Carl Valentin Holten (født 18. maj 1818 i København, død 1. december 1886 sammesteds) var en dansk fysiker, som var direktør for Polyteknisk Læreanstalt og rektor for Københavns Universitet.
| Carl Holten | |
|---|---|
| Foto: Budtz Müller | |
| Personlig information | |
| Født | 18. maj 1818 København, Danmark |
| Død | 1. december 1886 (68 år) København, Danmark |
| Gravsted | Assistens Kirkegård |
| Nationalitet | Dansk |
| Søskende | Peter Holten |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Polyteknisk Læreanstalt |
| Elev af | H.C. Ørsted |
| Medlem af | Selskabet for Naturlærens Udbredelse, Videnskabernes Selskab (fra 1860) |
| Beskæftigelse | Fysiker |
| Arbejdsgiver | Polyteknisk Læreanstalt |
| Elever | Christian Christiansen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje (1846), Kommandør af Dannebrog (1879), Dannebrogordenens Hæderstegn (1872) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Karriere Rediger
Efter at have været i smedelære i Frederiksværk gik han i 1837 til Den polytekniske Læreanstalt, hvor han i 1841 blev kandidat (mekaniker). Kort efter blev han assistent hos H.C. Ørsted, kom til at hjælpe denne ved fysiske forsøg og holdt tillige forelæsninger i Selskabet for Naturlærens Udbredelse. I 1846 fik han Videnskabernes Selskabs sølvmedalje for en afhandling om tidevand ved Bandholm, og 1847 blev han konstitueret som docent i matematik ved Polyteknisk Læreanstalt. For at kunne blive ansat ved Universitetet tog han i 1849 en "konferens", hvorved han blev student (hvilket var et krav ved universitetsansættelse), og samme år blev han ekstraordinær docent i fysik ved Københavns Universitet. Fra 1852 var han ordinær professor. I 1850 blev han tillige lærer ved Den kongelige militære Højskole og i 1857 lærer i fysik ved Polyteknisk Læreanstalt. Samtidig blev han medlem af anstaltens bestyrelse, og 1872-1883 var han dens direktør. 1877-78 var Holten desuden rektor for Københavns Universitet.
Han var afgjort praktisk anlagt, besad stor instrumentkundskab og var en dygtig eksperimentator. Dette i forbindelse med hans store evner som foredragsholder gjorde ham til en særdeles dygtig lærer, og hans foredrag for større kredse som i Industriforeningen og Arbejderforeningen af 1860 påskønnedes meget.
Hæder Rediger
1860 blev Holten medlem af Videnskabernes Selskab. 1866-86 var han formand for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, og efter C.V. Rimestads død blev han 1879 formand for Arbejderforeningen af 1860. Endvidere var han en kortere tid (1852-53) formand for Industriforeningen, og han var medstifter af Foreningen Fremtiden. Holten blev Ridder af Dannebrogordenen 1858, Dannebrogsmand 1872 og Kommandør af 2. grad 1879.
Skrifter Rediger
Hans litterære virksomhed var ikke stor: en række afhandlinger af ham, især om meteorologiske og klimatologiske emner, blev trykte i Videnskabernes Selskabs Skrifter. Han har skrevet to bøger, nemlig Lysets Naturlære fra 1861, der må betragtes som hans hovedværk, og den i sin tid meget læste Læren om Naturens almene Love fra 1857 (8. udgave 1884).
Han er begravet på Assistens Kirkegård.
Gengivelser Rediger
- Xylografi 1869 og 1872
- Xylografi af Georg Pauli 1877, endvidere 1881, 1885, efter dette xylografi 1888, endvidere to 1886
- Litografi 1887 og efter dette 1889
- Buste af Theobald Stein 1872
- Buste af Aksel Hansen (Danmarks Tekniske Universitet)
- Portrætmaleri af Bertel Hansen-Svaneke 1936 (Arbejderforeningen af 1860)
- Fotografier af Budtz Müller og Georg Rosenkilde (Det Kongelige Bibliotek)
Eksterne henvisninger Rediger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Carl Holten (fysiker)
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI, s. 681-682; opslag: Holten, Carl Valentin
| Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |