www.wikidata.da-dk.nina.az

Wolfgang Haffner Wolfgang von 1 Haffner 10 september 1810 i Valby 28 april 1887 i København var en dansk politiker krigs

Wolfgang Haffner

Wolfgang (von) Haffner (10. september 1810 i Valby – 28. april 1887 i København) var en dansk politiker, krigs- og marine- og indenrigsminister.

Wolfgang Haffner

Personlig information
Født 10. september 1810
Valby, Danmark
Død 28. april 1887 (76 år)
København, Danmark
Barn Ebba Wilhelmina von Haffner
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militærperson, politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]
Wolfgang Haffner

Haffner var søn af general Johan Wolfgang Reinhold Haffner. I Haffners liv træder både det militære og det politiske element stadig i forgrunden. Men medens hans hovedinteresse lå på det militære felt, er det som politiker, han har sin betydning i Danmarks historie. 15 år gammel trådte han ind i militæretaten som sekondløjtnant à la suite ved Livregimentet Kyrasserer, hvorfra han 3 år senere, efter i mellemtiden at være blevet kammerjunker, gik over til Hestgarden i samme stilling. Længere end til ritmesterchargen nåede Haffner dog ikke, da bestyrelsen af Stamhuset Egholm kaldte ham bort fra officersbanen. Han tog sig med iver af godsets administration og afløste i årene 1844-49 hoveriet, altså før dettes afløsning ved lovene af 1850 blev genstand for lovordning. Samtidig var han et virksomt medlem af stedets kommunale råd, i hvilke han bevarede sit sæde i en lang årrække, efter at han havde fået en videre arbejdsmark i regering og Rigsdag, uden at målestokken fra ministerialbygningen og Christiansborg Slot syntes i hans øjne at trykke forholdene i Sæby Kommune og gamle Roskilde Amt ned til mindre dimensioner end tilforn. I den 1. slesvigske krig deltog Haffner som frivillig i egenskab af anfører for en eskadron herregårdsskytter. I det politiske liv optrådte han i denne periode kun for så vidt , som han fra 1840 var suppleant til Roskilde Stænderforsamling og senere medlem af bestyrelsen for den godsejerlige grundejerforening. Først efter grundlovsrevisionen 1866 gik Haffner ind i Rigsdagen, idet han i oktober 1866 valgtes som Landstingsmand for 2. kreds, hvilket hverv han fastholdt indtil sin død. Da Estrup 22. september 1869 gik af fra Indenrigsministeriet, overtog Haffner denne post i svogeren grev C.E. Frijs' kabinet, men var knap kommet ret til sæde i denne vidt forgrenede administration, før Ministeriet Frijs opløstes (28. maj 1870). Haffner gik da som krigs- og marineminister over i Ministeriet Holstein-Holsteinborg. Store ting fik Haffner dog ikke udrettet. Han fik vel lagt grunden til de forsvarsplaner, som senere bragtes frem, og som i forskellig skikkelse havde været stridsemner her i landet i 20 år, men før sagen var moden til at forelægges for rigsdagen, var Haffner trådt ud af ministeriet (23. december 1872) på grund af stærk personlig uenighed med sin slægtning, finansminister A.F. Krieger. Ved ministeriet Estrups dannelse 11. juni 1875 overtog Haffner atter de 2 militære porteføljer. Uden held søgte Haffner nu at gennemføre forsvarsplanerne, og i reformeringen af den militære retspleje, som dannede en anden væsentlig opgave for hans ministerier, nåede han heller ikke ud over forsøgenes stadium, i samlingen 1876-77 fremtrådte der i denne sag en principiel uenighed imellem ham og landstingsudvalget, der ikke ville gå ind på det af ministeren ønskede omfattende fællesskab i straffelovgivningen for hæren og flåden. Samtidig havde Haffners helbredstilstand og navnlig hans åndelige friskhed vist en – som det senere sås, dog kun forbigående – tilbagegang, som hos indviede fremkaldte betænkeligheder. 28. juli 1877 tog han sin afsked. Først efter dette tidspunkt har Haffners hovedbetydning gjort sig gældende. Han har haft det til fælles med sine 2 svogre Frijs og Krieger, at den indflydelse, som de har udøvet uden for de øverste ledende stillinger, har været større end det arbejde, som de har udført i disse. I den halve snes år, som gik hen siden Haffners sidste demission, stod han i første linje iblandt Rigsdagens ledende politikere, og i Landstinget var han vel hverken mere eller mindre end tingets første mand. Hans sociale stilling, politiske fortid og personlige egenskaber forenede sig om at hæve ham til en sådan position. Ikke at Haffner var et lyst hoved, udrustet med en talentfuld parlamentarikers blændende egenskaber. Tværtimod, der var noget tungt, tørt og træet over hans optræden og tale. Men han var grundig, moralsk og intellektuelt vederhæftig som få, gennemnobel og en diametral modsætning til alt, hvad der hedder uklarhed og forvrøvlethed. Bag det tillukkede ydre boede der også et temperament, som kunde slå ud i flamme, når den rette lejlighed var der. Og den rette lejlighed var for Haffner landets forsvar og den skandinaviske tankes fremgang. For en mand med Haffners egenskaber af ydre og indre art var der god brug i denne nydannelsens periode, da højre organiserede sig i og uden for Rigsdagen. Haffner blev både formand for Landstingets Højregruppe og for Højres repræsentantskab, og begge stillinger udfyldte han ikke blot af navn, men af gavn.

Haffner udnævntes 1877 til Storkors af Dannebrog; kammerherre var han siden 1847, 1871 blev han general à la suite, og 1880 tillagdes der ham rang i 1. rangklasse. Han døde 28. april 1887 i København. 8. november 1832 indgik han ægteskab med Sophie Wilhelmine Caroline Krieger (21. december 1807 – 26. august 1889), datter af kommandørkaptajn Johan Krieger.

Referencer Rediger

  1. Ikke en del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn.

Kilder Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

  • Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Biografi i H. Wulff: Den danske Rigsdag


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Wolfgang von 1 Haffner 10 september 1810 i Valby 28 april 1887 i Kobenhavn var en dansk politiker krigs og marine og indenrigsminister Wolfgang HaffnerPersonlig informationFodt10 september1810 Valby DanmarkDod28 april1887 76 ar Kobenhavn DanmarkBarnEbba Wilhelmina von HaffnerUddannelse og virkeBeskaeftigelseMilitaerperson politikerInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Wolfgang HaffnerHaffner var son af general Johan Wolfgang Reinhold Haffner I Haffners liv traeder bade det militaere og det politiske element stadig i forgrunden Men medens hans hovedinteresse la pa det militaere felt er det som politiker han har sin betydning i Danmarks historie 15 ar gammel tradte han ind i militaeretaten som sekondlojtnant a la suite ved Livregimentet Kyrasserer hvorfra han 3 ar senere efter i mellemtiden at vaere blevet kammerjunker gik over til Hestgarden i samme stilling Laengere end til ritmesterchargen naede Haffner dog ikke da bestyrelsen af Stamhuset Egholm kaldte ham bort fra officersbanen Han tog sig med iver af godsets administration og afloste i arene 1844 49 hoveriet altsa for dettes aflosning ved lovene af 1850 blev genstand for lovordning Samtidig var han et virksomt medlem af stedets kommunale rad i hvilke han bevarede sit saede i en lang arraekke efter at han havde faet en videre arbejdsmark i regering og Rigsdag uden at malestokken fra ministerialbygningen og Christiansborg Slot syntes i hans ojne at trykke forholdene i Saeby Kommune og gamle Roskilde Amt ned til mindre dimensioner end tilforn I den 1 slesvigske krig deltog Haffner som frivillig i egenskab af anforer for en eskadron herregardsskytter I det politiske liv optradte han i denne periode kun for sa vidt som han fra 1840 var suppleant til Roskilde Staenderforsamling og senere medlem af bestyrelsen for den godsejerlige grundejerforening Forst efter grundlovsrevisionen 1866 gik Haffner ind i Rigsdagen idet han i oktober 1866 valgtes som Landstingsmand for 2 kreds hvilket hverv han fastholdt indtil sin dod Da Estrup 22 september 1869 gik af fra Indenrigsministeriet overtog Haffner denne post i svogeren grev C E Frijs kabinet men var knap kommet ret til saede i denne vidt forgrenede administration for Ministeriet Frijs oplostes 28 maj 1870 Haffner gik da som krigs og marineminister over i Ministeriet Holstein Holsteinborg Store ting fik Haffner dog ikke udrettet Han fik vel lagt grunden til de forsvarsplaner som senere bragtes frem og som i forskellig skikkelse havde vaeret stridsemner her i landet i 20 ar men for sagen var moden til at forelaegges for rigsdagen var Haffner tradt ud af ministeriet 23 december 1872 pa grund af staerk personlig uenighed med sin slaegtning finansminister A F Krieger Ved ministeriet Estrups dannelse 11 juni 1875 overtog Haffner atter de 2 militaere portefoljer Uden held sogte Haffner nu at gennemfore forsvarsplanerne og i reformeringen af den militaere retspleje som dannede en anden vaesentlig opgave for hans ministerier naede han heller ikke ud over forsogenes stadium i samlingen 1876 77 fremtradte der i denne sag en principiel uenighed imellem ham og landstingsudvalget der ikke ville ga ind pa det af ministeren onskede omfattende faellesskab i straffelovgivningen for haeren og fladen Samtidig havde Haffners helbredstilstand og navnlig hans andelige friskhed vist en som det senere sas dog kun forbigaende tilbagegang som hos indviede fremkaldte betaenkeligheder 28 juli 1877 tog han sin afsked Forst efter dette tidspunkt har Haffners hovedbetydning gjort sig gaeldende Han har haft det til faelles med sine 2 svogre Frijs og Krieger at den indflydelse som de har udovet uden for de overste ledende stillinger har vaeret storre end det arbejde som de har udfort i disse I den halve snes ar som gik hen siden Haffners sidste demission stod han i forste linje iblandt Rigsdagens ledende politikere og i Landstinget var han vel hverken mere eller mindre end tingets forste mand Hans sociale stilling politiske fortid og personlige egenskaber forenede sig om at haeve ham til en sadan position Ikke at Haffner var et lyst hoved udrustet med en talentfuld parlamentarikers blaendende egenskaber Tvaertimod der var noget tungt tort og traeet over hans optraeden og tale Men han var grundig moralsk og intellektuelt vederhaeftig som fa gennemnobel og en diametral modsaetning til alt hvad der hedder uklarhed og forvrovlethed Bag det tillukkede ydre boede der ogsa et temperament som kunde sla ud i flamme nar den rette lejlighed var der Og den rette lejlighed var for Haffner landets forsvar og den skandinaviske tankes fremgang For en mand med Haffners egenskaber af ydre og indre art var der god brug i denne nydannelsens periode da hojre organiserede sig i og uden for Rigsdagen Haffner blev bade formand for Landstingets Hojregruppe og for Hojres repraesentantskab og begge stillinger udfyldte han ikke blot af navn men af gavn Haffner udnaevntes 1877 til Storkors af Dannebrog kammerherre var han siden 1847 1871 blev han general a la suite og 1880 tillagdes der ham rang i 1 rangklasse Han dode 28 april 1887 i Kobenhavn 8 november 1832 indgik han aegteskab med Sophie Wilhelmine Caroline Krieger 21 december 1807 26 august 1889 datter af kommandorkaptajn Johan Krieger Referencer Rediger Ikke en del af navnet men fra ca 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i haeren lov til at saette et von foran deres familienavn Kilder RedigerDansk Biografisk Lexikon Illustreret Tidende XXVIII Nr 32 Nutiden nr 555 Henrik Wulff Den danske Rigsdag Swalin Det danske Statsrad 1800 81 Eksterne henvisninger RedigerWolfgang Haffner pa gravsted dk nbsp Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Biografi i H Wulff Den danske Rigsdag Efterfulgte J B S Estrup Indenrigsminister22 september 1869 28 maj 1870 Efterfulgtes af C A FonnesbechEfterfulgte W R Raasloff Krigsminister28 maj 1870 23 december 1872 Efterfulgtes af C A F ThomsenEfterfulgte W R Raasloff Marineminister28 maj 1870 23 december 1872 Efterfulgtes af C A F ThomsenEfterfulgte P F Steinmann Krigsminister11 juni 1875 28 juli 1877 Efterfulgtes af J C F DreyerEfterfulgte N F Ravn Marineminister11 juni 1875 28 juli 1877 Efterfulgtes af J C F Dreyer Denne artikel bygger hovedsagelig pa biografi er i 1 udgave af Dansk Biografisk Leksikon udgivet af C F Bricka Gyldendal 1887 1905 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Nar en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget skal der anfores en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL jf stilmanualen Dette angives som fx Kilde forfatter Navn titel Efternavn Fornavn url http runeberg org dbl work Dansk Biografisk Leksikon udgave 1 bind I til XIX side xxx besogsdato dags dato og herefter indsaettelse af Kategori Artikler fra 1 udgave af Dansk biografisk leksikon i stedet for DBL skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Wolfgang Haffner amp oldid 10290476