thomas Elholm, kunne direktivet om den europæiske efterforskningskendelse medføre, at EU kan tvinge dansk politi til at overvåge, aflytte, skygge og afhøre danske statsborgere for ytringer og handlinger, der ikke er strafbare i Danmark, såfremt danskerne den 3. december havde stemt ja til at fjerne EU-retsforbeholdet.

Vedrørende menneskehandel og slavesex vil et nej til afskaffelse af retsforholdet ikke få indflydelse på bekæmpelsen af menneskehandel og slavesex i Danmark, fordi Danmark har allerede taget højde for menneskehandel og rufferi via bestemmelserne i Danmarks straffelov (Straffeloven §§ 262a og 233). Danmark har bidraget med straffeloven § 262a til bekæmpelsen af menneskehandel for at sikre, at Danmark opfylder sine forpligtigelser efter protokollen til FN-konventionen om grænseoverskridende kriminalitet vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, der supplerer FN’s konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermokonventionen) samt EU-rammeafgørelse om menneskehandel.

Rigsfællesskabet

Hvis danskerne havde stemt ja til at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, ville dette berøre Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Det kunne føre til en situation, hvor EU bestemmer, hvilke regler der skal gælde i Danmark, mens danske politikere skulle vedblive med at være lovgivende magt, men kun for Færøerne og Grønland. Færøerne ønskede ikke, at folkeafstemningen skulle udvides til at dække hele Rigsfællesskabet, fordi Færøerne ønsker at gå deres egne veje i forhold til EU. Heller ikke Grønland var interesseret i at blive inddraget i folkeafstemningen.

Standpunkt for politiske partier, bevægelser og organisationer

Valgplakat fra Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF, Det Konservative Folkeparti og Europabevægelsen.

Følgende anbefalede et ja til omdannelse af retsforbeholdet:

• Socialdemokraterne
  • Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
• Radikale Venstre
  • Radikal Ungdom
• Det Konservative Folkeparti
• SF - Socialistisk Folkeparti
  • Socialistisk Folkepartis Ungdom
• Venstre
  • Venstres Ungdom
• Alternativet

• Europabevægelsen
• Europæisk Ungdom
• Red Barnet
• Børns Vilkår
• Børnefonden
• Reden
• Politiforbundet
• LO
• CO-Industri
• HK
• Dansk Metal
• Akademikerne
• Djøf
• Advokatsamfundet
• Danske Advokater
• Dansk Arbejdsgiverforening
• Dansk Industri
• Dansk Erhverv
• Finansrådet
• Danmarks Rederiforening
• Landbrug & Fødevarer
• Håndværksrådet
• Dansk Byggeri
• Tekniq
• ITD

Valgplakat fra Dansk Folkeparti.

Følgende anbefalede et nej til omdannelse af retsforbeholdet:

• Dansk Folkeparti
  • Dansk Folkepartis Ungdom
• Enhedslisten
  • Socialistisk UngdomsFront
• Liberal Alliance
  • Liberal Alliances Ungdom

• Folkebevægelsen mod EU
• Fremskridtspartiet
• Retsforbundet
• Kommunistisk Parti
• Dansk Samling
• Danskernes Parti
• Konservativ Ungdom
• Kristendemokraterne
• Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening

Alternative forslag til den aftale som de fem partier bag EU-aftalen indgik

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU fremlagde i september 2015 en aftale, der anviste en anden vej end den aftale, som de fem partier bag EU-aftalen havde indgået.

Den alternative aftale blev indgået, fordi Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU mener, at partierne bag EU-aftalen forsøger at fremstille retsforbeholdet som årsagen til, at Danmark må forlade politisamarbejdet og Europol. Partierne bag EU-aftalen undlader at nævne, at man overfører dansk suverænitet til EU på en stribe centrale områder, såfremt man afskaffer retsforbeholdet. Afskaffelse af retsforbeholdet vil betyde, at der afgives magt til EU inden for en række retspolitiske områder, herunder strafniveauer, fælles anklagemyndighed, familielovgivning udlændingepolitik, retssikkerhedsgarantier, civilret m.m..

På den baggrund blev Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU enige om nedenstående principper, der sikrer adgang til dokumenter og åbenhed om forhandlinger og et krav om folkeafstemninger, såfremt Danmark skal længere ind i EU’s retspolitik:

Adgang til information

1) Folketingets og Europa-Parlamentets danske medlemmer skal som minimum informeres efter de regler, som er vedtaget mellem den tyske regering og Forbundsdagen 4.juli 2013. Det betyder, at Folketinget skal have adgang til langt flere dokumenter end i dag, herunder dokumenter fra uformelle ministermøder og arbejdsgrupper, der udfører forberedende opgaver og sager ved Den Europæiske Unions Domstol, hvor Danmark er part.

2) Uanset om man ønsker at afskaffe retsforbeholdet eller ej, bør åbenheden øges. Det er udtryk for hemmelighedskræmmeri, at der ikke er åbenhed om de dokumenter og spørgsmål, der er udvekslet under forhandlingerne om den såkaldte tilvalgsordning. Derfor opfordres partierne bag EU-aftalen til at lægge alt åbent frem, så befolkningen har det bedst mulige grundlag at tage stilling på.

3) Der skal sikres resurser til, at civilsamfundet og Folketinget kan få indsigt og indflydelse til at præge EU-politikken. Folketingets debat og kontrol med EU-lovgivningen, ministrenes mandatpositioner på ministerrådsmøder og statsministerens positioner til EU-topmøder bør styrkes. Det gælder også kontrollen med proportionalitets- og nærhedsprincipper, hvilket bør ske ved, at EU-lovgivning behandles efter Grundlovens principper for lovbehandling i Folketingssalen og at statsministerens oplæg til EU-topmøder sættes til debat i Folketingssalen samt øvrige initiativer, der skaber mere åbenhed.

Dansk deltagelse i EU’s retspolitik

4) Gennemførelse af retsakter, der i dag er omfattet af retsforbeholdet, sker via parallelaftaler eller ved konkret anvendelse af tilvalgsordningen på de enkelte retsområder. Grundlovens § 20 iagttages for hver ny retsakt.

Konkret er der således to alternativer, der begge rummer muligheden for dansk deltagelse i Europol:

Det første alternativ overlader ikke beføjelser til EU, men sikrer samarbejdet om væsentlige områder med de andre EU-lande via indgåelse af parallelaftaler, som det eksempelvis kendes fra Norge, Island og Schweiz samt en lang række andre lande. Dermed sikres fortsat dansk deltagelse i Europol-samarbejdet, hvor Danmark på lige fod med alle andre lande, der deltager i samarbejdet, indgår i det operationelle politisamarbejde på tværs af grænserne. En parallelaftale giver mere gennemsigtighed og demokratisk handlefrihed end den suverænitetsafgivelse, der ligger i en tilvalgsordning.

Det andet alternativ er en begrænset anvendelse af tilvalgsordningen, hvor det accepteres at overlade retspolitiske beføjelser til EU på et nærmere bestemt område – eksempelvis Europol. På alle øvrige områder af EU's retspolitik fastholdes suveræniteten i Danmark. Dermed sikres det, at enhver overladelse af beføjelser til EU skal i høring, diskuteres og behandles grundigt i Folketinget ligeværdigt mellem alle Folketingets partier. Og det sikres, at enhver overladelse af beføjelser sker ved folkeafstemning efter Grundlovens § 20. Dermed sikres det, at danskerne får mulighed for at tage konkret stilling, når der overlades suverænitet.

Ændringer af EU-samarbejdet

5) Enhver fremtidig ændring af EU-traktaterne, der fører til mere union, forelægges folkeafstemning, uafhængig af om der juridisk er tale om suverænitetsafgivelse eller ej.

Uafhængig analyse

6) Den af regering afgivne analyse vedrørende retsakterne inden for retsforbeholdet er ikke et brugbart grundlag for debatten for folkeafstemningen, idet analysen dels er udarbejdet af embedsmænd, som er underlagt loyalitetspligt overfor ministeren. Dermed kan analysen ikke betragtes som objektiv eller politisk uafhængig, og bør derfor heller ikke anvendes som sådan i den fortsatte debat. Der bør afsættes midler til en egentlig uafhængig analyse, eksempelvis af en gruppe af højesteretsdommere til at analysere de forfatningsretlige implikationer, eller at give fortalerne for et fortsat forbehold tilsvarende midler til udarbejdelse af en analyse.

Spørgsmål og svar ved et ja og nej

En retsakt er bindende og kan ikke trækkes tilbage: Dette er både gældende for de 22 retsakter, som aftalepartierne (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre) agter at tiltræde ved et ja, samt fremtidige retsakter, som kan blive vedtaget med et simpelt flertal i Folketinget.

• Ja (til afskaffelse af retsforbeholdet): Ønsker et simpelt flertal at tiltræde retsakter, som afgiver dansk suverænitet, vil dette kunne ske som et tilvalg.
• Nej (til afskaffelse af retsforbeholdet): Bevarelse af Retsforbeholdet og dermed bibeholde Danmarks suverænitet jævnfør Grundlovens § 20, der foreskriver, at vedtagelse af lovforslag kræver et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer.

Meningsmålinger

Alle meningsmålingerne frem til september pegede henimod et ja ved folkeafstemningen, men andelen af vælgere, som tilkendegav, at de agtede at stemme ja havde været faldende siden, at de første målinger blev foretaget. Fra september til medio november var der skiftevis flertal for "ja" og "nej", hvilket antydede en nogenlunde lige stor tilslutning til begge holdninger, mens andelen af uafklarede var stigende gennem længere tid og ja og nej-siden nærmede sig hinanden.

Ultimo november udviste målingerne imidlertid færre uafklarede, samtidig med, at tendensen bevægede sig i retning af et flertal for 'nej'.

Som en kommentar til tendensen udtalte professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til Altinget:

	Der er ingen tvivl om, at alle ja-partierne ville have skudt den her folkeafstemning langt væk, hvis de havde vidst, at flygtningekrisen var på vej. I starten af året talte vi om Europol, men flygtningesituationen har mudret opfattelsen fuldstændig til.
-Professor og valgforsker Kasper Møller Hansen.

Dato(er)	Analyseinstitut	Størrelse	Ja	Nej	Uafklaret	Favør
1.-2. dec. 2015	Megafon/TV2 4. december 2015 hos Wayback Machine	1.927	39,4%	42,2%	18,4%	2,8%
30.nov-1. dec. 2015	Gallup/Berlingske 8. december 2015 hos Wayback Machine	1.630	37%	42%	21%	5%
25.nov-1. dec. 2015	Wilke/Jyllandsposten 8. december 2015 hos Wayback Machine	2.000	37,4%	41,1%	21,5%	3,7%
22.-30. nov. 2015	Epinion/DR 3. december 2015 hos Wayback Machine	2.778	32%	36%	31%	4%
26.-29. nov. 2015	Megafon/TV2 2. december 2015 hos Wayback Machine	1.000	35%	40%	25%	5%
25.-26. nov. 2015	Gallup/Berlingske 30. november 2015 hos Wayback Machine	1.035	34%	38%	25%	4%
20.-23. nov. 2015	Megafon/TV2 27. november 2015 hos Wayback Machine	1.031	39%	38%	23%	1%
18.-23. nov. 2015	Norstat/Altinget 27. november 2015 hos Wayback Machine	1.002	34%	41%	25%	7%
16.-22. nov. 2015	Epinion/DR 26. november 2015 hos Wayback Machine	2.373	32%	29%	34%	3%
medio nov. 2015	Voxmeter/Ritzau 23. november 2015 hos Wayback Machine	1.009	34,8%	32,1%	33,1%	2,7%
nov. 2015	Voxmeter/Ritzau 18. november 2015 hos Wayback Machine	1.010	33,0%	30,5%	36,5%	2,5%
primo nov. 2015	Voxmeter/Ritzau 8. december 2015 hos Wayback Machine	1.005	26,8%	30,4%	42,7%	3,6%
26.-28. okt. 2015	Megafon/Politiken 26. november 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	32%	28%	40%	4%
22.-26. okt. 2015	Norstat/Altinget 12. november 2015 hos Wayback Machine	1.000	31%	37%	33%	6%
14.-21. okt. 2015	Epinion/DR Nyheder 27. oktober 2015 hos Wayback Machine	1.005	29%	28%	39%	1%
ultimo sep. 2015	Voxmeter/Ritzau 11. oktober 2015 hos Wayback Machine	1.009	26%	37%	36%	9%
21.-24. sep. 2015	Megafon/Politiken 26. november 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	41%	32%	27%	9%
16.-21. sep. 2015	Norstat/Altinget 20. november 2015 hos Wayback Machine	1.001	31%	36%	33%	5%
24.-26. aug. 2015	Megafon/Politiken 26. november 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	41%	27%	33%	14%
21.-24. aug. 2015	Norstat/Altinget 8. december 2015 hos Wayback Machine	1.000	34%	33%	32%	1%
jun. 2015	Norstat/Altinget 20. november 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	38%	31%	31%	7%
maj. 2015	Norstat/Altinget 20. november 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	40%	30%	30%	10%
apr. 2015	Norstat/Altinget 20. november 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	36%	29%	34%	7%
12.-17. mar. 2015	Norstat/Altinget 8. december 2015 hos Wayback Machine	1.001	38%	27%	35%	11%
3. feb. 2015	Norstat/Altinget 8. december 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	39%	27%	34%	12%
12. jan. 2015	ukendt/Børsen 8. december 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	43%	41%	16%	2%
jan. 2015	Norstat/Altinget 20. november 2015 hos Wayback Machine	ca. 1.000	39%	27%	34%	12%

Afstemningsresultatet

Resultat efter opstillingskreds.

Sted	Ja stemmer	Ja %	Nej-stemmer	Nej %	I alt gyldige	Blanke	Ugyldige	I alt afgivne stemmer
Hele Landet	1.375.862	46,9	1.558.437	53,1	2.934.299	48.216	7.746	2.990.261
Hovedstaden	442.179	50,4	435.348	49,6	877.527	15.674	2.587	895.788
Københavns Storkreds	176.085	50,3	174.291	49,7	350.376	8.202	1.286	359.864
1. Østerbro	21.103	56,4	16.294	43,6	37.397	851	136	38.384
2. Sundbyvester	14.321	49,0	14.927	51,0	29.248	634	110	29.992
3. Indre By	15.964	58,4	11.381	41,6	27.345	611	88	28.044
4. Sundbyøster	11.263	44,6	13.986	55,4	25.249	572	118	25.939
5. Nørrebro	18.355	49,8	18.527	50,2	36.882	1.305	154	38.341
6. Bispebjerg	9.239	42,3	12.599	57,7	21.838	580	109	22.527
7. Brønshøj	17.239	47,5	19.085	52,5	36.324	738	156	37.218
8 Valby	10.852	45,8	12.830	54,2	23.682	567	83	24.332
9. Vesterbro	14.468	50,1	14.411	49,9	28.879	823	116	29.818
10. Falkoner	16.821	60,5	11.002	39,5	27.823	625	69	28.517
11. Slots	14.327	55,2	11.628	44,8	25.955	543	85	26.583
12. Tårnby	12.133	40,8	17.621	59,2	29.754	353	62	30.169
Københavns Omegns Storkreds	124.928	48,2	134.156	51,8	259.084	3.748	619	263.451
1. Gentofte	25.149	65,9	13.016	34,1	38.165	527	123	38.815
2. Lyngby	17.511	60,8	11.279	39,2	28.790	490	94	29.374
3. Gladsaxe	15.905	48,9	16.589	51,1	32.494	580	54	33.128
4. Rødovre	13.719	42,6	18.466	57,4	32.185	499	70	32.754
5. Hvidovre	9.897	39,1	15.391	60,9	25.288	334	38	25.660
6. Brøndby	12.753	40,9	18.443	59,1	31.196	342	66	31.604
7. Taastrup	14.767	42,1	20.294	57,9	35.061	485	93	35.639
8. Ballerup	15.227	42,4	20.678	57,6	35.905	491	81	36.477
Nordsjællands Storkreds	131.228	53,3	115.130	46,7	246.358	3.329	596	250.283
1. Helsingør	15.438	47,9	16.814	52,1	32.252	467	106	32.825
2. Fredensborg	20.905	60,1	13.901	39,9	34.806	396	47	35.249
3. Hillerød	24.256	49,4	24.883	50,6	49.139	719	134	49.992
4. Frederikssund	17.403	42,6	23.404	57,4	40.807	496	107	41.410
5. Egedal	24.756	55,1	20.150	44,9	44.906	645	96	45.647
6. Rudersdal	28.470	64,1	15.978	35,9	44.448	606	106	45.160
Bornholms Storkreds	9.938	45,8	11.771	54,2	21.709	395	86	22.190
1. Rønne	4.936	46,8	5.621	53,2	10.557	204	49	10.810
2. Aakirkeby	5.002	44,9	6.150	55,1	11.152	191	37	11.380
Sjælland-Syddanmark	478.225	44,3	601.656	55,7	1.079.881	15.605	2.963	1.098.449
Sjællands Storkreds	191.179	43,0	252.984	57,0	444.163	5.777	1.101	451.041
1. Lolland	8.289	36,3	14.577	63,7	22.866	249	79	23.194
2. Guldborgsund	13.646	40,4	20.093	59,6	33.739	426	94	34.259
3. Vordingborg	10.779	41,5	15.177	58,5	25.956	336	72	26.364
4. Næstved	18.613	42,4	25.269	57,6	43.882	586	111	44.579
5. Faxe	12.957	40,8	18.794	59,2	31.751	379	78	32.208
6. Køge	21.260	45,4	25.545	54,6	46.805	656	88	47.549
7. Greve	17.700	46,9	20.041	53,1	37.741	409	101	38.251
8. Roskilde	23.885	51,9	22.157	48,1	46.042	829	111	46.982
9. Holbæk	15.825	43,3	20.724	56,7	36.549	453	101	37.103
10. Kalundborg	17.400	38,7	27.582	61,3	44.982	516	114	45.612
11. Ringsted	14.490	43,5	18.836	56,5	33.326	477	87	33.890
12. Slagelse	16.335	40,3	24.189	59,7	40.524	461	65	41.050
Fyns Storkreds	120.588	45,9	141.942	54,1	262.530	4.570	801	267.901
1. Odense Øst	14.779	44,9	18.159	55,1	32.938	749	116	33.803
2. Odense Vest	13.938	45,7	16.594	54,3	30.532	581	112	31.225
3. Odense Syd	19.258	52,5	17.428	47,5	36.686	731	141	37.558
4. Assens	10.246	44,8	12.646	55,2	22.892	355	57	23.304
5. Middelfart	17.315	46,8	19.716	53,2	37.031	534	75	37.640
6. Nyborg	13.713	44,1	17.374	55,9	31.087	466	92	31.645
7. Svendborg	16.652	42,5	22.542	57,5	39.194	667	111	39.972
8. Faaborg	14.687	45,7	17.483	54,3	32.170	487	97	32.754
Sydjyllands Storkreds	166.458	44,6	206.730	55,4	373.188	5.258	1.061	379.507
1. Sønderborg	17.489	44,4	21.904	55,6	39.393	519	114	40.026
2. Aabenraa	13.561	44,6	16.860	55,4	30.421	386	78	30.885
3. Tønder	8.885	44,5	11.080	55,5	19.965	314	59	20.338
4. Esbjerg By	12.376	38,1	20.118	61,9	32.494	464	111	33.069
5. Esbjerg Omegn	12.940	45,1	15.742	54,9	28.682	372	68	29.122
6. Varde	12.506	47,3	13.937	52,7	26.443	367	53	26.863
7. Vejen	16.146	45,0	19.742	55,0	35.888	479	122	36.489
8. Vejle Nord	13.799	49,2	14.252	50,8	28.051	492	78	28.621
9. Vejle Syd	13.401	46,1	15.678	53,9	29.079	488	109	29.676
10. Fredericia	10.838	41,0	15.582	59,0	26.420	308	62	26.790
11. Kolding Nord	10.794	49,5	11.022	50,5	21.816	298	60	22.174
12. Kolding Syd	10.702	43,7	13.792	56,3	24.494	307	58	24.859
13. Haderslev	13.021	43,3	17.021	56,7	30.042	464	89	30.595
Midtjylland-Nordjylland	455.458	46,6	521.433	53,4	976.891	16.937	2.196	996.024
Østjyllands Storkreds	194.320	48,2	208.665	51,8	402.985	7.947	958	411.890
1. Århus Syd	22.925	54,7	18.989	45,3	41.914	994	105	43.013
2. Århus Vest	19.077	48,6	20.148	51,4	39.225	849	99	40.173
3. Århus Nord	21.280	50,8	20.605	49,2	41.885	1.154	107	43.146
4. Århus Øst	26.734	56,8	20.307	43,2	47.041	1.332	135	48.508
5. Djurs	18.159	42,8	24.222	57,2	42.381	594	80	43.055
6. Randers Nord	9.693	40,1	14.496	59,9	24.189	295	56	24.540
7. Randers Syd	10.884	42,5	14.740	57,5	25.624	369	53	26.046
8. Favrskov	12.306	48,3	13.149	51,7	25.455	460	55	25.970
9. Skanderborg	23.967	51,8	22.273	48,2	46.240	852	76	47.168
10. Horsens	18.395	41,9	25.533	58,1	43.928	675	117	44.720
11. Hedensted	10.900	43,4	14.203	56,6	25.103	373	75	25.551
Vestjyllands Storkreds	131.936	48,5	139.993	51,5	271.929	4.341	600	276.870
1. Struer	10.984	45,2	13.336	54,8	24.320	335	37	24.692
2. Skive	11.311	45,6	13.470	54,4	24.781	373	63	25.217
3. Viborg Vest	12.634	49,5	12.913	50,5	25.547	432	61	26.040
4. Viborg Øst	11.707	50,9	11.290	49,1	22.997	346	60	23.403
5. Silkeborg Nord	11.123	47,1	12.479	52,9	23.602	361	48	24.011
6. Silkeborg Syd	12.658	51,3	12.013	48,7	24.671	429	66	25.166
7. Ikast	9.271	45,3	11.196	54,7	20.467	338	47	20.852
8. Herning Syd	9.905	47,2	11.086	52,8	20.991	339	60	21.390
9. Herning Nord	11.997	50,2	11.920	49,8	23.917	362	39	24.318
10. Holstebro	15.383	49,3	15.826	50,7	31.209	563	63	31.835
11. Ringkøbing	14.963	50,8	14.464	49,2	29.427	463	56	29.946
Nordjyllands Storkreds	129.202	42,8	172.775	57,2	301.977	4.649	638	307.264
1. Frederikshavn	12.384	37,5	20.674	62,5	33.058	393	75	33.526
2. Hjørring	14.269	42,5	19.325	57,5	33.594	503	88	34.185
3. Brønderslev	16.328	41,5	23.022	58,5	39.350	529	81	39.960
4. Thisted	15.167	44,6	18.845	55,4	34.012	527	71	34.610
5. Himmerland	15.516	45,5	18.608	54,5	34.124	517	53	34.694
6. Mariagerfjord	9.464	42,7	12.687	57,3	22.151	298	37	22.486
7. Aalborg Øst	16.666	41,7	23.275	58,3	39.941	743	84	40.768
8. Aalborg Vest	15.759	47,6	17.371	52,4	33.130	561	62	33.753
9. Aalborg Nord	13.649	41,8	18.968	58,2	32.617	578	87	33.282

Følger

Kommentarer til resultatet af afstemningen

Da valgets resultat var klart indkaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen mandag den 7. december 2015 alle Folketingets partier til drøftelser af udfaldet af afstemningen for at undersøge, om der kan skabes en bred aftale om Danmarks fremtidige deltagelse i Europol. I første omgang undersøges mulighederne for at opnå en parallelaftale. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen udtalte, at vælgernes klare afvisning af forslaget måtte betyde, at der fremover skal findes et "fælles fodslag" mellem befolkningen og politikerne i EU - spørgsmål.

Fredag den 11. december mødtes statsministeren med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU' s præsident Donald Tusk. På baggrund af denne tilkendegav statsministeren, at han på vegne af Folketinget ønskede en politisk aftale om deltagelse i Europol trods de danske vælgeres nej til at afskaffe retsforbeholdet.

Forskydninger i vælgertilslutning

Folkeafstemningen bevirkede også forskydninger i de politiske partiers vælgertilslutning. I sammenligning med folketingsvalget var støtten ved en meningsmåling foretaget af Voxmeter i afstemningsugen:

Parti	FT-valg	December	Forskydning
Socialdemokratiet	26,3%	24,5%	-1,8%
Radikale Venstre	4,6%	4,3%	-0,3%
Konservative Folkeparti	3,4%	3,0%	-0,4%
Socialistisk Folkeparti	4,2%	4,0%	-0,2%
Liberal Alliance	7,5%	7,0%	-0,5%
Kristendemokraterne	0,8%	0,7%	-0,1%
Dansk Folkeparti	21,1%	22,5%	+1,7%
Venstre	19,5%	18,7%	-0,8%
Enhedslisten	7,8%	10,2%	+2,4%
Alternativet	4,8%	4,8%	±0,0%
andre	0,0%	0,3%	+0,3

De to partier, der stærkest havde støttet et "nej", Enhedslisten og Dansk Folkeparti, gik således frem, mens partier, der havde støttet et "ja", gik tilbage.

Noter

1. Egentlig "Forbeholdet overfor Retlige og indre anliggender", idet "Retsforbeholdet" ikke optræder som begreb i de officielle danske ordbøger
2. Retsforbeholdet afskaffes i juridisk forstand jf. Bonde 2015, s. 12.
3. Benævens også 'ja-partier', idet de alle anbefalede et 'Ja' ved folkeafstemningen.
4. Jf. artikel 8, stk. 2, i Lissabontraktaten protokol nr. 22 om Danmarks stilling.
5. Alternativet er ikke en del af aftalen om de 22 retsakter.
6. Konservativ Ungdom, som officielt er uafhængig af Det Konservative Folkeparti, men er bredt anerkendt som ungdomorganisation til denne, arbejder som den eneste ungdomorganisation mod sit 'moderparti'. KU's Europapolitik 17. november 2015 hos Wayback Machine er at opretholde 'de fire danske forbehold', og KU fører derfor en kampagne for et nej ved folkeafstemningen.

Kildehenvisninger

1. Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 8. december 2015 hos Wayback Machine, Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. november 2015
2. . Arkiveret fra originalen 17. november 2015. Hentet 16. november 2015.
3. "Folkeafstemning om retsforbeholdet til december" 17. november 2015 hos Wayback Machine (21-08-2015). DR Nyheder. Hentet 08-11-2015.
4. samt artiklen fra Information (22-08-2015): "Skal vi afskaffe retsforbeholdet?" 17. november 2015 hos Wayback Machine. Information er tilgået 08-11-2015.
5. "Politiken.dk:"Terrortrussel fremskynder EU's nye aftale om Europol"". fra originalen 8. december 2015. Hentet 26. november 2015.
6. "3december.dk om afstemningen". fra originalen 5. december 2015. Hentet 27. november 2015.
7. Danmarks Riges Grundlov 28. september 2007 hos Wayback Machine (1953). grundloven.dk, se §20 stk 2.
8. Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender 2. april 2015 hos Wayback Machine på stm.dk
9. "Folketinget - L 29 Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Hentet den 29. november 2015". fra originalen 8. december 2015. Hentet 29. november 2015.
10. Politiko. "Europol kan få danskere til at stemme ja til retssamarbejde". fra originalen 20. september 2015. Hentet 31. maj 2013.
11. "Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december" 17. november 2015 hos Wayback Machine. Dansk Folkepartis kampagnehjemmeside. Tilgået 08-11-2015.
12. "Liberal Alliance: Stem nej at udskifte retsforbeholdet" 17. november 2015 hos Wayback Machine (10-12-2014). Jyllands-Posten. Tilgået 08-11-2015.
13. "Bevar retsforbeholdet, Stem nej" 8. december 2015 hos Wayback Machine. Enhedslisten kampagneside. Tilgået 08-11-2015.
14. "Ja, men" 22. oktober 2015 hos Wayback Machine, kampagneside fra Alternativet. Tilgået 08-11-2015.
15. "Folkeafstemning om EU-forbehold: Det skal du vide, før du stemmer på videnskab.dk". fra originalen 21. november 2015. Hentet 21. november 2015.
16. "Altinget - Professor: Tilvalgsordning kræver fuld afgivelse af suverænitet. Hentet den 14. november 2015". fra originalen 17. november 2015. Hentet 13. november 2015.
17. "Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 47." (PDF). (PDF) fra originalen 17. november 2015. Hentet 9. november 2015.
18. "Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 10." (PDF). (PDF) fra originalen 17. november 2015. Hentet 9. november 2015.
19. "Løkke: Et nej kan sende os ud af Europol, Ritzau 3. november 2015, her citeret fra fyens.dk". fra originalen 26. november 2015. Hentet 21. november 2015.
20. "Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 3." (PDF). (PDF) fra originalen 17. november 2015. Hentet 9. november 2015.
21. Statsministeriet: Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender 2. april 2015 hos Wayback Machine,hentet den 29. november 2015
22. "Betænkning over Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Bilag 2. Hentet den 29. november 2015". fra originalen 8. december 2015. Hentet 29. november 2015.
23. "Folketingstidende B - Betænkning over Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Side 3" (PDF). (PDF) fra originalen 8. december 2015. Hentet 29. november 2015.
24. "Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 15." (PDF). (PDF) fra originalen 17. november 2015. Hentet 9. november 2015.
25. "Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 17." (PDF). (PDF) fra originalen 17. november 2015. Hentet 9. november 2015.
26. "Jesper Kongstad, Nola Grace Gaardmand: "Et ja åbner for at bruge hemmelige civile agenter" (Jyllandsposten, 10.11.2015)". fra originalen 17. november 2015. Hentet 14. november 2015.
27. Justitsministeriet 2015, s. 17.
28. "Interview med adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Sørensen Aflyt fra 1:31.46." 17. november 2015 hos Wayback Machine (04-11-2015). P1 Orientering. Tilgået 08-11-2015.
29. "PROTOKOL (nr. 22) OM DANMARKS STILLING" 18. september 2015 hos Wayback Machine. Folketingets EU-oplysning. Hentet 08-11-2015.
30. "Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 13." (PDF). (PDF) fra originalen 17. november 2015. Hentet 9. november 2015.
31. "Ekstra Bladet - Måling om retsforbehold: Danskerne vil have parallelaftale. Hentet den 14. november 2015". fra originalen 17. november 2015. Hentet 13. november 2015.
32. "BT - Fornyet pres for opgør med retsforbeholdet, den 28. juni 2015. Hentet den 14. november 2015". fra originalen 16. marts 2016. Hentet 13. november 2015.
33. "EU-eksperter: Danskere kan overvåges for lovlige ytringer og handlinger" 17. november 2015 hos Wayback Machine (09-11-2015). Jyllands-Posten. Hentet 10-11-2015.
34. "Rigspolitiet - Om menneskehandel og rufferi. Hentet den 14. november 2015". fra originalen 17. november 2015. Hentet 14. november 2015.
35. "Rune Jøhnk Abildgaard & Thomas Riis Sørensen. (2006) Dolus specialis i dansk ret - om skærpet forsæt, hensigt og motiv i den danske tilregnelseslære. Københavns Universitet. Side 60" (PDF). (PDF) fra originalen 17. november 2015. Hentet 15. november 2015.
36. "Altinget - Tilvalg kan føre til særlove for Grønland og Færøerne. Hentet den 18. november 2015". fra originalen 19. november 2015. Hentet 18. november 2015.
37. "Europabevægelsen. Hentet den 8. november 2015". fra originalen 6. marts 2016. Hentet 8. november 2015.
38. "Dansk Erhverv "24 organisationer går sammen om www.tryggeredanmark.dk"". fra originalen 4. februar 2016. Hentet 29. januar 2016.
39. https://www.fremskridtspartiet.dk/stem-nej/
40. "Retsforbundet. Hentet den 8. november 2015". fra originalen 7. marts 2016. Hentet 8. november 2015.
41. "Kommunistisk Parti. Hentet den 8. november 2015". fra originalen 5. marts 2016. Hentet 8. november 2015.
42. Dansk Samling. Hentet den 8. november 2015. (Webside ikke længere tilgængelig)
43. "Danskernes Parti. Hentet den 8. november 2015". fra originalen 18. november 2015. Hentet 8. november 2015.
44. https://www.facebook.com/kristendemokraterneDK/photos/a.516751548353384.132368.180658048629404/1011043368924197/
45. "BJMF nej til - Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening Kbh". fra originalen 23. november 2015. Hentet 30. november 2015.
46. "OVERBLIK: Sådan gør nej-partierne i tilfælde af et nej" (Jyllandsposten, 3.12.2015)
47. Justitsministeriet 2015, s. 18
48. Danmarks Riges Grundlov 28. september 2007 hos Wayback Machine. Hentet 06-11-2015.
49. "Altinget - Flest vil stemme nej til retsforbeholdsændring. Hentet den 15. november 2015". fra originalen 17. november 2015. Hentet 15. november 2015.
50. Den offentlige.dk:Politiske reaktioner på klart nej: Nu må vi få en parallelaftale 8. december 2015 hos Wayback Machine Hentet den 4. december 2015]
51. "Løkke vil ikke åbne europapolitikken for nejsigere, Information 12. december 2015". fra originalen 22. december 2015. Hentet 17. december 2015.
52. ""Ny måling: EL og DF i fremdrift efter nej" (Jyllandsposten, 07.12.2015)". fra originalen 4. marts 2016. Hentet 7. december 2015.

Eksterne henvisninger

• Justitsministeriet (2015), Samarbejdet om retlige og indre anliggender - En analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbeholdet (PDF), ISBN 978-87-93214-50-7, (PDF) fra originalen 8. oktober 2015, hentet 7. november 2015
• Betænkning over Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. 8. december 2015 hos Wayback Machine
• Bonde, Jens Peter (2015-11-06), Hvad stemmer vi om, ISBN 978-87-87692-88-5, fra originalen 7. januar 2016, hentet 7. november 2015