Bender

Bender

Benders beliggenhed i Moldova

Bender (russisk:Бендеры) også kendt som Bendery og Tighina (rumænsk:tiˈgina), er en by i den autonome republik Transnistrien (del af Moldova), med et indbyggertal (pr. 2004) på ca. 97.000. Byen ligger på den højre (vestlige) bred af floden Dnestr i den historiske region Bessarabien og har et administrativt areal på = 97 km².

Bender's våben

Etymologi

Byen nævnes første gang i 1408 som Тягянякяча (Tjagjanjakjacha) i et dokument i Old slaviske (udtrykket er af Cum oprindelse), blev byen kendt i middelalderen som Tighina i moldaviske kilder og senere som Bender i osmanniske kilder. Fæstningen og byen blev kaldt Bender i det meste af den tid, de var en rayah af osmannerne (1538-1812), under og det meste af den tid, de tilhørte den Russiske Kejserrige (1828 til 1917). De blev kendt som Tighina (Тигина) i Fyrstendømmet Moldavien, i den tidlige del af det russiske emperium periode (1812-1828), og i den tid byen tilhørte Rumænien (1918 -1940; 1941-1944).

Fæstningen af Bender på et moldovisk frimærke

Byen er en del af den historiske region Bessarabien. I perioden under Sovjetunionen blev byen i moldavisk SSR kendt som Бендер (Bender). Navnet blev på det moldoviske sprog (rumænsk) skrevet med det kyrilliske alfabet, mens det blev skrevet Бендéры (Bendery) på russisk. I Moldova er det officielle navn Bender, men ellers anvendes begge navne Bender og Tighina.

Historie

Resterne af fæstningsmure med Dnestrfloden i baggrunden

Byen blev først nævnt som et vigtigt toldsted i en handelstilladelse udstedt af Moldaviens voivod Alexander I af Moldavien til de handlende i Lvov den 8. oktober 1408. Navnet "Tighina" findes i dokumenter fra anden halvdel af det 15. århundrede. Byen var den vigtigste toldsted på handelsvejen til tatarerne på Krim. Mens Stephen III regerede i Moldavien byggede han et lille træfort i byen som forsvar mod tatarangreb.

Den historiske militære kirkegård i byen

I 1538 erobrede den osmanniske sultan Süleyman 1. byen fra Moldavien, og omdøbte den til Bender. Dens befæstning blev ombygget til en fuld fæstning under samme navn under tilsyn af den tyrkiske arkitekt Koji Mimar Sinan. Osmannerne brugte fortet til at sikre deres herredømme i Moldavien. I slutningen af det 16. århundrede var der flere forgæves forsøg på at generobre fæstningen. I sommeren 1574 anførte prins John III den frygtelige en belejring af fæstningen. I 1595 og 1600 forsøgte Michael den Tapre sig og omtrent samtidig blev fæstningen angrebet af Zaporozje-kosakker.

I det 18. århundrede blev fortets område udvidet og moderniseret af prinsen af Moldova Antioh Cantemir, udbygningen skete under osmannisk kontrol.

I 1713, fæstningen, byen og den nærliggende landsby Varniţa var kampplads i slaget ved Bender (kalabalik) mellem Karl 12. af Sverige, der havde søgt tilflugt i byen med kosakken Hétman Ivan Mazepa efter hans nederlag i slaget ved Poltava, og tyrkere, der ønskede at sende den svenske konge hjem.

I anden halvdel af det 18. århundrede, faldt fæstningen tre gange til russerne under de russisk-tyrkiske krige (i 1770, 1789, og i 1806 uden kamp).

Sammen med Bessarabien blev byen knyttet til det Russiske kejserrige i 1812, og forblev en del heraf indtil 1917.

Tighina var en del af Moldaviens Demokratiske Republik i 1917-1918, og blev fra 1918, sammen med Bessarabien en del af Rumænien.

Den 28. juni 1940 blev byen, sammen med Bessarabien, besat af Sovjetunionen. I løbet af Anden Verdenskrig, blev den generobret af Rumænien i juli 1941, og igen af Sovjetunionen i august 1944.

I 1940-41, og 1941-1991 var det en af de fire "republikanske byer", der ikke var underlagt et distrikt, i den Moldoviske Socialistiske Sovjetrepublik, en af de 15 republikker i Sovjetunionen. Siden 1991 har byen været en del af den uafhængige republik Moldova.

En kampvogn fra den Transnistrienske hær. Står som et monument for enden af broen over Dnestrfloden.

På grund af byens centrale strategiske placering på højre bred af Dnestrfloden, kun 10 km fra Tiraspol, oplevede byen i 1992 de voldsomste kampe under krigen i Transnistrien. Siden 1992 har Bender formelt været underlagt i Den fælles kontrolkommission, som blev etableret i slutningen af konflikten, men i realiteten styres byen af de transnistriske myndigheder. Moldoviske myndigheder kontrollerer kommunen Varniţa, som ligger nord for byen. Transdnestriske myndigheder kontrollerer kommunerne Proteagailovca, som grænser op til byen mod vest, Gîsca, som grænser op til byen mod syd-vest, Chiţcani og Cremenciug, længere mod syd-øst, mens moldoverne er i kontrol over Copanca, længere mod syd-øst.

Administration

Valery Kernichuk er den nuværende leder af Transnistriens administration af Bender. Han afløste Vyacheslav Kogut efter en bekendtgørelse fra Transdnestriens præsident i 2012.

Mennesker og kultur

Demografi

Ved 2004 Folketællingen i Transnistrien havde byen en befolkning på 100.169, hvoraf selve byen 97.027, og kommunen Proteagailovca, 3.142.

Befolkningens sammensætning
Folkeslag	1930	1959	1970	1979	1989	2004
						Selve byen	Proteagailovca	Hele kommunen	%
Russere	15,116	N/A	N/A	N/A	57,800	41,949	1,482	43,431	43.35%
Moldovere^1	-	N/A	N/A	N/A	41,400	24,313	756	25,069	25.03%
Rumænere^1	5,464	N/A	N/A	N/A	-	61	0-5	61-66	0.06%
Ukrainere^2	-	N/A	N/A	N/A	25,100	17,348	658	18,006	17.98%
Ruthenians^2	1,349	N/A	N/A	N/A	-	-	-	-	-
Bulgarere	170	N/A	N/A	N/A	3,800	3,001	163	3,164	3.16%
Gagauzianere	40	N/A	N/A	N/A	1,600	1,066	25	1,091	1.09%
Jøder	8,279	N/A	N/A	N/A	-	383	2	385	0.38%
Tyskere	243	N/A	N/A	-	-	258	6	264	0.26%
Polakker	309	N/A	N/A	N/A	-	190	0-12	190-202	0.20%
Armeniere	46	N/A	N/A	N/A	-	173	0-16	173-189	0.18%
Romaer	24	N/A	N/A	N/A	-	132	0-5	132-137	0.13%
Hviderussere	188	N/A	N/A	N/A	-	713	19	732	0.73%
Øvrige		N/A	N/A	N/A	8,300	7,440	0-31	7,440-7,471	7.44%
Uoplyste	51	N/A	N/A	-
Grækere	37	N/A	N/A	-
Ungarere	24	N/A	N/A	N/A
Serbere, Kroater, Slovenere	22	N/A	N/A	N/A
Tjekker, Slovaker	19	N/A	N/A	N/A
Tyrkere	2	N/A	N/A	N/A
Albanere	1	N/A	N/A	N/A
Total	31,384	43,000	72,300	101,292	138,000	97,027	3,142	100,169	100%

Bemærk: ¹Siden uafhængigheden Moldova, har der været igangværende kontrovers om, hvorvidt rumænere og moldovere bør tælles officielt som den samme etniske gruppe eller ej. På folketællingen, kunne hver borger kun erklære én nationalitet. Dermed kunne man ikke erklære sig både Moldova og rumænsk.

Bemærk: ²Den ukrainske befolkning Bessarabien blev talt i fortiden som "Ruthenians" på samme måde den rumænske befolkning tælles som "moldovisk" i dag

Modersmål
Sprog	1930	2004
Russisk	16,566	N/A
Yiddish	8,117	N/A
Rumænsk	4,718	N/A
Ukrainsk	1,286	N/A
Tysk	225	N/A
Polsk	219	N/A
Bulgarsk	78	N/A
Tyrkisk	26	N/A
Græsk	21	N/A
Ungarsk	20	N/A
Roma sprog	16	N/A
Tjekkisk, Slovakisk	14	N/A
Armensk	11	N/A
Serbokroatisk, Slovensk	8	N/A
Albansk	2	N/A
Øvrige	11	N/A
Uoplyste	46	N/A
Total	31,384	100,169

Katedralen i Bender

Media

• Radio Chişinău 106.1 FM

Personligheder fra byen

Blandt kendte mennesker, som er født i byen, kan følgende nævnes:

• To Osman storvesirener kendt som Benderli Pasha (flertydig)
• Constantin Andronic, kunstner
• Lev Simonovich Berg, jødiske sovjetiske zoolog og geograf
• Tamara Buciuceanu, rumænsk skuespillerinde
• Emil Constantinescu, tidligere formand for Rumænien
• Iuliu Filippovitch Edlis, dramatiker, forfatter
• Evgenii Konstantinovitch Fiodorov, russisk geofysiker
• Jerzy Neyman, polsk statistiker
• Michael Postan, britisk økonomisk historiker
• Anna Pavlovna Tanskaia, sanger
• Zrubavel Gilad, digter

Sport

FC Dinamo Bender er byens professionelle fodboldklub, tidligere spillede klubben i den øverste moldoviske fodboldliga, den Divizia Naţională, men nu er de i anden række.

Transport

Bender Jernbanestation

Byens havn er den vigtigste havn på floden Dnestr og Bender jernbanestation er det største jernbaneknudepunkt i Transnistrien.

Industri

Bender er et vigtigt erhvervsområde. Virksomhederne Floare og Tighina producerer sko mens Moldavkabel er en elektrisk industrivirksomhed.

Uddannelse

Transnistriens Statsuniversitet har en filial i byen.

Internationale relationer

Se også: Liste over venskabsbyer og søster byer i Moldova.

Venskabsbyer og søsterbyer

Bender er venskabsby med:

• Beira, Mozambique
• Cavriago, Italien
• Dubăsari, Moldova
• Montesilvano, Italien
• Ochamchire, Abkhasien

Referencer

Kilder

1. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. november 2008. Hentet 2. februar 2013.
2. historie Bender på den officielle hjemmeside for Republikken Moldova 12. marts 2010 hos Wayback Machine: "trecătoare" înseamnă i Limba Cumana Tighina
3. "Cetatea Tighina" 15. april 2008 hos Wayback Machine på Monument.md
4. Ion Nistor, Istoria Basarabiei, Cernăuţi , 1923, genoptrykt Chişinău, Cartea Moldovenească, 1991, s. 76
5. "Bender fortress" 14. februar 2009 hos Wayback Machine på Moldova.md
6. Karl 12. af Sverige tog først tilflugt i et moldavisk hus i byen, men han flyttede derefter til Varniţa, hvor han havde fået bygget sig et specielt hus, jfr. Ion Nistor, Ibidem., side 140
7. . php? option = com_content & task = view & id = 3036 & Itemid = 1 Den officielle hjemmeside for præsident Transnistrien (Webside ikke længere tilgængelig)
8. folketælling 2004
9. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. juli 2011. Hentet 2. februar 2013.
10. Moldova - City Population - Cities, Towns & Provinces - Statistics & Map
11. Marian Enache, Dorin Cimpoesu, Misiune Diplomatica in Republica Moldova (Iași: Polirom, 2000), p. 399
12. . Arkiveret fra originalen 17. februar 2007. Hentet 2. februar 2013.

Eksterne links

• Byen hjemmeside
• kort over byen
• Billeder fra Bender
• Bendery 21. april 2012 hos Wayback Machine (Bender) i det polske geografileksikon (1881)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bender

Koordinater: 46°50′N 29°29′Ø / 46.833°N 29.483°Ø / 46.833; 29.483