www.wikidata.da-dk.nina.az

C E Frijs Christian Emil lensgreve Krag Juel Vind Frijs til Frijsenborg 8 december 1817 på Frijsenborg 12 oktober 1896 p

C.E. Frijs

Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg (8. december 1817 på Frijsenborg – 12. oktober 1896 på Boller) var en dansk godsejer og politiker, der var Danmarks 11. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1865 til 1870.

C.E. Frijs
Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs
Danmarks 11. konseilspræsident
Embedsperiode
6. november 1865 – 28. maj 1870
Monark Christian 9.
Foregående C.A. Bluhme
Efterfulgt af Ludvig Holstein-Holsteinborg
Personlige detaljer
Født 8. december 1817
Frijsenborg, Danmark
Død 12. oktober 1896 (78 år)
Tårs, Danmark
Politisk parti Højre (1881)
Børn Henriette, komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs,
Agnes Frijs,
Mogens Frijs,
Comtesse Clara Alvide Benedikte Krag-Juel-Vind-Friis
Mor Henriette Frederikke Magdalena, Gräfin zu Innhausen und Knyphausen
Far Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs
Søskende Clara Sophie Krag-Juel-Vind-Frijs
Beskæftigelse Diplomat, politiker
Udmærkelser Serafimerordenen
*Storkors af Dannebrogordenen
*Storkors af Den Nederlandske Løves Orden (1867)
*Dannebrogordenens Hæderstegn
*Elefantordenen
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
 [ redigér på Wikidata ]

I hans femårige regeringstid 1865-1870 blev flere vigtige love gennemført inden for kommunal-, militær-, kirke-, retspleje- og jernbanevæsenet. Og Grundloven blev revideret i 1866. godsejerne blev den dominerende gruppe i dansk politik, Det fortsatte til systemskiftet i 1901. Udenrigspolitikken stod i skyggen af nederlaget i den 2. slesvigske krig 1864 og Frijs' kompetente diplomatiske indsats forhindrede Danmarks indblanding i nye militære konflikter.

Baggrund Rediger

Han var søn af grev Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg (1779-1860) og Henriette Frederikke Magdalene født zu Inn- und von Knyphausen, blev student fra Sorø Akademi 1835 og fik en akademisk uddannelse, som han afsluttede med 1842 at tage juridisk embedseksamen. 1849 overtog han styrelsen af den nordlige del af godset, landets største og dengang med sine 5000 tdr. hartkorn fæstegods betydelig større end nu. Han kastede sig med megen iver og dygtighed over den opgave, som var blevet ham stillet og bragte på forskellig måde sine godser stærkt frem, samtidig med, at han i vidt omfang bortsolgte sit fæstegods til selveje på for fæsterne lempelige vilkår. 1860 blev han ved faderens død lensgreve, og 1867 arvede han Stensballegård. Hele grevskabets betydelige bøndergods blev afhændet til selvejendom på liberale vilkår. Grevskabets befolkning anerkendte selv dette og rejste i taknemmelighed i 1874 en bronzestatue, som står i den sydlige ende af Frijsenborg Skov. Samme år tog grev Frijs initiativ til at etablere trævarefabrikken Bastian i Horsens, hvor grevskabets træ blev forarbejdet. Som landets rigeste jordbesidder lod grev Frijs desuden hovedbygningen på Frijsenborg gennemgribende ombygge og udvide 1862-1867 ved Ferdinand Meldahl. Det store slot i Rosenborg-stil blev et stilistisk forbillede, der blev kopieret af andre godsejere.

Politiske synspunkter Rediger

Han begyndte tidligt at tage del i det offentlige liv, dels som medlem af Skanderborg Amtsråd og indehaver af forskellige stedlige tillidshverv, dels 1850 som medstifter af og senere formand for »Grundejerforeningen«, hvis opgave var at samle navnlig de større jordbrugere til værn for de konservative interesser. Frijs var konservativ helstatsmand, men ingenlunde uden forståelse af og delvis sympati med visse af tidens frisindede rørelser. Over for den efter midten af 1850'erne bestandig stærkere fremtrædende nationalliberale strømning forholdt han sig meget skeptisk, idet han dog samtidig mistvivlede om, at det i en nærmere fremtid ville være muligt for ham og hans standsfæller på virksom måde at modarbejde den. Derfor indtog han, endskønt han fra 1858 var medlem af Rigsrådet, en meget tilbagetrukket stilling i det politiske liv, uden dog at sky ofre, når det gjaldt ved understøttelser til de enkelte presseorganer, som på den tid forfægtede en konservativ helstatspolitik, eller på anden måde at støtte den politiske retning, han tilhørte. 1863 stemte han dog for Novemberforfatningen, idet han mistvivlede om muligheden af at tilvejebringe en anden løsning. 1864 valgtes han til medlem af Rigsrådets Landsting og 1865 for ganske kort tid tillige til medlem af Rigsdagens Folketing. Efter den katastrofale 2. slesvigske krig voksede godsejergruppen frem til større politisk indflydelse, og Frijs blev ved sin sociale position, i forbindelse med sin støtte og tillidsindgydende personlighed og sine gode evner gruppens naturlige fører.

Frijs var ikke med til at stille det forslag om Landstingets elitære sammensætning, som J.B.S. Estrup m.fl. forelagde i januar 1865, og hvis bærende tanke sluttelig trængte igennem, men han sympatiserede med forslaget og fik det kun trukket tilbage, fordi han ikke syntes, at tiden var moden. Af samme grund opgav han det forsøg, han i foråret 1865 efter kongens anmodning gjorde på at danne en ny regering.

Under grundlovskampen trådte han med Joseph Michaelsen som mellemmand i nærmere forbindelse med Bondevennernes fører, J.A. Hansen, for at tilvejebringe et samarbejde mellem de større og de mindre landejendomsbesiddere til fremme af fælles interesser og som modvægt mod de nationalliberale. Frijs så i denne sammenslutning det eneste mulige grundlag for en sund konservativ politik og særlig for en løsning af forfatningskonflikten, og det lykkedes ham også at opnå en forståelse med J.A. Hansen og en del af Bondevennerne om ændringen af Grundloven. En følge heraf blev efteråret 1865 dannelsen af Oktoberforeningen. Ved den festmiddag 10. oktober på Hotel Fønix, ved hvilken alliancen mellem »de store og de små bønder« skulle besegles, udtaltes det såvel fra Frijs' som fra J.A. Hansens side som formålet med forbindelsen at virke for "Kongedømmets Befæstelse, Sparsommelighed i Statshusholdningen og Embedsmændenes Fjernelse fra det konstitutionelle Liv". Ved denne lejlighed var det også, Frijs sagde de ofte citerede ord: "Jeg vil med mit Hus og Alt, hvad jeg ejer, tjene Danmark, mit kjære, nu sønderrevne Fædreland". Han indløste dette løfte ved 6. november 1865 at danne det ministerium, hvis konseilspræsident og udenrigsminister han blev. Ministeriet Bluhme havde ikke kunnet acceptere godsejernes forlag til en ny Grundlov.

Regeringschef Rediger

Frijs opfattede sin optræden i politik som at tjene fædrelandet, men samtidig lagde han ikke skjul på, at han, der "siden sin Skolegang havde nydt den fuldstændigste Frihed", nu skulle "gaa med Lænken om Benet", som han formulerede sig i et brev til George Quaade. Ved sin tiltræden beskrev grev Frijs sin politiske mission således:

"Folket er sygt efter al den Strid og Modgang og efter alle de fejlslagne Forhaabninger, og efter mit Begreb kan Kuren kun bestaa i kølende Pulvere og i en vis Omhyggelighed og Ømfindtlighed med ikke at hindre Saarene i at blive lægte. De vil deraf kunne se min Stilling lige over for den indre Udvikling: ikke nogen stærk Kraftudvikling, da jeg ikke har Midlerne til at udfolde denne, men en bestemt og sej Vilje, saa længe jeg har Ansvaret, til at bestræbe mig for at genindføre Disciplin og Orden i den hele Styrelse. Mine Bestræbelser have gjennem mange Aar gaaet i Retning af en Samarbejden og Forsoning af Landbostandens forskjellige Elementer; jeg er ikke blind for den ensidige Retning, navnlig i finansiel Opfattelse, som let kan blive Følgen, men jeg anser af de Onder, mellem hvilke der maa vælges, dette for det mindste, thi Staten kan ikke vedblivende bestaa, naar Oppositionen støttes og bæres væsentligst af Regjeringens underordnede Embedsmænd"

Ministeriet gennemførte grundlovsændringen af 1866 ("den gennemsete Grundlov") med den ændrede valgmåde til Landstinget og senere en række vigtige love angående kommunalvæsen, jernbaneanlæg, hærlovsrevisionen samt Straffeloven og Valgmenighedsloven. Sidstnævnte lov voldte særlige vanskeligheder i Landstinget, og den blev kun gennemført i kraft af Frijs' effektive indblanding.

Som udenrigsminister havde C.E. Frijs den utaknemmelige opgave at føre forhandlingerne med Preussen om opfyldelsen af Pragfredens §5, der lovede Danmark en afstemning om grænsedragningen i Slesvig. Han blev godt hjupet af departementschef Peter Vedel, og trods sit stærke nationale sindelag og dybe uvilje mod Bismarcks politik kastede han sig aldrig ud i dristige politiske forsøg.

Regeringen ønskede en afstemningsgrænse syd for Flensborg, som nogenlunde svarer til datidens grænse mellem befolkningsgrupperne, men han ville ikke have vægret sig ved at takke ja til en noget nordligere linje, medmindre den skulle købes via alt for vidtgående garantiforpligtelser med hensyn til den tysktalende befolkningsgruppe. Frijs' ønske om at se Slesvig vende tilbage til Danmark var så brændende, at han i foråret 1866 tilbød Preussen en alliance, da det trak op til krig mellem Preussen og Østrig. Men efter at Preussen havde slået Østrig, blev §5 i Pragfreden annulleret, og enhver tanke om at kunne få en folkeafstemning om grænsedragningen i Slesvig blev håbløs (indtil genforeningen i 1920).

Frijs selv var det kit, der holdt regeringen sammen. Han løste de uoverensstemmelser, der opstod i forhold til kongen, idet monarken var kritisk over for nedskæringerne på militæret, og han tog i hele sin ledelse af ministeriet særdeles meget hensyn til Folketinget, særlig dettes bondevenlige fløj. Forholdet mellem de store og de små bønder havde dog allerede lidt et knæk ved, at der ved ministeriets dannelse slet intet hensyn var taget til Bondevennerne, idet ministrene primært var godsejere. Desuden vakte det irritation, at Frijs i november 1865 stillede op til Folketinget i Vejle Amts 5. kreds og slog modkandidaten, en bondeven. Ved valget i juni 1866 undlod han dog at genopstille.

C.E. Frijs, som utvivlsomt havde bragt et personligt offer ved at overtage ministerporteføljen, blev træt af stillingens vanskeligheder og greb maj 1870 en i og for sig ikke betydelig uenighed med Folketinget – nægtelsen af et par bevillinger til forstærkningens og reservens indkaldelse – som anledning til at trække sig tilbage. Siden general Waldemar Raasløffs fratræden, 19. april, havde han desuden midlertidigt varetaget posterne som forsvars- og marineminister.

Senere virke Rediger

Fra nu af indtog han kun sin plads i Landstinget, valgt for 10. kreds, men modstod alle senere opfordringer til på ny at danne en regering. Ikke længe efter sin dimission skulle han dog gøre sit land en væsentlig tjeneste ved at påtage sig på regeringens vegne at føre forhandlingerne med Napoleon III's udsending, hertugen af Cadore, som efter udbruddet af den fransk-tyske krig var kommet hertil med det mål at bevæge Danmark til at deltage i krigen på fransk side. Han optrådte her med så megen dygtighed og besindighed, at der må tilskrives ham en væsentlig del af æren for, at Danmark undgik at blive inddraget i kampen. Indtil 1880 bevarede Frijs sin plads i Landstinget, og uden synderlig deltagelse i forhandlingerne eller i det daglige arbejde var han den anerkendte fører for tingets flertal. Han var dog en sjælden gang formand for fællesudvalget om finansloven. Ved ministeriet Holstein-Holsteinborgs fratræden 1874 blev han opfordret til at danne et nyt ministerium, men afslog opfordringen.

Efter sin tilbagetræden levede han på sine godser. Den nordlige del af grevskabet overdrog han dog fra 1882 sin søn, Mogens Frijs, at styre. Kun i anledning af Den nordiske Industri- og Kunstudstilling 1888 trådte han en kort tid atter frem for offentligheden, idet han overtog ærespræsidiet. Frijs var højagtet af alle for sin noble og retsindige karakter og sin levende følelse for de forpligtelser, hans fremragende stilling pålagde ham over for samfundet.

Han blev gift 1. maj 1847 med Thyra Valborg Haffner (24. juli 1821 – 1. marts 1881), datter af generalløjtnant Johan Wolfgang Reinhold Haffner og søster til Wolfgang Haffner. Blandt deres børn, tre døtre og en søn, var Mogens Frijs, som også fik en politisk løbebane.

C.E. Frijs blev hofjægermester 1844, kammerherre 1849, Kommandør af 1. grad af Dannebrog 1864, Storkorsridder 1866, Dannebrogsmand 1866 og Ridder af Elefanten 1869.

Han døde på Boller i 1896 og er begravet i parken ved Frijsenborg.

Gengivelser Rediger

Frijs er gengivet på en tegning af J.V. Gertner 1866 og to miniaturer som barn og voksen på Frederiksborgmuseet. Malerier af J.V. Gertner 1866, Poul Hagelstein 1850 og H.C. Jensen 1869 og 1880 (kopi af Hans Ole Brasen i Rigsdagen), familiebillede 1855 af F.L. Storch, miniature som ung, alle i familieeje. Litografi efter fotografi 1863 og 1868. Træsnit efter Henrik Olriks tegning efter fotografi 1865 af Carl Poulsen 1888 og efter fotografi samme år samt af H.P. Hansen på gruppebilledet af ministeriets medlemmer 1866. En bronzestatue af Vilhelm Bissen blev afsløret 1874 ved Frijsenborg, bekostet af grevskabets beboere.

Kilder Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

  • Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Biografi i H. Wulff: Den danske Rigsdag
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Christian Emil lensgreve Krag Juel Vind Frijs til Frijsenborg 8 december 1817 pa Frijsenborg 12 oktober 1896 pa Boller var en dansk godsejer og politiker der var Danmarks 11 statsminister med titel af konseilspraesident fra 1865 til 1870 C E FrijsChristian Emil Krag Juel Vind FrijsDanmarks 11 konseilspraesidentEmbedsperiode6 november 1865 28 maj 1870MonarkChristian 9 ForegaendeC A BluhmeEfterfulgt afLudvig Holstein HolsteinborgPersonlige detaljerFodt8 december1817Frijsenborg DanmarkDod12 oktober1896 78 ar Tars DanmarkPolitisk partiHojre 1881 BornHenriette komtesse Krag Juel Vind Frijs Agnes Frijs Mogens Frijs Comtesse Clara Alvide Benedikte Krag Juel Vind FriisMorHenriette Frederikke Magdalena Grafin zu Innhausen und KnyphausenFarJens Christian Carl Krag Juel Vind FrijsSoskendeClara Sophie Krag Juel Vind FrijsBeskaeftigelseDiplomat politikerUdmaerkelserSerafimerordenen Storkors af Dannebrogordenen Storkors af Den Nederlandske Loves Orden 1867 Dannebrogordenens Haederstegn ElefantordenenInformationen kan vaere hentet fra Wikidata rediger pa Wikidata Ridder af Elefantordenen 1869I hans femarige regeringstid 1865 1870 blev flere vigtige love gennemfort inden for kommunal militaer kirke retspleje og jernbanevaesenet Og Grundloven blev revideret i 1866 godsejerne blev den dominerende gruppe i dansk politik Det fortsatte til systemskiftet i 1901 Udenrigspolitikken stod i skyggen af nederlaget i den 2 slesvigske krig 1864 og Frijs kompetente diplomatiske indsats forhindrede Danmarks indblanding i nye militaere konflikter Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Politiske synspunkter 3 Regeringschef 4 Senere virke 5 Gengivelser 6 Kilder 7 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerHan var son af grev Jens Christian Carl Krag Juel Vind Frijs til Frijsenborg 1779 1860 og Henriette Frederikke Magdalene fodt zu Inn und von Knyphausen blev student fra Soro Akademi 1835 og fik en akademisk uddannelse som han afsluttede med 1842 at tage juridisk embedseksamen 1849 overtog han styrelsen af den nordlige del af godset landets storste og dengang med sine 5000 tdr hartkorn faestegods betydelig storre end nu Han kastede sig med megen iver og dygtighed over den opgave som var blevet ham stillet og bragte pa forskellig made sine godser staerkt frem samtidig med at han i vidt omfang bortsolgte sit faestegods til selveje pa for faesterne lempelige vilkar 1860 blev han ved faderens dod lensgreve og 1867 arvede han Stensballegard Hele grevskabets betydelige bondergods blev afhaendet til selvejendom pa liberale vilkar Grevskabets befolkning anerkendte selv dette og rejste i taknemmelighed i 1874 en bronzestatue som star i den sydlige ende af Frijsenborg Skov Samme ar tog grev Frijs initiativ til at etablere traevarefabrikken Bastian i Horsens hvor grevskabets trae blev forarbejdet Som landets rigeste jordbesidder lod grev Frijs desuden hovedbygningen pa Frijsenborg gennemgribende ombygge og udvide 1862 1867 ved Ferdinand Meldahl Det store slot i Rosenborg stil blev et stilistisk forbillede der blev kopieret af andre godsejere Politiske synspunkter RedigerHan begyndte tidligt at tage del i det offentlige liv dels som medlem af Skanderborg Amtsrad og indehaver af forskellige stedlige tillidshverv dels 1850 som medstifter af og senere formand for Grundejerforeningen hvis opgave var at samle navnlig de storre jordbrugere til vaern for de konservative interesser Frijs var konservativ helstatsmand men ingenlunde uden forstaelse af og delvis sympati med visse af tidens frisindede rorelser Over for den efter midten af 1850 erne bestandig staerkere fremtraedende nationalliberale stromning forholdt han sig meget skeptisk idet han dog samtidig mistvivlede om at det i en naermere fremtid ville vaere muligt for ham og hans standsfaeller pa virksom made at modarbejde den Derfor indtog han endskont han fra 1858 var medlem af Rigsradet en meget tilbagetrukket stilling i det politiske liv uden dog at sky ofre nar det gjaldt ved understottelser til de enkelte presseorganer som pa den tid forfaegtede en konservativ helstatspolitik eller pa anden made at stotte den politiske retning han tilhorte 1863 stemte han dog for Novemberforfatningen idet han mistvivlede om muligheden af at tilvejebringe en anden losning 1864 valgtes han til medlem af Rigsradets Landsting og 1865 for ganske kort tid tillige til medlem af Rigsdagens Folketing Efter den katastrofale 2 slesvigske krig voksede godsejergruppen frem til storre politisk indflydelse og Frijs blev ved sin sociale position i forbindelse med sin stotte og tillidsindgydende personlighed og sine gode evner gruppens naturlige forer Frijs var ikke med til at stille det forslag om Landstingets elitaere sammensaetning som J B S Estrup m fl forelagde i januar 1865 og hvis baerende tanke sluttelig traengte igennem men han sympatiserede med forslaget og fik det kun trukket tilbage fordi han ikke syntes at tiden var moden Af samme grund opgav han det forsog han i foraret 1865 efter kongens anmodning gjorde pa at danne en ny regering Under grundlovskampen tradte han med Joseph Michaelsen som mellemmand i naermere forbindelse med Bondevennernes forer J A Hansen for at tilvejebringe et samarbejde mellem de storre og de mindre landejendomsbesiddere til fremme af faelles interesser og som modvaegt mod de nationalliberale Frijs sa i denne sammenslutning det eneste mulige grundlag for en sund konservativ politik og saerlig for en losning af forfatningskonflikten og det lykkedes ham ogsa at opna en forstaelse med J A Hansen og en del af Bondevennerne om aendringen af Grundloven En folge heraf blev efteraret 1865 dannelsen af Oktoberforeningen Ved den festmiddag 10 oktober pa Hotel Fonix ved hvilken alliancen mellem de store og de sma bonder skulle besegles udtaltes det savel fra Frijs som fra J A Hansens side som formalet med forbindelsen at virke for Kongedommets Befaestelse Sparsommelighed i Statshusholdningen og Embedsmaendenes Fjernelse fra det konstitutionelle Liv Ved denne lejlighed var det ogsa Frijs sagde de ofte citerede ord Jeg vil med mit Hus og Alt hvad jeg ejer tjene Danmark mit kjaere nu sonderrevne Faedreland Han indloste dette lofte ved 6 november 1865 at danne det ministerium hvis konseilspraesident og udenrigsminister han blev Ministeriet Bluhme havde ikke kunnet acceptere godsejernes forlag til en ny Grundlov Regeringschef RedigerFrijs opfattede sin optraeden i politik som at tjene faedrelandet men samtidig lagde han ikke skjul pa at han der siden sin Skolegang havde nydt den fuldstaendigste Frihed nu skulle gaa med Laenken om Benet som han formulerede sig i et brev til George Quaade Ved sin tiltraeden beskrev grev Frijs sin politiske mission saledes nbsp Folket er sygt efter al den Strid og Modgang og efter alle de fejlslagne Forhaabninger og efter mit Begreb kan Kuren kun bestaa i kolende Pulvere og i en vis Omhyggelighed og Omfindtlighed med ikke at hindre Saarene i at blive laegte De vil deraf kunne se min Stilling lige over for den indre Udvikling ikke nogen staerk Kraftudvikling da jeg ikke har Midlerne til at udfolde denne men en bestemt og sej Vilje saa laenge jeg har Ansvaret til at bestraebe mig for at genindfore Disciplin og Orden i den hele Styrelse Mine Bestraebelser have gjennem mange Aar gaaet i Retning af en Samarbejden og Forsoning af Landbostandens forskjellige Elementer jeg er ikke blind for den ensidige Retning navnlig i finansiel Opfattelse som let kan blive Folgen men jeg anser af de Onder mellem hvilke der maa vaelges dette for det mindste thi Staten kan ikke vedblivende bestaa naar Oppositionen stottes og baeres vaesentligst af Regjeringens underordnede Embedsmaend nbsp Ministeriet gennemforte grundlovsaendringen af 1866 den gennemsete Grundlov med den aendrede valgmade til Landstinget og senere en raekke vigtige love angaende kommunalvaesen jernbaneanlaeg haerlovsrevisionen samt Straffeloven og Valgmenighedsloven Sidstnaevnte lov voldte saerlige vanskeligheder i Landstinget og den blev kun gennemfort i kraft af Frijs effektive indblanding Som udenrigsminister havde C E Frijs den utaknemmelige opgave at fore forhandlingerne med Preussen om opfyldelsen af Pragfredens 5 der lovede Danmark en afstemning om graensedragningen i Slesvig Han blev godt hjupet af departementschef Peter Vedel og trods sit staerke nationale sindelag og dybe uvilje mod Bismarcks politik kastede han sig aldrig ud i dristige politiske forsog Regeringen onskede en afstemningsgraense syd for Flensborg som nogenlunde svarer til datidens graense mellem befolkningsgrupperne men han ville ikke have vaegret sig ved at takke ja til en noget nordligere linje medmindre den skulle kobes via alt for vidtgaende garantiforpligtelser med hensyn til den tysktalende befolkningsgruppe Frijs onske om at se Slesvig vende tilbage til Danmark var sa braendende at han i foraret 1866 tilbod Preussen en alliance da det trak op til krig mellem Preussen og Ostrig Men efter at Preussen havde slaet Ostrig blev 5 i Pragfreden annulleret og enhver tanke om at kunne fa en folkeafstemning om graensedragningen i Slesvig blev hablos indtil genforeningen i 1920 Frijs selv var det kit der holdt regeringen sammen Han loste de uoverensstemmelser der opstod i forhold til kongen idet monarken var kritisk over for nedskaeringerne pa militaeret og han tog i hele sin ledelse af ministeriet saerdeles meget hensyn til Folketinget saerlig dettes bondevenlige floj Forholdet mellem de store og de sma bonder havde dog allerede lidt et knaek ved at der ved ministeriets dannelse slet intet hensyn var taget til Bondevennerne idet ministrene primaert var godsejere Desuden vakte det irritation at Frijs i november 1865 stillede op til Folketinget i Vejle Amts 5 kreds og slog modkandidaten en bondeven Ved valget i juni 1866 undlod han dog at genopstille C E Frijs som utvivlsomt havde bragt et personligt offer ved at overtage ministerportefoljen blev traet af stillingens vanskeligheder og greb maj 1870 en i og for sig ikke betydelig uenighed med Folketinget naegtelsen af et par bevillinger til forstaerkningens og reservens indkaldelse som anledning til at traekke sig tilbage Siden general Waldemar Raasloffs fratraeden 19 april havde han desuden midlertidigt varetaget posterne som forsvars og marineminister Senere virke RedigerFra nu af indtog han kun sin plads i Landstinget valgt for 10 kreds men modstod alle senere opfordringer til pa ny at danne en regering Ikke laenge efter sin dimission skulle han dog gore sit land en vaesentlig tjeneste ved at patage sig pa regeringens vegne at fore forhandlingerne med Napoleon III s udsending hertugen af Cadore som efter udbruddet af den fransk tyske krig var kommet hertil med det mal at bevaege Danmark til at deltage i krigen pa fransk side Han optradte her med sa megen dygtighed og besindighed at der ma tilskrives ham en vaesentlig del af aeren for at Danmark undgik at blive inddraget i kampen Indtil 1880 bevarede Frijs sin plads i Landstinget og uden synderlig deltagelse i forhandlingerne eller i det daglige arbejde var han den anerkendte forer for tingets flertal Han var dog en sjaelden gang formand for faellesudvalget om finansloven Ved ministeriet Holstein Holsteinborgs fratraeden 1874 blev han opfordret til at danne et nyt ministerium men afslog opfordringen Efter sin tilbagetraeden levede han pa sine godser Den nordlige del af grevskabet overdrog han dog fra 1882 sin son Mogens Frijs at styre Kun i anledning af Den nordiske Industri og Kunstudstilling 1888 tradte han en kort tid atter frem for offentligheden idet han overtog aerespraesidiet Frijs var hojagtet af alle for sin noble og retsindige karakter og sin levende folelse for de forpligtelser hans fremragende stilling palagde ham over for samfundet Han blev gift 1 maj 1847 med Thyra Valborg Haffner 24 juli 1821 1 marts 1881 datter af generallojtnant Johan Wolfgang Reinhold Haffner og soster til Wolfgang Haffner Blandt deres born tre dotre og en son var Mogens Frijs som ogsa fik en politisk lobebane C E Frijs blev hofjaegermester 1844 kammerherre 1849 Kommandor af 1 grad af Dannebrog 1864 Storkorsridder 1866 Dannebrogsmand 1866 og Ridder af Elefanten 1869 Han dode pa Boller i 1896 og er begravet i parken ved Frijsenborg Gengivelser RedigerFrijs er gengivet pa en tegning af J V Gertner 1866 og to miniaturer som barn og voksen pa Frederiksborgmuseet Malerier af J V Gertner 1866 Poul Hagelstein 1850 og H C Jensen 1869 og 1880 kopi af Hans Ole Brasen i Rigsdagen familiebillede 1855 af F L Storch miniature som ung alle i familieeje Litografi efter fotografi 1863 og 1868 Traesnit efter Henrik Olriks tegning efter fotografi 1865 af Carl Poulsen 1888 og efter fotografi samme ar samt af H P Hansen pa gruppebilledet af ministeriets medlemmer 1866 En bronzestatue af Vilhelm Bissen blev afsloret 1874 ved Frijsenborg bekostet af grevskabets beboere Kilder RedigerNiels Neergaard C E Frijs i Christian Blangstrup red Salmonsens Konversationsleksikon Kobenhavn J H Schultz Forlag 1915 30 Niels Neergaard C E Frijs i Povl Engelstoft amp Svend Dahl red Dansk Biografisk Leksikon Kobenhavn J H Schultz Forlag 1932 44 Eksterne henvisninger RedigerC E Frijs pa gravsted dk DBL om Christian Emil Krag Juel Vind Frijs Dansk Biografisk Haandleksikon 1920 Peter Neerup Buhl C E Frijs to gange Danmarks redningsmand Mindeskrift udgivet i 100 aret for hans dod 1996 ISBN 87 90183 06 1 nbsp Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Biografi i H Wulff Den danske Rigsdag Efterfulgte C A Bluhme Konseilspraesident6 november 1865 28 maj 1870 Efterfulgtes af Ludvig Holstein HolsteinborgEfterfulgte C A Bluhme Udenrigsminister6 november 1865 28 maj 1870 Efterfulgtes af O D Rosenorn Lehn Hentet fra https da wikipedia org w index php title C E Frijs amp oldid 11315742