www.wikidata.da-dk.nina.az

Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti RSDAP russisk Росси йская социа л демократи ческая рабо чая па ртия РСДРП elle

Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti

Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP) (russisk: Росси́йская социа́л-демократи́ческая рабо́чая па́ртия, РСДРП) eller Ruslands Socialdemokratiske Parti var et russisk socialdemokratiskt parti, som stiftedes 1898 i Minsk i Det Russiske Kejserrige og var aktivt under zarens sidste år.

Valgplakat for РСДРП i 1917 med teksten "Alle bevidste borgere i Den Russiske Republik stemmer for РСДРП"

Partiet spaltedes ud i forskellige forgreninger som følge af ideologiske uenigheder. Bolsjevikkernes fraktion af partiet blev senere til Sovjetunionens kommunistiske parti.

Splittelse mellem bolsjevikker og mensjevikker Rediger

På RSDAP's 2. kongres i 1903 afsløredes en uenighed i partiet mellem radikale socialdemokrater bl.a. repræsenteret ved Lenin og moderate socialdemokrater bl.a. repræsenteret ved Martov om organisatoriske og strategiske spørgsmål. En skarp debat om partiets vedtægter vedrørte spørgsmålet om, der skulle stilles krav om aktiv deltagelse i en partiorganisationen eller det var tilstrækkeligt at give økonomisk støtte for at kunne betragtes som medlem. Bolsjevikkerne var fortalere for, at partiet skulle ledes af en disciplineret elite, der bestod af aktive professionelle revolutionære. Mensjevikkerne ønskede et åbent parti tilsvarende de eksisterende partier i det øvrige Europa, hvor ikke-aktive sympatisører fik lov til at have indflydelse. En del af baggrunden for dette spørgsmåls betydning var antallet af stemmer, en partiorganisation fik på kongressen som følge af antallet af medlemmer, og dermed om man kunne få indflydelse i partiet gennem økonomiske bidrag.

Ved afstemningen den 23. august 1903 fik Lenins fraktion, der stillede krav om aktiv deltagelse i partiorganisationerne, flertallet. Siden da kaldte fraktionen sig for bolsjevikker (dansk: ~ flertallet eller flertalsfraktionen). Den anden fraktion kaldte sig for mensjevikker (dansk: ~ mindretallet eller mindretalsfraktionen). Kort efter blev Lenin valgt til centralkomiteen og bosjevikkerne vandt valgene til centralkomiteen og redaktionsudvalget for tidsskriftet "Iskra".

I øvrigt blev Lenin genvalgt til centralkomiteen på den 3. kongres i London i begyndelsen af 1905, men trådte ud af centralkomiteen i slutningen af 1905.

Programmatisk var begge fløje af partiet enige om, at de så sig selv som et marxistisk parti, der efter en revolution ville etablere proletariatets diktatur, der skulle føre frem mod det klasseløse kommunistiske samfund. Ifølge Marxs historiske materialisme måtte den proletariske revolution efterfølge en borgerlig revolution, der fjernede resterne af feudalisme. Imidlertid var borgerskabet numeriskt meget svagt i kejserriget ved århundredeskiftet, og udgjorde ikke nogen opposition mod regimet. RSDAP befandt sig dermed i den situation, at borgerskabet, som de så som klassefjende "holdt i tømmerne", men samtidigt stod i vejen for udviklingen. Bønderne ville partiet begunstige ved tilbagelevering af de såkaldte "udskårne stykker". Det land som landsbysamfundene havde mistet til ågerkarle og gennem godsejernes "indhegninger" siden afskaffelsen af livegenskabet. Tilbageleveringen blev imidlertid ikke gennemført efter Februarrevolutionen, men gennemført umiddelbart efter Oktoberrevolutionen af "Arbejder- og bonderegering" den 8. november 1917 med "Декрет о земле" (dansk: dekretet om land)..

Kilder Rediger

  1. Astrid von Borcke: Die Ursprünge des Bolschewismus. Berchmans, München 1977, ISBN 978-3-87904-121-3, s. 510.på danske biblioteker (Webside ikke længere tilgængelig) (hentet 2013-08-10) (tysk)
  2. Manfred Hildermeier, Die Russische Revolution 1905-1921, Suhrkamp, Frankfurt 1989, ISBN 3-518-11534-0, s. 41 på danske biblioteker (Webside ikke længere tilgængelig) (hentet 2013-08-10) (tysk)
  3. Сироткин В. От «военного коммунизма» к нэпу. Международная обстановка. — В кн.: Архивы раскрывают тайны…: Междунар. вопросы: события и люди / Сост. Н. В. Попов. — М.: Политиздат, 1991. — С. 46—75. (russisk)
    (dansk: Sirotkin V.: Fra "krigskommunisme" til NEP. Den internationale situation. M. Politizdat, 1991. - s. 46-75)

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti RSDAP russisk Rossi jskaya socia l demokrati cheskaya rabo chaya pa rtiya RSDRP eller Ruslands Socialdemokratiske Parti var et russisk socialdemokratiskt parti som stiftedes 1898 i Minsk i Det Russiske Kejserrige og var aktivt under zarens sidste ar Valgplakat for RSDRP i 1917 med teksten Alle bevidste borgere i Den Russiske Republik stemmer for RSDRP Partiet spaltedes ud i forskellige forgreninger som folge af ideologiske uenigheder Bolsjevikkernes fraktion af partiet blev senere til Sovjetunionens kommunistiske parti Splittelse mellem bolsjevikker og mensjevikker RedigerPa RSDAP s 2 kongres i 1903 afsloredes en uenighed i partiet mellem radikale socialdemokrater bl a repraesenteret ved Lenin og moderate socialdemokrater bl a repraesenteret ved Martov om organisatoriske og strategiske sporgsmal En skarp debat om partiets vedtaegter vedrorte sporgsmalet om der skulle stilles krav om aktiv deltagelse i en partiorganisationen eller det var tilstraekkeligt at give okonomisk stotte for at kunne betragtes som medlem Bolsjevikkerne var fortalere for at partiet skulle ledes af en disciplineret elite der bestod af aktive professionelle revolutionaere Mensjevikkerne onskede et abent parti tilsvarende de eksisterende partier i det ovrige Europa hvor ikke aktive sympatisorer fik lov til at have indflydelse En del af baggrunden for dette sporgsmals betydning var antallet af stemmer en partiorganisation fik pa kongressen som folge af antallet af medlemmer og dermed om man kunne fa indflydelse i partiet gennem okonomiske bidrag Ved afstemningen den 23 august 1903 fik Lenins fraktion der stillede krav om aktiv deltagelse i partiorganisationerne flertallet 1 Siden da kaldte fraktionen sig for bolsjevikker dansk flertalletellerflertalsfraktionen Den anden fraktion kaldte sig for mensjevikker dansk mindretalletellermindretalsfraktionen Kort efter blev Lenin valgt til centralkomiteen og bosjevikkerne vandt valgene til centralkomiteen og redaktionsudvalget for tidsskriftet Iskra I ovrigt blev Lenin genvalgt til centralkomiteen pa den 3 kongres i London i begyndelsen af 1905 men tradte ud af centralkomiteen i slutningen af 1905 Programmatisk var begge floje af partiet enige om at de sa sig selv som et marxistisk parti der efter en revolution ville etablere proletariatets diktatur der skulle fore frem mod det klasselose kommunistiske samfund Ifolge Marxs historiske materialisme matte den proletariske revolution efterfolge en borgerlig revolution der fjernede resterne af feudalisme Imidlertid var borgerskabet numeriskt meget svagt i kejserriget ved arhundredeskiftet og udgjorde ikke nogen opposition mod regimet RSDAP befandt sig dermed i den situation at borgerskabet som de sa som klassefjende holdt i tommerne men samtidigt stod i vejen for udviklingen Bonderne ville partiet begunstige ved tilbagelevering af de sakaldte udskarne stykker Det land som landsbysamfundene havde mistet til agerkarle og gennem godsejernes indhegninger siden afskaffelsen af livegenskabet 2 Tilbageleveringen blev imidlertid ikke gennemfort efter Februarrevolutionen men gennemfort umiddelbart efter Oktoberrevolutionen af Arbejder og bonderegering den 8 november 1917 med Dekret o zemle dansk dekretet om land 3 Kilder Rediger Astrid von Borcke Die Ursprunge des Bolschewismus Berchmans Munchen 1977 ISBN 978 3 87904 121 3 s 510 pa danske biblioteker Webside ikke laengere tilgaengelig hentet 2013 08 10 tysk Manfred Hildermeier Die Russische Revolution 1905 1921 Suhrkamp Frankfurt 1989 ISBN 3 518 11534 0 s 41 pa danske biblioteker Webside ikke laengere tilgaengelig hentet 2013 08 10 tysk Sirotkin V Ot voennogo kommunizma k nepu Mezhdunarodnaya obstanovka V kn Arhivy raskryvayut tajny Mezhdunar voprosy sobytiya i lyudi Sost N V Popov M Politizdat 1991 S 46 75 russisk dansk Sirotkin V Fra krigskommunisme til NEP Den internationale situation M Politizdat 1991 s 46 75 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti Gyldendal Den Store Danske Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti amp oldid 11324084