www.wikidata.da-dk.nina.az

Hollandsk Ostindien nederlandsk Nederlands Indië indonesisk Hindia Belanda var en koloni der eksisterede fra 1800 1949 K

Hollandsk Ostindien

Hollandsk Ostindien, (nederlandsk: Nederlands-Indië; indonesisk: Hindia-Belanda) var en koloni der eksisterede fra 1800 – 1949. Kolonien blev oprettet af det Forenede Ostindiske Kompagni, og området udgør nu Indonesien.

Hollandsk Ostindien (dansk)

Nederlands-Indië (nederlandsk/hollandsk)
Hindia Belanda (indonesisk)
Koloni (Kongeriget Nederlandene)
1800–1942
Flag
Kortet over Hollandsk Ostindien viser territorial ekspansion fra 1800 til sin fulde udstrækning forud for den japanske besættelse i 1942.
Hovedstad Batavia
Regeringsform Kolonial administration
Historie  
1603 til 1800
• Nationalisering af VOC
1800
• Japansk besættelse
Marts 1942
• Hollandsk-indonesiske rundbordskonference
27. december 1949
Efterfulgte		 Efterfulgt af
Japansk besættelse af Indonesien

Det Forenede Ostindiske Kompagni (VOC) blev oprettet i det tidlige 17. århundrede for at maksimere hollandske handelsinteresser i det malaysiske øhav. I 1700 var der blevet etableret et kolonialt mønster, og VOC var vokset til at være en stat-i-staten og den dominerende magt i øhavet. Firmaets ledelsesmetode: et indirekte styre, som blev kopieret af andre og overlevede firmaet. Efter konkursen blev firmaet likvideret den 1. januar 1800, og dets territoriale besiddelser blev overført til den hollandske stat.

Historie Rediger

Kort over Hollandsk Ostindien, 1818.

Efter, at hollænderne i 1596 nåede frem til Java, grundlagdes i 1602 det nederlandske ostindiske kompagni (Nederlandsche handels-maatschappij), som blev udrustet med meget omfattende privilegier. Det fortrængte spanjolere og portugisere samt englændere fra disse områder, underkuede indfødte fyrster og skabte derved et stort kolonialvælde, som det selv forvaltede med uindskrænket magt. I 1619 grundlagdes Batavia, som siden var områdets centralpunkt. I slutningen af 1700-tallet blev kompagniets økonomiske stilling imidlertid stadig forværret, og den franske revolution ødelagde det helt, hvorfor det i 1798 blev opløst og dets besiddelser overdragede til den nederlandske stat. Imidlertid havde England fra 1795 erobret de fleste kolonierne bortset fra Java, og i 1811 blev også denne ø erobret. Efter Napoleons fald bestluttedes ved traktaten i Paris af 13. august 1814, att Nederlandene skulle tilbagegives kolonierne, hvilket også skete i årene 1816-19. Senere blev området udvidet dels ved traktater med England, dels ved erobringer, af hvilke den vigtigste var riget Atjeh. Ved det i 1832 indførte så kaldte kultursystem voksede koloniens betydning for moderlandet betydeligt, og man har beregnet, at den alene i årene 1862-71 gav et afkast på 1,600 mio. kr.

Administrativ inddeling Rediger

I 1880-erne udgjorde området et generalguvernement og blev i administrativ henseende inddelt i:

  1. Java og Madura samt Bali og Lombok med et samlet areal på 131.733 km2, 20.931.654 indbyggere i 1884, deraf 20.665.510 indfødte og 37,680 europæere, samt
  2. "Ydre besiddelser" (Buitenbezittingen) omfattende Sumatra, Borneo, Riouw-Lingga-arkipelaget, Banca, Billiton, Celebes, Molukkerne, Ny Guinea samt De små Sundaøer med et sammenlagt areal på omkring 1.728.000 km2 og omkring 8.400.000 indbyggere i 1884, deraf 9.157 europæere.

Førstnævnte var inddelt i 23 provinser (gewesten, residentskaber), hver og en forvaltet af en resident, som under sig havde flere bistående residenter og et antal underordnede tjenestemænd, med titel af kontrollører. De "Ydre besiddelser" var organiserede på lignende vis, men flere dele af dem, såsom vestkysten af Sumatra, Celebes og Atjeh, udgjorde guvernementer, fordelte på residentskaber.

Generalguvernøren, som residerede i Batavia, havde en vicekonges myndighed, dog inden for visse nærmere fastlagte grænser. Han blev bistået af et råd, bestående af vicepræsidenten og 4 af kongen udnævnte medlemmer. Det havde kun en rådgivende myndighed, men hvis generalguvernøren havde en anden opfattelse i lovgivningsspørgsmål, måtte spørgsmålet forelægges kongen. Guvernøren havde desuden et kabinet, kaldt generalsekretariatet, med en generalsekretær i spidsen. Desuden fandtes et offentligt finanskammer. Centralforvaltningen var fordelt på 5 departementer, hvert under en egen direktør: civil-, justits-, finans- samt departementer for offentlige arbejder og for undervisning, kulter og industri.

Retsvæsenet bestod af en højesteret i Batavia hvorunder sorterede en række lavere domstole med såvel europæiske som indfødte dommere.

Forsvar Rediger

Militærstyrken i kolonierne talte i 1885 30.420 mand, deraf omtrent halvdelen europæere. Ingen del af moderlandets regulære armé måtte sendes til kolonierne, men de enkelte soldater måtte med officerernes tilladelse lade sig hverve, og de udgjorde kernen i koloniarméen. Derimod tilhørte krigsflåden dels kolonierne, dels moderlandet, hvorfor udgifterne til denne blev delt. I 1885 talte den kongelige flåde 26 skibe, bemandede med 2.729 europæere og 908 indfødte, og koloniflåden 60 skibe, med 101 europæere og 1.099 indfødte.

Uddannelse Rediger

Undervisningsanliggender var opdelte på to afdelinger: en europæisk og en indfødt, men det var først i slutningen af 1800-tallet, at den sidstnævnte pådrog sig regeringens opmærksomhed. For den højere undervisning for europæere stod gymnasiet Willem III i Batavia (grundlagt 1860) samt 6 højere borgerskoler (i Batavia, Samarang og Surabaja), deraf 2 for piger. I 1885 fandtes 97 folkeskoler for europæere på Java og Madura samt 33 i de "Ydre besiddelser", med i alt 10.322 børn (fraset private skoler). For læreres uddannelse fandtes en normalskole i Batavia. Med undtagelse af visse medicinske skoler var alle for de indfødte beregnede skoler primærskoler. I 1882 fandtes 593 sådanne (dels regeringens, dels private), 9 normalskoler samt 4 skoler for sønner af fyrster, høvdinge etc. Desuden fandtes flere private skoler, såsom missionsskoler.

Religion Rediger

De protestantiske kirker udgjorde et fælles kirkesamfund, forvaltet i stor overensstemmelse med det presbyterianske retningslinjer. Antallet af prædikanter bestemtes af regeringen og udgjorde i 1885 i alt 113. Katolikkerne hørte under en apostolisk vikar, tillige biskop af Batavia; 33 af deres præster blev i 1885 aflønnede af staten. Kristendommen havde endnu ikke gjort store fremskridt blandt de indfødte, idet antallet af kristne blandt indfødte og andre orientalere i 1884 kun udgjorde i alt 229.382, deraf 10.237 på Java och Madura. I almindelighed havde moderlandet indtil 1880-erne kun gjort lidt for at udbrede kristendom i kolonierne. Islam talte de fleste troende og vandt betydeligt mere fremgang blandt hedningene end kristendommen.

Ligeledes havde man heller ikke gjort noget særligt for at udbrede europæisk landbrug.

Handel og skibsfart Rediger

Handelsomsætningen var størst med moderlandet og forholdsvis ringe med andre europæiske land. Importen havde i årene 1882–84 en gennemsnitsværdi af 157 mio. fl. og eksporten 197 mio. fl. Omkring 2/3 af importen kom fra Nederlandene og næsten ¾ af eksporten gik dertil. De vigtigste eksportartikler var sukker, kaffe, te, ris, indigo og tobak. Med undtagelse af ris, hvoraf halvdelen blev udskibet til Borneo og Kina, gik næsten 4/5 af disse varer til Nederlandene. Hele eksporten af varer til moderlandet, som der solgtes for regeringens regning, blev transporteret af Nederlandsche handelmaatschappij, et handelsforetagende, som grundlagdes i Amsterdam 1824 med en kapital af 37 mio. fl. (som senere reduceredes til 24 mio.). Kongen, som selv var en af de største aktieejere, garanterede 4½% rente og måtte af sin egen kasse betale denne helt til 1832, da indførelsen af kultursystemet på Java lagde grunden til virksomhedens fremgang.

I 1884 indløb i koloniernes havne 9.374 skibe på 1.805.250 tons og afsejlede 9.734 på 1.839.000 tons.

Ved slutningen af 1885 hvad jernbanerne en længde af 938 km, 677 km deraf tilhørte staten.

Noter Rediger

  1. Friend (1942), Vickers (2003), Ricklefs (1991), Reid (1974), Taylor (2003)
  2. Nordisk Familjebok (1913), sp. 705
  3. Nordisk Familjebok (1913), sp. 705f
  4. Nordisk Familjebok (1887), sp. 942
  5. ^ Nordisk Familjebok (1887), sp. 943
  6. ^ Nordisk Familjebok (1887), sp. 944

Eksterne henvisninger Rediger


Koordinater: 2°S 118°Ø / 2°S 118°Ø / -2; 118

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Hollandsk Ostindien nederlandsk Nederlands Indie indonesisk Hindia Belanda var en koloni der eksisterede fra 1800 1949 Kolonien blev oprettet af det Forenede Ostindiske Kompagni og omradet udgor nu Indonesien Hollandsk Ostindien dansk Nederlands Indie nederlandsk hollandsk Hindia Belanda indonesisk Koloni Kongeriget Nederlandene 1800 1942FlagKortet over Hollandsk Ostindien viser territorial ekspansion fra 1800 til sin fulde udstraekning forud for den japanske besaettelse i 1942 HovedstadBataviaRegeringsformKolonial administrationHistorie VOC i Indonesien1603 til 1800 Nationalisering af VOC1800 Japansk besaettelse 1 Marts 1942 Hollandsk indonesiske rundbordskonference27 december 1949Efterfulgte Efterfulgt afForenede Ostindiske Kompagni Japansk besaettelse af IndonesienDet Forenede Ostindiske Kompagni VOC blev oprettet i det tidlige 17 arhundrede for at maksimere hollandske handelsinteresser i det malaysiske ohav I 1700 var der blevet etableret et kolonialt monster og VOC var vokset til at vaere en stat i staten og den dominerende magt i ohavet Firmaets ledelsesmetode et indirekte styre som blev kopieret af andre og overlevede firmaet Efter konkursen blev firmaet likvideret den 1 januar 1800 og dets territoriale besiddelser blev overfort til den hollandske stat Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Administrativ inddeling 2 1 Forsvar 2 2 Uddannelse 2 3 Religion 2 4 Handel og skibsfart 3 Noter 4 Eksterne henvisningerHistorie Rediger nbsp Kort over Hollandsk Ostindien 1818 Efter at hollaenderne i 1596 naede frem til Java grundlagdes i 1602 det nederlandske ostindiske kompagni Nederlandsche handels maatschappij som blev udrustet med meget omfattende privilegier 2 Det fortraengte spanjolere og portugisere samt englaendere fra disse omrader underkuede indfodte fyrster og skabte derved et stort kolonialvaelde som det selv forvaltede med uindskraenket magt I 1619 grundlagdes Batavia som siden var omradets centralpunkt I slutningen af 1700 tallet blev kompagniets okonomiske stilling imidlertid stadig forvaerret og den franske revolution odelagde det helt hvorfor det i 1798 blev oplost og dets besiddelser overdragede til den nederlandske stat Imidlertid havde England fra 1795 erobret de fleste kolonierne bortset fra Java og i 1811 blev ogsa denne o erobret Efter Napoleons fald bestluttedes ved traktaten i Paris af 13 august 1814 att Nederlandene skulle tilbagegives kolonierne hvilket ogsa skete i arene 1816 19 Senere blev omradet udvidet dels ved traktater med England dels ved erobringer af hvilke den vigtigste var riget Atjeh Ved det i 1832 indforte sa kaldte kultursystem voksede koloniens betydning for moderlandet betydeligt og man har beregnet at den alene i arene 1862 71 gav et afkast pa 1 600 mio kr 3 Administrativ inddeling RedigerI 1880 erne udgjorde omradet et generalguvernement og blev i administrativ henseende inddelt i Java og Madura samt Bali og Lombok med et samlet areal pa 131 733 km2 20 931 654 indbyggere i 1884 deraf 20 665 510 indfodte og 37 680 europaeere samt Ydre besiddelser Buitenbezittingen omfattende Sumatra Borneo Riouw Lingga arkipelaget Banca Billiton Celebes Molukkerne Ny Guinea samt De sma Sundaoer med et sammenlagt areal pa omkring 1 728 000 km2 og omkring 8 400 000 indbyggere i 1884 deraf 9 157 europaeere 4 Forstnaevnte var inddelt i 23 provinser gewesten residentskaber hver og en forvaltet af en resident som under sig havde flere bistaende residenter og et antal underordnede tjenestemaend med titel af kontrollorer 5 De Ydre besiddelser var organiserede pa lignende vis men flere dele af dem sasom vestkysten af Sumatra Celebes og Atjeh udgjorde guvernementer fordelte pa residentskaber 5 Generalguvernoren som residerede i Batavia havde en vicekonges myndighed dog inden for visse naermere fastlagte graenser Han blev bistaet af et rad bestaende af vicepraesidenten og 4 af kongen udnaevnte medlemmer Det havde kun en radgivende myndighed men hvis generalguvernoren havde en anden opfattelse i lovgivningssporgsmal matte sporgsmalet forelaegges kongen Guvernoren havde desuden et kabinet kaldt generalsekretariatet med en generalsekretaer i spidsen Desuden fandtes et offentligt finanskammer Centralforvaltningen var fordelt pa 5 departementer hvert under en egen direktor civil justits finans samt departementer for offentlige arbejder og for undervisning kulter og industri 5 Retsvaesenet bestod af en hojesteret i Batavia hvorunder sorterede en raekke lavere domstole med savel europaeiske som indfodte dommere 5 Forsvar Rediger Militaerstyrken i kolonierne talte i 1885 30 420 mand deraf omtrent halvdelen europaeere Ingen del af moderlandets regulaere arme matte sendes til kolonierne men de enkelte soldater matte med officerernes tilladelse lade sig hverve og de udgjorde kernen i koloniarmeen Derimod tilhorte krigsfladen dels kolonierne dels moderlandet hvorfor udgifterne til denne blev delt I 1885 talte den kongelige flade 26 skibe bemandede med 2 729 europaeere og 908 indfodte og kolonifladen 60 skibe med 101 europaeere og 1 099 indfodte 5 Uddannelse Rediger Undervisningsanliggender var opdelte pa to afdelinger en europaeisk og en indfodt men det var forst i slutningen af 1800 tallet at den sidstnaevnte padrog sig regeringens opmaerksomhed For den hojere undervisning for europaeere stod gymnasiet Willem III i Batavia grundlagt 1860 samt 6 hojere borgerskoler i Batavia Samarang og Surabaja deraf 2 for piger I 1885 fandtes 97 folkeskoler for europaeere pa Java og Madura samt 33 i de Ydre besiddelser med i alt 10 322 born fraset private skoler For laereres uddannelse fandtes en normalskole i Batavia Med undtagelse af visse medicinske skoler var alle for de indfodte beregnede skoler primaerskoler I 1882 fandtes 593 sadanne dels regeringens dels private 9 normalskoler samt 4 skoler for sonner af fyrster hovdinge etc Desuden fandtes flere private skoler sasom missionsskoler 5 Religion Rediger De protestantiske kirker udgjorde et faelles kirkesamfund forvaltet i stor overensstemmelse med det presbyterianske retningslinjer Antallet af praedikanter bestemtes af regeringen og udgjorde i 1885 i alt 113 Katolikkerne horte under en apostolisk vikar tillige biskop af Batavia 33 af deres praester blev i 1885 aflonnede af staten Kristendommen havde endnu ikke gjort store fremskridt blandt de indfodte idet antallet af kristne blandt indfodte og andre orientalere i 1884 kun udgjorde i alt 229 382 deraf 10 237 pa Java och Madura I almindelighed havde moderlandet indtil 1880 erne kun gjort lidt for at udbrede kristendom i kolonierne Islam talte de fleste troende og vandt betydeligt mere fremgang blandt hedningene end kristendommen 5 Ligeledes havde man heller ikke gjort noget saerligt for at udbrede europaeisk landbrug 5 Handel og skibsfart Rediger Handelsomsaetningen var storst med moderlandet og forholdsvis ringe med andre europaeiske land Importen havde i arene 1882 84 en gennemsnitsvaerdi af 157 mio fl og eksporten 197 mio fl Omkring 2 3 af importen kom fra Nederlandene og naesten af eksporten gik dertil De vigtigste eksportartikler var sukker kaffe te ris indigo og tobak Med undtagelse af ris hvoraf halvdelen blev udskibet til Borneo og Kina gik naesten 4 5 af disse varer til Nederlandene Hele eksporten af varer til moderlandet som der solgtes for regeringens regning blev transporteret af Nederlandsche handelmaatschappij et handelsforetagende som grundlagdes i Amsterdam 1824 med en kapital af 37 mio fl som senere reduceredes til 24 mio Kongen som selv var en af de storste aktieejere garanterede 4 rente og matte af sin egen kasse betale denne helt til 1832 da indforelsen af kultursystemet pa Java lagde grunden til virksomhedens fremgang 6 I 1884 indlob i koloniernes havne 9 374 skibe pa 1 805 250 tons og afsejlede 9 734 pa 1 839 000 tons 6 Ved slutningen af 1885 hvad jernbanerne en laengde af 938 km 677 km deraf tilhorte staten 6 Noter Rediger Friend 1942 Vickers 2003 Ricklefs 1991 Reid 1974 Taylor 2003 Nordisk Familjebok 1913 sp 705 Nordisk Familjebok 1913 sp 705f Nordisk Familjebok 1887 sp 942 a b c d e f g h Nordisk Familjebok 1887 sp 943 a b c Nordisk Familjebok 1887 sp 944Eksterne henvisninger RedigerNordisk Familjebok 1800 talsutgavan 1887 bind 11 sp 942 944 opslag Nederlandska Indien svensk Nordisk Familjebok Uggleupplagen 1913 bind 19 sp 703 706 opslag Nederlandska Ostindien svensk Martin Vahl Nederlandsk Indien i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XVII 1924 s 787 788 Hjalmar Jensen Tobak Kulturen i hollandsk Indien i geografisk Henseende Geografisk Tidsskrift Bind 25 1919 Effekter Hollandsk Ostindien i The European Library Harvest Koordinater 2 S 118 O 2 S 118 O 2 118 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hollandsk Ostindien amp oldid 9671785