www.wikidata.da-dk.nina.az

Industriforeningen Hovedartikel Industriforening oprettet 12 juli 1838 som i Kjøbenhavn og allerede 1840 slået sammen me

Industriforeningen

Hovedartikel: Industriforening.

Industriforeningen, oprettet 12. juli 1838 som Industriforeningen i Kjøbenhavn og allerede 1840 slået sammen med Den merkantile Industriforening til Den merkantile Industriforening i Kjøbenhavn, var en dansk interesseforening – men ikke en arbejdsgiverforening – for industrielle virksomheder. Ifølge lovene, som fulgte i 1840, skulle foreningen "virke til Industriens Fremme i den danske Stat".

Industriforeningens bygning, opført af Vilhelm Klein til udstillingen i 1872

Historie Rediger

Industriforeningen var den gang den førende forening for det bedre borgerskab, hvis medlemmer talte folk som professorerne H.C. Ørsted og Georg Forchhammer samt Orla Lehmann, Tage Algreen-Ussing og stifterne Jørgen Balthasar Dalhoff, Johan Frederik Hansen (fabrikant) m.fl. Foreningens betydning blev især knyttet til de to store succesfulde nordiske udstillinger i 1872 og 1888 afholdt af foreningen: Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872 og Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.

Til udstillingen i 1872 opførte man 1870-1872 efter tegninger af Vilhelm Klein en udstillingsbygning på hjørnet af Vesterbros Passage (Vesterbrogade) og Halmtorvet (den senere Rådhusplads), der bagefter blev foreningens hovedsæde, idet Industriforeningen i 1878 fik skøde på grunden. Bygningen var opført i en stil med kraftig inspiration fra italiensk renæssance. Derefter blev stedet indrettet til brug for foreningen, som indviede de nye lokaler i 1880. I 1898 udvidede arkitekt Ludvig Clausen bygningen med Industricaféen ud mod Rådhuspladsen efter at have vundet en konkurrence to år tidligere. 1922-24 blev huset ombygget i det indre ved Knud Arne Petersen og Cajus Novi.

I 1937-38 lod den mondæne arkitekt Ernst Kühn biografen Palladium bygge ind i midtrisalitten af den eksisterende bygning, der nu fremstod som en kloning af en historicistisk bygning og en funkisbygning. Bygningen blev revet ned i 1977 til fordel for Industriens Hus tegnet af Erik Møller.

I 1910 blev Industriforeningen suppleret af Industrirådet, der skulle være en mere handlekraftig og fleksibel organisation, når det gjaldt om at få industriens interesser på den politiske dagsorden.

Sammen med Haandværkerforeningen oprettede Industriforeningen i 1911 Danmarks Tekniske Museum.

Branche- og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri er formelt dens nutidige arvtager.

Formænd for Industriforeningen Rediger

(listen er ikke komplet)

Andre væsentlige skikkelser i Industriforeningen Rediger


Medlemmer af bestyrelsen Rediger

Medlemmer af repræsentantskabet Rediger

Andre:

Arkitekter:

Litteratur Rediger

  • Johannes Hansen, Industriforeningen i Kjøbenhavn 1838-1938 (jubilæumsnummer af Tidsskrift for Industri, 1938).
  • Thore Branth, Strejflys over Industrirådets historie : Industriforeningen og Industrirådet 1838-1988, Industrirådet, 1988. ISBN 87-7353-074-3.
  • Vagn Dybdahl, "Industriforeningen i København 1888-1910", Erhvervshistorisk Årbog 1970.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Hovedartikel Industriforening Industriforeningen oprettet 12 juli 1838 som Industriforeningen i Kjobenhavn og allerede 1840 slaet sammen med Den merkantile Industriforening til Den merkantile Industriforening i Kjobenhavn var en dansk interesseforening men ikke en arbejdsgiverforening for industrielle virksomheder Ifolge lovene som fulgte i 1840 skulle foreningen virke til Industriens Fremme i den danske Stat Industriforeningens bygning opfort af Vilhelm Klein til udstillingen i 1872 Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Formaend for Industriforeningen 3 Andre vaesentlige skikkelser i Industriforeningen 3 1 Medlemmer af bestyrelsen 3 2 Medlemmer af repraesentantskabet 4 LitteraturHistorie RedigerIndustriforeningen var den gang den forende forening for det bedre borgerskab hvis medlemmer talte folk som professorerne H C Orsted og Georg Forchhammer samt Orla Lehmann Tage Algreen Ussing og stifterne Jorgen Balthasar Dalhoff Johan Frederik Hansen fabrikant m fl Foreningens betydning blev isaer knyttet til de to store succesfulde nordiske udstillinger i 1872 og 1888 afholdt af foreningen Den nordiske Industri og Konstudstilling i Kjobenhavn 1872 og Den Nordiske Industri Landbrugs og Kunstudstilling i Kjobenhavn 1888 Til udstillingen i 1872 opforte man 1870 1872 efter tegninger af Vilhelm Klein en udstillingsbygning pa hjornet af Vesterbros Passage Vesterbrogade og Halmtorvet den senere Radhusplads der bagefter blev foreningens hovedsaede idet Industriforeningen i 1878 fik skode pa grunden Bygningen var opfort i en stil med kraftig inspiration fra italiensk renaessance Derefter blev stedet indrettet til brug for foreningen som indviede de nye lokaler i 1880 I 1898 udvidede arkitekt Ludvig Clausen bygningen med Industricafeen ud mod Radhuspladsen efter at have vundet en konkurrence to ar tidligere 1922 24 blev huset ombygget i det indre ved Knud Arne Petersen og Cajus Novi I 1937 38 lod den mondaene arkitekt Ernst Kuhn biografen Palladium bygge ind i midtrisalitten af den eksisterende bygning der nu fremstod som en kloning af en historicistisk bygning og en funkisbygning Bygningen blev revet ned i 1977 til fordel for Industriens Hus tegnet af Erik Moller I 1910 blev Industriforeningen suppleret af Industriradet der skulle vaere en mere handlekraftig og fleksibel organisation nar det gjaldt om at fa industriens interesser pa den politiske dagsorden Sammen med Haandvaerkerforeningen oprettede Industriforeningen i 1911 Danmarks Tekniske Museum Branche og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri er formelt dens nutidige arvtager Formaend for Industriforeningen Rediger listen er ikke komplet 1838 1840 1840 1843 Henrik Leonhard Danchell grosserer og fabrikant 1843 1845 Soren Hjorth civilingenior 1845 1847 Johan Georg Schwartz medstifter kunstdrejer 1847 1848 Viggo Rothe medstifter jernbanedirektor ogsa naestformand 1848 51 og 1852 54 1848 1851 Harald Kayser tomrermester og politiker 1851 1852 E D Ehlers teknikborgmester i Kobenhavn 1852 1853 Carl Holten professor 1852 1857 Harald Kayser igen 1857 1861 J A Schwartz kunstdrejer 1861 1865 L F Holmberg havnebygmester i Kobenhavn 1865 1868 Carl Andreas Rames jernfabrikant 1868 1871 Meyer Herman Bing direktor for Bing amp Grondahl 1871 1876 Anker Heegaard fabrikant og jernstober 1876 1883 Georg Christensen rustmester bestyrelsesmedlem fra 1865 1883 1890 Philip Schou direktor for Den kongelige Porcelaensfabrik og Aluminia 1890 1898 Carl Michelsen hofjuveler 1898 1905 Harald Jacob Bing direktor for Bing amp Grondahl 1906 1908 Camillus Nyrop industrihistoriker direktor for Kunstindustrimuseet 1908 1920 1932 Regner Helweg direktor for A S Titan naestformand fra 1915 1933 1935 Karl Meyer kemiker titulaer professorAndre vaesentlige skikkelser i Industriforeningen RedigerDenne liste er ufuldstaendig hjaelp gerne med at udfylde den Medlemmer af bestyrelsen Rediger 1838 1863 Henrik Kyhl medstifter urmager 1838 1864 G F Hetsch medstifter arkitekt 1838 1865 Jorgen Balthasar Dalhoff medstifter hofguldsmed 1845 Fritz Feddersen justitsrad naestformand 1844 45 1859 1875 Alfred Benzon farmaceut 1874 1888 Ernst Schmiegelow malermester C B Hansen mobelfabrikant Johan Cornelius Tuxen soofficer naestformand 1875 81 Benny Dessau naestformand direktor for Tuborg 1909 S C Hauberg maskinfabrikant 1888 Axel Meyer direktor i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring 1889 Bjorn Stephensen fabrikant naestformand 1898 1905 1907 1916 Frederik Riise fotograf 1945 1950 Poul Neubert direktor for De danske Bomuldsvaeverier A SMedlemmer af repraesentantskabet Rediger Frants Christian Hjorth medstifter nalemager 1840 1854 Viggo Rothe se ovenfor 1842 1847 Otto Muller overauditor 1838 1866 Fritz Meyer medstifter blikkenslager 1864 1896 Christian Hetsch maler 1868 1874 Frederik Moller pianofabrikant 1876 H V Brinkopff arkitekt ogsa formand for forevisningsudvalget fra 1880 1882 Axel Meyer direktor i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring 1888 Bjorn Stephensen fabrikant 1896 Frederik Riise fotograf 1903 N C Monberg entreprenor 1907 Benny Dessau direktor for Tuborg 1910 Hans Langkjaer formand for Dansk Arbejdsgiverforening 1911 1923 H J Kornerup Koch tomrermester 1917 1925 Holger Sebbelov fabrikant 1929 1949 Knud Sadolin direktor for Sadolin amp HolmbladAndre Tage Algreen Ussing medstifter Peter Johann Gottfried Garlieb medstifter embedsmand P F Lunde medstifter jernstober P C Damborg forgylder formand for forevisningsudvalget Lars Larsen mobelfabrikantArkitekter Knud Arne Petersen foreningens arkitekt 1909 1927 og Tivoli direktor Cajus Novi foreningens arkitekt 1917 1926Litteratur RedigerJohannes Hansen Industriforeningen i Kjobenhavn 1838 1938 jubilaeumsnummer af Tidsskrift for Industri 1938 Thore Branth Strejflys over Industriradets historie Industriforeningen og Industriradet 1838 1988 Industriradet 1988 ISBN 87 7353 074 3 Vagn Dybdahl Industriforeningen i Kobenhavn 1888 1910 Erhvervshistorisk Arbog 1970 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Industriforeningen amp oldid 11317979