Theodotos af Byzans (også kendt som Theodotos Garveren) var en kristen teolog fra Byzans i anden halvdel af 2. århundrede e.Kr.
| Theodotes af Byzans Romerriget | |
|---|---|
| Født | 100-tallet |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Teolog |
| Fagområde | Filosofi |
| Elever | Artemon, Theodotus bankieren |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Han sluttet sig til monarkianismen, nærmere bestemt den såkaldte "dynamiske monarkianisme" eller "adoptionismen", som hævdede, at Jesus Kristus var født som et almindeligt menneske, og at han blev adopteret af Gud ved dåben og først da fik guddommelig kraft.
Monarkianismen blev erklæret kættersk af pave Viktor I, og Theodotos blev ekskommuniseret af samme pave. Han fortsatte at lede en lille kirke i Byzans. Han fik udnævnt en egen pave, Natalius. Natalius trak sig efter kort tid, og efter at angiveligt have haft visioner, hvor han blev fortalt at han skulle underkaste sig paven, bad han om tilgivelse fra pave Zefyrinus og blev taget til nåde af kirken igen. Hvad, som skete med Theodotos i den forbindelse, er uklart.
Noter redigér
- Reinhold Seeberg, Text-Book of the History of Doctrines, (Grand Rapids: Baker Book House, 1956), 163
- Roukema, Riemer (18. februar 2010). "Jesus′ Origin and Identity - Theodotus [of Byzantium]". Jesus, Gnosis and Dogma. Bloomsbury Publishing. s. 53. ISBN 978-0-567-61585-5.
Frelseren, jesus Kristus, der fra Faderens fylde (pleroma) stammer fra jorden, er identificeret med Logos, men oprindeligt ikke med den Enbårne Søn. I Johannes 1:14 står der trods alt, at hans herlighed var som af den Enbårne, hvorfra det konkluderes, at hans herlighed skal skelnes fra dette (7, 3b). Da logoerne eller frelseren kom ned, leverede Sophia ifølge Theodotus et stykke kød (sarkion), nemlig en kødelig krop, også kaldet 'åndelig sæd' (1, 1).