Oligarki (fra græsk ὀλιγαρχία oligarkhía "fåmandsvælde", af ὀλίγος olígos "få" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor den politiske magt er samlet på et lille antal mennesker (typisk de mest magtfulde pga. enten rigdom, militær styrke, skrupelløshed eller politisk indflydelse). Oligarki kaldes også for fåmandsvælde. Nogle politiske teoretikere har fremført, at alle regeringer kan siges at være oligarkier, uanset hvad de selv kalder deres politiske system.
Oligarkier er ofte styret af nogle få magtfulde familier, hvis børn er opdraget og trænet til at arve oligarkiets magt, ofte på bekostning af dem der bliver regeret over. I modsætning til aristokrati ("den 'bedste' er lederen") er magten ikke altid udført åbent, i stedet foretrækker oligarkerne at være grå eminencer, der kontrollerer ved hjælp af økonomiske midler. Selv om Aristoteles var den første til at bruge ordet og brugte det i betydningen "de riges magt", der mere præcist kaldes plutokrati, er oligarki ikke altid magt via rigdom, eftersom oligarkerne også blot kan være en privilegeret elite.
Et hyppigt moderne eksempel på et oligarki er, når en nation styres af en militærjunta.
Ofte bliver antallet af oligarker i et oligarki gradvis mindre med tiden, idet de ældre oligarker forhindrer nye i at komme til magten, efterhånden som naturlige årsager eller indbyrdes kampe gør, at nogle af de gamle falder bort. Med tiden kan et oligarki således udvikle sig til et diktatur.
En mere og mere udbredt tendens indenfor politik er, at oligarker overfører deres magt til familiemedlemmer og venner og derved opnår indflydelse.
Efter Sovjetunionens sammenbrud Rediger
Efter Sovjetunionens sammenbrud er der i flere af efterfølgerstaterne (nok mest kendt i Rusland) opstået en klasse af oligarker, der er blevet rige på privatiseringen af stats- og kollektivvirksomheder, og som flere steder prøver at udnytte deres økonomiske magt i den politiske sfære.