www.wikidata.da-dk.nina.az

Dronningerunde er en proces der kan gå forud for dannelsen af en regering typisk efter et valg Efter opfordring fra part

Dronningerunde

Dronningerunde er en proces, der kan gå forud for dannelsen af en regering, typisk efter et valg. Efter opfordring fra partierne udpeger statsoverhovedet, den regerende monark, dvs. for tiden Dronning Magrethe, en forhandlingsleder, også kaldet undersøger, kongelig undersøger, regeringsforhandler, informateur eller formateur. Undersøgeren har til opgave at sondere hvilke partier der kan samarbejde om en ny regering. Oftest har undersøgeren også rollen som formateur, dvs. at danne den nye regering. Personen er derfor ofte den formodede kommende statsminister, som har vundet et valg.

En dronningerunde kan udløses af regeringens afgang, når en ny regering ikke umiddelbart er parat til at tage over. Det kan ske når en regering træder tilbage efter at have tabt et valg, efter at være kommet i mindretal eller efter et mistillidsvotum til statsministeren. Dronningen modtager forslag til forhandlingsleder fra partierne i Folketinget, og hun udpeger derefter den person der har flest mandater bag sig. Det er i reglen den blok i Folketinget der har fået flertal efter et valg. Partier som ikke har tillid til nogen af blokkenes ledere, eller som vil være uafhængige, vælger ofte at pege på deres egen partileder som forhandlingsleder, hvilket er en måde at markere sig på, ikke nødvendigvis en tro på at personen har chance for at blive udpeget.

Det er i dag almindeligt at partierne i forud for valget tilkendegiver hvem de vil støtte som statsminister. I de seneste år er det blevet almindeligt at partierne indgiver deres bud på en forhandlingsleder skriftligt til dronningen. Nogle partier skriver udførlige politiske krav i deres brev. Det har ikke nogen praktisk betydning, da dronningen blot udpeger den der har flest mandater.

I diskussionen om en reform af grundloven har det været foreslået at reglerne for en dronningerunde formelt skal være en del af grundloven. Der kan imidlertid også argumenteres for at det er unødvendigt, da enhver kan føre forhandlinger om en ny regering, men det har ingen officiel betydning, før man faktisk kan præstere et flertal bag sig, hvorefter dronningen har basis for at udpege den nye statsminister.

Historie Rediger

Proceduren blev indført som politisk praksis i 1909, men reglerne er ikke beskrevet i en lov.

Begrebet "kongelig undersøger" har været brugt siden 1968, da Hilmar Baunsgaard dannede VKR-regeringen. Fra 1963 er der eksempler på brugen af "præsidentrunde" i dansk presse om den finske regeringsdannelse. Introduktionen af betegnelsen "dronningerunde" ses at have sammenhæng med forhandlingerne om regeringsskiftet i 1974-1975, mens der ikke er blevet talt om en "kongerunde" forud for dronning Margrethes regeringstid. Det er dog muligt, at udtrykket vil blive brugt, når Kronprins Frederik overtager tronen. Alternativt har også været benyttet betegnelserne amalienborgrunde og regeringsrunde.

Regeringsskiftet 1982 Rediger

Anker Jørgensens regering trådte den 10. september 1982 tilbage uden at udskrive folketingsvalg, efter at den ikke kunne skabe flertal for en håndtering af de økonomiske vanskeligheder. I praksis havde de Radikale ikke længere tillid til regeringen. I dronningerunden pegede et flertal på Poul Schlüter som forhandlingsleder, og han dannede derefter firkløverregeringen.

Regeringsskiftet 1993 Rediger

Efter at være blevet kritiseret i en undersøgelse om Tamilsagen i 1992, trådte statsminister Poul Schlüter tilbage den 15. januar 1993 uden at udskrive valg. Efter en dronningerunde dannede Poul Nyrup Rasmussen regering.

Folketingsvalget 2007 Rediger

I valgkampen op til folketingsvalget 2007 ville partiet Ny Alliance kun pege på Anders Fogh Rasmussen som kongelig undersøger, ikke som statsministerkandidat.

Folketingsvalget 2019 Rediger

Forud for valget havde partierne i den borgerlige blok peget på Lars Løkke Rasmussen som forhandlingsleder, mens rød blok pegede på Mette Frederiksen. Alternativet pegede på partiets egen leder Uffe Elbæk som en selvstændig "grøn blok". Nye Borgerlige ville pege på en borgerlig regeringsleder, hvis denne ville opfylde partiets krav.

Fremgangsmåde Rediger

En dronningerunde kan forekomme af flere årsager ved udpegelsen af en ny regering. Det mest almindelige scenarie er et regeringsskifte efter et folketingsvalg, hvor den parlamentariske situation har forrykket sig, således at den tidligere regering ikke længere har mandat til at fortsætte. Dette var navnlig tilfældet efter folketingsvalget i 2019. I sådanne tilfælde begærer den siddende statsminister sin afsked og indkalder de øvrige partiledere til en dronningerunde. Statsministeren kan dog også blive siddende ved stadig opbakning i Folketinget. Ved tvivl om den parlamentariske situation kan statsministeren vælge at blive siddende, og Folketinget må da rejse et mistillidsvotum efter Grundlovens § 15, stk. 2, hvis ikke der er opbakning til statsministeren længere. Dronningerunder kan også forekomme uden folketingsvalg, hvis en statsminister mener at have tabt opbakningen i Folketinget eller bliver udsat for et mistillidsvotum, og statsministeren ikke ønsker at udskrive nyvalg. Et statsministerskifte kan dog også forekomme uden en dronningerunde til at afgøre den nye statsminister. Dette sker navnlig, hvis den siddende statsminister forlader embeddet uden en ændring i den parlamentariske situation, så der ikke opstår tvivl om regeringens opbakning i Folketinget. Her overtager den nye partileder af statsministerens parti sædvanligvis posten uden en dronningerunde, som det var tilfældet, da Lars Løkke Rasmussen overtog efter Anders Fogh Rasmussen, eller da Anker Jørgensen overtog fra Jens Otto Krag i 1972.

Dronningerundens fremgangsmåde er ikke beskrevet i lovgivningen. Monarkens rolle i regeringsdannelsen bygger på Grundlovens § 14, der fastslår, at monarken udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Dronningerunden finder dog i praksis sted på den fungerende statsministers ansvar, da monarken er ansvarsfri og udøver sine beføjelser gennem ministrene, som det fremgår af Grundlovens §§ 12-14. Der kræves desuden en kontrasignatur til enhver statshandling, der udføres af monarken, inklusiv udpegelsen af en statsminister. Monarken har derfor ingen selvstændig kompetence, men alene en formel rolle, i forbindelse med en dronningerunde. En regering kan ikke udpeges, hvis den forventes at blive mødt af et mistillidsvotum straks efter sin udnævnelse. Derudover gælder det princip, at det er den tiltrædende statsminister, der kontrasignerer sin egen udnævnelse og samtidig afskedigelsen af den afgående statsminister og regering. Disse tre principper er i den juridiske litteratur blevet beskrevet som hhv. den processuelle kompetenceregel, den materielle kompetenceregel og den personelle kompetenceregel. Det er ikke et retligt krav, at den fungerende statsminister finder frem til, hvilken regering, der bør udpeges ved hjælp af netop dronningerunden, men det har været praksis i over 100 år.

Ved dronningerunden indkaldes alle partilederne af de partier, der har mandater i Folketinget til at møde for dronningen. De afgiver her deres råd om, hvem der bør udpeges til forhandlingsleder, ofte benævnt kongelig undersøger. Partilederne giver også ofte andre råd bl.a. om en eventuel regerings sammensætning eller fremtidige politik. Disse råd udgør forslagene til den kongelige undersøgers forhandlingsmandat. Den person, som oftest en partileder, som flest mandater herigennem peger på, udpeges herefter til kongelig undersøger. Den kongelige undersøger er som regel også kandidaten til at blive fremtidig statsminister under den nye regering. Den kongelige undersøger skal herefter forsøge gennem forhandlingsmandatet, men også evt. udenfor dette, da dette ikke er bindende, at finde frem til en mulig regeringssammensætning, der ikke vil have et flertal imod sig. Det hænder, at dette ikke lykkes i første forsøg, og der har været helt op til fire dronningerunder, før en regering er blevet fundet. Det er dog aldrig hændt, at der ikke er blevet fundet en regering. Hvis forhandlingerne fører til en statsministerkandidat, der ikke vil få et flertal imod sig, så kan denne kandidat blive statsminister og udpege sine ministre.

I andre lande Rediger

En undersøger har to opgaver. Som informateur skal han eller hun undersøge hvilke partier, der kan samarbejde med hinanden. Som formateur skal han eller hun forberede dannelsen af en regering.

Informateur Rediger

Statsoverhovedet kan udpege en informateur efter nyvalg til parlamentet eller ved andre regeringskriser. Informatoren (rådgiveren) skal på Statsoverhovedets vegne undersøge samarbejdsmulighederne mellem partierne. Derved undgår statsoverhovedet at blive indblandet i en tvist mellem partierne.

Der er brug for informatorer (rådgivere) i lande, hvor intet parti har flertal i parlamentet. I Danmark er det dronningen, der udpeger den kongelige undersøger. I Belgien og Holland er det kongen, og i Luxembourg er det storhertugen, der udpeger undersøgeren. I Den Tjekkiske Republik og i Israel er det præsidenten, der udpeger undersøgeren.

Formateur Rediger

Formateuren leder forhandlingerne om regeringsdannelsen. Formateuren undersøger hvilken politik en regering vil føre, dvs., at han eller hun forbereder et regeringsgrundlag. Formateuren undersøger også personspørgsmål. Han eller hun kommer med forslag til hvem, der skal være statsminister og kan også foreslå kandidater til andre ministerposter.

Referencer Rediger

  1. ^ . ft.dk. Arkiveret fra originalen 18. november 2020. Hentet 8. januar 2021.
  2. Mediestream: dronningerunde
  3. Henrik Lorentzen: Dronningerunde 17. april 2019 hos Wayback Machine, Politiken, 14. november 2007 (gengivet på sproget.dk, tilgået 12. juni 2019, arkiveret fra originalen 17. april 2019 hos Wayback Machine 22. september 2020)
  4. [Svar på spørgsmål 207], om regeringsskifte uden nyvalg, Statsministeriet, 10. december 2009
  5. ^ "Grundloven (Retsinformation), kapitel III". fra originalen 16. november 2020. Hentet 8. januar 2021.
  6. ^ Christensen, Jens Peter; Jensen, Jørgen Albæk; Jensen, Michael Hansen (2020). Dansk Statsret (3. udgave). København K: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. s. 55-80. ISBN 978-87-574-4287-8.
  7. . ft.dk. Arkiveret fra originalen 15. november 2020. Hentet 8. januar 2021.
  8. ^ Holst, Emma Qvirin (6. juni 2019). . Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2020. Hentet 8. januar 2021.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Dronningerunde er en proces der kan ga forud for dannelsen af en regering typisk efter et valg Efter opfordring fra partierne udpeger statsoverhovedet den regerende monark dvs for tiden Dronning Magrethe en forhandlingsleder ogsa kaldet undersoger kongelig undersoger regeringsforhandler informateur eller formateur Undersogeren har til opgave at sondere hvilke partier der kan samarbejde om en ny regering Oftest har undersogeren ogsa rollen som formateur dvs at danne den nye regering Personen er derfor ofte den formodede kommende statsminister som har vundet et valg En dronningerunde kan udloses af regeringens afgang nar en ny regering ikke umiddelbart er parat til at tage over Det kan ske nar en regering traeder tilbage efter at have tabt et valg efter at vaere kommet i mindretal eller efter et mistillidsvotum til statsministeren Dronningen modtager forslag til forhandlingsleder fra partierne i Folketinget og hun udpeger derefter den person der har flest mandater bag sig Det er i reglen den blok i Folketinget der har faet flertal efter et valg Partier som ikke har tillid til nogen af blokkenes ledere eller som vil vaere uafhaengige vaelger ofte at pege pa deres egen partileder som forhandlingsleder hvilket er en made at markere sig pa ikke nodvendigvis en tro pa at personen har chance for at blive udpeget Det er i dag almindeligt at partierne i forud for valget tilkendegiver hvem de vil stotte som statsminister I de seneste ar er det blevet almindeligt at partierne indgiver deres bud pa en forhandlingsleder skriftligt til dronningen Nogle partier skriver udforlige politiske krav i deres brev Det har ikke nogen praktisk betydning da dronningen blot udpeger den der har flest mandater I diskussionen om en reform af grundloven har det vaeret foreslaet at reglerne for en dronningerunde formelt skal vaere en del af grundloven Der kan imidlertid ogsa argumenteres for at det er unodvendigt da enhver kan fore forhandlinger om en ny regering men det har ingen officiel betydning for man faktisk kan praestere et flertal bag sig hvorefter dronningen har basis for at udpege den nye statsminister Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Regeringsskiftet 1982 1 2 Regeringsskiftet 1993 1 3 Folketingsvalget 2007 1 4 Folketingsvalget 2019 2 Fremgangsmade 3 I andre lande 3 1 Informateur 3 2 Formateur 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerHistorie RedigerProceduren blev indfort som politisk praksis i 1909 men reglerne er ikke beskrevet i en lov 1 Begrebet kongelig undersoger har vaeret brugt siden 1968 da Hilmar Baunsgaard dannede VKR regeringen Fra 1963 er der eksempler pa brugen af praesidentrunde i dansk presse om den finske regeringsdannelse Introduktionen af betegnelsen dronningerunde ses at have sammenhaeng med forhandlingerne om regeringsskiftet i 1974 1975 mens der ikke er blevet talt om en kongerunde forud for dronning Margrethes regeringstid Det er dog muligt at udtrykket vil blive brugt nar Kronprins Frederik overtager tronen 2 3 Alternativt har ogsa vaeret benyttet betegnelserne amalienborgrunde og regeringsrunde Regeringsskiftet 1982 Rediger Anker Jorgensens regering tradte den 10 september 1982 tilbage uden at udskrive folketingsvalg efter at den ikke kunne skabe flertal for en handtering af de okonomiske vanskeligheder I praksis havde de Radikale ikke laengere tillid til regeringen I dronningerunden pegede et flertal pa Poul Schluter som forhandlingsleder og han dannede derefter firkloverregeringen 4 Regeringsskiftet 1993 Rediger Efter at vaere blevet kritiseret i en undersogelse om Tamilsagen i 1992 tradte statsminister Poul Schluter tilbage den 15 januar 1993 uden at udskrive valg Efter en dronningerunde dannede Poul Nyrup Rasmussen regering Folketingsvalget 2007 Rediger I valgkampen op til folketingsvalget 2007 ville partiet Ny Alliance kun pege pa Anders Fogh Rasmussen som kongelig undersoger ikke som statsministerkandidat Folketingsvalget 2019 Rediger Forud for valget havde partierne i den borgerlige blok peget pa Lars Lokke Rasmussen som forhandlingsleder mens rod blok pegede pa Mette Frederiksen Alternativet pegede pa partiets egen leder Uffe Elbaek som en selvstaendig gron blok Nye Borgerlige ville pege pa en borgerlig regeringsleder hvis denne ville opfylde partiets krav Fremgangsmade RedigerEn dronningerunde kan forekomme af flere arsager ved udpegelsen af en ny regering Det mest almindelige scenarie er et regeringsskifte efter et folketingsvalg hvor den parlamentariske situation har forrykket sig saledes at den tidligere regering ikke laengere har mandat til at fortsaette Dette var navnlig tilfaeldet efter folketingsvalget i 2019 I sadanne tilfaelde begaerer den siddende statsminister sin afsked og indkalder de ovrige partiledere til en dronningerunde Statsministeren kan dog ogsa blive siddende ved stadig opbakning i Folketinget Ved tvivl om den parlamentariske situation kan statsministeren vaelge at blive siddende og Folketinget ma da rejse et mistillidsvotum efter Grundlovens 15 stk 2 5 hvis ikke der er opbakning til statsministeren laengere Dronningerunder kan ogsa forekomme uden folketingsvalg hvis en statsminister mener at have tabt opbakningen i Folketinget eller bliver udsat for et mistillidsvotum og statsministeren ikke onsker at udskrive nyvalg Et statsministerskifte kan dog ogsa forekomme uden en dronningerunde til at afgore den nye statsminister Dette sker navnlig hvis den siddende statsminister forlader embeddet uden en aendring i den parlamentariske situation sa der ikke opstar tvivl om regeringens opbakning i Folketinget Her overtager den nye partileder af statsministerens parti saedvanligvis posten uden en dronningerunde som det var tilfaeldet da Lars Lokke Rasmussen overtog efter Anders Fogh Rasmussen eller da Anker Jorgensen overtog fra Jens Otto Krag i 1972 6 Dronningerundens fremgangsmade er ikke beskrevet i lovgivningen 1 Monarkens rolle i regeringsdannelsen bygger pa Grundlovens 14 5 der fastslar at monarken udnaevner og afskediger statsministeren og de ovrige ministre Dronningerunden finder dog i praksis sted pa den fungerende statsministers ansvar da monarken er ansvarsfri og udover sine befojelser gennem ministrene som det fremgar af Grundlovens 12 14 5 Der kraeves desuden en kontrasignatur til enhver statshandling der udfores af monarken inklusiv udpegelsen af en statsminister 6 Monarken har derfor ingen selvstaendig kompetence men alene en formel rolle i forbindelse med en dronningerunde 7 En regering kan ikke udpeges hvis den forventes at blive modt af et mistillidsvotum straks efter sin udnaevnelse 8 Derudover gaelder det princip at det er den tiltraedende statsminister der kontrasignerer sin egen udnaevnelse og samtidig afskedigelsen af den afgaende statsminister og regering Disse tre principper er i den juridiske litteratur blevet beskrevet som hhv den processuelle kompetenceregel den materielle kompetenceregel og den personelle kompetenceregel Det er ikke et retligt krav at den fungerende statsminister finder frem til hvilken regering der bor udpeges ved hjaelp af netop dronningerunden men det har vaeret praksis i over 100 ar 6 Ved dronningerunden indkaldes alle partilederne af de partier der har mandater i Folketinget til at mode for dronningen De afgiver her deres rad om hvem der bor udpeges til forhandlingsleder ofte benaevnt kongelig undersoger Partilederne giver ogsa ofte andre rad bl a om en eventuel regerings sammensaetning eller fremtidige politik Disse rad udgor forslagene til den kongelige undersogers forhandlingsmandat Den person som oftest en partileder som flest mandater herigennem peger pa udpeges herefter til kongelig undersoger Den kongelige undersoger er som regel ogsa kandidaten til at blive fremtidig statsminister under den nye regering Den kongelige undersoger skal herefter forsoge gennem forhandlingsmandatet men ogsa evt udenfor dette da dette ikke er bindende at finde frem til en mulig regeringssammensaetning der ikke vil have et flertal imod sig Det haender at dette ikke lykkes i forste forsog og der har vaeret helt op til fire dronningerunder for en regering er blevet fundet Det er dog aldrig haendt at der ikke er blevet fundet en regering Hvis forhandlingerne forer til en statsministerkandidat der ikke vil fa et flertal imod sig sa kan denne kandidat blive statsminister og udpege sine ministre 6 8 I andre lande RedigerEn undersoger har to opgaver Som informateur skal han eller hun undersoge hvilke partier der kan samarbejde med hinanden Som formateur skal han eller hun forberede dannelsen af en regering Informateur Rediger Statsoverhovedet kan udpege en informateur efter nyvalg til parlamentet eller ved andre regeringskriser Informatoren radgiveren skal pa Statsoverhovedets vegne undersoge samarbejdsmulighederne mellem partierne Derved undgar statsoverhovedet at blive indblandet i en tvist mellem partierne Der er brug for informatorer radgivere i lande hvor intet parti har flertal i parlamentet I Danmark er det dronningen der udpeger den kongelige undersoger I Belgien og Holland er det kongen og i Luxembourg er det storhertugen der udpeger undersogeren I Den Tjekkiske Republik og i Israel er det praesidenten der udpeger undersogeren Formateur Rediger Formateuren leder forhandlingerne om regeringsdannelsen Formateuren undersoger hvilken politik en regering vil fore dvs at han eller hun forbereder et regeringsgrundlag Formateuren undersoger ogsa personsporgsmal Han eller hun kommer med forslag til hvem der skal vaere statsminister og kan ogsa foresla kandidater til andre ministerposter Referencer Rediger a b Dronningerunde ft dk Arkiveret fra originalen 18 november 2020 Hentet 8 januar 2021 Mediestream dronningerunde Henrik Lorentzen Dronningerunde Arkiveret 17 april 2019 hos Wayback Machine Politiken 14 november 2007 gengivet pa sproget dk tilgaet 12 juni 2019 arkiveret fra originalen Arkiveret 17 april 2019 hos Wayback Machine 22 september 2020 Svar pa sporgsmal 207 om regeringsskifte uden nyvalg Statsministeriet 10 december 2009 a b c Grundloven Retsinformation kapitel III Arkiveret fra originalen 16 november 2020 Hentet 8 januar 2021 a b c d Christensen Jens Peter Jensen Jorgen Albaek Jensen Michael Hansen 2020 Dansk Statsret 3 udgave Kobenhavn K Jurist og Okonomforbundets Forlag s 55 80 ISBN 978 87 574 4287 8 Sadan dannes en regering ft dk Arkiveret fra originalen 15 november 2020 Hentet 8 januar 2021 a b Holst Emma Qvirin 6 juni 2019 Dronningerundens anatomi Altinget dk Arkiveret fra originalen 27 oktober 2020 Hentet 8 januar 2021 Eksterne henvisninger RedigerFolketingets side om dronningerunde Arkiveret 27 januar 2013 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dronningerunde amp oldid 11294053