Willem Einthoven (født 21. maj 1860 i Semarang, Indonesien, død 29. september 1927 i Leiden) var en hollandsk læge og fysiolog.
| Willem Einthoven | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født | 21. maj 1860 Semarang, Indonesien/Hollandsk Ostindien |
| Død | 29. september 1927 (67 år) Leiden, Holland |
| Gravsted | Oegstgeest |
| Nationalitet | Nederlandsk |
| Ægtefælle | Frédérique Jeanne Louise de Vogel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Utrecht Universitet |
| Medlem af | Royal Society (fra 1926), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, American Academy of Arts and Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Universitetslærer, opfinder, fysiolog, læge |
| Fagområde | Fysiologi |
| Arbejdsgiver | Universiteit Leiden (1886-1927) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | National Inventors Hall of Fame (2008), Foreign Member of the Royal Society (1926), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1924) |
| Nobelpris | Fysiologi eller medicin 1924 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Han modtog Nobelprisen i medicin i 1924 for opfindelsen af en brugbar elektrokardiograf, som han kunne diagnosticere hjertesygdomme med.
Einthoven studerede medicin i Utrecht og blev professor i fysiologi i Leiden. I sit arbejde «Die galvanometrische Registrierung des menschlichen Elektrokardiogramms etc.» redegjorde han i 1923 for principperne for strenggalvanometeret, som han indførte.
Han blev indvalgt som udenlandsk repræsentant nummer 698 af Kungliga Vetenskapsakademien i 1924.
Eksterne henvisninger redigér
| Wikimedia Commons har medier relateret til: Willem Einthoven |