www.wikidata.da-dk.nina.az

Alfred Lehmann Alfred Georg Ludvig Lehmann født 29 december 1858 i København død 26 september 1921 sammesteds var en dan

Alfred Lehmann

Alfred Georg Ludvig Lehmann (født 29. december 1858 i København, død 26. september 1921 sammesteds) var en dansk psykolog. Far til Inge Lehmann og skuespillerinden Harriet Lehmann. Bror til sceneinstruktør ved Det Kongelige Teater, cand.mag. Julius Martin David Lehmann (1861 - 1931). Fætter til Edvard Lehmann.

Alfred Lehmann
Født Alfred Georg Ludvig Lehmann
29. december 1858
København, Danmark
Død 26. september 1921 (62 år)
København, Danmark
Søskende Julius Lehmann
Børn Inge Lehmann,
Harriet Lehmann
Familie Orla Lehmann (farbror),
Edvard Lehmann (fætter)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Metropolitanskolen
Medlem af Videnskabernes Selskab
Beskæftigelse Universitetslærer, psykolog, filosof
Arbejdsgiver Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Baggrund Rediger

Lehmann blev student fra Metropolitanskolen 1876, cand. polyt. 1882, var assistent på Landbohøjskolen 1882-92, blev 1884 Dr. phil. på afhandlingen Farvernes elementære Æstetik, studerede 1885-86 under Wundt i Leipzig. Tilbage i København oprettede han sit første, meget beskedne psykofysiske laboratorium i en kælder i Metropolitanskolen, som et af de første uden for Tyskland, og etablerede derved eksperimentalpsykologien i Norden. I 1887 giftede han sig, og i 1888 fik han datteren Inge. Da psykofysisk laboratorium - som havde skiftet navn til Psykologisk institut - i 1986 fejrede sit 100-årsjubilæum, blev Inge Lehmann trillet ind; hun var jo næsten ligeså gammel. Hendes far havde villet undersøge, hvordan vejr og lufttryk påvirker arbejdsevnen, og havde en sommer etableret sig med laboratorieudstyr i en hytte i Norge 960 moh. Nu ville Inge Lehmann gerne dele sine gode minder fra det norske højfjeld med den norske gæst Karl Halvor Teigen; men da han spurgte, om hun havde minder fra sit barndomshjem, der kunne kaste lys over hendes fars forskning, svarede hun kontant: "Nej. Fader havde lange dage. Efter middagen sad vi lidt sammen i stuen. Så trak fader sig tilbage for at fortsætte sit arbejde. Han tog lampen med, og vi blev siddende tilbage - i mørke." I forskerhjemmet havde lampelys været en begrænset resurse.

I 1889 modtog han Videnskabernes Selskabs guldmedalje for en afhandling, der 1892 i noget omændret skikkelse er blevet offentliggjort under titlen Hovedlovene for det menneskelige Følelsesliv (tysk oversættelse 1892, 2. fuldstændig omarbejdede tyske udgave 1914). I 1890 blev han docent ved universitetet, 1891 flyttede han sit laboratorium over i bedre lokaler i den gamle Polytekniske Læreanstalt, 1893 overtog universitetet dette. I 1902 blev Lehmann medlem af Videnskabernes Selskab, 1910 ekstraordinær professor i psykologi. I 1916 indviedes det nye store laboratorium i Studiestræde 6 (Studiegården). I 1919 blev hans tjeneste omdannet til et ordentligt professorat, og hermed var det lykkedes Lehmann at føre sit fag frem til fuld officiel anerkendelse ved universitetet.

Eksperimental psykologi Rediger

Lehmann angiver selv, at det var Rasmus Nielsen, der vakte hans interesse for filosofi; men det blev Fechners og Wundts arbejder, der blev afgørende og førte ham ind på hans særlige arbejdsfelt, den eksperimentale psykologi. Som ingeniør udtænkte han selv apparaterne til de fleste af sine forsøg, og udførte dem tillige ofte selv. Det var Lehmanns mål at bringe psykologien på højde med de eksakte naturvidenskaber, og han mente, at det i hans senere arbejder (navnlig i hans Psykodynamik) var lykkedes ham at trække grundlinjerne op for eksperimentalpsykologiens fremtidige retning. Omkring 1900 udformede han en teori om mental energi som en konkret, målbar størrelse, der regulerer anstrengelsen: P-energien. Som seismograf kom hans datter Inge til senere at bruge det samme bogstav som navn på trykbølgerne efter jordskælv ("P-bølgerne"), der var hendes bevis for, at Jorden har en fast indre kerne.

Med "arbejde" mente Lehmann alle typer aktivitet, der medfører anstrengelse, uafhængigt af hensigt og formål. Antagelser om psykisk energi parallelt med fysikkens energibegreb gik igen hos et flertal af datidens filosoffer og psykologer, såsom Freud, Jung, Külpe, m.fl. Lehmann ville prøve at måle P ved at studere muskelstyrke med en "ergograf" under hovedregning. Når regnestykkernes vanskelighedsgrad tiltog, gik den fysiske ydelse ned. "Kurverne blev kønne," skrev forsøgspersonen Fredrik Böök i sine erindringer Rannsakan fra 1953. Böök nævner, at når han sad alene i skumringen på laboratoriet og trak i ergografens håndtag som en anden automat, vankede hans tanker viden om, "iblandt ret rebelske". Forsøgspersonen, der måtte bruge energi på at beherske sig under forsøgets første del (overfor kager og øl sat frem på bordet), blev mindre udholdende i de påfølgende opgaver. At dy sig tømte dem for indsatsvilje. Roy Baumeisters teorier om selvkontrol går i samme spor. Viljekraft viser sig fysisk afhængig af hjernens begrænsede lager af glukose og tærer på dette.

I forbindelse med en teori for nervevirksomheden opstillede Lehmann, under henvisning til naturvidenskabens sætninger om energiomsætning, almene formler for, hvordan, når to eller flere påvirkninger virker samtidigt på nervesystemet, de tilsvarende energiomsætninger (specielt P-energiomsætningerne) gensidigt hæmmer hinanden; samt for hvordan, når påvirkningerne følger efter hinanden, de tilsvarende energiomsætninger (specielt P-energiomsætninger) forøges eller banes. På grundlag af indgående undersøgelser søgte han at tage særligt hensyn til de på hvert enkelt område gældende forhold, og modificerede i overensstemmelse hermed de almene banings- og hæmningsformler. Han mente på meget forskelligartede områder at finde nøjagtig overensstemmelse mellem de talværdier, formlerne kræver, og sine egne eller andres eksperimentalpsykologiske måleresultater. Heri så han et afgørende bevis for sine grundanskuelsers rigtighed. Navnlig er hans undersøgelse af baning ved på hinanden følgende lyde og på hinanden følgende vægtløftninger, og af den simultane lyskontrast som et hæmningsfænomen at fremhæve. Medens Fechners oprindelige formel for forholdet mellem påvirkningens og fornemmelsens styrke kun i visse tilfælde passer, mente han vedrørende dette forhold at have udledet formler på grundlag af sine teoretiske anskuelser, der passer i alle tilfælde.

Hypnose var blandt de fænomener, Lehmann undersøgte. Maleri af en seance, Richard Bergh, 1887.

I Leipzig havde Lehmann røget hash og var overvældet af stoffets indvirkning på bevidstheden. Han var overbevist om, at sådanne forsøg ville give indblik i de sindssyges verden, men gik alligevel ikke videre med sagen. Charcots eksperimenter skabte megen blæst om fænomenet hypnose i 1880'erne, og i 1898 konstaterede Lehmann, at tilstande fremkaldt under hypnose følges af de samme fysiske ændringer som under normale forhold. Overensstemmelse mellem det fysiske og det psykiske var et af det vigtigste forhold i Lehmanns psykologi.

Lehmanns arbejder indeholder en stor mængde iagttagelser og enkeltundersøgelser på mange af psykologiens områder, der har værdi uafhængigt af, om hans tolkninger passer eller ikke. De paradokse kuldefornemmelser er hans opdagelse. Hvad Lehmann offentliggjorde om følelsers indflydelse på blodcirkulation og åndedræt, er grundlæggende arbejder på dette område; han var uenig i den James-Langeske hypotese.

Lehmann udførte betydningsfulde ergografiske undersøgelser, og bidrog med indholdsrige artikler til Salmonsens Leksikon, især til 2. udgave. Han afviste overnaturlige forklaringer på okkulte fænomener. Visse former af tankeoverføring har han på grundlag af forsøg tydet som fremkommet ved en svag, uvilkårlig hvisken. Kun over for visse former for telepati førtes han efterhånden til det standpunkt, at spørgsmålet står åbent. Som en vigtig kilde til overtro har han grundigt undersøgt menneskenes svigtende iagttagelsesevne, og er herved bleven en forgænger for den senere vidnepsykologi. Hans Overtro og Trolddom har som et vægtigt kampmiddel mod spiritismen gjort stor nytte.

Lehmann var stærkt interesseret i psykologiens anvendelse i det praktiske liv, den såkaldte psykoteknik; allerede hans farveprøver fra 1888 for smør og margarine er et vidnesbyrd herom. Denne interesse, der også står i forbindelse med hans interesse for de sjælelige differenser, voksede stærkt i hans senere år. Resultatet af sine overvejelser og undersøgelser nedlagde han i Størst Udbytte af legemligt og aandeligt Arbejde, I og II (København 1919). Han udarbejdede prøver for Hærens og Marinens flyvere.

Udgivelser Rediger

Blandt hans skrifter, hvoraf de fleste afhandlinger foruden på dansk tillige er komne på tysk i Wundts Studien eller i Pflügers Archiv, skal anføres: Forsøg paa en Forklaring af Synsvinklens Indflydelse paa Opfattelse af Lys og Farve ("Videnskabernes Selskabs Skrifter", 6. række, naturhistorisk-matematisk Afdeling, I—II); Om Anvendelse af Middelgradationernes Metode paa Lyssansen ("Videnskabernes Selskabs Skrifter", 6. række, naturhistorisk-matematisk Afdeling, IV, 2); Om Genkendelse ("Videnskabernes Selskabs Skrifter", 6. række, historisk-filosofisk Afdeling, II, 2); Skelneloven (Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. række, historisk-filosofisk Afdeling, II, 6); Hypnosen og de dermed beslægtede normale Tilstande (1890; tysk udgave samme år.); Overtro og Trolddom (2 bind 1896, ny udgave 1920; tysk udgave 1898 og 1908); Grafologien (1899); Die körperlichen Äusserungen psychischer Zustände: 1) Plethysmographische Untersuchungen (1899, dansk udgave 1898); 2) Die physischen Äquivalente der Beweisscheinserscheinungen (1901); 3) Elemente der Psychodynamik (1905); Sur la Nature de l'activité des nerfs ("Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger", 1903); Innadiation som Aarsag til nogle Synsbedrag ("Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger", 1904); Beiträge zur Psychodynamik der Gewichtempfindungen ("Archiv für die gesamte Psychologie", VI); Lehrbuch der psychologischen Methodik (Leipzig 1906); (sammen med R.H. Pedersen): Vejret og vort Arbejde ("Videnskabernes Selskabs Skrifter", 7. række, naturhistorisk-matematisk Afdeling, IV, 2); Basilarmembranens Svingninger og Helmholtz's Resonansteori ("Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger", 1910), Grundzüge der Psychophysiologie (Leipzig 1912); Om Stemninger i Naturen ("Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger", 1913); Den individuelle sjælelige Udvikling (1913, 2. udgave 1920); Om Børns Idealer ("Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger", 1916); Stofskifte og sjælelig Virksomhed ("Videnskabernes Selskabs Skrifter", 8. række, naturhistorisk-matematisk Afdeling, III, 2); Størst Udbytte af legemligt og aandeligt Arbejde, I-II (1919).

I 1918 blev Lehmann Ridder af Dannebrog. Han ligger begravet på Hørsholm Kirkegård ved siden af sin datter Inge. Der findes et relief af Carl Martin-Hansen (Københavns Universitet); desuden fotografier af blandt andre Hansen & Weller og Julie Laurberg.

Referencer Rediger

  1. https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=12753
  2. https://snl.no/Karl_Halvor_Teigen
  3. ^ http://www.psykologtidsskriftet.no/index.php?seks_id=283779&a=3
  4. https://ing.dk/artikel/inge-lehmann-og-jordens-kerne-78611
  5. https://www.encyclopedia.com/social-sciences/applied-and-social-sciences-magazines/kulpe-oswald
  6. Lars Peter Rømhild: Fredrik Böök i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53230
  7. http://www.nytimes.com/2011/09/04/books/review/willpower-by-roy-f-baumeister-and-john-tierney-book-review.html
  8. Alfred_Lehmann (s. 35)
  9. https://snl.no/Alfred_Lehmann
  10. https://books.google.no/books/about/St%C3%B8rst_udbytte_af_legemligt_og_aandelig.html?id=YbKRmAEACAAJ&redir_esc=y

Eksterne henvisninger Rediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Alfred Georg Ludvig Lehmann fodt 29 december 1858 i Kobenhavn dod 26 september 1921 sammesteds var en dansk psykolog Far til Inge Lehmann og skuespillerinden Harriet Lehmann Bror til sceneinstruktor ved Det Kongelige Teater cand mag Julius Martin David Lehmann 1861 1931 1 Faetter til Edvard Lehmann Alfred LehmannFodtAlfred Georg Ludvig Lehmann 29 december1858 Kobenhavn DanmarkDod26 september1921 62 ar Kobenhavn DanmarkSoskendeJulius LehmannBornInge Lehmann Harriet LehmannFamilieOrla Lehmann farbror Edvard Lehmann faetter Uddannelse og virkeUddannelses stedMetropolitanskolenMedlem afVidenskabernes SelskabBeskaeftigelseUniversitetslaerer psykolog filosofArbejdsgiverKobenhavns UniversitetInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Eksperimental psykologi 3 Udgivelser 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerLehmann blev student fra Metropolitanskolen 1876 cand polyt 1882 var assistent pa Landbohojskolen 1882 92 blev 1884 Dr phil pa afhandlingen Farvernes elementaere AEstetik studerede 1885 86 under Wundt i Leipzig Tilbage i Kobenhavn oprettede han sit forste meget beskedne psykofysiske laboratorium i en kaelder i Metropolitanskolen som et af de forste uden for Tyskland og etablerede derved eksperimentalpsykologien i Norden I 1887 giftede han sig og i 1888 fik han datteren Inge Da psykofysisk laboratorium som havde skiftet navn til Psykologisk institut i 1986 fejrede sit 100 arsjubilaeum blev Inge Lehmann trillet ind hun var jo naesten ligesa gammel Hendes far havde villet undersoge hvordan vejr og lufttryk pavirker arbejdsevnen og havde en sommer etableret sig med laboratorieudstyr i en hytte i Norge 960 moh Nu ville Inge Lehmann gerne dele sine gode minder fra det norske hojfjeld med den norske gaest Karl Halvor Teigen 2 men da han spurgte om hun havde minder fra sit barndomshjem der kunne kaste lys over hendes fars forskning svarede hun kontant Nej Fader havde lange dage Efter middagen sad vi lidt sammen i stuen Sa trak fader sig tilbage for at fortsaette sit arbejde Han tog lampen med og vi blev siddende tilbage i morke 3 I forskerhjemmet havde lampelys vaeret en begraenset resurse I 1889 modtog han Videnskabernes Selskabs guldmedalje for en afhandling der 1892 i noget omaendret skikkelse er blevet offentliggjort under titlen Hovedlovene for det menneskelige Folelsesliv tysk oversaettelse 1892 2 fuldstaendig omarbejdede tyske udgave 1914 I 1890 blev han docent ved universitetet 1891 flyttede han sit laboratorium over i bedre lokaler i den gamle Polytekniske Laereanstalt 1893 overtog universitetet dette I 1902 blev Lehmann medlem af Videnskabernes Selskab 1910 ekstraordinaer professor i psykologi I 1916 indviedes det nye store laboratorium i Studiestraede 6 Studiegarden I 1919 blev hans tjeneste omdannet til et ordentligt professorat og hermed var det lykkedes Lehmann at fore sit fag frem til fuld officiel anerkendelse ved universitetet Eksperimental psykologi RedigerLehmann angiver selv at det var Rasmus Nielsen der vakte hans interesse for filosofi men det blev Fechners og Wundts arbejder der blev afgorende og forte ham ind pa hans saerlige arbejdsfelt den eksperimentale psykologi Som ingenior udtaenkte han selv apparaterne til de fleste af sine forsog og udforte dem tillige ofte selv Det var Lehmanns mal at bringe psykologien pa hojde med de eksakte naturvidenskaber og han mente at det i hans senere arbejder navnlig i hans Psykodynamik var lykkedes ham at traekke grundlinjerne op for eksperimentalpsykologiens fremtidige retning Omkring 1900 udformede han en teori om mental energi som en konkret malbar storrelse der regulerer anstrengelsen P energien Som seismograf kom hans datter Inge til senere at bruge det samme bogstav som navn pa trykbolgerne efter jordskaelv P bolgerne der var hendes bevis for at Jorden har en fast indre kerne 4 Med arbejde mente Lehmann alle typer aktivitet der medforer anstrengelse uafhaengigt af hensigt og formal Antagelser om psykisk energi parallelt med fysikkens energibegreb gik igen hos et flertal af datidens filosoffer og psykologer sasom Freud Jung Kulpe 5 m fl Lehmann ville prove at male P ved at studere muskelstyrke med en ergograf under hovedregning Nar regnestykkernes vanskelighedsgrad tiltog gik den fysiske ydelse ned Kurverne blev konne skrev forsogspersonen Fredrik Book 6 i sine erindringer Rannsakan fra 1953 Book naevner at nar han sad alene i skumringen pa laboratoriet og trak i ergografens handtag som en anden automat vankede hans tanker viden om iblandt ret rebelske Forsogspersonen der matte bruge energi pa at beherske sig under forsogets forste del overfor kager og ol sat frem pa bordet blev mindre udholdende i de pafolgende opgaver At dy sig tomte dem for indsatsvilje Roy Baumeisters teorier om selvkontrol 7 gar i samme spor Viljekraft viser sig fysisk afhaengig af hjernens begraensede lager af glukose og taerer pa dette 3 I forbindelse med en teori for nervevirksomheden opstillede Lehmann under henvisning til naturvidenskabens saetninger om energiomsaetning almene formler for hvordan nar to eller flere pavirkninger virker samtidigt pa nervesystemet de tilsvarende energiomsaetninger specielt P energiomsaetningerne gensidigt haemmer hinanden samt for hvordan nar pavirkningerne folger efter hinanden de tilsvarende energiomsaetninger specielt P energiomsaetninger foroges eller banes Pa grundlag af indgaende undersogelser sogte han at tage saerligt hensyn til de pa hvert enkelt omrade gaeldende forhold og modificerede i overensstemmelse hermed de almene banings og haemningsformler Han mente pa meget forskelligartede omrader at finde nojagtig overensstemmelse mellem de talvaerdier formlerne kraever og sine egne eller andres eksperimentalpsykologiske maleresultater Heri sa han et afgorende bevis for sine grundanskuelsers rigtighed Navnlig er hans undersogelse af baning ved pa hinanden folgende lyde og pa hinanden folgende vaegtloftninger og af den simultane lyskontrast som et haemningsfaenomen at fremhaeve Medens Fechners oprindelige formel for forholdet mellem pavirkningens og fornemmelsens styrke kun i visse tilfaelde passer mente han vedrorende dette forhold at have udledet formler pa grundlag af sine teoretiske anskuelser der passer i alle tilfaelde nbsp Hypnose var blandt de faenomener Lehmann undersogte Maleri af en seance Richard Bergh 1887 I Leipzig havde Lehmann roget hash og var overvaeldet af stoffets indvirkning pa bevidstheden Han var overbevist om at sadanne forsog ville give indblik i de sindssyges verden men gik alligevel ikke videre med sagen Charcots eksperimenter skabte megen blaest om faenomenet hypnose i 1880 erne og i 1898 konstaterede Lehmann at tilstande fremkaldt under hypnose folges af de samme fysiske aendringer som under normale forhold Overensstemmelse mellem det fysiske og det psykiske var et af det vigtigste forhold i Lehmanns psykologi 8 Lehmanns arbejder indeholder en stor maengde iagttagelser og enkeltundersogelser pa mange af psykologiens omrader der har vaerdi uafhaengigt af om hans tolkninger passer eller ikke De paradokse kuldefornemmelser er hans opdagelse Hvad Lehmann offentliggjorde om folelsers indflydelse pa blodcirkulation og andedraet er grundlaeggende arbejder pa dette omrade han var uenig i den James Langeske hypotese Lehmann udforte betydningsfulde ergografiske undersogelser og bidrog med indholdsrige artikler til Salmonsens Leksikon isaer til 2 udgave Han afviste overnaturlige forklaringer pa okkulte faenomener 9 Visse former af tankeoverforing har han pa grundlag af forsog tydet som fremkommet ved en svag uvilkarlig hvisken Kun over for visse former for telepati fortes han efterhanden til det standpunkt at sporgsmalet star abent Som en vigtig kilde til overtro har han grundigt undersogt menneskenes svigtende iagttagelsesevne og er herved bleven en forgaenger for den senere vidnepsykologi Hans Overtro og Trolddom har som et vaegtigt kampmiddel mod spiritismen gjort stor nytte Lehmann var staerkt interesseret i psykologiens anvendelse i det praktiske liv den sakaldte psykoteknik allerede hans farveprover fra 1888 for smor og margarine er et vidnesbyrd herom Denne interesse der ogsa star i forbindelse med hans interesse for de sjaelelige differenser voksede staerkt i hans senere ar Resultatet af sine overvejelser og undersogelser nedlagde han i Storst Udbytte af legemligt og aandeligt Arbejde I og II Kobenhavn 1919 10 Han udarbejdede prover for Haerens og Marinens flyvere Udgivelser RedigerBlandt hans skrifter hvoraf de fleste afhandlinger foruden pa dansk tillige er komne pa tysk i Wundts Studien eller i Pflugers Archiv skal anfores Forsog paa en Forklaring af Synsvinklens Indflydelse paa Opfattelse af Lys og Farve Videnskabernes Selskabs Skrifter 6 raekke naturhistorisk matematisk Afdeling I II Om Anvendelse af Middelgradationernes Metode paa Lyssansen Videnskabernes Selskabs Skrifter 6 raekke naturhistorisk matematisk Afdeling IV 2 Om Genkendelse Videnskabernes Selskabs Skrifter 6 raekke historisk filosofisk Afdeling II 2 Skelneloven Videnskabernes Selskabs Skrifter 6 raekke historisk filosofisk Afdeling II 6 Hypnosen og de dermed beslaegtede normale Tilstande 1890 tysk udgave samme ar Overtro og Trolddom 2 bind 1896 ny udgave 1920 tysk udgave 1898 og 1908 Grafologien 1899 Die korperlichen Ausserungen psychischer Zustande 1 Plethysmographische Untersuchungen 1899 dansk udgave 1898 2 Die physischen Aquivalente der Beweisscheinserscheinungen 1901 3 Elemente der Psychodynamik 1905 Sur la Nature de l activite des nerfs Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1903 Innadiation som Aarsag til nogle Synsbedrag Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1904 Beitrage zur Psychodynamik der Gewichtempfindungen Archiv fur die gesamte Psychologie VI Lehrbuch der psychologischen Methodik Leipzig 1906 sammen med R H Pedersen Vejret og vort Arbejde Videnskabernes Selskabs Skrifter 7 raekke naturhistorisk matematisk Afdeling IV 2 Basilarmembranens Svingninger og Helmholtz s Resonansteori Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1910 Grundzuge der Psychophysiologie Leipzig 1912 Om Stemninger i Naturen Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1913 Den individuelle sjaelelige Udvikling 1913 2 udgave 1920 Om Borns Idealer Oversigt over det kongelige Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1916 Stofskifte og sjaelelig Virksomhed Videnskabernes Selskabs Skrifter 8 raekke naturhistorisk matematisk Afdeling III 2 Storst Udbytte af legemligt og aandeligt Arbejde I II 1919 I 1918 blev Lehmann Ridder af Dannebrog Han ligger begravet pa Horsholm Kirkegard ved siden af sin datter Inge Der findes et relief af Carl Martin Hansen Kobenhavns Universitet desuden fotografier af blandt andre Hansen amp Weller og Julie Laurberg Referencer RedigerLehmann Alfred Georg Ludvig i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1923 forfattet af Edgar Rubin https danskefilm dk skuespiller php id 12753 https snl no Karl Halvor Teigen a b http www psykologtidsskriftet no index php seks id 283779 amp a 3 https ing dk artikel inge lehmann og jordens kerne 78611 https www encyclopedia com social sciences applied and social sciences magazines kulpe oswald Lars Peter Romhild Fredrik Book i Den Store Danske Gyldendal Hentet 21 marts 2018 fra http denstoredanske dk index php sideId 53230 http www nytimes com 2011 09 04 books review willpower by roy f baumeister and john tierney book review html Alfred Lehmann s 35 https snl no Alfred Lehmann https books google no books about St C3 B8rst udbytte af legemligt og aandelig html id YbKRmAEACAAJ amp redir esc yEksterne henvisninger RedigerDansk Biografisk Leksikons 2 udgave bind 14 1938 forfattet af S V Rasmussen og 3 udgave 1979 84 indgar i SDE tilrettet af Sundhed Psykolog Alfr Lehmann Alfred Lehmann pa gravsted dk Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Alfred Lehmann amp oldid 11144888