Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252. Han var søn af Valdemar Sejr og hans anden hustru Berengária af Portugal og bror til kongerne Erik Plovpenning og Christoffer 1.
| Abel | |
|---|---|
| Portræt af Kong Abel fra Kronborgtapeterne. | |
| Konge af Danmark og de Venders | |
| Kroning | 1. november 1250 |
| Regerede | 1250-1252 |
| Forgænger | Erik Plovpenning |
| Regent | Abel |
| Efterfølger | Christoffer 1. |
| Ægtefælle | Mechtilde af Holsten |
| Børn | Valdemar 3. af Slesvig Sophie af Danmark Erik Abelsen Abel Abelsen |
| Hus | Jellingdynastiet |
| Far | Valdemar Sejr |
| Mor | Berengária af Portugal |
| Født | ? |
| Død | 29. juni 1252 |
| Hvilested | Slesvig Domkirke |
Som hertug af Slesvig kom Abel i strid med sin bror Erik Plovpenning, hvis drab i 1250 Abel var mistænkt for at stå bag. Efter at have renset sig for beskyldningerne ved at aflægge en ed, blev Abel hyldet som konge. Efter en kort regeringstid faldt han under et felttog mod friserne i 1252.
Med kun godt 1½ år har Abel en af de korteste regeringstider blandt de danske konger. Han var stamfader til en sidelinje af kongehuset, Abelslægten, der var hertuger af Sønderjylland, til den uddøde i 1375.
Opvækst Rediger
I 1232 blev Abels storebror Erik valgt til at være deres far Valdemar Sejrs medkonge og arving. Ved den lejlighed blev Abel udnævnt til af efterfølge Erik som hertug af Slesvig.
Ægteskab Rediger
I 1237 giftede Abel sig med Mechthilde, datter af grev Adolf 4. af Holsten. Da Adolf 4. trak sig tilbage til et franciskansk kloster samme år, var Abel i flere år formynder for sine mindreårige svogre Johan og Gerhard.
På grund af Mechthildes afstamning bidrog ægteskabet til stor holstensk indflydelse på Abels og den senere Abelslægts sønderjyske hertugdømme.
Hertug af Slesvig Rediger
Ved Valdemar Sejrs død i 1241 blev Abels bror, Erik, konge efter deres far. I de følgende år lå Abel i strid med sin storebror for at opnå større uafhængighed for sit sønderjyske hertugdømme. Det var anledningen til en mangeårig borgerkrig, hvorunder blandt andet Randers blev afbrændt af Abels tropper.
Stridighederne fortsatte indtil Abel og Eriks søster Markgrevinde Sophie af Brandenburg forhandlede en skrøbelig våbenhvile på plads.
Konge af Danmark Rediger
I 1250 blev kong Erik dræbt under et besøg hos Abel og hans lig smidt i Slien. Abel blev af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på sin uskyld ved Landstinget i Viborg, den såkaldte "dobbelte tylvter-ed", hvorefter han blev kåret til konge den 1. november 1250.
Død og tronfølge Rediger
Efter en regeringstid på bare 1½ år blev Abel dræbt den 29. juni 1252 ved Husum Bro ud for halvøen Ejdersted under en ekspedition mod friserne for at gennemtvinge skattekrav.
Da Abel blev dræbt opholdt hans ældste og halvvoksne søn Valdemar sig i Frankrig. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af ærkebiskoppen af Køln, Konrad Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange, indtil de schauenburgske grever af Holsten betalte løsepengene for ham i 1253. Da han kom til Danmark, var Abels lillebror Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var grunden lagt for en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lund Domkirke juledag 1252.
Efter Abels død gik hans enke Dronning Mechthilde i kloster, men forlod det senere igen. I 1261 giftede hun sig på ny, denne gang med Birger Jarl af Sverige.
Eftermæle Rediger
På grund af brodermordet blev følgende vers digtet om ham:
Legenden fortæller, at han spøger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul i skoven ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammede man en pæl gennem hans brystkasse. I skoven står der i dag (dog ikke på det originale sted) en mindesten med indskriften Abels Grab 1252 (Abels grav 1252). Det oprindelige gravsted skal endnu i 1700-tallet have været markeret ved en pæl .
Ægteskab og børn Rediger
Abel blev gift den 25. april 1237 med Mechtilde af Holsten. De fik fire børn:
- Valdemar 3. (1238–1257); Hertug af Slesvig 1254–1257
- Sophie (født 1240, død efter 1284), gift med Bernhard 1., Fyrste af Anhalt-Bernburg
- Erik 1. (c. 1241–1272); Hertug af Slesvig 1260–1272
- Abel (1252–1279); Herre af Langeland
Anetavle Rediger
Noter Rediger
- Fødselsår ukendt. - Palle Lauring, Danske konger og dronninger. Aschehoug, 2005, s. 94. ISBN 87-11-22285-9
- Kürstein, s. 17
- Tore Skeie: Alv Erlingsson (s. 82), forlaget Spartacus, Oslo 2009, ISBN 978-82-430-0478-8
- Karin Kryger: Danske Kongegrave 1, Museum Tusculanums Forlag, København 2014, s. 337.
Litteratur Rediger
- Abel i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 1, 1887), forfattet af A.D. Jørgensen
- Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden; Akademisk Forlag, 1976; ISBN 87-500-1663-6
- Kr. Erslev: "Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie" (Historisk Tidsskrift, Bd. 6, rk. 2; 1889)
- Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400"; Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 5; 1989; ISBN 87-89068-07-6
- Poul Kürstein: "Træk af Gøs herredernes historie" (i: Poul Kürstein: Nørre og Sønder Gøs Herred. Slesvigske egne og byer; Flensborg 1969)
- Hans Olrik: "Bidrag til belysning af Valdemarssönnernes tidsalder" (Historisk Tidsskrift, Bd. 6, rk. 6; 1895)
- Johannes Steenstrup: "Valdemar Sejrs Død og de ved Tronskiftet vedtagne Ændringer i Landets Styrelse" (Historisk Tidsskrift, Bd. 10, rk. 3; 1934)
Eksterne henvisninger Rediger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Abel af Danmark
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Erik 4. Plovpenning | Christoffer 1. |