www.wikidata.da-dk.nina.az

Jyllands Posten Morgenavisen forkortet JP er grundlagt i 1871 2 JP er en af Danmarks store morgenaviser kilde mangler An

Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten (forkortet JP) er grundlagt i 1871. JP er en af Danmarks store morgenaviser.[kilde mangler] Ansvarshavende chefredaktør har siden den 6. september 2016 været Jacob Nybroe, som afløste Jørn Mikkelsen. I februar 2021 blev Marchen Neel Gjertsen chefredaktør. Jyllands-Posten har hovedsæde på Aarhus Havn, mens der også er redaktion i København.[kilde mangler]

Morgenavisen Jyllands-Posten
JP-reklame på Rådhuspladsen i København.
Generelle informationer
Type Dagblad
Hovedsæde Mediebyen 3
8000 Aarhus C
Oprindelsesland Danmark
Grundlagt 1871
Ejer(e) JP/Politikens Hus
Udgiver JP/Politikens Hus
Redaktør Jacob Nybroe
Steen Rosenbak
Marchen Neel Gjertsen
Politik Liberalkonservatisme
(Konservatisme indtil 1938)
Format Tabloid
Sprog Dansk
Udmærkelser Victorprisen
Andet
ISSN 0109-1182
Websted www.jyllands-posten.dk

I Jyllands-Postens Fonds fundats fastslås det, at Jyllands-Posten skal udgives som en liberal og uafhængig avis, og den regnes almindeligvis for den mest højreorienterede af de to borgerlige landsdækkende morgenaviser.[kilde mangler] Jyllands-Posten blev etableret i 1871 og udgives i dag af JP/Politikens Hus, der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. Det fælles bladhus' hovedsæde ligger i København. JP's slogan er "Danmarks internationale avis", og avisen er kendt for at have mange udlandskorrespondenter.[kilde mangler] I udlandet er avisen mest kendt for offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne.

I 1995 begyndte JP at bringe nyheder på internettet.

JP/Politiken etableres Rediger

Den 1. januar 2003 indgik koncernen bag Jyllands-Posten et selskabsmæssigt, men ikke redaktionelt samarbejde med Politikens Hus i JP/Politikens Hus A/S. Samtidig afløste Carsten Juste den mangeårige chefredaktør og administrerende direktør Jørgen Ejbøl. I 2016 overtog Jacob Nybroe chefredaktørstolen.

I 2006 lancerede JP erhvervsportalen epn.dk; der hurtigt blev en af Danmarks mest besøgte.[kilde mangler] I 2007 fulgte forbrugsportalen fpn.dk, og senere er kultursitet kpn.dk og sportssitet spn.dk kommet til.[kilde mangler]

Format Rediger

Jyllands-Posten er siden august 2008 udkommet i tabloid-format.[kilde mangler] Overgangen fra broadsheet begyndte januar 2006, da avisen udskiftede sin 2. sektion med et dagligt såkaldt avismagasin, der med otte forskellige emner fokuserede på forbrugsstof, udlandsstof, kultur (både Guide og Kulturweekend), biler, sport, rejser og bolig. Om søndagen havde avisen to sådanne magasiner. I dag dækkes de fleste af 1. sektion og en ny tabloid-sektion kaldet Puls.

Hver fredag medfølger mande- og kvindemagasinerne Tempo og Viva.[kilde mangler]

JP Aarhus Rediger

JP Aarhus er navnet på Jyllands-Postens Aarhus-sektion; der udkommer desuden et tillæg i det meste af Østjylland.

Frem til marts 2013 udkom desuden gratisavisen 24timer i Aarhus under navnet 24timer Aarhus+ med stof fra både JP Aarhus og 24timer.

JP København var en særlig sektion, som avisens københavnske læsere havde mulighed for at læse i løbet af 9 år. Men pga. for få annoncer stoppede JP København i 2006.

Kontroverser Rediger

Historiske sympatier Rediger

Støtte til fascismen Rediger

Historisk er avisen kendt for at indtage en klar højrekonservativ linje. I 1920'erne og 30'erne vakte avisen opsigt med sin udtalte sympati for fascismen og forståelse for det tyske nazi-diktatur. Da Benito Mussolini i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i Italien, skrev avisen: "Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til" .

I Jyllands-Postens egen udlægning af sin historie er disse citater ikke medtaget, og avisen betoner i stedet sin indsats i kampen mod kommunismen. Under afsnittet om avisens historie fra 1918 til 1939 skriver Jyllands-Posten selv: "JP vendte sig i denne periode kraftigt mod Sovjetunionen og verdenskommunismen, men holdt samtidig afstand til Tyskland, især ved sit krav om forstærket dansk forsvar og sin bestandige støtte til danskheden i Sydslesvig. I 1939 gik JP i modsætning til de førende københavnske aviser mod regeringen, da den underskrev en dansk-tysk ikke-angrebspagt."

Yderligere skrives om Kaj Munk, der flere gange i avisen også havde været med til at rose Hitler og Mussolini:[kilde mangler] "En anden nyskabelse var en daglig kronik skrevet af folk uden for avisen – en flittig kronikør var præsten og forfatteren Kaj Munk. Men da Munk i 1938 i et »åbent brev« til den italienske diktator Benito Mussolini kritiserede jødeforfølgelserne i Tyskland, kom brevet på forsiden, ledsaget af et portræt af Munk."

Efter tyskernes besættelse af Danmark blev avisen mere kritisk. Jyllands-Posten var som de andre danske aviser underlagt tysk censur; det besværliggjorde officiel kritik. Flere af avisens medarbejdere blev involveret i modstandskampen, og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsråd .

Antisemitisme Rediger

Den 15. november 1938, blot få dage efter krystalnatten, da nazisterne i Tyskland ødelagde mere end 1.000 synagoger, flere tusinde jødiske forretninger og hjem og fordrev omkring 30.000 jødiske mænd til koncentrationslejre, bragte Jyllands-Posten en leder, der kan tolkes som udtryk for sympati for aktionen og for det nazistiske syn på jøderne. Avisen skrev blandt andet: "Naar man har fulgt Jødespørgsmaalet i Europa i Aartier, kan man til en vis Grad forstaa Tyskernes Animositet overfor Jøderne, ogsaa hvis man ser bort fra de Raceteorier, der betyder saa meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse [...] Vi ved, at Titusinder af Jøder fordømmer de jødiske Forretningshajer, de jødiske Pornografispekulanter og de jødiske Terrorister. Men alligevel kan det ikke benægtes, at de Erfaringer, som Tyskerne – som mange andre Fastlands-Folk – har gjort med Hensyn til Jøderne, danner en vis Basis for deres Følelser. (...) Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder. Men tilgengæld kan man stille det Krav, at det sker paa anstændig Vis"

Apartheid Rediger

Også Jyllands-Postens holdning til apartheid-styret i Sydafrika er omdiskuteret. Gerhardt Eriksen skriver i bogen Hvis De vil vide mere, der udkom i forbindelse med avisens 125-års jubilæum i 1996, at "som før fulgte bladet den udenrigske udvikling i Østeuropa, i Frankrig og i Sydafrika – alle steder med kritik over for de stedlige magthavere". I en artikel af journalisten Ulrik Dahlin i Dagbladet Information, der har gennemgået Jyllands-Postens behandling af apartheid i perioden 1960-1977, hævdes det, at avisen sjældent omtalte begivenhederne i Sydafrika, og hvis den endelig gjorde, var der højst i form af notitser, som ikke var kritiske . I forbindelse med apartheidstyrets vedtagelse af anti-sabotageloven i 1962 og Nelson Mandelas livstidsdom i juni 1964 som følge af samme lov bragte avisen ikke en eneste reportage. Heller ikke FN's vedtagelse af resolution nr. 1761 i november 1962, som fordømte apartheidstyret, blev omtalt i avisen. Det samme mønster sås ved de følgende fordømmende resolutioner vedtaget af FN i 1960'erne og op til 1977 med resolution nr. 418.

Den 24. marts 1960, tre dage efter massakren i Sharpeville 21. marts, med 69 døde demonstranter, bragte Jyllands-Posten en leder, der kommenterede situationen i landet. Lederen fordømte den sydafrikanske regering for unødvendig brutal anvendelse af magt, og fortsatte med at forklare regimets handlinger: "Her må det ikke glemmes, at netop Sydafrika har sine særlige problemer, som er af en hel anden art end dem, man f.eks. kender i Amerika. Den farvede befolkning i Sydafrika er højst uensartet. En del af den, men dog ikke nogen større procent, er – eller var før apartheid-politikkens indvarsling – nået op i et niveau, der kan sammenlignes med de amerikanske negres. Men det store flertal står på et lavt civilisatorisk stade, idet de inden for det sidste slægtled er indvandret fra steppe og jungle til arbejdsmulighederne i byerne. Man kan ikke uden videre bebrejde de hvide sydafrikanere, at de er betænkelige ved at lægge deres egen og deres lands skæbne i hænderne på et flertal af den art."

De tolv Muhammed-tegninger Rediger

Læs mere om emnet under Muhammed-tegningerne

Da Jyllands-Posten den 30. september 2005 bragte tolv tegninger af profeten Muhammed, blev avisen midtpunkt for en international debat om ytringsfrihed. Konflikten skyldes, at danske muslimer fandt tegningerne, herunder især Kurt Vestergaards tegning af Profeten Muhammed med en bombe i turbanen, stærkt krænkende.

To tegnere modtog dødstrusler og måtte gå under jorden. Ydermere protesterede ambassadørerne fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran, Pakistan, Egypten, Indonesien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina og Libyen sammen med den marokkanske chargé d'affaires og lederen af den palæstinensiske delegation mod Danmark, Jyllands-Posten og den danske regering. I Kashmir strejkede flere hundrede tusinde mennesker ved bl.a. at lukke deres butikker.[kilde mangler]

Den 26. januar kaldte Saudi-Arabien sin ambassadør hjem fra Danmark, og en massiv boykot mod danske varer begyndte i Saudi-Arabien og gik eksempelvis ud over dansk/svenske mejerikoncern Arla. Statsminister Anders Fogh Rasmussen havde forinden afvist et møde med 12 ambassadører fra Mellemøsten med henvisning til, at han intet kunne stille op over for medierne, da man i Danmark har vide rammer for ytrings- og pressefrihed. Først da danske virksomheder, herunder Arla, mærkede effekten af boykotten, indvilligede Anders Fogh Rasmussen i at stille op og udtale sig i et arabisk medie.[kilde mangler]

I december 2010 forsøgte fire militante islamister at komme ind på Jyllands-Postens redaktion på Rådhuspladsen, og "dræbe så mange som muligt", det skete dog ikke, da den svenske efterretningstjeneste i flere måneder havde overvåget gruppen.[kilde mangler] Det danske politi stormede den lejlighed de opholdte sig i, og fik dem anholdt; de blev idømt hver 12 års fængsel.[kilde mangler]

Det kinesiske coronaflag Rediger

Uddybende artikel: Jyllands-Postens satiretegning af Kinas flag

Den 27. januar 2020 bragte avisen en tegning af Niels Bo Bojesen, der viser Kinas flag, hvor de fem gule stjerner er ændret til symboler for coronavirussen.

Chefredaktører Rediger

JP's Ansvarshavende chefredaktører siden 1972:

Læsertal Rediger

Udvalgte år siden 2010 Rediger

Det gennemsnitlige oplagstal var i 2012 på 97.481. I 2014 havde Jyllands-Posten 259.000 læsere.

Jyllands-Postens læsertal i 2017 var 200.000, mens Jyllands-Posten i 2018 havde 172.000 læsere.

Ifølge Gallup havde Jyllands-Posten 352.000 ugentlige læsere i 2020, hvilket er ca. 50.000 færre ugentlige læsere end i 2019 og 2018.

Henvisninger Rediger

  1. Jyllands-Posten. . Arkiveret fra originalen 23. november 2011. Hentet 31. marts 2019.
  2. https://denstoredanske.lex.dk/Jyllands-Posten
  3. Jørn Mikkelsen ny chefredaktør på Jyllands-Posten, Politiken, 30. april 2008
  4. Jyllands-Posten flytter tilbage til byen, Jyllands-Posten, 23. februar 2020
  5. . Jyllannds-Posten. Arkiveret fra originalen 18. maj 2022. Hentet 30. maj 2022.
  6. http://edition.cnn.com/2010/WORLD/europe/12/29/denmark.terror.arrests/index.html
  7. http://jyllands-posten.org/jps-historie/1990.php
  8. https://journalisten.dk/jacob-nybroe-chefredaktor-pa-jyllands-posten-collignon-forlader-avisen/
  9. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9941
  10. https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article11683835.ece
  11. https://journalisten.dk/jyllands-posten-pa-avis-indkob/
  12. https://mediawatch.dk/Migrerede_artikler/article5155445.ece
  13. https://www.berlingske.dk/business/for-faa-annoncer-koster-jp-koebenhavn-livet
  14. . Arkiveret fra originalen 20. februar 2006. Hentet 29. januar 2006.
  15. ^ 1918-39 1. oktober 2011 hos Wayback MachineKilde virker ikke.
  16. . Arkiveret fra originalen 5. maj 2006. Hentet 6. februar 2006.
  17. MODSPIL :: Et historisk perspektivKilden undlader en stor del af originalteksten.
  18. Information Weekend, 20.-21. september, 2008, s. 16-17.
  19. Jyllands-Posten, 24. marts 1960.
  20. Niels Bo Bojesen (27. januar 2020), Dagens tegning: Coronavirus, Jyllands-Posten, hentet 30. januar 2020
  21. https://denstoredanske.lex.dk/Ole_Bernt_Henriksen
  22. https://denstoredanske.lex.dk/Laust_Jensen
  23. https://litteratursiden.dk/forfattere/asger-norgaard-larsen
  24. https://biografiskleksikon.lex.dk/J%C3%B8rgen_Schleimann
  25. https://denstoredanske.lex.dk/J%C3%B8rgen_Ejb%C3%B8l
  26. https://www.altinget.dk/person/carsten-juste
  27. https://www.pressenaevnet.dk/jorn-mikkelsen/
  28. https://journalisten.dk/jyllands-posten-skal-vinke-farvel-til-15-ansatte/
  29. Jyllands-Posten fyrer 37 medarbejdere (dateret d. 12. sep. 2023) på tv2ostjylland.dk
  30. Alle aviser har nu oplag under 100.000, Berlingske, 3. september 2012
  31. Nye oplagstal: Politiken overhaler Jyllands-Posten på hverdage, Danske Medier, 4. september 2012
  32. Pittelkow, Ralf (8. december 2014), "Læsertallet rasler ned hos Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og andre", Den Korte Avis, hentet 11. september 2019
  33. https://journalisten.dk/dagbladene-mister-generelt-laesere-men-nogle-fa-holder-stand/
  34. https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/March2021/i8zkBMhbnA1mYY1yWfnX.pdf

Kilder Rediger

  • Gerhardt Eriksen, Sider af avisens historie, Centrum, 1990. ISBN 87-583-0577-7.

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Morgenavisen Jyllands Posten forkortet JP er grundlagt i 1871 2 JP er en af Danmarks store morgenaviser kilde mangler Ansvarshavende chefredaktor har siden den 6 september 2016 vaeret Jacob Nybroe som afloste Jorn Mikkelsen 3 I februar 2021 blev Marchen Neel Gjertsen chefredaktor Jyllands Posten har hovedsaede pa Aarhus Havn 4 mens der ogsa er redaktion i Kobenhavn kilde mangler Morgenavisen Jyllands PostenJP reklame pa Radhuspladsen i Kobenhavn Generelle informationerTypeDagbladHovedsaedeMediebyen 38000 Aarhus COprindelseslandDanmarkGrundlagt1871Ejer e JP Politikens HusUdgiverJP Politikens HusRedaktorJacob Nybroe Steen Rosenbak Marchen Neel GjertsenPolitikLiberalkonservatisme Konservatisme indtil 1938 1 FormatTabloidSprogDanskUdmaerkelserVictorprisenAndetISSN0109 1182Webstedwww jyllands posten dkvdrI Jyllands Postens Fonds fundats fastslas det at Jyllands Posten skal udgives som en liberal og uafhaengig avis 5 og den regnes almindeligvis for den mest hojreorienterede af de to borgerlige landsdaekkende morgenaviser kilde mangler Jyllands Posten blev etableret i 1871 og udgives i dag af JP Politikens Hus der ogsa udgiver Politiken og Ekstra Bladet Det faelles bladhus hovedsaede ligger i Kobenhavn JP s slogan er Danmarks internationale avis og avisen er kendt for at have mange udlandskorrespondenter kilde mangler I udlandet er avisen mest kendt for offentliggorelsen af Muhammed tegningerne 6 I 1995 begyndte JP at bringe nyheder pa internettet 7 Indholdsfortegnelse 1 JP Politiken etableres 2 Format 2 1 JP Aarhus 3 Kontroverser 3 1 Historiske sympatier 3 1 1 Stotte til fascismen 3 1 2 Antisemitisme 3 1 3 Apartheid 3 2 De tolv Muhammed tegninger 3 3 Det kinesiske coronaflag 4 Chefredaktorer 5 Laesertal 5 1 Udvalgte ar siden 2010 6 Henvisninger 7 Kilder 8 Eksterne henvisningerJP Politiken etableres RedigerDen 1 januar 2003 indgik koncernen bag Jyllands Posten et selskabsmaessigt men ikke redaktionelt samarbejde med Politikens Hus i JP Politikens Hus A S Samtidig afloste Carsten Juste den mangearige chefredaktor og administrerende direktor Jorgen Ejbol I 2016 overtog Jacob Nybroe chefredaktorstolen 8 I 2006 lancerede JP erhvervsportalen epn dk 9 der hurtigt blev en af Danmarks mest besogte kilde mangler I 2007 fulgte forbrugsportalen fpn dk og senere er kultursitet kpn dk og sportssitet spn dk kommet til kilde mangler Format RedigerJyllands Posten er siden august 2008 udkommet i tabloid format kilde mangler Overgangen fra broadsheet begyndte januar 2006 da avisen udskiftede sin 2 sektion med et dagligt sakaldt avismagasin der med otte forskellige emner fokuserede pa forbrugsstof udlandsstof kultur bade Guide og Kulturweekend biler sport rejser og bolig Om sondagen havde avisen to sadanne magasiner I dag daekkes de fleste af 1 sektion og en ny tabloid sektion kaldet Puls Hver fredag medfolger mande og kvindemagasinerne Tempo og Viva kilde mangler JP Aarhus Rediger JP Aarhus er navnet pa Jyllands Postens Aarhus sektion 10 der udkommer desuden et tillaeg i det meste af Ostjylland 11 Frem til marts 2013 udkom desuden gratisavisen 24timer i Aarhus under navnet 24timer Aarhus med stof fra bade JP Aarhus og 24timer 12 JP Kobenhavn var en saerlig sektion som avisens kobenhavnske laesere havde mulighed for at laese i lobet af 9 ar Men pga for fa annoncer stoppede JP Kobenhavn i 2006 13 Kontroverser RedigerHistoriske sympatier Rediger Stotte til fascismen Rediger Historisk er avisen kendt for at indtage en klar hojrekonservativ linje I 1920 erne og 30 erne vakte avisen opsigt med sin udtalte sympati for fascismen og forstaelse for det tyske nazi diktatur Da Benito Mussolini i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i Italien skrev avisen Den meget staerke mand som Mussolini ubetinget er er netop hvad det misregerede italienske folk traenger til 14 I Jyllands Postens egen udlaegning af sin historie er disse citater ikke medtaget og avisen betoner i stedet sin indsats i kampen mod kommunismen Under afsnittet om avisens historie fra 1918 til 1939 skriver Jyllands Posten selv JP vendte sig i denne periode kraftigt mod Sovjetunionen og verdenskommunismen men holdt samtidig afstand til Tyskland isaer ved sit krav om forstaerket dansk forsvar og sin bestandige stotte til danskheden i Sydslesvig I 1939 gik JP i modsaetning til de forende kobenhavnske aviser mod regeringen da den underskrev en dansk tysk ikke angrebspagt 15 Yderligere skrives om Kaj Munk der flere gange i avisen ogsa havde vaeret med til at rose Hitler og Mussolini kilde mangler En anden nyskabelse var en daglig kronik skrevet af folk uden for avisen en flittig kronikor var praesten og forfatteren Kaj Munk Men da Munk i 1938 i et abent brev til den italienske diktator Benito Mussolini kritiserede jodeforfolgelserne i Tyskland kom brevet pa forsiden ledsaget af et portraet af Munk 15 Efter tyskernes besaettelse af Danmark blev avisen mere kritisk Jyllands Posten var som de andre danske aviser underlagt tysk censur det besvaerliggjorde officiel kritik Flere af avisens medarbejdere blev involveret i modstandskampen og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsrad 16 Antisemitisme Rediger Den 15 november 1938 blot fa dage efter krystalnatten da nazisterne i Tyskland odelagde mere end 1 000 synagoger flere tusinde jodiske forretninger og hjem og fordrev omkring 30 000 jodiske maend til koncentrationslejre bragte Jyllands Posten en leder der kan tolkes som udtryk for sympati for aktionen og for det nazistiske syn pa joderne Avisen skrev blandt andet Naar man har fulgt Jodesporgsmaalet i Europa i Aartier kan man til en vis Grad forstaa Tyskernes Animositet overfor Joderne ogsaa hvis man ser bort fra de Raceteorier der betyder saa meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse Vi ved at Titusinder af Joder fordommer de jodiske Forretningshajer de jodiske Pornografispekulanter og de jodiske Terrorister Men alligevel kan det ikke benaegtes at de Erfaringer som Tyskerne som mange andre Fastlands Folk har gjort med Hensyn til Joderne danner en vis Basis for deres Folelser Man kan indromme Tyskland at det har Ret til at skille sig af med sine Joder Men tilgengaeld kan man stille det Krav at det sker paa anstaendig Vis 17 Apartheid Rediger Ogsa Jyllands Postens holdning til apartheid styret i Sydafrika er omdiskuteret Gerhardt Eriksen skriver i bogen Hvis De vil vide mere der udkom i forbindelse med avisens 125 ars jubilaeum i 1996 at som for fulgte bladet den udenrigske udvikling i Osteuropa i Frankrig og i Sydafrika alle steder med kritik over for de stedlige magthavere I en artikel af journalisten Ulrik Dahlin i Dagbladet Information der har gennemgaet Jyllands Postens behandling af apartheid i perioden 1960 1977 haevdes det at avisen sjaeldent omtalte begivenhederne i Sydafrika og hvis den endelig gjorde var der hojst i form af notitser som ikke var kritiske 18 I forbindelse med apartheidstyrets vedtagelse af anti sabotageloven i 1962 og Nelson Mandelas livstidsdom i juni 1964 som folge af samme lov bragte avisen ikke en eneste reportage Heller ikke FN s vedtagelse af resolution nr 1761 i november 1962 som fordomte apartheidstyret blev omtalt i avisen Det samme monster sas ved de folgende fordommende resolutioner vedtaget af FN i 1960 erne og op til 1977 med resolution nr 418 Den 24 marts 1960 tre dage efter massakren i Sharpeville 21 marts med 69 dode demonstranter bragte Jyllands Posten en leder der kommenterede situationen i landet Lederen fordomte den sydafrikanske regering for unodvendig brutal anvendelse af magt og fortsatte med at forklare regimets handlinger Her ma det ikke glemmes at netop Sydafrika har sine saerlige problemer som er af en hel anden art end dem man f eks kender i Amerika Den farvede befolkning i Sydafrika er hojst uensartet En del af den men dog ikke nogen storre procent er eller var for apartheid politikkens indvarsling naet op i et niveau der kan sammenlignes med de amerikanske negres Men det store flertal star pa et lavt civilisatorisk stade idet de inden for det sidste slaegtled er indvandret fra steppe og jungle til arbejdsmulighederne i byerne Man kan ikke uden videre bebrejde de hvide sydafrikanere at de er betaenkelige ved at laegge deres egen og deres lands skaebne i haenderne pa et flertal af den art 19 De tolv Muhammed tegninger Rediger nbsp Laes mere om emnet under Muhammed tegningerne Da Jyllands Posten den 30 september 2005 bragte tolv tegninger af profeten Muhammed blev avisen midtpunkt for en international debat om ytringsfrihed Konflikten skyldes at danske muslimer fandt tegningerne herunder isaer Kurt Vestergaards tegning af Profeten Muhammed med en bombe i turbanen staerkt kraenkende To tegnere modtog dodstrusler og matte ga under jorden Ydermere protesterede ambassadorerne fra Tyrkiet Saudi Arabien Iran Pakistan Egypten Indonesien Algeriet Bosnien Hercegovina og Libyen sammen med den marokkanske charge d affaires og lederen af den palaestinensiske delegation mod Danmark Jyllands Posten og den danske regering I Kashmir strejkede flere hundrede tusinde mennesker ved bl a at lukke deres butikker kilde mangler Den 26 januar kaldte Saudi Arabien sin ambassador hjem fra Danmark og en massiv boykot mod danske varer begyndte i Saudi Arabien og gik eksempelvis ud over dansk svenske mejerikoncern Arla Statsminister Anders Fogh Rasmussen havde forinden afvist et mode med 12 ambassadorer fra Mellemosten med henvisning til at han intet kunne stille op over for medierne da man i Danmark har vide rammer for ytrings og pressefrihed Forst da danske virksomheder herunder Arla maerkede effekten af boykotten indvilligede Anders Fogh Rasmussen i at stille op og udtale sig i et arabisk medie kilde mangler I december 2010 forsogte fire militante islamister at komme ind pa Jyllands Postens redaktion pa Radhuspladsen og draebe sa mange som muligt det skete dog ikke da den svenske efterretningstjeneste i flere maneder havde overvaget gruppen kilde mangler Det danske politi stormede den lejlighed de opholdte sig i og fik dem anholdt de blev idomt hver 12 ars faengsel kilde mangler Det kinesiske coronaflag Rediger nbsp Uddybende artikel Jyllands Postens satiretegning af Kinas flag Den 27 januar 2020 bragte avisen en tegning af Niels Bo Bojesen der viser Kinas flag hvor de fem gule stjerner er aendret til symboler for coronavirussen 20 Chefredaktorer RedigerJP s Ansvarshavende chefredaktorer siden 1972 1972 1974 Ole Bernt Henriksen 21 1976 1984 Laust Jensen 22 1985 1990 Asger Norgaard Larsen 23 1992 Jorgen Schleimann 24 1993 2003 Jorgen Ejbol 25 2003 2008 Carsten Juste 26 2008 2016 Jorn Mikkelsen 27 2016 2023 Jacob Nybroe 28 siden september 2023 konstitueret ansvarshavende chefredaktor Marchen Neel Gjertsen 29 Laesertal RedigerUdvalgte ar siden 2010 Rediger Det gennemsnitlige oplagstal var i 2012 pa 97 481 30 31 I 2014 havde Jyllands Posten 259 000 laesere 32 Jyllands Postens laesertal i 2017 var 200 000 mens Jyllands Posten i 2018 havde 172 000 laesere 33 Ifolge Gallup havde Jyllands Posten 352 000 ugentlige laesere i 2020 hvilket er ca 50 000 faerre ugentlige laesere end i 2019 og 2018 34 Henvisninger Rediger Jyllands Posten JP historie 1918 1939 Arkiveret fra originalen 23 november 2011 Hentet 31 marts 2019 https denstoredanske lex dk Jyllands Posten Jorn Mikkelsen ny chefredaktor pa Jyllands Posten Politiken 30 april 2008 Jyllands Posten flytter tilbage til byen Jyllands Posten 23 februar 2020 Fundats for Jyllands Postens Fond Jyllannds Posten Arkiveret fra originalen 18 maj 2022 Hentet 30 maj 2022 http edition cnn com 2010 WORLD europe 12 29 denmark terror arrests index html http jyllands posten org jps historie 1990 php https journalisten dk jacob nybroe chefredaktor pa jyllands posten collignon forlader avisen https www retsinformation dk eli retsinfo 2014 9941 https mediawatch dk Medienyt Aviser article11683835 ece https journalisten dk jyllands posten pa avis indkob https mediawatch dk Migrerede artikler article5155445 ece https www berlingske dk business for faa annoncer koster jp koebenhavn livet Befrielsen 1945 Kampen om demokratiet 1930 45 Arkiveret fra originalen 20 februar 2006 Hentet 29 januar 2006 a b 1918 39 Arkiveret 1 oktober 2011 hos Wayback MachineKilde virker ikke Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 5 maj 2006 Hentet 6 februar 2006 MODSPIL Et historisk perspektivKilden undlader en stor del af originalteksten Information Weekend 20 21 september 2008 s 16 17 Jyllands Posten 24 marts 1960 Niels Bo Bojesen 27 januar 2020 Dagens tegning Coronavirus Jyllands Posten hentet 30 januar 2020 https denstoredanske lex dk Ole Bernt Henriksen https denstoredanske lex dk Laust Jensen https litteratursiden dk forfattere asger norgaard larsen https biografiskleksikon lex dk J C3 B8rgen Schleimann https denstoredanske lex dk J C3 B8rgen Ejb C3 B8l https www altinget dk person carsten juste https www pressenaevnet dk jorn mikkelsen https journalisten dk jyllands posten skal vinke farvel til 15 ansatte Jyllands Posten fyrer 37 medarbejdere dateret d 12 sep 2023 pa tv2ostjylland dk Alle aviser har nu oplag under 100 000 Berlingske 3 september 2012 Nye oplagstal Politiken overhaler Jyllands Posten pa hverdage Danske Medier 4 september 2012 Pittelkow Ralf 8 december 2014 Laesertallet rasler ned hos Jyllands Posten Berlingske Ekstra Bladet og andre Den Korte Avis hentet 11 september 2019 https journalisten dk dagbladene mister generelt laesere men nogle fa holder stand https webtest kantargallup dk storage reports March2021 i8zkBMhbnA1mYY1yWfnX pdfKilder RedigerGerhardt Eriksen Sider af avisens historie Centrum 1990 ISBN 87 583 0577 7 Eksterne henvisninger RedigerMorgenavisen Jyllands Postens hjemmeside JP Aarhus hjemmeside Jyllands Postens historie pa Jyllands Postens hjemmeside Digitaliserede udgaver af Jyllands Posten i Mediestream Laes om Jyllands Posten i opslagsvaerket De Danske Aviser Hentet fra https da wikipedia org w index php title Jyllands Posten amp oldid 11553535