www.wikidata.da-dk.nina.az

Fastelavn Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjælpe ved at angive

Fastelavn

Fastelavn er en fest, der oprindeligt blev afholdt om aftenen inden kirkens faste, der begynder askeonsdag i den syvende uge før påskedag. Forinden blev der spist, festet og afholdt forskellige konkurrencer og lege. Festen blev med tiden udvidet til at omfatte de tre dage op til askeonsdag; flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag ("hvide", fordi man fik mælkemad med fastelavnsboller). Fastelavn var en del af karneval, der blev afholdt tre til otte dage før askeonsdag.

Udklædte børn slår katten af tønden, Danmark i 1937.
Udklædte børn med raslebøsser. Danmark i 1930'erne.
Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005.
Karneval de Santa Cruz de Tenerife.
Mardi Gras i New Orleans, USA.
Karneval i Dunkerque, Frankrig.
Karneval i Venedig, Italien.
Fastelavn i Wolfach, Tyskland.
Elferrat i Fastelavn, Tyskland.
Sambaskoler i Rio de Janeiro.
Karneval i Maaseik, Belgien.

Skikken har formentlig sin oprindelse i før-kristne vinter- og nytårsskikke, herunder frugtbarhedsskikke, i Europa og den nære orient.

Fastelavn var en fest for voksne, men i dag er fastelavn primært en fest for børnene, der kan klæde sig ud og slå katten af tønden.

Kirkens fastlæggelse af fasten Rediger

Ordet fastelavn stammer fra det middelnedertyske Fastelavent, der betyder aftenen før fasten. Karneval carne vale er latin "Kød, farvel".

Fastelavn afholdes før kirkens 40 dages faste. I fasten måtte man ikke spise kød og i nogle tilfælde heller ikke fisk. Fasten varede fra askeonsdag til påske, (idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder 49 dage før påskedag.

Det kirkelige koncil i Nikæa i 325 vedtog, hvornår påsken ligger. Ved koncilet år 600 blev det bestemt, at der skulle være 40 dages faste før påsken og i 1091, at der ikke skulle fastes på de seks søndage. Før fasten ville man feste. Fastelavnssøndag kaldes også esto mihi, da den latinske messe begynder med de ord.

Den protestantiske kirke har været modstander af fastelavn og karneval.[kilde mangler] Efter reformationen i Danmark forsøgte den lutherske kirke igen og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten.[kilde mangler] Protestanter så den som en hedensk fest, der undergravede både den kirkelige og verdslige myndighed. Tidligere kunne karnevallet være udgangspunkt for oprør; alt var ude af gænge og folk maskeret.

Fastelavn i Danmark Rediger

Dansk kistebillede fra 1700- eller 1800-tallet med "Fastelavns-Spil".

Tidligere fastelavnsfester kunne udarte. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, en levende kat. Fastelavn følges af hvide tirsdag med hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag med syndsforladelse med et kors tegnet med aske i panden før indgangen i kirken.

Fastelavnssøndag Rediger

Fastelavnssøndag kaldes af kirken quinquagesima af latin for halvtreds, de 50 dage før påskedag (ved anvendelse af inklusiv tælling, dagen ligger 7 uger, dvs. 49 dage før påskesøndag).

Slå katten af tønden Rediger

Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har katte levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn. Den skulle i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene kastede levende katte i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, de brændte ved påsketid. Eller også kastedes de ud fra et kirketårn.

I Danmark kom den sorte kat i en tønde, hvor den blev mishandlet, mens tønden blev slået i stykker. Når tønden blev slået i stykker, kunne børnene så prygle den tummelumske kat ihjel med kæppe. Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer: Potter blev knust, for at den døde ikke skulle gå igen.

Pastor Holm i Tved på Mols fik i 1830'erne standset skikken med katten i tønden. Og i dag slår man katten af tønden uden en levende kat i tønden, men gerne med et billede af en kat udenpå.

I dag kåres en kattekonge i forbindelse med tøndeslagningen. Der er forskelligt i landet og fra bydel til bydel, hvordan man bliver kattekonge. Desuden bliver der oftest også kåret en kattedronning. Reglerne er forvirrende forskellige for, hvem der bliver dronning eller konge.

Der er en krone til den, der slår bunden ud af tønden (hvorved der falder en masse slik ud), og en anden krone til den, der slår den sidste stav ned. Der er uenighed om, hvad der er vigtigst, og det er ikke klart, hvad der giver kattekongetitlen. Der er muligvis flertal for, at den, der slår det sidste bræt ned, bliver kattekonge.

Desuden er der andre variationer, der lader den, der slår det første bræt løs, bliver konge/dronning, og her er det så typisk det sidste bræt (første/sidste) der udløser den anden krone.

Fastelavnsris Rediger

Fastelavnsriset er et bundt friske birkegrene (ris) pyntet med udklippede figurer. Det bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen for at give frugtbarhed. Tidligere risede man også husdyrene på gården for at give dem frugtbarhed. Det er den samme tro med at berøre en skorstensfejer, for han er lykkebringer med sin kost/ris.

Fastelavn er mit navn Rediger

Raslen, hvor udklædte børn går omkring og tigger og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition. De går rundt i nabolaget og synger ved døren for at få penge, fastelavnsboller eller slik, med en trussel i baghånden:

Fastelavnsboller Rediger

Under fasten var det forbudt at spise kød og hvedebrød. Derfor blev der holdt mange fester inden fasten, og alle mæskede sig. Fastelavnsboller fyldt med sukker og rosiner blev spist tirsdag inden faste. I dag er fastelavnsbollen af wienerbrødsdej. Det kan Frk. Jensens kogebog krediteres for.

Fastelavn rundt omkring i Danmark Rediger

Amager Rediger

På Amager findes en meget lang tradition med fastelavnsoptog til hest. Rytterne besøger gårde og handlende, der byder på punch. Der rides fastelavn i Sundby lørdag, Dragør søndag, St. Magleby mandag, og i Ullerup om onsdagen i fastelavnsugen. I St. Magleby og Ullerup er det udelukkende mænd, der deltager.

Bornholm Rediger

Fastelavnsridning med tøndeslagning og ringridning er udbredt på Bornholm. De bornholmske rideklubber, der blev stiftet i 1930'erne, arrangerer festlighederne for alle køn og alle aldre.

Tikøb Rediger

I Tikøb har man et fastelavnsoptog hvert år, som minder lidt om fastelavnsoptogene i Tyskland, selv om der ikke er lige så mange involveret.

Vanløse Rediger

De seneste par år har der været tradition for et stort anlagt fastelavnsoptog i Vanløse i weekenden op til fastelavnsmandag.

Veksø Rediger

Veksø har en fastelavnsklub, som også laver fastelavnsoptog. Tradition siden 1910. Det er kun mænd, der deltager i fastelavnsridningen og også kun mænd i klovnevognene.

Ærø Rediger

På Ærø er der tradition for, at en flok af byens børn vækker hele byen, mens de synger om dagens indtagelse af fastelavnsboller fra kl. fem om morgenen. Derudover er der tradition for, at øens voksne bærer maske hele dagen,(primært fra aften, de går rundt i byen og kun de huse hvor der er lys uden for må de gå ind i. Når man er kommet ind skal værten gætte hvem der gemmer sig bag masken, under besøget indtages der oftest punch, værten har tre gæt. Inden man forlader huset skal masken falde, hvis man ikke er blevet gættet.) Indtil de mødes til maskefald kl. 00.00 hvor alle masker falder.

Østjylland Rediger

Fastelavnssoldater

Aarhus Rediger

I Aarhus holdes der tøndeslagning på cykel i forbindelse med cykelløbet Grote Prijs på Aarhus Cyklebane.

Der var fastelavnsoptog i perioden 1830'erne indtil 1976 kaldet Sluppen.

Karneval i Danmark Rediger

Inspireret af karneval i Brasilien har der været og er stadig flere karnevaler i Danmark, se bl.a. karneval i København, karneval i Aalborg og Assens karneval.

Fastelavn og karneval i udlandet Rediger

Stort set hele det katolske Europa fejrer i dag Fastnacht, fastelovend, Fasching, karneval, carnival, carnavale eller en tilsvarende fest. I sydstaterne i USA hedder festen Mardi Gras, der betyder fedetirsdag, dagen før fasten.

Italien Rediger

Et af de kendteste italienske karnevaler foregår i Venedig, en tradition genoplivet i 1970'erne af Venedigs hotelbranche, der stod med tomme værelser i hele februar. I dag er hotellerne fuldt booket til karnevalet.

Spanien Rediger

Det vigtigste karneval i Spanien og et af de største i verden er Karneval de Santa Cruz de Tenerife fulgt af Karneval de Cadiz.

Tyskland, Rheinland Rediger

I store dele af Tyskland, men mest i Rheinland (Düsseldorf-, Köln-, Bonnområdet og i SV-Tyskland er der meget store fastelavnstraditioner. De begynder så småt den 11. november året før og har arbejdet til askeonsdag. Det hele kulminerer 3-6 dage før askeonsdag i store optog med en lokale traditioner og underholdning på dialekt.

Schweiz Rediger

I Schweiz forekommer fastelavn traditionelt kun i de katolske kantoner. Den berømteste undtagelse fra den regel er Basel, selv om den falder en uge senere efter traditionen. Alligevel er der mange traditioner, som ligner fastelavn (men er på en anden tid) også i andre calvinistiske områder som Sächsilüüte i Zürich. I de sidste år har mange calvinistiske egne genoptaget skikken

Brasilien Rediger

Portugiserne tog karnevalstraditionen med til Brasilien i slutningen af 1800-tallet, hvor det er blandet med de indfødtes fester. I 1921 udviklede sig til det karneval, man nu fejrer. Karnevalet i Brasilien består af mange lokale traditioner, med karnevalet i Rio de Janeiro som det mest kendte, med blandt andet en konkurrence mellem sambaskolerne, der inddeles i divisioner ligesom fodbold.

En bloco Rediger

En gruppe sambadansende i en parade kaldes en bloco (udtales /blɔku/), dvs. en "blok" på dansk. Normalt er de dansende i én blok klædt i kostumer med samme tema. Sambaskolerne sælger kostumer og adgang til optogene i disse blocos.

eller
en eller flere indrykker en annonce med mødetid og mødested i en avis og starter et optog med dansere og musikere. Nogle af dem bliver mere og mere organiserede og med tiden udvikler det sig til sambaskoler. Som regel kan alle deltage ved køb af en adgangsbillet. De hedder også en bloco.

Referencer Rediger

  1. Opslag "karneval", lex.dk
  2. ^ Opslag "fastelavn", lex.dk
  3. "Arkiveret kopi". fra originalen 10. juli 2020. Hentet 10. juli 2020.
  4. "Arkiveret kopi". fra originalen 13. juli 2020. Hentet 10. juli 2020.
  5. "Forum diskussion af tøndeslagning". fra originalen 7. november 2017. Hentet 1. februar 2016.
  6. "Arkiveret kopi". fra originalen 10. juli 2020. Hentet 10. juli 2020.
  7. facebook link

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Fastelavn er en fest der oprindeligt blev afholdt om aftenen inden kirkens faste der begynder askeonsdag i den syvende uge for paskedag Forinden blev der spist festet og afholdt forskellige konkurrencer og lege Festen blev med tiden udvidet til at omfatte de tre dage op til askeonsdag flaeskesondag flaeskemandag og hvide tirsdag hvide fordi man fik maelkemad med fastelavnsboller Fastelavn var en del af karneval der blev afholdt tre til otte dage for askeonsdag 1 2 Udklaedte born slar katten af tonden Danmark i 1937 Udklaedte born med raslebosser Danmark i 1930 erne Foto af Bafo do Mundo ved Kobenhavns Karneval i 2005 Karneval de Santa Cruz de Tenerife Mardi Gras i New Orleans USA Karneval i Dunkerque Frankrig Karneval i Venedig Italien Fastelavn i Wolfach Tyskland Elferrat i Fastelavn Tyskland Sambaskoler i Rio de Janeiro Karneval i Maaseik Belgien Skikken har formentlig sin oprindelse i for kristne vinter og nytarsskikke herunder frugtbarhedsskikke i Europa og den naere orient 2 Fastelavn var en fest for voksne men i dag er fastelavn primaert en fest for bornene der kan klaede sig ud og sla katten af tonden Indholdsfortegnelse 1 Kirkens fastlaeggelse af fasten 2 Fastelavn i Danmark 2 1 Fastelavnssondag 2 2 Sla katten af tonden 2 3 Fastelavnsris 2 4 Fastelavn er mit navn 2 5 Fastelavnsboller 2 6 Fastelavn rundt omkring i Danmark 2 6 1 Amager 2 6 2 Bornholm 2 6 3 Tikob 2 6 4 Vanlose 2 6 5 Vekso 2 6 6 AEro 2 6 7 Ostjylland 2 6 8 Aarhus 3 Karneval i Danmark 4 Fastelavn og karneval i udlandet 4 1 Italien 4 2 Spanien 4 3 Tyskland Rheinland 4 4 Schweiz 4 5 Brasilien 4 5 1 En bloco 5 Referencer 6 Eksterne henvisningerKirkens fastlaeggelse af fasten RedigerOrdet fastelavn stammer fra det middelnedertyske Fastelavent 3 der betyder aftenen for fasten Karneval carne vale er latin Kod farvel 4 Fastelavn afholdes for kirkens 40 dages faste I fasten matte man ikke spise kod og i nogle tilfaelde heller ikke fisk Fasten varede fra askeonsdag til paske idet sondage ikke taelles med Fastelavnssondag falder 49 dage for paskedag Det kirkelige koncil i Nikaea i 325 vedtog hvornar pasken ligger Ved koncilet ar 600 blev det bestemt at der skulle vaere 40 dages faste for pasken og i 1091 at der ikke skulle fastes pa de seks sondage For fasten ville man feste Fastelavnssondag kaldes ogsa esto mihi da den latinske messe begynder med de ord Den protestantiske kirke har vaeret modstander af fastelavn og karneval kilde mangler Efter reformationen i Danmark forsogte den lutherske kirke igen og med Christian 4 s hjaelp med at afskaffe fastelavnsfesten kilde mangler Protestanter sa den som en hedensk fest der undergravede bade den kirkelige og verdslige myndighed Tidligere kunne karnevallet vaere udgangspunkt for opror alt var ude af gaenge og folk maskeret Fastelavn i Danmark Rediger nbsp Dansk kistebillede fra 1700 eller 1800 tallet med Fastelavns Spil Tidligere fastelavnsfester kunne udarte Pa Amager rev man halsen af en ophaengt gas og slog katten af tonden en levende kat Fastelavn folges af hvide tirsdag med hvedebrod og mad med maelk og askeonsdag med syndsforladelse med et kors tegnet med aske i panden for indgangen i kirken Fastelavnssondag Rediger Fastelavnssondag kaldes af kirken quinquagesima af latin for halvtreds de 50 dage for paskedag ved anvendelse af inklusiv taelling dagen ligger 7 uger dvs 49 dage for paskesondag Sla katten af tonden Rediger Det har vaeret en udbredt folketro at en by kunne slippe for pest hvis en sort kat blev slaet ihjel Derfor har katte levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn Den skulle i tonden fordi den var manens listige hellige dyr der skulle ofres inden lysere tider Franskmaendene kastede levende katte i sankthansbalet mens tyskerne smed dem i det bal de braendte ved pasketid Eller ogsa kastedes de ud fra et kirketarn I Danmark kom den sorte kat i en tonde hvor den blev mishandlet mens tonden blev slaet i stykker Nar tonden blev slaet i stykker kunne bornene sa prygle den tummelumske kat ihjel med kaeppe Tondeslagningen stammer fra gamle dodsritualer Potter blev knust for at den dode ikke skulle ga igen Pastor Holm i Tved pa Mols fik i 1830 erne standset skikken med katten i tonden Og i dag slar man katten af tonden uden en levende kat i tonden men gerne med et billede af en kat udenpa I dag kares en kattekonge i forbindelse med tondeslagningen Der er forskelligt i landet og fra bydel til bydel hvordan man bliver kattekonge Desuden bliver der oftest ogsa karet en kattedronning Reglerne er forvirrende forskellige for hvem der bliver dronning eller konge 5 Der er en krone til den der slar bunden ud af tonden hvorved der falder en masse slik ud og en anden krone til den der slar den sidste stav ned Der er uenighed om hvad der er vigtigst og det er ikke klart hvad der giver kattekongetitlen Der er muligvis flertal for at den der slar det sidste braet ned bliver kattekonge Desuden er der andre variationer der lader den der slar det forste braet los bliver konge dronning og her er det sa typisk det sidste braet forste sidste der udloser den anden krone Fastelavnsris Rediger Fastelavnsriset er et bundt friske birkegrene ris pyntet med udklippede figurer Det bruges om morgenen fastelavnssondag til at vaekke foraeldre ved at sla pa sengen for at give frugtbarhed Tidligere risede man ogsa husdyrene pa garden for at give dem frugtbarhed Det er den samme tro med at berore en skorstensfejer for han er lykkebringer med sin kost ris Fastelavn er mit navn Rediger Raslen hvor udklaedte born gar omkring og tigger og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange er ogsa en fastelavnstradition De gar rundt i nabolaget og synger ved doren for at fa penge fastelavnsboller eller slik med en trussel i baghanden Fastelavn er mit navn boller vil jeg have Hvis jeg ingen boller far sa laver jeg ballade Boller op boller nedboller i min mave Hvis jeg ingen boller far sa laver jeg ballade boller sma skal i fa sa i bliver glade sa vil jeg ikke have i laver mer ballade Fastelavnsboller Rediger Under fasten var det forbudt at spise kod og hvedebrod Derfor blev der holdt mange fester inden fasten og alle maeskede sig Fastelavnsboller fyldt med sukker og rosiner blev spist tirsdag inden faste I dag er fastelavnsbollen af wienerbrodsdej Det kan Frk Jensens kogebog krediteres for 6 Fastelavn rundt omkring i Danmark Rediger Amager Rediger Pa Amager findes en meget lang tradition med fastelavnsoptog til hest Rytterne besoger garde og handlende der byder pa punch Der rides fastelavn i Sundby lordag Dragor sondag St Magleby mandag og i Ullerup om onsdagen i fastelavnsugen I St Magleby og Ullerup er det udelukkende maend der deltager Bornholm Rediger Fastelavnsridning med tondeslagning og ringridning er udbredt pa Bornholm De bornholmske rideklubber der blev stiftet i 1930 erne arrangerer festlighederne for alle kon og alle aldre Tikob Rediger I Tikob har man et fastelavnsoptog hvert ar som minder lidt om fastelavnsoptogene i Tyskland selv om der ikke er lige sa mange involveret Vanlose Rediger De seneste par ar har der vaeret tradition for et stort anlagt fastelavnsoptog i Vanlose i weekenden op til fastelavnsmandag Vekso Rediger Vekso har en fastelavnsklub som ogsa laver fastelavnsoptog Tradition siden 1910 Det er kun maend der deltager i fastelavnsridningen og ogsa kun maend i klovnevognene AEro Rediger Pa AEro er der tradition for at en flok af byens born vaekker hele byen mens de synger om dagens indtagelse af fastelavnsboller fra kl fem om morgenen Derudover er der tradition for at oens voksne baerer maske hele dagen primaert fra aften de gar rundt i byen og kun de huse hvor der er lys uden for ma de ga ind i Nar man er kommet ind skal vaerten gaette hvem der gemmer sig bag masken under besoget indtages der oftest punch vaerten har tre gaet Inden man forlader huset skal masken falde hvis man ikke er blevet gaettet Indtil de modes til maskefald kl 00 00 hvor alle masker falder Ostjylland Rediger Fastelavnssoldater Aarhus Rediger I Aarhus holdes der tondeslagning pa cykel i forbindelse med cykellobet Grote Prijs pa Aarhus Cyklebane 7 Der var fastelavnsoptog i perioden 1830 erne indtil 1976 kaldet Sluppen Karneval i Danmark RedigerInspireret af karneval i Brasilien har der vaeret og er stadig flere karnevaler i Danmark se bl a karneval i Kobenhavn karneval i Aalborg og Assens karneval Fastelavn og karneval i udlandet RedigerStort set hele det katolske Europa fejrer i dag Fastnacht fastelovend Fasching karneval carnival carnavale eller en tilsvarende fest I sydstaterne i USA hedder festen Mardi Gras der betyder fedetirsdag dagen for fasten Italien Rediger Et af de kendteste italienske karnevaler foregar i Venedig en tradition genoplivet i 1970 erne af Venedigs hotelbranche der stod med tomme vaerelser i hele februar I dag er hotellerne fuldt booket til karnevalet Spanien Rediger Det vigtigste karneval i Spanien og et af de storste i verden er Karneval de Santa Cruz de Tenerife fulgt af Karneval de Cadiz Tyskland Rheinland Rediger I store dele af Tyskland men mest i Rheinland Dusseldorf Koln Bonnomradet og i SV Tyskland er der meget store fastelavnstraditioner De begynder sa smat den 11 november aret for og har arbejdet til askeonsdag Det hele kulminerer 3 6 dage for askeonsdag i store optog med en lokale traditioner og underholdning pa dialekt Schweiz Rediger I Schweiz forekommer fastelavn traditionelt kun i de katolske kantoner Den beromteste undtagelse fra den regel er Basel selv om den falder en uge senere efter traditionen Alligevel er der mange traditioner som ligner fastelavn men er pa en anden tid ogsa i andre calvinistiske omrader som Sachsiluute i Zurich I de sidste ar har mange calvinistiske egne genoptaget skikken Brasilien Rediger Portugiserne tog karnevalstraditionen med til Brasilien i slutningen af 1800 tallet hvor det er blandet med de indfodtes fester I 1921 udviklede sig til det karneval man nu fejrer Karnevalet i Brasilien bestar af mange lokale traditioner med karnevalet i Rio de Janeiro som det mest kendte med blandt andet en konkurrence mellem sambaskolerne der inddeles i divisioner ligesom fodbold En bloco Rediger En gruppe sambadansende i en parade kaldes en bloco udtales blɔku dvs en blok pa dansk Normalt er de dansende i en blok klaedt i kostumer med samme tema Sambaskolerne saelger kostumer og adgang til optogene i disse blocos eller en eller flere indrykker en annonce med modetid og modested i en avis og starter et optog med dansere og musikere Nogle af dem bliver mere og mere organiserede og med tiden udvikler det sig til sambaskoler Som regel kan alle deltage ved kob af en adgangsbillet De hedder ogsa en bloco Referencer Rediger Opslag karneval lex dk a b Opslag fastelavn lex dk Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 10 juli 2020 Hentet 10 juli 2020 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 13 juli 2020 Hentet 10 juli 2020 Forum diskussion af tondeslagning Arkiveret fra originalen 7 november 2017 Hentet 1 februar 2016 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 10 juli 2020 Hentet 10 juli 2020 facebook linkEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fastelavn Karneval dk Karneval amp Fastelavns historie i Danmark Arkiveret 16 januar 2010 hos Wayback Machine Fastelavnsrisets historie Arkiveret 6 maj 2008 hos Wayback Machine Amagerbondernes fastelavn i 1600 og 1700 tallet Arkiveret 8 maj 2008 hos Wayback Machine Fastelavnsbaden en skik fra sokobstaederne Arkiveret 22 maj 2008 hos Wayback Machine Inger Dybdahls side om bl a fastelavn Arkiveret 19 december 2003 hos Wayback Machine Verden vendes pa hovedet Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine Dansk Folkemindesamling om fastelavn i bondesamfundet Grove lojer Arkiveret 14 oktober 2008 hos Wayback Machine Odense Universitets Informationskontor Karneval en Koln Arkiveret 2 april 2016 hos Wayback Machine Hvorfor har man fastelavnsris Arkiveret 14 februar 2019 hos Wayback Machine National Museet Hentet fra https da wikipedia org w index php title Fastelavn amp oldid 11417423