www.wikidata.da-dk.nina.az

Familie menneske For alternative betydninger se Familie Se også artikler som begynder med Familie En familie er en en gr

Familie (menneske)

En familie er en en gruppe af enkeltpersoner der fortrinsvis forenes gennem slægtskab - både biologisk og gennem ægteskab.

Familiefoto af en amerikansk familie, med dansk-tysk oprindelse.

Nøgternt set, som eksempelvis fra et socialantropologisk synspunkt, har familien både biologiske og sociale funktioner:

Ifølge FN's menneskerettighedserklæring er familien:

... den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet og giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side.
Artikel 16,3 i FN's Menneskerettighedserklæring

Etymologi Rediger

Romerne er ophav til ordet "familie".

Ordet "familie" kommer fra klassisk romersk latin: familia, med betydningen: en husstand med den mand, som var familieoverhoved (pater familias), hans hustru, hans børn og nærmeste pårørende, samt slaver og husdyr.

En husstand Rediger

Men også ordets historie afspejler den gamle romerske betydning, på engelsk senest i 1500-tallet, og på tysk i 1400-1500-tallet. Mere broget er det at fastslå ordets vej til det danske sprog. Fra begyndelsen af 1900-tallet anfører ODS den primære betydning "tjenestefolk, tyende", men samtidigt signeret forældet (†). Men den følgende betydning omfatter netop forståelsen "husstand", og "tidligere tillige tyende". I Moths Ordbog fra ca. år 1700 jævnføres med "hus" og "slægt", hvor "hus", af flere betydninger, giver "alle de som er i et huß, børn og tyende. familia. Cicero."

Husstand i Norden Rediger

På oldnordisk omtalte man husstanden som heimamenn med den ordrette betydning "hjemmemennesker". Ordet benyttes hyppigt i de islandske sagaer - hvor der ikke ses noget eget ord for det moderne familie-koncept - og som synonym til heimamenn findes hyski, med samme rod som hibyli der betyder "hus, bolig". Via norsk eller svensk genfindes hibyli i dansk: hybel "et lille værelse".

Hjon, fra oldnordisk hju, brugtes om ægtefæller og tyende, eller simpelthen medlemmer af en husstand. I moderne nynorsk har hjonelag stadig betydningen "samliv i ægteskab".

Hju var forbundet med et gårdhushold (bu), både som økonomisk enhed og en social gruppe, og nært afledt findes skuldahju, som er "de, en husbond er forpligtet til at forsørge, og de, der må arbejde med dette formål for øje". Lidt à propos sees højmiddelalderens islandsk: fjölskylda, med betydningen "hvad der påligger nogen som en forpligtelse, der skal opfyldes; en gerning, der ikke må forsømmes".

Familiens medlemmer Rediger

For det følgende beskrives familien som et dansk fænomen, om ikke andet er anført.

  • Far (også fader): en mandlig forælder
  • Mor (også moder): en kvindelig forælder
  • Søn: et mandligt barn af forældrene
  • Datter: et kvindeligt barn af forældrene
  • Bror:(også broder) en mandlig søskende
  • Søster: en kvindelig søskende
  • Farfar: farens far
  • Farmor: farens mor
  • Morfar: morens far
  • Mormor: morens mor
  • Bedstefar: farfar eller morfar
  • Bedstemor: farmor eller mormor
  • Moster: morens søster
  • Faster: farens søster
  • Morbror (upræcist, men sprogligt korrekt er også: onkel): morens bror
  • Farbror (upræcist, men sprogligt korrekt er også: onkel): farens bror
  • Fætter: mandlig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre
  • Kusine: kvindelig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre
  • Onkel: en mand, der er bror eller svoger til ens far eller mor, eller - mere upræcist - en mand man er fjernere beslægtet med
  • Tante: en kvinde, der er søster eller svigerinde til ens far eller mor, eller - mere upræcist - en kvinde man er fjernere beslægtet med

Ikke-biologiske familie-roller Rediger

  • Enkemand: en mand, hvis gifte partner er afgået ved døden, og som ikke efterfølgende har giftet sig igen.
  • Enke: en kvinde, hvis gifte partner er afgået ved døden, og som ikke efterfølgende har giftet sig igen.
  • Adoptivbarn: et barn der lever sammen med en far og mor men (sædvanligvis) ikke beslægtet med dem.
  • Ægtemand/Ægteviv: De to parter i det almindelige ægteskab, som ved lov ikke må være beslægtet med hverandre - 'Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning', §6.
  • Tante: mosters, fasters, morbrors eller farbrors kone
  • Onkel: mosters, fasters, morbrors eller farbrors mand

Udvidet betydning Rediger

I moderne tid har forskellige samlivsformer sat ægteskabet på en prøve. I det papirløse ægteskab er der således ikke nogen hustruer eller ægtemænd, men tilkomsten af børn, og den almindelige kontakt til den 'gammeldags' familie danner også her et familiefællesskab - i kollektivbeboelser tales om "storfamilien".

Spørgsmålet om familiebegrebets afgrænsning er nærværende i mange sammenhænge, og inklusive mange formale sammenhænge - blandt andet ved folketællinger. Her er juridiske udsagn gældende. Som et eksempel på den juridiske tanke kan der argumenteres for, at sammenflyttede med børn fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie i lovmæssig henseende, idet der ikke er sikkerhed for samboendets fasthed, ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berørte. Slægtskab er almindeligt forstået arveligt, men kan udstrækkkes til at omfatte juridiske forhold, så som ægteskab, svogerskab eller adoption. Disse retsregler er nærmere bestemt i henhold til bestemte situationer - ex. ægteskab, arveret, underholdspligt - og intenderer ikke en samlet begrebsdefinition af termen 'familie'.

I det moderne samfund findes der mange forskellige slags familier. Fordi så mange mennesker bliver skilt, lever mange i sammenbragte familier. Det betyder også, at mange børn har både hel-, halv- og stedsøskende. Forskning viser, at børn der er vokset op i sammenbragte familier, hvor de bor skiftevis hos mor og far, bliver gode til blandt andet omstilling og logistik.

Kulturelle familieforskelle Rediger

Der er bred kulturel variation af forskellige familiekonstruktioner imellem verdens folk - der er altså mange forskellige måder hvorpå biologisk reproduktion og kulturel socialisering organiseres.

I nogle kulturer er familien først og fremmest en kernefamilie bestående af en mand og en kvinde og deres fælles børn. I mange samfund er familien først og fremmest en husstand eller "udvidet familie", der kan inkludere flere flere generationer og flere par med deres børn. I nogle samfund er familie og slægt patrilineært - i så fald regnes børn kun som en del af deres fars familie, og kvinder bliver en del af deres mands familie og mister tilknytningen til deres egen faders familie, og andre er matrilineære og regner kun slægtskab gennem moderens side. Andre samfund igen beregner slægtskab og familierelationer bilateralt, således at børn er en del af både deres moders og deres faders slægt og familierelationer.

I moderne samfund som det danske er der ofte diskussion om hvordan familien bør defineres, og hvilke udviklinger i familiestrukturen der er ønskelige. For eksempel har ægteskabet som familielivets centrale institution ændret karakter i det danske samfund i takt med at skilsmisser blev mere og mere almindelige, og nye familieformer så som den "sammenbragte familie" opstod. Nye ægteskabsformer såsom registreret partnerskab for homoseksuelle par, har også udfordret og ændret traditionelle forståelser af familiens struktur og samfundsrolle.

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. Peter C. Kjærgaard (2015): Familien. Aarhus Universitetsforlag
  2. cf. Etymonline (2018)
  3. Etymonline (2018) og dwds (1993)
  4. ODS (1922); Moth (1700a); Moth (1700b)
  5. Den nordiske verden bind 2 (s. 179), ISBN 87-01-79040-4
  6. ODS (1926b)
  7. ODS (1926a); saob (1931)
  8. "Arkiveret kopi". fra originalen 24. juni 2019. Hentet 24. juni 2019.
  9. Den nordiske verden bind 2 (s. 179)
  10. Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen (s. 143), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4
  11. Opslag "Onkel" i Den Danske Ordbog
  12. Opslag "Tante" i Den Danske Ordbog
  13. "Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VII, s. 726; opslag: familie (jur.)". fra originalen 14. juli 2014. Hentet 20. juni 2014.
  14. Forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/68/Asterisk_68-s24-27.pdf 4. marts 2014 hos Wayback Machine
  15. David Parkin. 1997. Kinship: An Introduction to the Basic Concepts. Wiley.
  16. Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig". 2013. "Familie og Slægtskab - Antropologiske perspektiver". Institut for Antropologi. Samfundslitteratur.

Kilder Rediger

  • J.R. Firth (1957), "Ethnographic Analysis and Language with Reference to Malinowski's Views", i J.R. Firth (red.), Man and Culture: An Evaluation of the Work of Malinowski, Malinowski Collected Works, vol. 10, Routledge (2013), ISBN 9781136451850, fra originalen 14. januar 2018, hentet 14. januar 2018 (titel-link til books.google.dk - ikke fuldtekst)

Ordbøger Rediger

  • Familie. Der deutsche Wortschatz von 1600 bis heute. Hentet 20. oktober 2022.
  • Douglas Harper, red. (2001-2018), "family", Online Etymology Dictionary, etymonline.com, fra originalen 12. februar 2015, hentet 12. februar 2015
  • Svenska Akademien, red. (1931), "HJON", Ordbok över svenska språket, vol. 11, Lund (saob.se, 1898-2017): Svenska Akademien, s. 985, Spalt H{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  • Johs. Brøndum-Nielsen (1922), "Familie", i VERNER DAHLERUP (red.), Ordbog over det danske Sprog, vol. 4, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Aage Rohman (1926), "Hjon", i VERNER DAHLERUP (red.), Ordbog over det danske Sprog, vol. 8, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Morten Borup (1926), "Hybel", i VERNER DAHLERUP (red.), Ordbog over det danske Sprog, vol. 8, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab

Eksterne henvisninger Rediger

Spire
Denne artikel om familie og parforhold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Familie Se ogsa artikler som begynder med Familie En familie er en en gruppe af enkeltpersoner der fortrinsvis forenes gennem slaegtskab bade biologisk og gennem aegteskab 1 Familiefoto af en amerikansk familie med dansk tysk oprindelse Nogternt set som eksempelvis fra et socialantropologisk synspunkt har familien bade biologiske og sociale funktioner forplantning at producere efterlevende og sikre slaegtens fortsaettelse socialisering familien giver bornene den grundlaeggende opdragelse og belaerer dem om samfundets normer Ifolge FN s menneskerettighedserklaering er familien den naturlige og grundlaeggende enhed i samfundet og giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side Artikel 16 3 i FN s MenneskerettighedserklaeringIndholdsfortegnelse 1 Etymologi 1 1 En husstand 1 1 1 Husstand i Norden 2 Familiens medlemmer 2 1 Ikke biologiske familie roller 2 2 Udvidet betydning 3 Kulturelle familieforskelle 4 Se ogsa 5 Noter 6 Kilder 6 1 Ordboger 7 Eksterne henvisningerEtymologi Rediger nbsp Romerne er ophav til ordet familie Ordet familie kommer fra klassisk romersk latin familia med betydningen en husstand med den mand som var familieoverhoved pater familias hans hustru hans born og naermeste parorende samt slaver og husdyr 2 En husstand Rediger Men ogsa ordets historie afspejler den gamle romerske betydning pa engelsk senest i 1500 tallet og pa tysk i 1400 1500 tallet 3 Mere broget er det at fastsla ordets vej til det danske sprog Fra begyndelsen af 1900 tallet anforer ODS den primaere betydning tjenestefolk tyende men samtidigt signeret foraeldet Men den folgende betydning omfatter netop forstaelsen husstand og tidligere tillige tyende I Moths Ordbog fra ca ar 1700 jaevnfores med hus og slaegt hvor hus af flere betydninger giver alle de som er i et huss born og tyende familia Cicero 4 Husstand i Norden Rediger HeimamennPa oldnordisk omtalte man husstanden som heimamenn med den ordrette betydning hjemmemennesker Ordet benyttes hyppigt i de islandske sagaer hvor der ikke ses noget eget ord for det moderne familie koncept og som synonym til heimamenn findes hyski med samme rod som hibyli der betyder hus bolig 5 Via norsk eller svensk genfindes hibyli i dansk hybel 6 et lille vaerelse HjonHjon fra oldnordisk hju brugtes om aegtefaeller og tyende eller simpelthen medlemmer af en husstand 7 I moderne nynorsk har hjonelag stadig betydningen samliv i aegteskab 8 Hju var forbundet med et gardhushold bu bade som okonomisk enhed og en social gruppe og naert afledt findes skuldahju som er de en husbond er forpligtet til at forsorge og de der ma arbejde med dette formal for oje 9 Lidt a propos sees hojmiddelalderens islandsk fjolskylda med betydningen hvad der paligger nogen som en forpligtelse der skal opfyldes en gerning der ikke ma forsommes 10 Familiens medlemmer RedigerFor det folgende beskrives familien som et dansk faenomen om ikke andet er anfort Far ogsa fader en mandlig foraelder Mor ogsa moder en kvindelig foraelder Son et mandligt barn af foraeldrene Datter et kvindeligt barn af foraeldrene Bror ogsa broder en mandlig soskende Soster en kvindelig soskende Farfar farens far Farmor farens mor Morfar morens far Mormor morens mor Bedstefar farfar eller morfar Bedstemor farmor eller mormor Moster morens soster Faster farens soster Morbror upraecist men sprogligt korrekt er ogsa onkel morens bror Farbror upraecist men sprogligt korrekt er ogsa onkel farens bror Faetter mandlig beslaegtet med mindst en faelles bedsteforaelder men ingen af de samme foraeldre Kusine kvindelig beslaegtet med mindst en faelles bedsteforaelder men ingen af de samme foraeldre Onkel en mand der er bror eller svoger til ens far eller mor eller mere upraecist en mand man er fjernere beslaegtet med 11 Tante en kvinde der er soster eller svigerinde til ens far eller mor eller mere upraecist en kvinde man er fjernere beslaegtet med 12 Ikke biologiske familie roller Rediger Enkemand en mand hvis gifte partner er afgaet ved doden og som ikke efterfolgende har giftet sig igen Enke en kvinde hvis gifte partner er afgaet ved doden og som ikke efterfolgende har giftet sig igen Adoptivbarn et barn der lever sammen med en far og mor men saedvanligvis ikke beslaegtet med dem AEgtemand AEgteviv De to parter i det almindelige aegteskab som ved lov ikke ma vaere beslaegtet med hverandre Bekendtgorelse af lov om aegteskabs indgaelse og oplosning 6 Tante mosters fasters morbrors eller farbrors kone Onkel mosters fasters morbrors eller farbrors mandUdvidet betydning Rediger I moderne tid har forskellige samlivsformer sat aegteskabet pa en prove I det papirlose aegteskab er der saledes ikke nogen hustruer eller aegtemaend men tilkomsten af born og den almindelige kontakt til den gammeldags familie danner ogsa her et familiefaellesskab i kollektivbeboelser tales om storfamilien Sporgsmalet om familiebegrebets afgraensning er naervaerende i mange sammenhaenge og inklusive mange formale sammenhaenge blandt andet ved folketaellinger Her er juridiske udsagn gaeldende Som et eksempel pa den juridiske tanke kan der argumenteres for at sammenflyttede med born fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie i lovmaessig henseende idet der ikke er sikkerhed for samboendets fasthed ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berorte Slaegtskab er almindeligt forstaet arveligt men kan udstraekkkes til at omfatte juridiske forhold sa som aegteskab svogerskab eller adoption Disse retsregler er naermere bestemt i henhold til bestemte situationer ex aegteskab arveret underholdspligt og intenderer ikke en samlet begrebsdefinition af termen familie 13 Sammenbragte familierI det moderne samfund findes der mange forskellige slags familier Fordi sa mange mennesker bliver skilt lever mange i sammenbragte familier Det betyder ogsa at mange born har bade hel halv og stedsoskende Forskning viser at born der er vokset op i sammenbragte familier hvor de bor skiftevis hos mor og far bliver gode til blandt andet omstilling og logistik 14 Kulturelle familieforskelle RedigerDer er bred kulturel variation af forskellige familiekonstruktioner imellem verdens folk der er altsa mange forskellige mader hvorpa biologisk reproduktion og kulturel socialisering organiseres I nogle kulturer er familien forst og fremmest en kernefamilie bestaende af en mand og en kvinde og deres faelles born I mange samfund er familien forst og fremmest en husstand eller udvidet familie der kan inkludere flere flere generationer og flere par med deres born I nogle samfund er familie og slaegt patrilineaert i sa fald regnes born kun som en del af deres fars familie og kvinder bliver en del af deres mands familie og mister tilknytningen til deres egen faders familie og andre er matrilineaere og regner kun slaegtskab gennem moderens side Andre samfund igen beregner slaegtskab og familierelationer bilateralt saledes at born er en del af bade deres moders og deres faders slaegt og familierelationer 15 I moderne samfund som det danske er der ofte diskussion om hvordan familien bor defineres og hvilke udviklinger i familiestrukturen der er onskelige For eksempel har aegteskabet som familielivets centrale institution aendret karakter i det danske samfund i takt med at skilsmisser blev mere og mere almindelige og nye familieformer sa som den sammenbragte familie opstod Nye aegteskabsformer sasom registreret partnerskab for homoseksuelle par har ogsa udfordret og aendret traditionelle forstaelser af familiens struktur og samfundsrolle 16 Se ogsa RedigerStedfamilie Kulturrelativisme Parforhold Monogami Polygami Arrangeret aegteskab Bryllup Jalousi Kaerlighed Separeret Skilsmisse TabuNoter Rediger Peter C Kjaergaard 2015 Familien Aarhus Universitetsforlag cf Etymonline 2018 Etymonline 2018 og dwds 1993 ODS 1922 Moth 1700a Moth 1700b Den nordiske verden bind 2 s 179 ISBN 87 01 79040 4 ODS 1926b ODS 1926a saob 1931 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 24 juni 2019 Hentet 24 juni 2019 Den nordiske verden bind 2 s 179 Jon Vidar Sigurdsson Den vennlige vikingen s 143 forlaget Pax Oslo 2010 ISBN 978 82 530 3359 4 Opslag Onkel i Den Danske Ordbog Opslag Tante i Den Danske Ordbog Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind VII s 726 opslag familie jur Arkiveret fra originalen 14 juli 2014 Hentet 20 juni 2014 Forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Paedagogik DPU Aarhus Universitet http edu au dk fileadmin edu Asterisk 68 Asterisk 68 s24 27 pdf Arkiveret 4 marts 2014 hos Wayback Machine David Parkin 1997 Kinship An Introduction to the Basic Concepts Wiley Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig 2013 Familie og Slaegtskab Antropologiske perspektiver Institut for Antropologi Samfundslitteratur Kilder RedigerJ R Firth 1957 Ethnographic Analysis and Language with Reference to Malinowski s Views i J R Firth red Man and Culture An Evaluation of the Work of Malinowski Malinowski Collected Works vol 10 Routledge 2013 ISBN 9781136451850 arkiveret fra originalen 14 januar 2018 hentet 14 januar 2018 titel link til books google dk ikke fuldtekst Ordboger Rediger Familie Der deutsche Wortschatz von 1600 bis heute Hentet 20 oktober 2022 Douglas Harper red 2001 2018 family Online Etymology Dictionary etymonline com arkiveret fra originalen 12 februar 2015 hentet 12 februar 2015 Svenska Akademien red 1931 HJON Ordbok over svenska spraket vol 11 Lund saob se 1898 2017 Svenska Akademien s 985 Spalt H b citation b CS1 vedligeholdelse location link Moths ordbogFamilie Moths Ordbog Hentet 20 oktober 2022 Hus Moths Ordbog Hentet 20 oktober 2022 ODSJohs Brondum Nielsen 1922 Familie i VERNER DAHLERUP red Ordbog over det danske Sprog vol 4 ordnet dk Det danske Sprog og Litteraturselskab Aage Rohman 1926 Hjon i VERNER DAHLERUP red Ordbog over det danske Sprog vol 8 ordnet dk Det danske Sprog og Litteraturselskab Morten Borup 1926 Hybel i VERNER DAHLERUP red Ordbog over det danske Sprog vol 8 ordnet dk Det danske Sprog og LitteraturselskabEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Familie menneske Bekendtgorelse af lov om aegteskabs indgaelse og oplosning Arkiveret 14 januar 2018 hos Wayback Machine retsinformation dk Marcus Rubin Folketaellingslisterne ved Folketaellingen for Kjobenhavn med Nabokommuner Nationalokonomisk Tidsskrift Ny raekke Bind 3 1885 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine Bruce Owens 2010 Anthropological methods Ethnography Arkiveret 14 januar 2018 hos Wayback Machine bruceowen com nbsp SpireDenne artikel om familie og parforhold er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Familie menneske amp oldid 11315111