www.wikidata.da-dk.nina.az
Den mahriske eller den Herrnhutiske Brodremenighed er en kristelig bevaegelse Den har knap 300 medlemmer i Danmark og 762 000 pa verdensplan Brodrenes internationale faellesskab hedder Unitas Fratrum Der afholdes en synode hvert syvende ar Synoden er Brodrenes hojeste instans 1 Bevaegelsen opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorf 1700 1760 Den var en udlober af pietismen og betoner det folelsesmaessige forhold til Jesus frem for den rette laere Ligesom pietismen tog den afstand fra den officielle kirke og kristendomsforstaelse uden dog at bryde med kirken Nikolaus Ludwig von Zinzendorf Gravering af Jacob Houbraken Ca 1763 Bevaegelsen kaldes som regel Brodremenigheden sjaeldnere herrnhutismen nar den omtales med et navneord men kaldes herrnhutisk nar den omtales med et tillaegsord Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Saerpraeg 3 Missionsvirksomhed 4 Brodremenigheden i Danmark 5 Brodremenigheden i Norge 6 Se ogsa 7 Referencer 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerHistorie redigerKirken er aeldre end den ovennaevnte bevaegelse da den kan spore sine rodder tilbage til reformation for Luther Kirken blev dannet i Bohmen Mahren efter at Jan Hus var blevet braendt pa balet som kaetter i 1415 i Konstanz Grupper af bonder slog sig sammen i et faellesskab i 1457 I begyndelsen af 1500 tallet var der mere end 200 000 brodre i de tjekkiske provinser Bohmen og Maehren deraf navnet de bohmiske eller maehriske brodre Broderskabets popularitet gav den katolske kirke grund til at forfolge den Under 30 arskrigen led protestanterne i Bohmen og Maehren nederlag i 1620 hvilket fik som konsekvens at flertallet af brodrene matte flygte I Europa blev kirken naesten udryddet og dens medlemmer forfulgt 1 En lille gruppe sogte asyl pa Zinzendorfs gods Berthelsdorf i Sachsen nbsp Herrnhut Landsbyen med vandmolle tegnet af Joh Gottfried Schultz 27 8 1765 Gorlitz Graph Zinzendorf kobte i 1721 godset Berthelsdorf og ville her gerne samle en menighed i pietistisk and I 1722 tog han derfor godt imod nogle bohmiske og mahriske brodre som var udvandret under ledelse af Chr David 2 De slog sig ned pa Hut bjerget og anlagde byen Herrnhut Nogle pietister sluttede sig til dem men der opstod en splittelse og samfundet truede med at oplose sig Da lagde Zinzendorf sig imellem og fik i 1727 alle samlet i en enhed Den Fornyede Brodremenighed Derefter oplevede menigheden en vaekkelsestid 3 Menigheden i Herrnhut fik en saerlig forfatning med et menighedsrad og 12 aeldste i spidsen I 1733 blev Leonhard Dober valgt til overaeldste I 1737 blev Zinzendorf indviet til biskop og han var til sin dod den virkelige leder af Brodremenigheden 4 Da Leonhard Dober i 1741 tradte tilbage besluttede Brodremenigheden at gore Kristus selv til overaeldste og dermed til den egentlige leder Da lodkastning bekraeftede denne plan oprettede Brodremenigheden en specialpagt med Kristus om ledelsen 12 brodre skulle dog som en generalkonferens have den faktiske ledelse 5 For at finde Kristi veje anvendte man i de enkelte tilfaelde lodkastning lige fra valget af tekster ved gudstjenesten til valget af aegtefaelle Mens Zinzendorf levede var der tillob til svaermeri men det fortog sig og i rationalismens tid var Brodremenigheden alle vegne en god stotte for de fa fromme i landene Lige indtil nutiden har det ogsa vaeret almindeligt at sende born og unge til Brodremenighedens pensionsanstalter Da Brodremenigheden fik udbredelse uden for Herrnhut matte styrelsesformen tilpasses derefter Hver menighed fik sin aeldstekonferens og sit menighedsrad Som organisatorisk overbygning over alle de enkelte menigheder stod unitetsaeldstekonferencen der havde tre departementer et for kirke og skolevaesen et for de okonomiske forhold og et for missionen 4 Fra Herrnhut bredte Brodremenigheden sig til andre steder i Tyskland og til Skandinavien Holland England og Amerika Dog har samfundet aldrig hort til de storre kirkesamfund Brodremenigheden uden for Tyskland har i virkeligheden staet selvstaendigt over for Herrnhut Missionsdepartementet er egentlig det eneste faellesband Men dette band er staerkt Saerpraeg redigerUnder Zinzendorfs ledelse fik Brodremenighedens et saerpraeget menighedsliv Til de daglige gudstjenester skabte han en speciel liturgi med rig anvendelse af musik og sang Kaerlighedsmaltider broderkys og fodvaskning efter apostlenes skik indfortes ogsa 3 For Zinzendorf savel som for Brodremenigheden stod det konfessionelle i anden raekke pa dette tidspunkt 3 Brodremenigheden stod lutherdommen naermest men tidligt blev det fastslaet at Brodremenigheden ingen ydre bekendelse skulle have Den skulle vaere en unionskirke med 3 troper eller afdelinger den lutherske den reformerte og den mahriske 5 Zinzendorf onskede ikke at stifte et nyt kirkesamfund men at danne et vennesamfund der forenede kristne som brodre pa trods af nationale og konfessionelle forskelle deraf navnet Brodremenigheden Han ville hermed udtrykke enheden inden for kristenheden Herved blev Brodremenigheden en forlober for den okumeniske bevaegelse Zinzendorf skelnede mellem tro og laere pa den made at han sagde at religionen forst og fremmest er hjertets sag ikke forstandens sag Ligesom hos pietismen koncentrerer denne hjertereligion sig om frelsen ved Kristus og hans offerdod Men hvor pietismen betoner menneskets synd og skyld over for Gud betoner Brodremenigheden glaeden over Kristi frelsesvaerk Dog har Brodremenigheden altid haft sit saerlige teologiske og kirkelige saerpraeg idet den fokuserer pa Jesu lidelse og dod blodteologien samt den forsoning han bragte i stand Desuden har der vaeret en staerk betoning af folelseslivets betydning 6 I Herrnhut og de ovrige brodremenigheder levedes der et klosteragtigt fromhedsliv med daglige gudstjenester Menigheden opfattedes som en familiekreds der var uden standsforskelle og man tiltalte hinanden som broder og soster En overgang modte denne kristendomstype staerk modstand og angreb udefra og indre brydninger udeblev heller ikke 7 Men Brodremenigheden holdt trofast sammen og har bevaret sit saerpraeg lige indtil nutiden Nogle af de ydre skikke sasom lodkastningen er dog faldet bort i nyere tid Hvad der isaer har bidraget til sammenholdet er kirketugten og den faste orden i det daglige liv Menighedens medlemmer deltes af Zinzendorf i kor eller afdelinger som boede hver for sig Bornene de ugifte maend de ugifte kvinder aegtefolkene enkemaendene og enkerne befandt sig i individuelle kor med egne plejere dvs maend eller kvinder der udovede sjaelesorg og ledede de opbyggelige moder Dans og spil var forbudt Kvinderne bar saerlige band hvis farve angav hvilket kor de tilhorte Brodremenigheden lagde desuden stor vaegt pa skolevaesenet 4 Missionsvirksomhed redigerIntet andet kirkesamfund har blot tilnaermelsesvist udovet sa forholdsvis stor en missionsvirksomhed som Brodremenigheden Pa dette punkt har den vaeret et enestaende forbillede for andre protestantiske samfund Begyndelsen blev gjort inden for det danske rige idet to udsendinge fra Herrnhut i 1732 via Kobenhavn drog til Sankt Thomas for at virke blandt de sorte 4 mens tre udsendinge i 1733 drog til Gronland 4 Slag i slag toges nye missionsopgaver op i Nordamerika og Afrika og efter 25 ars forlob havde Brodremenigheden allerede udsendt 100 missionaerer Med forkaerlighed opsogte Brodremenigheden de laveststaende folkeslag og de vanskeligste egne Den gav oprindelig ikke sine missionaerer nogen saerlig uddannelse Senere blev der dog oprettet en god missionsskole i Niesky i det ostlige Tyskland 4 I sin missionsforkyndelse samlede Brodremenigheden sig om Jesu lidelse og dod Missionaererne lagde tillige vaegt pa skolevaesenet og pa at laere de indfodte nyttigt arbejde Missionsstedernes tal var stadigt stigende Brodremenigheden missionerede omkring 1 verdenskrig i alle verdensdele uden for Europa Gronland blev imidlertid opgivet og arbejdet blev overgivet til den danske kirke Brodremenigheden talte i 1909 fire unitetsfelter Den tyske unitet talte 23 menigheder og 8 016 medlemmer den britiske unitet talte 34 menigheder og 6 473 medlemmer den nordamerikanske nordlige provins talte 75 menigheder og 20 685 medlemmer og den nordamerikanske sydlige provins talte 25 menigheder og 6 241 medlemmer Brodremenigheden havde i 1909 14 missionsprovinser med 154 faste stationer foruden et stort antal praedikesteder og ikke mindre end 208 missionaerer foruden 71 indfodte praester og talrige andre indfodte hjaelpere Den arlige udgift til missionen belob sig til over 2 mio kr 8 Brodremenigheden i Danmark rediger nbsp Brodremenighedens Kirke i ChristiansfeldI 1727 sendtes to herrnhutiske brodre til Kobenhavn og Zinzendorf samlede en kreds i 1731 I 1739 stiftedes Brodremenighedens Societet i Kobenhavn Fra societetet udbredtes herrnhutismen til andre steder i landet Der udkom dog adskillige forordninger imod dem indtil regeringen i 1771 gav tilladelse til at oprette en herrnhuter by Kong Christian den 7 rettede pa foranledning af kabinetsminister Struensee henvendelse til Brodremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlaegge en by i Danmark Det resulterede i anlaeggelsen af Christiansfeld i Sonderjylland i 1773 Byen var opkaldt efter Christian den 7 og herrnhuternes danske center blev lagt her 9 Herfra udovedes der en stor indflydelse i den naeste artier Soren Kierkegaard voksede op i et hjem praeget af herrnhuter Zinzendorf organiserede herrnhuterne til hedningemission finansieret af den danske konge Herrnhuterne blev i forste omgang sendt til de to danske kolonier Sankt Thomas og Gronland De forste herrnhuter kom til Gronland i 1733 hvor de slog sig ned i Ny Herrnhut nu en bydel i Nuuk Herrnhuterne forlod Gronland i 1900 10 I Norge dannedes der societeter i Kristiania Bergen og Drammen 4 og i Sverige i Stockholm Goteborg Uddevalla og Karlskrona 4 Brodremenigheden i Norge redigerVaekkelsen kom fra Danmark til Norge i 1730 erne Fra sidste halvdel af 1700 tallet blev der stiftet menigheder i Skien og pa Bragernes med mange velstaende og indflydelsesrige medlemmer I Christiania var Niels Johannes Holm menighedens forstander i perioden 1820 1834 Johan Heinrich Mohne overtog hvervet som menighedsforstander efter Holm I Christiania holdt Brodremenigheden til i Nedre Slottsgate 15 Soren Daniel Schiotz 1796 1863 var en central skikkelse inden for bevaegelsen i Stavanger Kredsen blev med tiden mindre og omkring 1890 havde brodremenigheden udspillet sin rolle i Norge Se ogsa redigerPietismen ChristiansfeldReferencer rediger a b Brodremenigheden Jakob Ussing Kristeligt Dagblad 26 okt 2005 Hjalmar Holmquist og Jens Norregaard Kirkehistorie Bind II Den nye tid s 489 a b c Hjalmar Holmquist og Jens Norregaard Kirkehistorie Bind II Den nye tid s 490 91 a b c d e f g h Salmonsen s 177 a b Hjalmar Holmquist og Jens Norregaard Kirkehistorie Bind II Den nye tid s 494 Hjalmar Holmquist og Jens Norregaard Kirkehistorie Bind II Den nye tid s 495 Hjalmar Holmquist og Jens Norregaard Kirkehistorie Bind II Den nye tid s 494 95 Salmonsen s 177f Om Christiansfeld Hjemmeside d 23 5 10 Den danske mission i Gronland 1721 1905 pa danmarkshistorien dkLitteratur redigerHjalmar Holmquist og Jens Norregaard Kirkehistorie Bind II Den nye tid J H Schultz Forlag 1949 ISBN 87 500 3053 1 A Th Jorgensen Brodremenigheden i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind IV Kobenhavn 1916 s 177 178 Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie Gyldendal 2004 ISBN 87 02 02701 1 Anders Pontoppidan Thyssen Herrnhuter samfundet i Christiansfeld bind 1 2 Historisk Samfund for Sonderjylland Abenra 1984 ISBN 87 7406 050 3 Eksterne henvisninger redigerHenvisninger til andre brodremenighederKoordinater 55 21 20 37 N 9 28 56 03 O 55 3556583 N 9 4822306 O 55 3556583 9 4822306 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Herrnhutiske Brodremenighed amp oldid 11612176