www.wikidata.da-dk.nina.az

Vladimir Lenin Vladimir Iljitj Lenin russisk Влади мир Ильи ч Ле нин tr Vladímir Iljítj Lénin Lyt født Владимир Ильич Ул

Vladimir Lenin

Vladimir Iljitj Lenin (russisk: Влади́мир Ильи́ч Ле́нин, tr. Vladímir Iljítj Lénin  Lyt ?; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes Leninisme (heraf: Marxisme-leninisme). Navnet Lenin er det revolutionære dæknavn, som Vladimir Uljanov er bedst kendt under. Han begyndte at bruge dette navn første gang i 1901, hvor han yderligere kombinerede det med fornavnet Nikolaj. Senere under hans politiske storhedstid blev han nok mest kendt under sit officielle for- og fadersnavn: Vladimir Iljitj Lenin. Selve navnet Lenin er efter al sandsynlighed afledt af den sibirske flod Lena.

Vladimir Lenin
Personlig information
Pseudonym Ленин,
Ильин,
Н. Ленин,
Старик,
К. Тулин,
Lenin
Født Владимир Ильич Ульянов
22. april 1870
Simbirsk
Død 21. januar 1924 (53 år)
Bolshiye Gorki, Moskva oblast, Rusland
Dødsårsag blodprop i hjertet
Gravsted Lenins mausoleum
Nationalitet Russisk
Bopæl Podolsk, Sjusjenskoje, Schwabing, Moskva, Sankt Petersborg, London
Højde 165 cm
Religion Ateist
Politisk parti Ruslands socialdemokratiske arbejderparti, Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Far Ilja Nikolaevitj Uljanov
Mor Maria Alexandrovna Blank
Søskende Dmitrij Ilitj Uljanov,
Aleksandr Ilitj Uljanov,
Anna Iljinitjna Jelisarova,
Marija Ilinitjna Uljanova,
Olga Ilinitjna Uljanova
Ægtefælle Nadesjda Krupskaja (1898-1924)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Kasans kejserlige universitet (til 1888),
Simbirsk klassisk gymnasium,
Juridisk fakultet, Sankt Petersborgs statsuniversitet (fra 1890)
Beskæftigelse Revolutionær, politiker
Fagområde Leninisme, kommunisme, politik
Deltog i 10. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B),
2. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti,
3. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti,
4. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti,
9. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B) med flere
Arbejdsgiver Sankt Petersborgs Statsuniversitet
Arbejdssted Moskva, Sankt Petersborg
Kendte værker Imperialismen som kapitalismens højeste stadium
Bevægelse Anti-imperialisme, Klassekamp, antikapitalisme, Marxisme
Påvirket af Georgij Plekhanov, Aleksandr Herzen, Friedrich Engels, Josef Dietzgen, Karl Kautsky med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser Arbejdsordenen (1922)
Fængslet i Pre-trial detention prison
Signatur
Eksterne henvisninger
Beskrevet i • Encyclopædia Britannica
• Den store sovjetiske encyklopædi
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Lenins unge år Rediger

Han blev født i Simbirsk som søn af Ilja Nikolajevitj Uljanov og Marija Aleksandrovna Blank. Han døde 53 år efter i sit hjem i landsbyen Gorki lidt uden for Moskva af et slagtilfælde. Han havde da haft to tidligere slagtilfælde og blev desuden udsat for et attentatforsøg den 30. august 1918 af Fanni Kaplan.

Lenins ældre bror – Aleksandr Uljanov – blev i 1887 arresteret og hængt for at have medvirket i planer om at myrde zar Alexander 3. Henrettelsen af Aleksandr gjorde et uudsletteligt indtryk på Lenin. I efteråret 1887 blev Lenin bortvist fra universitetet i Kasan for deltagelse i et studentermøde. Han kastede sig med stor energi ind i studiet af Karl Marx og ikke mindst den revolutionære bevægelses historie.

Efter halvandet års intense selvstudier tog Lenin juridisk embedseksamen i Sankt Petersborg som bedste kandidat. I efteråret 1893 slog Lenin sig ned i Sankt Petersborg og blev medlem af en socialdemokratisk gruppe. Efter en rejse til Vesteuropa i 1895 var han med til at organisere Kampforbundet for arbejderklassens befrielse og begyndte at udgive en illegal avis. Lenin blev straks arresteret, og efter et års fængsel blev han forvist til Sibirien i fire år, hvor han levede i eksil fra 1896-1900.

Under forvisningen til Sibirien arbejdede Lenin med planerne om en illegal avis, der skulle tjene som redskab i opbygningen af en partiorganisation. Avisen, der kom til at hedde И́скра (tr. Iskra, dansk: ~ Gnisten), blev trykt i Leipzig i december 1900. Senere flyttedes trykningen til London, hvorfra aviserne blev smuglet til Rusland. Her opbyggedes et netværk af hemmelige agenter, som stod for distributionen. Ved den anden kongres i 1903 i det russiske socialdemokratiske parti fremtvang Lenin en sprængning af partiet mellem bolsjevikker ("flertalsmænd") og mensjevikker ("mindretalsmænd").

Den 9. januar 1905 – "den blodige søndag" – blev hundredvis af arbejdere dræbt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i Sankt Petersborg. Massakren førte til strejker over hele Rusland, som først døde ud, da året var omme, da soldaterne i det store og hele var loyale overfor zaren. Ved denne lejlighed blev begrebet sovjetterne opfundet, og disse arbejderråd blev dannet i mange større byer. Lenin selv opfattede denne revolution som et lærestykke:

"Arbejderklassen fik en storslået lektion i borgerkrig; proletariatets revolutionære opdragelse tog på én dag et så stort skridt fremad, som den ikke kunne have taget i måneder og år i sit grå, forkuede hverdagsliv. Det heroiske Petersborgproletariats parole: Døden eller friheden! ruller nu som et ekko ud over hele Rusland".
Vladimir Lenin (1905) Revolutionen i Rusland begyndt

Lenin i eksil Rediger

Efter oprøret den 22. januar 1905 måtte Lenin drage i eksil, og han opholdt sig i forskellige lande i Europa, hvor han var en flittig skribent af revolutionære skrifter. Han styrede samtidig den illegale bolsjevikiske bevægelse.

Lenin i København Rediger

Vesterbrogade 112a, hvor Lenin boede. Mindepladen blev opsat på ejendommen i 1984.

Efter den mislykkede revolution i 1905 boede Lenin som en del andre prominente russiske revolutionære i adskillige byer i Central- og Vesteuropa og besøgte bl.a. ved to lejligheder Danmark. Første gang var et kort besøg i 1907, hvor det russiske socialdemokrati planlagde at afholde en eksilkongres i København, idet repressionen i Rusland var for voldsom til, at der kunne afholdes kongres dér. Det russiske styre lagde dog pres på den danske regering for at få det forpurret, og allerede inden kongressen kunne komme i gang, blev samtlige deltagende udvist af Danmark med tolv timers varsel. Andet besøg var af lidt længere varighed, idet Lenin besøgte København fra den 26. august til den 27. oktober 1910, hvor han boede i baghuset til Vesterbrogade 112a1. sal, hos familien Petersen, mens han deltog i den anden internationales 8. kongres, der fandt sted i Odd Fellow Palæet fra den 28. august til 3. september 1910. Kongressen samlede i alt omkring 900 delegerede fra mere end 20 lande. Blandt andre russiske revolutionære ved kongressen kan nævnes: Plekhanov, Zinovjev, Kamenev og Trotskij.

Under besøget i København benyttede Lenin lejligheden til at studere statistisk materiale på Det Kongelige Bibliotek. Det værelse, han lejede, var normalt beboet af Maren Jensen, som i sommerperioden opholdt sig på landet og dermed gjorde det muligt for Lenin at bo der. Lenin kunne derfor leje værelset på 2 x 4m for 10 kr. om måneden plus 5 kr. for morgenkaffe. Værelset havde en divan, et bord og to stole. Det bord, Lenin sad og arbejdede ved på Vesterbro, blev senere sendt til Moskva for at blive udstillet på Leninmuseet. Lejligheden havde han fundet via den russiske emigrant Mikhail Kobetskij, sovjetisk ambassadør i København i årene 1924-33.

Revolutionen bryder ud Rediger

Efter februarrevolutionen i 1917 vendte Lenin tilbage til Petrograd (tidligere Sankt Petersborg) fra Zürich og opfordrede til øjeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet "Al magt til sovjetterne". I august/september 1917 skrev han "Staten og revolutionen", der må ses som en opskrift på, hvorledes revolutionen kunne gennemføres i Rusland.

"Disse ord: "at sønderbryde det bureaukratisk-militære maskineri", indeholder kort udtrykt marxismens hovedlære om proletariatets opgaver under revolutionen over for staten.
Vladimir Lenin (1917) Staten og revolutionen

Den siddende regering blev afsat den 25. oktober, da bolsjevikkerne med støtte fra tropper fra marinen gennemførte et kup. Ved valget til den grundlovgivende forsamling en måned senere opnåede bolsjevikkerne blot 175 af 707 pladser, men ved hjælp af sovjetternes kontrol med de vigtigste industrier kontrollerede de – med Lenin i spidsen – statsapparatet, og den grundlovgivende forsamling fik ingen indflydelse.

Lenin efter 1917 Rediger

Uddybende artikel: Oktoberrevolutionen

Efter oktoberrevolutionen i 1917 var Lenin statsleder i spidsen for dannelsen af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerede en centralt styret, kommunistisk økonomi og nationaliserede fabrikker, miner, banker mv. Han trak Rusland ud af første verdenskrig og sluttede separatfred med Tyskland for at få de væbnede styrker hjem fra fronten. I de følgende måneder blev bankerne nationaliseret og overgik til statseje, ligesom en storstilet statslig overtagelse af produktionsmidler og jord blev indledt. Den konsekvente gennemførelse af bolsjevikkernes program førte til en blodig invasion fra en række lande og borgerkrig. Borgerkrigen førte til sejr for bolsjevikkerne, da den røde hær under ledelse af Trotskij nedkæmpede sine modstandere.

Lenin i Gorki i 1923, da han var præget af sit slagtilfælde.

I 1920 brød en omfattende hungersnød ud i Rusland, og op til 5 millioner mistede livet. Lenin løste dette ved at indføre "den ny økonomiske politik" (NEP), som midlertidigt og i begrænset omfang indførte kapitalistiske markedsmekanismer – specielt i landsbyerne, og som tillod privat produktion og handel. Flertallet af den russiske befolkning støttede Lenin og kommunismen.

Fra 1921 var Lenin generet af søvnløshed og anfald af hovedpine og kvalme. I marts 1922, ved den 11. kommunistiske partikongres, var han meget medtaget. På denne kongres blev Stalin udnævnt til generalsekretær i centralkomitéen, utvivlsomt på Lenins opfordring. Kort tid efter blev Trotskij foreslået som viceformand i folkekommissærernes råd, hvilket ville betyde, at han med tiden ville overtage Lenins stilling. Trotskij afslog, men grundlaget for den senere magtkamp mellem ham og Stalin var dermed lagt. I maj 1922 fik Lenin et ildebefindende med taleproblemer og lammelser i højre side; det første af en række slagtilfælde, der førte til hans død 20 måneder senere. Lægerne anbefalede hvile, men i efteråret fik han lov til at genoptage arbejdet. Efter et nyt slagtilfælde i december 1922 blev han anbefalet absolut ro. Lenin blev derfor isoleret på sit landsted i Gorki, hvor han hverken modtog gæster eller politiske nyheder. Alligevel tiltog hans betænkeligheder ved Stalin som leder, og han beskrev i notater Stalin som hensynsløs og illoyal. Til den 12. partikongres skrev Lenin til centralkomitéen, med krav om at få Stalin fjernet som generalsekretær. Men i marts 1923 fik Lenin et nyt slagtilfælde, der gav ham betydelige taleproblemer og lammelser. Hans indflydelse på centralkomitéen forsvandt, mens Stalins blev styrket. I januar 1924 døde Lenin brat efter en række krampeanfald. Der gik rygter om, at Stalin havde fået ham forgiftet; men obduktionsrapporten tyder på, at Lenin virkelig døde af et nyt slagtilfælde.

I sine sidste optegnelser, som har fået navnet "Lenins testamente", foreslog han en drastisk forøgelse af antallet af centralkomitémedlemmer for at styrke partiets stabilitet. Det var her, han ville have Stalin fjernet, og antydede sin støtte til Trotskij som ny partileder. Testamentet blev læst op på den efterfølgende partikongres, men blev først offentliggjort i 1956 efter Stalins død.

Betydning og eftermæle Rediger

Lenin anses for hovedmanden bag den russiske revolution og grundlæggeren af den sovjetiske stat, som under den kolde krig var en af verdens to supermagter. Han efterlader sig en betydelig skriftlig produktion, i alt ca. 15.000 normalsider med fortrinsvis revolutionære kampskrifter. Han var forbillede for Stalins opbygning af Sovjetunionen, men samtidig har venstreoppositionen brugt årtier på at argumentere for, at Stalin afsporede og korrumperede Lenins revolutionære projekt. Borgerlige debattører karakteriserer generelt Lenin som en skrupelløs og blodtørstig diktator, der ikke adskiller sig væsentligt fra sin efterfølger, Stalin.

I Danmark forsøgte fraktionen VS-Leninister at overbevise venstreoppositionen om, at Lenin var den sande efterfølger for Karl Marxs revolutionære projekt.

Efter den kolde krigs afslutning blev mange af de statuer af Lenin, der havde været symboler på kommunismen i Sovjetunionen og Østeuropa, destrueret.

Leonid BresjnevJosef StalinMikhail GorbatjovJurij AndropovNikita KhrusjtjovVladimir Lenin

Familierelationer Rediger

Lenins far Ilja var embedsmand og blev adlet. Lenin havde 5 søskende og var gift med Nadezjda Krupskaja, som døde den 27. februar 1939. Han havde dog også en elskerinde i Inessa Armand.

Nulevende efterkommere af Lenin: En niece.

Noter Rediger

  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. V.I. Lenin:Revolutionen i Rusland begyndt
  3. http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/bopael-for-lenin/stories/historien-bag-lenins-danske-ophold
  4. Lenin på Vesterbro med barnevogn - dr.dk/P1
  5. V.I. Lenin: Staten og revolutionen.
  6. Efter den daværende russiske kalender
  7. Professor Lars Thomassen, Haukeland universitetssygehus i Bergen: "Hjerneslag som påvirkede historien", Bergens Tidende, 22. august 1995
  8. Lenins testamente
  9. Den mest betydende bag dette standpunkt er Karl Korsch
  10. Ekspert: Lenin – den værste diktator nogensinde – dr.dk/Nyheder/Udland

Litteratur Rediger

  • Service, Robert (2000): Lenin, A Biography, Harvard, 592 pages ill. ISBN 978-0-674-00828-1

Eksterne henvisninger Rediger

Portal:Kommunisme


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Vladimir Iljitj Lenin russisk Vladi mir Ili ch Le nin tr Vladimir Iljitj Lenin Lyt fodt Vladimir Ilich Ulyanov Vladimir Iljitj Uljanov den 22 april 1870 i Simbirsk dod 21 januar 1924 i Gorki Leninskije var den sovjetiske statsleder i perioden 6 november 1917 21 januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionaer teoretiker hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes Leninisme heraf Marxisme leninisme Navnet Lenin er det revolutionaere daeknavn som Vladimir Uljanov er bedst kendt under Han begyndte at bruge dette navn forste gang i 1901 hvor han yderligere kombinerede det med fornavnet Nikolaj Senere under hans politiske storhedstid blev han nok mest kendt under sit officielle for og fadersnavn Vladimir Iljitj Lenin Selve navnet Lenin er efter al sandsynlighed afledt af den sibirske flod Lena Vladimir LeninPersonlig informationPseudonymLenin Ilin N Lenin Starik K Tulin LeninFodtVladimir Ilich Ulyanov 22 april1870 SimbirskDod21 januar1924 53 ar Bolshiye Gorki Moskva oblast RuslandDodsarsagblodprop i hjertetGravstedLenins mausoleumNationalitetRussiskBopaelPodolsk Sjusjenskoje Schwabing Moskva Sankt Petersborg LondonHojde165 cmReligionAteistPolitisk partiRuslands socialdemokratiske arbejderparti Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti Sovjetunionens Kommunistiske PartiFarIlja Nikolaevitj UljanovMorMaria Alexandrovna BlankSoskendeDmitrij Ilitj Uljanov Aleksandr Ilitj Uljanov Anna Iljinitjna Jelisarova Marija Ilinitjna Uljanova Olga Ilinitjna UljanovaAEgtefaelleNadesjda Krupskaja 1898 1924 Uddannelse og virkeUddannelses stedKasans kejserlige universitet til 1888 Simbirsk klassisk gymnasium Juridisk fakultet Sankt Petersborgs statsuniversitet fra 1890 BeskaeftigelseRevolutionaer politikerFagomradeLeninisme kommunisme politikDeltog i10 kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland B 2 kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti 3 kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti 4 kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti 9 kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland B med flereArbejdsgiverSankt Petersborgs StatsuniversitetArbejdsstedMoskva Sankt PetersborgKendte vaerkerImperialismen som kapitalismens hojeste stadiumBevaegelseAnti imperialisme Klassekamp antikapitalisme MarxismePavirket afGeorgij Plekhanov Aleksandr Herzen Friedrich Engels Josef Dietzgen Karl Kautsky med flereNomineringer og priserUdmaerkelserArbejdsordenen 1922 Faengslet iPre trial detention prison 1 SignaturEksterne henvisningerBeskrevet i Encyclopaedia Britannica Den store sovjetiske encyklopaediInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Lenins unge ar 2 Lenin i eksil 2 1 Lenin i Kobenhavn 3 Revolutionen bryder ud 4 Lenin efter 1917 5 Betydning og eftermaele 6 Familierelationer 7 Noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerLenins unge ar RedigerHan blev fodt i Simbirsk som son af Ilja Nikolajevitj Uljanov og Marija Aleksandrovna Blank Han dode 53 ar efter i sit hjem i landsbyen Gorki lidt uden for Moskva af et slagtilfaelde Han havde da haft to tidligere slagtilfaelde og blev desuden udsat for et attentatforsog den 30 august 1918 af Fanni Kaplan Lenins aeldre bror Aleksandr Uljanov blev i 1887 arresteret og haengt for at have medvirket i planer om at myrde zar Alexander 3 Henrettelsen af Aleksandr gjorde et uudsletteligt indtryk pa Lenin I efteraret 1887 blev Lenin bortvist fra universitetet i Kasan for deltagelse i et studentermode Han kastede sig med stor energi ind i studiet af Karl Marx og ikke mindst den revolutionaere bevaegelses historie Efter halvandet ars intense selvstudier tog Lenin juridisk embedseksamen i Sankt Petersborg som bedste kandidat I efteraret 1893 slog Lenin sig ned i Sankt Petersborg og blev medlem af en socialdemokratisk gruppe Efter en rejse til Vesteuropa i 1895 var han med til at organisere Kampforbundet for arbejderklassens befrielse og begyndte at udgive en illegal avis Lenin blev straks arresteret og efter et ars faengsel blev han forvist til Sibirien i fire ar hvor han levede i eksil fra 1896 1900 Under forvisningen til Sibirien arbejdede Lenin med planerne om en illegal avis der skulle tjene som redskab i opbygningen af en partiorganisation Avisen der kom til at hedde I skra tr Iskra dansk Gnisten blev trykt i Leipzig i december 1900 Senere flyttedes trykningen til London hvorfra aviserne blev smuglet til Rusland Her opbyggedes et netvaerk af hemmelige agenter som stod for distributionen Ved den anden kongres i 1903 i det russiske socialdemokratiske parti fremtvang Lenin en spraengning af partiet mellem bolsjevikker flertalsmaend og mensjevikker mindretalsmaend Den 9 januar 1905 den blodige sondag blev hundredvis af arbejdere draebt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i Sankt Petersborg Massakren forte til strejker over hele Rusland som forst dode ud da aret var omme da soldaterne i det store og hele var loyale overfor zaren Ved denne lejlighed blev begrebet sovjetterne opfundet og disse arbejderrad blev dannet i mange storre byer Lenin selv opfattede denne revolution som et laerestykke nbsp Arbejderklassen fik en storslaet lektion i borgerkrig proletariatets revolutionaere opdragelse tog pa en dag et sa stort skridt fremad som den ikke kunne have taget i maneder og ar i sit gra forkuede hverdagsliv Det heroiske Petersborgproletariats parole Doden eller friheden ruller nu som et ekko ud over hele Rusland nbsp Vladimir Lenin 1905 Revolutionen i Rusland begyndt 2 Lenin i eksil RedigerEfter oproret den 22 januar 1905 matte Lenin drage i eksil og han opholdt sig i forskellige lande i Europa hvor han var en flittig skribent af revolutionaere skrifter Han styrede samtidig den illegale bolsjevikiske bevaegelse Lenin i Kobenhavn Rediger nbsp Vesterbrogade 112a hvor Lenin boede Mindepladen blev opsat pa ejendommen i 1984 Efter den mislykkede revolution i 1905 boede Lenin som en del andre prominente russiske revolutionaere i adskillige byer i Central og Vesteuropa og besogte bl a ved to lejligheder Danmark Forste gang var et kort besog i 1907 hvor det russiske socialdemokrati planlagde at afholde en eksilkongres i Kobenhavn idet repressionen i Rusland var for voldsom til at der kunne afholdes kongres der Det russiske styre lagde dog pres pa den danske regering for at fa det forpurret og allerede inden kongressen kunne komme i gang blev samtlige deltagende udvist af Danmark med tolv timers varsel Andet besog var af lidt laengere varighed idet Lenin besogte Kobenhavn fra den 26 august til den 27 oktober 1910 hvor han boede i baghuset til Vesterbrogade 112a1 sal hos familien Petersen mens han deltog i den anden internationales 8 kongres der fandt sted i Odd Fellow Palaeet fra den 28 august til 3 september 1910 Kongressen samlede i alt omkring 900 delegerede fra mere end 20 lande Blandt andre russiske revolutionaere ved kongressen kan naevnes Plekhanov Zinovjev Kamenev og Trotskij 3 Under besoget i Kobenhavn benyttede Lenin lejligheden til at studere statistisk materiale pa Det Kongelige Bibliotek Det vaerelse han lejede var normalt beboet af Maren Jensen som i sommerperioden opholdt sig pa landet og dermed gjorde det muligt for Lenin at bo der Lenin kunne derfor leje vaerelset pa 2 x 4m for 10 kr om maneden plus 5 kr for morgenkaffe Vaerelset havde en divan et bord og to stole Det bord Lenin sad og arbejdede ved pa Vesterbro blev senere sendt til Moskva for at blive udstillet pa Leninmuseet 4 Lejligheden havde han fundet via den russiske emigrant Mikhail Kobetskij sovjetisk ambassador i Kobenhavn i arene 1924 33 Revolutionen bryder ud RedigerEfter februarrevolutionen i 1917 vendte Lenin tilbage til Petrograd tidligere Sankt Petersborg fra Zurich og opfordrede til ojeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet Al magt til sovjetterne I august september 1917 skrev han Staten og revolutionen der ma ses som en opskrift pa hvorledes revolutionen kunne gennemfores i Rusland nbsp Disse ord at sonderbryde det bureaukratisk militaere maskineri indeholder kort udtrykt marxismens hovedlaere om proletariatets opgaver under revolutionen over for staten nbsp Vladimir Lenin 1917 Staten og revolutionen 5 Den siddende regering blev afsat den 25 oktober 6 da bolsjevikkerne med stotte fra tropper fra marinen gennemforte et kup Ved valget til den grundlovgivende forsamling en maned senere opnaede bolsjevikkerne blot 175 af 707 pladser men ved hjaelp af sovjetternes kontrol med de vigtigste industrier kontrollerede de med Lenin i spidsen statsapparatet og den grundlovgivende forsamling fik ingen indflydelse Lenin efter 1917 Rediger nbsp Uddybende artikel Oktoberrevolutionen Efter oktoberrevolutionen i 1917 var Lenin statsleder i spidsen for dannelsen af den sovjetiske stat i Rusland Lenin introducerede en centralt styret kommunistisk okonomi og nationaliserede fabrikker miner banker mv Han trak Rusland ud af forste verdenskrig og sluttede separatfred med Tyskland for at fa de vaebnede styrker hjem fra fronten I de folgende maneder blev bankerne nationaliseret og overgik til statseje ligesom en storstilet statslig overtagelse af produktionsmidler og jord blev indledt Den konsekvente gennemforelse af bolsjevikkernes program forte til en blodig invasion fra en raekke lande og borgerkrig Borgerkrigen forte til sejr for bolsjevikkerne da den rode haer under ledelse af Trotskij nedkaempede sine modstandere nbsp Lenin i Gorki i 1923 da han var praeget af sit slagtilfaelde I 1920 brod en omfattende hungersnod ud i Rusland og op til 5 millioner mistede livet Lenin loste dette ved at indfore den ny okonomiske politik NEP som midlertidigt og i begraenset omfang indforte kapitalistiske markedsmekanismer specielt i landsbyerne og som tillod privat produktion og handel Flertallet af den russiske befolkning stottede Lenin og kommunismen Fra 1921 var Lenin generet af sovnloshed og anfald af hovedpine og kvalme I marts 1922 ved den 11 kommunistiske partikongres var han meget medtaget Pa denne kongres blev Stalin udnaevnt til generalsekretaer i centralkomiteen utvivlsomt pa Lenins opfordring Kort tid efter blev Trotskij foreslaet som viceformand i folkekommissaerernes rad hvilket ville betyde at han med tiden ville overtage Lenins stilling Trotskij afslog men grundlaget for den senere magtkamp mellem ham og Stalin var dermed lagt I maj 1922 fik Lenin et ildebefindende med taleproblemer og lammelser i hojre side det forste af en raekke slagtilfaelde der forte til hans dod 20 maneder senere Laegerne anbefalede hvile men i efteraret fik han lov til at genoptage arbejdet Efter et nyt slagtilfaelde i december 1922 blev han anbefalet absolut ro Lenin blev derfor isoleret pa sit landsted i Gorki hvor han hverken modtog gaester eller politiske nyheder Alligevel tiltog hans betaenkeligheder ved Stalin som leder og han beskrev i notater Stalin som hensynslos og illoyal Til den 12 partikongres skrev Lenin til centralkomiteen med krav om at fa Stalin fjernet som generalsekretaer Men i marts 1923 fik Lenin et nyt slagtilfaelde der gav ham betydelige taleproblemer og lammelser Hans indflydelse pa centralkomiteen forsvandt mens Stalins blev styrket I januar 1924 dode Lenin brat efter en raekke krampeanfald Der gik rygter om at Stalin havde faet ham forgiftet men obduktionsrapporten tyder pa at Lenin virkelig dode af et nyt slagtilfaelde 7 I sine sidste optegnelser som har faet navnet Lenins testamente foreslog han en drastisk forogelse af antallet af centralkomitemedlemmer for at styrke partiets stabilitet Det var her han ville have Stalin fjernet og antydede sin stotte til Trotskij som ny partileder 8 Testamentet blev laest op pa den efterfolgende partikongres men blev forst offentliggjort i 1956 efter Stalins dod Betydning og eftermaele RedigerLenin anses for hovedmanden bag den russiske revolution og grundlaeggeren af den sovjetiske stat som under den kolde krig var en af verdens to supermagter Han efterlader sig en betydelig skriftlig produktion i alt ca 15 000 normalsider med fortrinsvis revolutionaere kampskrifter Han var forbillede for Stalins opbygning af Sovjetunionen men samtidig har venstreoppositionen brugt artier pa at argumentere for at Stalin afsporede og korrumperede Lenins revolutionaere projekt 9 Borgerlige debattorer karakteriserer generelt Lenin som en skrupellos og blodtorstig diktator der ikke adskiller sig vaesentligt fra sin efterfolger Stalin 10 I Danmark forsogte fraktionen VS Leninister at overbevise venstreoppositionen om at Lenin var den sande efterfolger for Karl Marxs revolutionaere projekt Efter den kolde krigs afslutning blev mange af de statuer af Lenin der havde vaeret symboler pa kommunismen i Sovjetunionen og Osteuropa destrueret Familierelationer RedigerLenins far Ilja var embedsmand og blev adlet Lenin havde 5 soskende og var gift med Nadezjda Krupskaja som dode den 27 februar 1939 Han havde dog ogsa en elskerinde i Inessa Armand Nulevende efterkommere af Lenin En niece Noter Rediger Navnet er anfort pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk V I Lenin Revolutionen i Rusland begyndt http www kulturarv dk 1001fortaellinger da DK bopael for lenin stories historien bag lenins danske ophold Lenin pa Vesterbro med barnevogn dr dk P1 V I Lenin Staten og revolutionen Efter den davaerende russiske kalender Professor Lars Thomassen Haukeland universitetssygehus i Bergen Hjerneslag som pavirkede historien Bergens Tidende 22 august 1995 Lenins testamente Den mest betydende bag dette standpunkt er Karl Korsch Ekspert Lenin den vaerste diktator nogensinde dr dk Nyheder UdlandLitteratur RedigerService Robert 2000 Lenin A Biography Harvard 592 pages ill ISBN 978 0 674 00828 1Eksterne henvisninger Rediger nbsp Portal Kommunisme nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vladimir Lenin Marxistiske klassikere Vaerker af Lenin pa dansk Genoptryk af Forlaget Tidens udgave af Lenins udvalgte vaerker Vladimir Lenin pa gravsted dk Ind i Historien af Claus Buttenschon amp Olaf Ries Hentet fra https da wikipedia org w index php title Vladimir Lenin amp oldid 11466335