www.wikidata.da-dk.nina.az

Thomas Cranmer født 2 juli 1489 i Aslockton død 21 marts 1556 i Oxford var ærkebiskop af Canterbury under kongerne Henri

Thomas Cranmer

Thomas Cranmer (født 2. juli 1489 i Aslockton, død 21. marts 1556 i Oxford) var ærkebiskop af Canterbury under kongerne Henrik 8. og Edvard 6.

Thomas Cranmer

Personlig information
Født 2. juli 1489, 1489
Nottingham, Storbritannien
Død 21. marts 1556, 1556
Oxford, Storbritannien
Dødsårsag Brænding på bål
Nationalitet Engelsk
Far Thomas Cranmer
Mor Agnes Hatfield
Ægtefælle Margaret Cranmer
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Jesus College,
University of Cambridge,
Magdalene College
Beskæftigelse Kanonist, teolog, præst, katolsk biskop (fra 1533)
Arbejdsgiver University of Cambridge
Arbejdssted Canterbury
Elever Immanuel Tremellius
Fængslet i Tower of London
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Han var en indflydelsesrig teolog, der sammen med Richard Hooker og Matthew Parker grundlagde den anglikanske teologi og dermed den anglikanske kirke. Hans hovedværk var Book of Common Prayer, den anglikanske bønne- og alterbog.

Den katolske dronning Maria 1. af England brændte Cranmer på et bål ved Oxford i 1556.

Baggrund Rediger

Cranmers forældre Thomas og Agnes Cranmer tilhørte lavadelen og efterlod sig kun nok jord til, at den ældste søn kunne leve af den. Dermed var Cranmer og hans yngre bror henvist til at gøre karriere i kirken. Efter at have været udsat for "en utrolig streng og grusom skolelærer", hvis adfærd Cranmer senere fastholdt havde gjort ham vedvarende usikker og selvudslettende, kom han til Cambridge i 1503. I 1510 fik han en plads ved Jesus College i Cambridge, men tabte pladsen, da han giftede sig med Joan, datter af den lokale værtshusholder. Hun døde snart i fødsel, og som enkemand blev Cranmer genoptaget i sit college, hvor han genoptog sine studier. Han blev doktor i teologi i 1523.

Cranmers familievåben.

På det tidspunkt var han stadig en loyal katolik og synes helt at have afvist Luthers tanker, som han i 1523 omtalte som "en ond mands arrogance". Cranmer var ven af Edward Lee, ærkebiskop i York, og i 1527 rejste de sammen i et diplomatisk ærinde til den tysk-romerske kejser Karl 5.. Tilbage i England havde Cranmer et møde med Henrik 8., hvor de diskuterede kongens ønske om at få sit ægteskab med Katharina af Aragonien opløst, så han kunne gifte sig med Anne Boleyn. Ved et møde med biskopperne Stephen Gardiner og Edward Foxe 2. august 1529 foreslog Cranmer, at kong Henriks ægteskab ikke skulle afgøres efter i kirkeretten, men af teologer ved universiteterne. Henrik 8. syntes godt om idéen, og antog Cranmer som politisk rådgiver.

Glasvindue i Little Rock med henrettelsen af Cranmer, Latimer og Ridley.

Henrik 8.s rådgiver Rediger

Det var kong Henriks påstand, at hans ægteskab med Katharina var ugyldigt, fordi hun var enke efter hans ældre bror Arthur Tudor, og altså gennem sit første ægteskab - efter kirkeretten - var at regne som kong Henriks "søster". Kardinal Wolseys forhandlinger med pave Clemens 7. om annullering af kong Henriks ægteskab brød alligevel sammen i oktober 1529, da paven forbød Henrik et gengifte, før man i Rom havde afgjort sagen om hans første ægteskab. Kong Henrik lagde skylden for forhalingen på kardinal Wolsey, som han - efter opmuntring fra Anne Boleyn - afsatte fra embedet som ærkebiskop i november 1529. I februar 1530 fremlagde Cranmer og biskop Gardiner sagen for teologer fra Cambridges universitet. De blev klar over, at der var betydelig modstand mod en kongelig skilsmisse, men "håndplukkede et udvalg af doktorer, der støttede Henriks sag, til at afgøre spørgsmålet på universitetets vegne". Blandt disse var lutheraneren Hugh Latimer, der i lighed med Cranmer selv endte på bålet. Cambridge-universitetet udtalte, at en mands ægteskab med sin brors enke var imod Guds vilje, og at det ikke blev mere gyldigt af, at der forelå en pavelig dispensation. Dette mødte stærk modstand fra Oxford-universitetet, men ved afstemning blev resultatet et flertal (27 mod 22 stemmer) for at Henriks ægteskab med Katharina var ugudeligt.

Ærkebiskop Rediger

I 1532 rejste Cranmer til Tyskland i diplomatisk ærinde. Her blev han ven med Andreas Osiander, og giftede sig i løbet af sommeren med Margrete, en niece af Osianders kone, Katharina Preu. Dette nye ægteskab viser Cranmers ønske om at afvise kirkens tradition for tvungent cølibat for præster. I oktober samme år opdagede han, at William Warham var død, og at han selv af Henrik 8. var udnævnt til Warhams afløser som den nye ærkebiskop af Canterbury. Cranmer accepterede kun modvilligt udnævnelsen, der betød, at han kom at holde sit nye ægteskab hemmeligt i de næste 14 år - også fordi kong Henrik videre udnævnte ham til kongelig kapellan, tilknyttet Thomas Boleyns husholdning, far til kongens frille Anne Boleyn. I december 1532 forstod Henrik, at Anne var gravid. Nu var det om at gøre at blive gift med hende, så barnet blev ægtefødt og dermed lovlig tronarving. Cranmer bekræftede senere, at parret var blevet viet i hemmelighed 25. januar 1533. To måneder senere vedtog Parlamentet the Act in Restraint of Appeals, udtænkt af Thomas Cromwell, som dermed sikrede kongemagten retsmyndighed over kirkelige sager, og gjorde det til højforræderi at fremlægge en sag for paven.

Selv måtte Cranmer sværge falskt, hvis han ville indsættes som ærkebiskop. Ved indsættelsesceremonien skulle han sværge lydighed til pave Clemens 7. og dennes efterfølgere, og at forsvare det romerske pavedømme. For kong Henrik var det et problem, for han ønskede Cranmer indsat på korrekt vis i alle detaljer, så ingen kunne hævde, at ærkebiskoppen var ulovligt indsat. Det var nemlig kongens hensigt, at Cranmer nogle uger senere skulle erklære, at paven ingen autoritet havde i England. Han og Cranmer udtænkte så en fremgangsmåde, hvor Cranmer inden sin indsættelse erklærede, i nærvær af fem sagførere i Westminster, at han ikke agtede at føle sig bundet af den lydighedsed til paven, han var ved at aflægge, "hvis den var mod Guds lov eller mod vor strålende konge af England, eller mod lovene i hans engelske rige."

Cranmer var en mand, der narrede sig selv, når han skulle have rejseudgifter refunderet, men også en mand, der ophøjede lydighed mod øvrigheden til et moralsk princip etableret i Bibelen. Cuius regio eius religio (dvs. at regenten er den, der afgør religionen) var et velkendt udtryk i 1500-tallet; men Cranmer var unik i sin opfatning af, at det også var moralsk rigtigt. Dermed fordømte han også "bønnebogopstanden" i 1549 ligeså brutalt, som Luther fordømte det tyske bondeoprør i 1525.

Kejser Karl 5.s ambassadør Eustace Chapuys protesterede mod den behandling, dronning Katharina blev udsat for. Han skrev til kejseren og rådede ham til at sende en invasionshær til England. Chapuys mente, en invasion ville ønskes velkommen af den engelske befolkning, ikke mindst af adelen, og at kejseren ikke behøvede at frygte for indblanding fra kong Frans af Frankrig, der afgjort ikke ville løfte en finger for kong Henriks skyld. Men sådan en krig ville Karl 5. ikke indlade sig på. Godt nok var dronning Katharina hans moster; men han risikerede, at de lutheranske regenter i hans tyske områder ville komme kong Henrik til undsætning. En boykot af handelen med England var også udelukket, for den ville skade hans undersåtter i Nederland.

11. juli 1533 ekskommuniserede paven kong Henrik. Hans datter med Anne Boleyn, Elizabeth, blev født 7. september, og Cranmer var hendes gudfar.

Cranmer mødte et uventet problem i form af prædikanten Elizabeth Barton (the holy maid of Kent - den hellige pige fra Kent), der forudsagde, at hvis kongen giftede sig med Anne Boleyn, ville han dø inden en måned, og at folket inden et halvt år ville rammes af en ødelæggende pest. Disse spådomme gjorde så stærkt indtryk på Henrik 8., at han beordrede pigen holdt under observation, og Cranmer hævdede, at kongen havde udsat sit bryllup med Anne Boleyn pga Bartons syner. Barton blev afhørt og pålagt at trække sine "forudsigelser" tilbage. Hemmeligt sendte hun sine tilhængere besked om, at hun havde trukket dem tilbage efter ordre fra Gud; men da hun blev tvunget til at trække dem tilbage offentligt, tabte hendes tilhængere snart troen på hende. I marts 1534 blev Barton og flere af hendes tilhængere tiltalt for højforræderi, kendt skyldige og henrettet i Tyburn i London 20. april samme år. Elizabeth Barton er den eneste kvinde, hvis hoved er blevet sat på stage fra London Bridge.

Edvard 6. (1547-53) Rediger

Efter kong Henriks død i 1547 blev Cranmer rådgiver for tronarvingen, Edvard 6., der var opvokset som protestant. Styret var fra 1549 under John Dudley, hertug af Northumberland, der gennemførte reformationen i England. Ligesom Cranmer blev han henrettet under Maria Tudors modreformation.

Trosgrundlaget for den engelske kirke blev udformet i Book of Common Prayer, der stadig benyttes i moderniseret udgave. Cranmer bidrog videre med en prædikensamling og "de 42 artikler", der sammenfattede den anglikanske lære, og senere er reduceret til 39 artikler.

Henrettelse Rediger

Cranmers martyrium, i John Foxes bog fra 1563.

I 1553 kom Maria Tudor på tronen som datter af dronning Katharina og dermed ældste overlevende barn af Henrik 8. Som from katolik iværksatte hun en modreformation, og 14. februar 1556 kom turen til Cranmer, da han som protestant blev afsat fra sit embede og sat i fængsel, anklaget for både højforræderi og kætteri. I håb om at redde livet, afsværgede han sin protestantiske tro.

Han blev alligevel dømt til at dø på bålet. Cranmer havde udtalt, at han fortrød sin tilbagekaldelse, og hævdede, at fordi hans højre hånd, som han havde underskrevet med, forargede ham, "skal den straffes...Når jeg kommer til bålet, skal den brændes først." Ifølge John Foxe skal Cranmer ved ankomsten til retterstedet have knælet kort i bøn, og derefter klædt af sig til skjorten, der nåede ned til hans bare fødder. Han tog huen af; han var skaldet, men med et tykt, langt skæg. Hans ansigt var så alvorligt, "at det bevægede både hans venner og fjender". Da flammerne nåede ham, stak Cranmer sin højre hånd ind i dem og holdt den der, til alle kunne se, at den brændte, før ilden ellers rørte ved ham. Folk skal have hørt Cranmer råbe: "Denne uværdige højre hånd!"

Biskopperne Nicholas Ridley og Hugh Latimer var allerede blevet brændt på dette stedet i oktober 1555. Sammen med Cranmer er de hædret med det nærliggende mindesmærke Martyrs' Memorial fra 1843.

Noter Rediger

  1. Thomas Cranmer | archbishop of Canterbury | Britannica
  2. BBC - History - Thomas Cranmer
  3. 289 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale)
  4. ^ Thomas Cranmer
  5. Hugh Latimer | English Protestant | Britannica
  6. Dictionary of National Biography, 1885-1900/Warham, William - Wikisource, the free online library
  7. Thomas Cranmer and the English Reformation: Did You Know? | Christian History | Christianity Today
  8. The dissolution of the monasteries in Britain
  9. The Prayer Book Rebellion 1549
  10. Thomas Cranmer: the Yes-Man who said No | History Today
  11. July 11, 1533: Pope Clement VII Excommunicates King Henry VIII | Papal Artifacts
  12. Elizabeth I's Christening
  13. The History Press | When Henry VIII met the Holy Maid of Kent
  14. John Dudley, duke of Northumberland | English politician and soldier | Britannica
  15. Edvard 6 – Store norske leksikon
  16. Thirty-nine Articles | Church of England | Britannica
  17. Martyrs' Memorial, St Giles, Oxford

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Thomas Cranmer fodt 2 juli 1489 i Aslockton dod 21 marts 1556 i Oxford var aerkebiskop af Canterbury under kongerne Henrik 8 og Edvard 6 Thomas CranmerPersonlig informationFodt2 juli1489 1489 Nottingham StorbritannienDod21 marts1556 1556 Oxford StorbritannienDodsarsagBraending pa balNationalitetEngelskFarThomas CranmerMorAgnes HatfieldAEgtefaelleMargaret CranmerUddannelse og virkeUddannelses stedJesus College University of Cambridge Magdalene CollegeBeskaeftigelseKanonist teolog praest katolsk biskop fra 1533 ArbejdsgiverUniversity of CambridgeArbejdsstedCanterburyEleverImmanuel TremelliusFaengslet iTower of LondonInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Han var en indflydelsesrig teolog der sammen med Richard Hooker og Matthew Parker grundlagde den anglikanske teologi og dermed den anglikanske kirke Hans hovedvaerk var Book of Common Prayer den anglikanske bonne og alterbog Den katolske dronning Maria 1 af England braendte Cranmer pa et bal ved Oxford i 1556 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Henrik 8 s radgiver 3 AErkebiskop 4 Edvard 6 1547 53 5 Henrettelse 6 Noter 7 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerCranmers foraeldre Thomas og Agnes Cranmer tilhorte lavadelen og efterlod sig kun nok jord til at den aeldste son kunne leve af den Dermed var Cranmer og hans yngre bror henvist til at gore karriere i kirken Efter at have vaeret udsat for en utrolig streng og grusom skolelaerer hvis adfaerd Cranmer senere fastholdt havde gjort ham vedvarende usikker og selvudslettende kom han til Cambridge i 1503 1 I 1510 fik han en plads ved Jesus College i Cambridge men tabte pladsen da han giftede sig med Joan datter af den lokale vaertshusholder Hun dode snart i fodsel og som enkemand blev Cranmer genoptaget i sit college hvor han genoptog sine studier 2 Han blev doktor i teologi i 1523 3 nbsp Cranmers familievaben Pa det tidspunkt var han stadig en loyal katolik og synes helt at have afvist Luthers tanker som han i 1523 omtalte som en ond mands arrogance Cranmer var ven af Edward Lee aerkebiskop i York og i 1527 rejste de sammen i et diplomatisk aerinde til den tysk romerske kejser Karl 5 Tilbage i England havde Cranmer et mode med Henrik 8 hvor de diskuterede kongens onske om at fa sit aegteskab med Katharina af Aragonien oplost sa han kunne gifte sig med Anne Boleyn Ved et mode med biskopperne Stephen Gardiner og Edward Foxe 2 august 1529 foreslog Cranmer at kong Henriks aegteskab ikke skulle afgores efter i kirkeretten men af teologer ved universiteterne Henrik 8 syntes godt om ideen og antog Cranmer som politisk radgiver 4 nbsp Glasvindue i Little Rock med henrettelsen af Cranmer Latimer og Ridley Henrik 8 s radgiver RedigerDet var kong Henriks pastand at hans aegteskab med Katharina var ugyldigt fordi hun var enke efter hans aeldre bror Arthur Tudor og altsa gennem sit forste aegteskab efter kirkeretten var at regne som kong Henriks soster Kardinal Wolseys forhandlinger med pave Clemens 7 om annullering af kong Henriks aegteskab brod alligevel sammen i oktober 1529 da paven forbod Henrik et gengifte for man i Rom havde afgjort sagen om hans forste aegteskab Kong Henrik lagde skylden for forhalingen pa kardinal Wolsey som han efter opmuntring fra Anne Boleyn afsatte fra embedet som aerkebiskop i november 1529 I februar 1530 fremlagde Cranmer og biskop Gardiner sagen for teologer fra Cambridges universitet De blev klar over at der var betydelig modstand mod en kongelig skilsmisse men handplukkede et udvalg af doktorer der stottede Henriks sag til at afgore sporgsmalet pa universitetets vegne Blandt disse var lutheraneren Hugh Latimer der i lighed med Cranmer selv endte pa balet 5 Cambridge universitetet udtalte at en mands aegteskab med sin brors enke var imod Guds vilje og at det ikke blev mere gyldigt af at der forela en pavelig dispensation Dette modte staerk modstand fra Oxford universitetet men ved afstemning blev resultatet et flertal 27 mod 22 stemmer for at Henriks aegteskab med Katharina var ugudeligt 4 AErkebiskop RedigerI 1532 rejste Cranmer til Tyskland i diplomatisk aerinde Her blev han ven med Andreas Osiander og giftede sig i lobet af sommeren med Margrete en niece af Osianders kone Katharina Preu Dette nye aegteskab viser Cranmers onske om at afvise kirkens tradition for tvungent colibat for praester I oktober samme ar opdagede han at William Warham 6 var dod og at han selv af Henrik 8 var udnaevnt til Warhams afloser som den nye aerkebiskop af Canterbury Cranmer accepterede kun modvilligt udnaevnelsen der betod at han kom at holde sit nye aegteskab hemmeligt i de naeste 14 ar 7 ogsa fordi kong Henrik videre udnaevnte ham til kongelig kapellan tilknyttet Thomas Boleyns husholdning far til kongens frille Anne Boleyn I december 1532 forstod Henrik at Anne var gravid Nu var det om at gore at blive gift med hende sa barnet blev aegtefodt og dermed lovlig tronarving Cranmer bekraeftede senere at parret var blevet viet i hemmelighed 25 januar 1533 4 To maneder senere vedtog Parlamentet the Act in Restraint of Appeals udtaenkt af Thomas Cromwell som dermed sikrede kongemagten retsmyndighed over kirkelige sager og gjorde det til hojforraederi at fremlaegge en sag for paven 8 Selv matte Cranmer svaerge falskt hvis han ville indsaettes som aerkebiskop Ved indsaettelsesceremonien skulle han svaerge lydighed til pave Clemens 7 og dennes efterfolgere og at forsvare det romerske pavedomme For kong Henrik var det et problem for han onskede Cranmer indsat pa korrekt vis i alle detaljer sa ingen kunne haevde at aerkebiskoppen var ulovligt indsat Det var nemlig kongens hensigt at Cranmer nogle uger senere skulle erklaere at paven ingen autoritet havde i England Han og Cranmer udtaenkte sa en fremgangsmade hvor Cranmer inden sin indsaettelse erklaerede i naervaer af fem sagforere i Westminster at han ikke agtede at fole sig bundet af den lydighedsed til paven han var ved at aflaegge hvis den var mod Guds lov eller mod vor stralende konge af England eller mod lovene i hans engelske rige 4 Cranmer var en mand der narrede sig selv nar han skulle have rejseudgifter refunderet men ogsa en mand der ophojede lydighed mod ovrigheden til et moralsk princip etableret i Bibelen Cuius regio eius religio dvs at regenten er den der afgor religionen var et velkendt udtryk i 1500 tallet men Cranmer var unik i sin opfatning af at det ogsa var moralsk rigtigt Dermed fordomte han ogsa bonnebogopstanden i 1549 9 ligesa brutalt som Luther fordomte det tyske bondeopror i 1525 10 Kejser Karl 5 s ambassador Eustace Chapuys protesterede mod den behandling dronning Katharina blev udsat for Han skrev til kejseren og radede ham til at sende en invasionshaer til England Chapuys mente en invasion ville onskes velkommen af den engelske befolkning ikke mindst af adelen og at kejseren ikke behovede at frygte for indblanding fra kong Frans af Frankrig der afgjort ikke ville lofte en finger for kong Henriks skyld Men sadan en krig ville Karl 5 ikke indlade sig pa Godt nok var dronning Katharina hans moster men han risikerede at de lutheranske regenter i hans tyske omrader ville komme kong Henrik til undsaetning En boykot af handelen med England var ogsa udelukket for den ville skade hans undersatter i Nederland 4 11 juli 1533 ekskommuniserede paven kong Henrik 11 Hans datter med Anne Boleyn Elizabeth blev fodt 7 september og Cranmer var hendes gudfar 12 Cranmer modte et uventet problem i form af praedikanten Elizabeth Barton the holy maid of Kent den hellige pige fra Kent der forudsagde at hvis kongen giftede sig med Anne Boleyn ville han do inden en maned og at folket inden et halvt ar ville rammes af en odelaeggende pest Disse spadomme gjorde sa staerkt indtryk pa Henrik 8 at han beordrede pigen holdt under observation og Cranmer haevdede at kongen havde udsat sit bryllup med Anne Boleyn pga Bartons syner Barton blev afhort og palagt at traekke sine forudsigelser tilbage Hemmeligt sendte hun sine tilhaengere besked om at hun havde trukket dem tilbage efter ordre fra Gud men da hun blev tvunget til at traekke dem tilbage offentligt tabte hendes tilhaengere snart troen pa hende I marts 1534 blev Barton og flere af hendes tilhaengere tiltalt for hojforraederi kendt skyldige og henrettet i Tyburn i London 20 april samme ar 4 Elizabeth Barton er den eneste kvinde hvis hoved er blevet sat pa stage fra London Bridge 13 Edvard 6 1547 53 RedigerEfter kong Henriks dod i 1547 blev Cranmer radgiver for tronarvingen Edvard 6 der var opvokset som protestant Styret var fra 1549 under John Dudley hertug af Northumberland der gennemforte reformationen i England Ligesom Cranmer blev han henrettet under Maria Tudors modreformation 14 Trosgrundlaget for den engelske kirke blev udformet i Book of Common Prayer 15 der stadig benyttes i moderniseret udgave Cranmer bidrog videre med en praedikensamling og de 42 artikler der sammenfattede den anglikanske laere og senere er reduceret til 39 artikler 16 Henrettelse Rediger nbsp Cranmers martyrium i John Foxes bog fra 1563 I 1553 kom Maria Tudor pa tronen som datter af dronning Katharina og dermed aeldste overlevende barn af Henrik 8 Som from katolik ivaerksatte hun en modreformation og 14 februar 1556 kom turen til Cranmer da han som protestant blev afsat fra sit embede og sat i faengsel anklaget for bade hojforraederi og kaetteri I hab om at redde livet afsvaergede han sin protestantiske tro Han blev alligevel domt til at do pa balet Cranmer havde udtalt at han fortrod sin tilbagekaldelse og haevdede at fordi hans hojre hand som han havde underskrevet med forargede ham skal den straffes Nar jeg kommer til balet skal den braendes forst Ifolge John Foxe skal Cranmer ved ankomsten til retterstedet have knaelet kort i bon og derefter klaedt af sig til skjorten der naede ned til hans bare fodder Han tog huen af han var skaldet men med et tykt langt skaeg Hans ansigt var sa alvorligt at det bevaegede bade hans venner og fjender Da flammerne naede ham stak Cranmer sin hojre hand ind i dem og holdt den der til alle kunne se at den braendte for ilden ellers rorte ved ham Folk skal have hort Cranmer rabe Denne uvaerdige hojre hand 4 Biskopperne Nicholas Ridley og Hugh Latimer var allerede blevet braendt pa dette stedet i oktober 1555 Sammen med Cranmer er de haedret med det naerliggende mindesmaerke Martyrs Memorial fra 1843 17 Noter Rediger Thomas Cranmer archbishop of Canterbury Britannica BBC History Thomas Cranmer 289 Salmonsens konversationsleksikon Anden Udgave Bind V Cikorie Demersale a b c d e f g Thomas Cranmer Hugh Latimer English Protestant Britannica Dictionary of National Biography 1885 1900 Warham William Wikisource the free online library Thomas Cranmer and the English Reformation Did You Know Christian History Christianity Today The dissolution of the monasteries in Britain The Prayer Book Rebellion 1549 Thomas Cranmer the Yes Man who said No History Today July 11 1533 Pope Clement VII Excommunicates King Henry VIII Papal Artifacts Elizabeth I s Christening The History Press When Henry VIII met the Holy Maid of Kent John Dudley duke of Northumberland English politician and soldier Britannica Edvard 6 Store norske leksikon Thirty nine Articles Church of England Britannica Martyrs Memorial St Giles OxfordEksterne henvisninger RedigerCranmer Thomas i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1916 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Thomas Cranmer amp oldid 11363591