www.wikidata.da-dk.nina.az

Ager bruges i nutidsdansk i lighed med mark og vang om et afgrænset stykke agerjord hvor der dyrkes en afgrøde Ordet for

Ager

Ager bruges i nutidsdansk i lighed med mark og vang om et afgrænset stykke agerjord, hvor der dyrkes en afgrøde. Ordet forstås synonymt med mark og vang, men det siges at kun ordet mark også kan bruges om et græsningsareal.

Vincent van Gogh, Auvers, 1890
Kornblomster.

Det gamle ord "Ager" Rediger

Etymologisk beslægtet med latin: ager, tysk: Acker, engelsk: acre.

Før udskiftningen - i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet - havde hver landsby bymarken liggende omkring sig. I de byer, der brugte vangebrug, og det var de fleste i det østlige Danmark, lå marken inddelt i typisk tre vange, hvor man skiftede mellem forskellige afgrøder, herunder dog også brak. Vangene var hver delt i et antal åse, alt efter hvor man vurderede en nogenlunde ensartet bonitet. Hver gård i landsbyen havde en ager i hver ås, hvormed man sikrede en nogenlunde ensartet fordeling af landsbyens gode og dårlige jorder og de forskellige afgrøder mellem hver gård.

Oprindeligt var en ager altså et stykke dyrket jord der hørte til én gård, vangen var det område, hvor der blev dyrket én afgrøde (herunder brak) og marken så endelig byens hele jord - undtagen eng og skov. Med udskiftingen smeltede betydningerne mere eller mindre sammen.

Driftsformens historie Rediger

Fra Reichenau, 1707. De små strimler er agre.

Agrenes fælles drift fandtes i både Tyskland, England og Danmark, side om side med andre egns-karakteristiske driftsformer - blandt andet de jyske enegårde og de slesvigske Waldhufen. I parentes må nævnes storgodsernes drifts-praksis. I løbet af højmiddelalderen udvikles driften af demesne-jorden, og eksempelvis nævner Vinogradoff et tilfælde fra England i det 13. århundrede hvor demesne endnu siges at indgå i agrenes fælles drift - dette med reference til godsoptegnelsen fra Alvingham 'sognegård' (engelsk: priory).

I Danmark beskrives agrenes fælles drift eksempelvis under betegnelsen dyrkningsfællesskab, mens Anette Hoff i sin doktorafhandling fra 1997 benytter betegnelsen det fuldt udviklede vangebrug. I England beskrives agrenes fælles drift under betegnelsen open field system, og mere præcist i Tyskland under betegnelsen Flurzwang. Det er alment kendt at agrenes fælles drift faktisk fandt sted på tværs af landegrænserne.

Formentlig opstod denne drift i begyndelsen af den europæiske højmiddelalder. Ved de danske og tyske landbrugsreformer henholdsvis i begyndelsen af 1800-tallet og midten af 1800-tallet blev der i lovtekst gjort op med agrenes fælles drift, som da havde haft en næsten tusind-årig historie. I England blev der ligeledes ved lov allerede fra 1500-tallet gjort op med agrenes fælles drift.

Agerlandets flora og fauna Rediger

Flora Rediger

Det dyrkede agerland er med nødvendighed et artsfattigt område. Hele plantedyrkningsprojektet går ud på at forbeholde vækstfaktorerne for én art, den dyrkede. Derfor betragtes alle andre arter (med undtagelse af eventuelt udlæg) som "ukrudt", der bekæmpes med alle midler. Dette medfører på sin side, at floraen er underkastet en meget hård sorteringsmekanisme, og det lader kun de allermest hårdføre og livsduelige arter overleve. Sat på spidsen fremkalder ukrudtsbekæmpelse en vegetation af levedygtigt ukrudt!

Eksempler på agerens ukrudt Rediger

Markskel Rediger

Se også Rediger

Se Wiktionarys definition på ordet:
ager

Litteratur Rediger

  • Lewis; Short, red. (1891). "ager". A latin dictionary. Oxford: at the Clarendon Press.
  • Vinogradoff, Paul (1892). Villainage in England. Oxford, at the Clarendon Press.
  • Olrik, Jørgen (1919). "De gamle danske landsbyer og bøndergårde" (PDF). I Bruun, Daniel (red.). Danmark - Land og Folk. Vol. 1. København: Gyldendal.
  • Hoops, Johannes; Beck, Heinrich, red. (1973). "Ackermaße (ss.53-56)". Aachen - Bajuwaren. Reallexikon der germanischen Altertumskunde. Vol. 1. Berlin: de Gruyter. ISBN 3110044897.
  • Wunder, Monica (1986), Die Bäuerliche Gemeinde in Deutschland, Kleine Vandenhoek-Reihe, Göttingen: Vandenhoek & Ruprecht, ISBN 3525334737
  • Hoff, Anette (1997). Lov og landskab. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 8772887176.
  • Carpenter, D. A., "XIII. A cartulary of Alvingham prior", The Copies of Magna Carta, The Magna Carta project, hentet 3. april 2015

Noter Rediger

  1. (Lewis & Short 1891)
  2. (Olrik 1919), lignende (Hoops & Beck 1973)
  3. "jyske enegårde":(Hoff 1997, s. 123-124); "Waldhufen":(Wunder 1978, s. 41-42)
  4. se evt. (Vinogradoff 1892, s. 406)
  5. (Vinogradoff 1892, s. 232); om manuskriptet:(Carpenter).
  6. (Olrik 1919, s. 306-308)
  7. (Hoff 1997, s. 190)
  8. (Vinogradoff 1892, s. 231-236)
  9. (Wunder 1978, s. 31)
  10. ex. (Vinogradoff 1892, s. 233); (Olrik 1919, s. 310); se også (Hoff 1997, s. 173)
  11. (Hoff 1997, s. 362); se også (Wunder 1978, s. 31)
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ager bruges i nutidsdansk i lighed med mark og vang om et afgraenset stykke agerjord hvor der dyrkes en afgrode Ordet forstas synonymt med mark og vang men det siges at kun ordet mark ogsa kan bruges om et graesningsareal Vincent van Gogh Auvers 1890Kornblomster Det gamle ord Ager RedigerEtymologisk beslaegtet med latin ager tysk Acker engelsk acre 1 For udskiftningen i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700 tallet havde hver landsby bymarken liggende omkring sig I de byer der brugte vangebrug og det var de fleste i det ostlige Danmark la marken inddelt i typisk tre vange hvor man skiftede mellem forskellige afgroder herunder dog ogsa brak Vangene var hver delt i et antal ase alt efter hvor man vurderede en nogenlunde ensartet bonitet Hver gard i landsbyen havde en ager i hver as hvormed man sikrede en nogenlunde ensartet fordeling af landsbyens gode og darlige jorder og de forskellige afgroder mellem hver gard 2 Oprindeligt var en ager altsa et stykke dyrket jord der horte til en gard vangen var det omrade hvor der blev dyrket en afgrode herunder brak og marken sa endelig byens hele jord undtagen eng og skov Med udskiftingen smeltede betydningerne mere eller mindre sammen Driftsformens historie Rediger nbsp Fra Reichenau 1707 De sma strimler er agre Agrenes faelles drift fandtes i bade Tyskland England og Danmark side om side med andre egns karakteristiske driftsformer blandt andet de jyske enegarde og de slesvigske Waldhufen 3 I parentes ma naevnes storgodsernes drifts praksis I lobet af hojmiddelalderen udvikles driften af demesne jorden og eksempelvis naevner Vinogradoff et tilfaelde fra England i det 13 arhundrede hvor demesne endnu 4 siges at indga i agrenes faelles drift dette med reference til godsoptegnelsen fra Alvingham sognegard engelsk priory 5 I Danmark beskrives agrenes faelles drift eksempelvis under betegnelsen dyrkningsfaellesskab 6 mens Anette Hoff i sin doktorafhandling fra 1997 benytter betegnelsen det fuldt udviklede vangebrug 7 I England beskrives agrenes faelles drift under betegnelsen open field system 8 og mere praecist i Tyskland under betegnelsen Flurzwang 9 Det er alment kendt at agrenes faelles drift faktisk fandt sted pa tvaers af landegraenserne 10 Formentlig opstod denne drift i begyndelsen af den europaeiske hojmiddelalder 11 Ved de danske og tyske landbrugsreformer henholdsvis i begyndelsen af 1800 tallet og midten af 1800 tallet blev der i lovtekst gjort op med agrenes faelles drift som da havde haft en naesten tusind arig historie I England blev der ligeledes ved lov allerede fra 1500 tallet gjort op med agrenes faelles drift Agerlandets flora og fauna RedigerFlora Rediger Det dyrkede agerland er med nodvendighed et artsfattigt omrade Hele plantedyrkningsprojektet gar ud pa at forbeholde vaekstfaktorerne for en art den dyrkede Derfor betragtes alle andre arter med undtagelse af eventuelt udlaeg som ukrudt der bekaempes med alle midler Dette medforer pa sin side at floraen er underkastet en meget hard sorteringsmekanisme og det lader kun de allermest hardfore og livsduelige arter overleve Sat pa spidsen fremkalder ukrudtsbekaempelse en vegetation af levedygtigt ukrudt Eksempler pa agerens ukrudt Rediger Ager Tidsel Almindelig Brandbaeger Almindelig Fuglegraes Almindelig Kvik Butbladet Skraeppe Canadisk Bakkestjerne Gra Bynke Gul Okseoje Vej PileurtMarkskel Rediger Almindelig Draphavre Almindelig Hundegraes Almindelig Kvik Almindelig Maelkebotte Almindelig Rollike Gra Bynke Hvid Okseoje RejnfanSe ogsa Rediger nbsp Se Wiktionarys definition pa ordet agerHojryggede agre Acre flademal Litteratur RedigerLewis Short red 1891 ager A latin dictionary Oxford at the Clarendon Press Vinogradoff Paul 1892 Villainage in England Oxford at the Clarendon Press Olrik Jorgen 1919 De gamle danske landsbyer og bondergarde PDF I Bruun Daniel red Danmark Land og Folk Vol 1 Kobenhavn Gyldendal Hoops Johannes Beck Heinrich red 1973 Ackermasse ss 53 56 Aachen Bajuwaren Reallexikon der germanischen Altertumskunde Vol 1 Berlin de Gruyter ISBN 3110044897 Wunder Monica 1986 Die Bauerliche Gemeinde in Deutschland Kleine Vandenhoek Reihe Gottingen Vandenhoek amp Ruprecht ISBN 3525334737 Hoff Anette 1997 Lov og landskab Aarhus Universitetsforlag ISBN 8772887176 Carpenter D A XIII A cartulary of Alvingham prior The Copies of Magna Carta The Magna Carta project hentet 3 april 2015Noter Rediger Lewis amp Short 1891 Olrik 1919 lignende Hoops amp Beck 1973 jyske enegarde Hoff 1997 s 123 124 Waldhufen Wunder 1978 s 41 42 se evt Vinogradoff 1892 s 406 Vinogradoff 1892 s 232 om manuskriptet Carpenter Olrik 1919 s 306 308 Hoff 1997 s 190 Vinogradoff 1892 s 231 236 Wunder 1978 s 31 ex Vinogradoff 1892 s 233 Olrik 1919 s 310 se ogsa Hoff 1997 s 173 Hoff 1997 s 362 se ogsa Wunder 1978 s 31 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ager amp oldid 11547358