www.wikidata.da-dk.nina.az

Streymoy dansk Strømø der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred er den største og folkerigeste ø på Færøerne Øen er

Streymoy

Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy. Byen er med sin store havn, sin industri og kultur, blevet Færøernes administrative centrum.

Streymoy
Geografi
Sted Mellem Vágoy og Eysturoy
Areal 373,5 km²
Højeste punkt Kopsenni  (789 m)
Administration
Land Færøerne
Største by Torshavn (13.536) (2009) Arge og Højvig er ekskluderede. indb.)
Demografi
Folketal 23.420 (2008)
Befolknings­tæthed 57,4/km²
Magnuskatedralen i Kirkjubøur
Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn

Bygder på Streymoy: Argir, Haldarsvík, Hvalvík, Hoyvík, Hósvík, Hvítanes, Kaldbak, Kirkjubøur, Kollafjørður, Kvívík, Langasandur, Leynar, Nesvík, Norðradalur, Saksun, Signabøur, Skælingur, Stykkið, Syðradalur, Tjørnuvík, Tórshavn, Velbastaður, Vestmanna, Við Áir.

Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftværket.

Til den sydlige Stremoy-region hører også øerne Nólsoy i øst og Hestur og Koltur i vest. Den 1. januar 2005 kom øerne under Tórshavn Kommune.

Geografi Rediger

Streymoy er aflang i formen og strækker sig 48 km i nordvestlig–sydøstlig retning. Øen er på det bredeste sted ca 14 km bred, men de fleste steder ca. 10 km. I sydøst skærer de lange fjorde Kollafjørður og Kaldbaksfjørður sig ind i landskabet. Det geografiske midtpunkt på Færøerne ligger ved Kaldbaksbotnur på Streymoy. Øen er fjeldpræget, specielt i nordvest, med Kopsenni (789 moh.) som den højeste top. Kopsenni ligger i et område domineret af fjelde på mere end 500 moh. Længst mod sydøst ligger Tórshavn. Den sydlige del er langt fladere end den nordlige, og højeste fjeld er Kirkjubøreyn (351 moh.). Suðurstreymoy er omkranset af de små øer Koltur, Hestur og Nólsoy. Sydspidsen af øen kaldes Kirkjubønes, efter Kirkjubøur på vestkysten.

I lighed med resten af øriget finder man en række små vandløb, bække og indsøer. Det 0,18 km² store Leynavatn er Færøernes sjettestørste indsø. Blandt mindre vandløb kan nævnes Klúftá og Fossá ved Haldarsvík, Stórá við Hvalvík, Heljareyga og Fossá ved Vestmanna, Sandá ved Tórshavn og Leynará ved Leynar.

Vegetationen domineres af lynghede, som i højden går over i fjeldvegetation. I lighed med resten af Færøerne kendetegnes landskabet af mangelen på naturlig trævækst.

Streymoy er adskilt fra Eysturoy, den næststørste ø, i øst af det smalle sund Sundini. Det smalleste punkt kaldes Streymin, "strømmen". En 220 m lang bro forbinder de to bredder med hinanden. Regionen langs sundet på begge øer kaldes Sundalagið, men er ikke identisk med kommunen Sundini, som omfatter alle bygder på Streymoy, som ligger i Sundalagið: Haldarsvík, Langasandur, Hvalvík, Streymnes og Hósvík. Der er mindre bebyggelse langs Vestmannasund, som foruden Vestmanna har bygderne Kvívík, Stykkið, Leynar og Skælingur mod længere syd. På vestkysten syd for Vestmannasund ligger Norðradalur, Syðradalur, Velbastaður og Kirkjubøur. Nordvest på øen ligger bygderne Tjørnuvík og Saksun, som er kendt for at være særligt maleriske.

Næringsliv Rediger

Fiskeriet er den dominerende næringsvej på Færøerne, også på Streymoy. Tórshavn er øgruppens økonomiske og trafikale centrum med fiskerihavn, flere forædlingsvirksomheder og et skibsværft. Her findes også maskin- og værkstedindustri, mejeri og en række faciliteter, som er knyttet til turisme såsom hoteller. De fleste tjenesteydende erhverv har også deres tyngdepunkt i Tórshavn, hvor der blandt andet findes to store indkøbscentre.

Som et trafikknudepunkt har Tórshavn vejforbindelse til alle bygderne på Streymoy, som tillige er forbundet med Vágar og lufthavnen gennem en undersøisk tunnel og Eysturoy via en bro. Eysturoy er på sin side forbundet med Færøernes næststørste by, Klaksvík på Borðoy, gennem en undersøisk tunnel. Øerne med fast vejforbindelse med Streymoy omtales ofte som Meginlandið, "fastlandet". Strandfaraskip Landsins opererer flere færgeruter. Fra færgehavnen Gamlarætt ved Kirkjubøur er der forbindelse til Hestur i vest og Sandoy i syd. MF «Smyril» forbinder Tórshavn med Suðuroy.

Skønt de fleste bygder uden for Tórshavn lever af fiskeriet, som f. eks naturhavnen Vestmanna, spiller det færøske landbrug en større rolle flere steder. Fårehold har ringe kommerciel betydning efter industrialiseringen af fiskeriet, men kendetegner flere bygdesamfund. Regnet i antal dyr har Streymoy det næststørste fårehold på Færøerne efter Eysturoy. Mælkeproduktionen er den del af landbruget med den generelt største lønsomhed.

Vestmanna er et centrum for udvinding af vandkraft med en årlig produktion på ca. 46 GWh fordelt på tre vandkraftværker på Færøerne.

Infrastruktur Rediger

Streymoy er med broen over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy. Syðradalur på vestkysten blev som den sidste bygd på Streymoy tilsluttet vejnettet i 1982.

Fra Tórshavn er der personfærgeforbindelse til Nólsoy og med bilfærgen Smyril til Suðuroy. En gang ugentlig anløber færgen Norröna Tórshavn, der sejler til Danmark, Shetlandsøerne, Norge og Island.

Atlantic Airways driver en helikopterrute til afsidesliggende bygder.

I 2002 blev Vágartunnelen indviet, som forbinder Streymoy med den vestlige ø Vágar, hvor Færøernes eneste lufthavn ligger. Fra Gamlarætt ved Kirkjubøur er der færgeforbindelse til Sandoy og Hestur. I januar 2004 blev et projekt til en tunnel mellem Streymoy og Sandoy offentliggjort.

Seværdigheder Rediger

Streymoy er velegnet til vandreture. Over hele øen er der afmærkede ruter. Der er regelmæssige busafgange mellem byer og bygder på Streymoy. Der er bådture til de nærliggende fuglefjelde fra Vestmanna.

Foruden Tórshavn er der af seværdigheder det tidligere biskopsæde fra den katolske tid Kirkjubøur, Saksun med den gamle kongsbondegård "Dúvugardur" og den tilsandede fjord, bygden Tjørnuvík med sandstrand og udsigt til Risin og Kellingin, Kvivík med vikingebopladserne og Haldarsvík med den ottekantede kirke.

Galleri Rediger

Noter Rediger

  1. "Miðdepilin í Føroyum" (færøsk). Umhvørvisstovan. Hentet 3. januar 2014.
  2. "Størstu vøtn" (færøsk). Umhvørvisstovan. Hentet 3. januar 2014.
  3. Trolle, Annette Lerche (2003). Færøerne – et land i Norden. Forlaget Klematis. s. 24. ISBN 87-7905-728-4.

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 62°8′N 7°00′V / 62.133°N 7.000°V / 62.133; -7.000

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Streymoy dansk Stromo der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred er den storste og folkerigeste o pa Faeroerne Oen er inddelt i en nord og sydregion Hovedstaden Torshavn ligger pa den sydostlige side beskyttet af Nolsoy Byen er med sin store havn sin industri og kultur blevet Faeroernes administrative centrum StreymoyVestmannaGeografiStedMellem Vagoy og EysturoyAreal373 5 km Hojeste punktKopsenni 789 m AdministrationLandFaeroerneStorste byTorshavn 13 536 2009 Arge og Hojvig er ekskluderede indb DemografiFolketal23 420 2008 Befolknings taethed57 4 km vdrMagnuskatedralen i KirkjubourDen gamle bydel Tinganes i TorshavnBygder pa Streymoy Argir Haldarsvik Hvalvik Hoyvik Hosvik Hvitanes Kaldbak Kirkjubour Kollafjordur Kvivik Langasandur Leynar Nesvik Nordradalur Saksun Signabour Skaelingur Stykkid Sydradalur Tjornuvik Torshavn Velbastadur Vestmanna Vid Air Vestmanna pa Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftvaerket Til den sydlige Stremoy region horer ogsa oerne Nolsoy i ost og Hestur og Koltur i vest Den 1 januar 2005 kom oerne under Torshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1 Geografi 2 Naeringsliv 3 Infrastruktur 4 Sevaerdigheder 5 Galleri 6 Noter 7 Eksterne henvisningerGeografi RedigerStreymoy er aflang i formen og straekker sig 48 km i nordvestlig sydostlig retning Oen er pa det bredeste sted ca 14 km bred men de fleste steder ca 10 km I sydost skaerer de lange fjorde Kollafjordur og Kaldbaksfjordur sig ind i landskabet Det geografiske midtpunkt pa Faeroerne ligger ved Kaldbaksbotnur pa Streymoy 1 Oen er fjeldpraeget specielt i nordvest med Kopsenni 789 moh som den hojeste top Kopsenni ligger i et omrade domineret af fjelde pa mere end 500 moh Laengst mod sydost ligger Torshavn Den sydlige del er langt fladere end den nordlige og hojeste fjeld er Kirkjuboreyn 351 moh Sudurstreymoy er omkranset af de sma oer Koltur Hestur og Nolsoy Sydspidsen af oen kaldes Kirkjubones efter Kirkjubour pa vestkysten I lighed med resten af origet finder man en raekke sma vandlob baekke og indsoer Det 0 18 km store Leynavatn er Faeroernes sjettestorste indso 2 Blandt mindre vandlob kan naevnes Klufta og Fossa ved Haldarsvik Stora vid Hvalvik Heljareyga og Fossa ved Vestmanna Sanda ved Torshavn og Leynara ved Leynar Vegetationen domineres af lynghede som i hojden gar over i fjeldvegetation I lighed med resten af Faeroerne kendetegnes landskabet af mangelen pa naturlig traevaekst Streymoy er adskilt fra Eysturoy den naeststorste o i ost af det smalle sund Sundini Det smalleste punkt kaldes Streymin strommen En 220 m lang bro forbinder de to bredder med hinanden Regionen langs sundet pa begge oer kaldes Sundalagid men er ikke identisk med kommunen Sundini som omfatter alle bygder pa Streymoy som ligger i Sundalagid Haldarsvik Langasandur Hvalvik Streymnes og Hosvik Der er mindre bebyggelse langs Vestmannasund som foruden Vestmanna har bygderne Kvivik Stykkid Leynar og Skaelingur mod laengere syd Pa vestkysten syd for Vestmannasund ligger Nordradalur Sydradalur Velbastadur og Kirkjubour Nordvest pa oen ligger bygderne Tjornuvik og Saksun som er kendt for at vaere saerligt maleriske Naeringsliv RedigerFiskeriet er den dominerende naeringsvej pa Faeroerne ogsa pa Streymoy Torshavn er ogruppens okonomiske og trafikale centrum med fiskerihavn flere foraedlingsvirksomheder og et skibsvaerft 3 Her findes ogsa maskin og vaerkstedindustri mejeri og en raekke faciliteter som er knyttet til turisme sasom hoteller De fleste tjenesteydende erhverv har ogsa deres tyngdepunkt i Torshavn hvor der blandt andet findes to store indkobscentre Som et trafikknudepunkt har Torshavn vejforbindelse til alle bygderne pa Streymoy som tillige er forbundet med Vagar og lufthavnen gennem en undersoisk tunnel og Eysturoy via en bro Eysturoy er pa sin side forbundet med Faeroernes naeststorste by Klaksvik pa Bordoy gennem en undersoisk tunnel Oerne med fast vejforbindelse med Streymoy omtales ofte som Meginlandid fastlandet Strandfaraskip Landsins opererer flere faergeruter Fra faergehavnen Gamlaraett ved Kirkjubour er der forbindelse til Hestur i vest og Sandoy i syd MF Smyril forbinder Torshavn med Suduroy Skont de fleste bygder uden for Torshavn lever af fiskeriet som f eks naturhavnen Vestmanna spiller det faeroske landbrug en storre rolle flere steder Farehold har ringe kommerciel betydning efter industrialiseringen af fiskeriet men kendetegner flere bygdesamfund Regnet i antal dyr har Streymoy det naeststorste farehold pa Faeroerne efter Eysturoy Maelkeproduktionen er den del af landbruget med den generelt storste lonsomhed Vestmanna er et centrum for udvinding af vandkraft med en arlig produktion pa ca 46 GWh fordelt pa tre vandkraftvaerker pa Faeroerne Infrastruktur RedigerStreymoy er med broen over sundet Sundini forbundet med Faeroernes naeststorste o Eysturoy Sydradalur pa vestkysten blev som den sidste bygd pa Streymoy tilsluttet vejnettet i 1982 Fra Torshavn er der personfaergeforbindelse til Nolsoy og med bilfaergen Smyril til Suduroy En gang ugentlig anlober faergen Norrona Torshavn der sejler til Danmark Shetlandsoerne Norge og Island Atlantic Airways driver en helikopterrute til afsidesliggende bygder I 2002 blev Vagartunnelen indviet som forbinder Streymoy med den vestlige o Vagar hvor Faeroernes eneste lufthavn ligger Fra Gamlaraett ved Kirkjubour er der faergeforbindelse til Sandoy og Hestur I januar 2004 blev et projekt til en tunnel mellem Streymoy og Sandoy offentliggjort Sevaerdigheder RedigerStreymoy er velegnet til vandreture Over hele oen er der afmaerkede ruter Der er regelmaessige busafgange mellem byer og bygder pa Streymoy Der er badture til de naerliggende fuglefjelde fra Vestmanna Foruden Torshavn er der af sevaerdigheder det tidligere biskopsaede fra den katolske tid Kirkjubour Saksun med den gamle kongsbondegard Duvugardur og den tilsandede fjord bygden Tjornuvik med sandstrand og udsigt til Risin og Kellingin Kvivik med vikingebopladserne og Haldarsvik med den ottekantede kirke Galleri Rediger nbsp Kort over Streymoy nbsp Bilfaergen MF Smyril til kaj i Torshavn nbsp Faestningen Skansin fra ca 1580 nbsp Kirkjubour nbsp Sornfelli 749 moh ca 12 km nord for Torshavn nbsp Tjornuvik nbsp Duvugardur i Saksun nbsp KvivikNoter Rediger Middepilin i Foroyum faerosk Umhvorvisstovan Hentet 3 januar 2014 Storstu votn faerosk Umhvorvisstovan Hentet 3 januar 2014 Trolle Annette Lerche 2003 Faeroerne et land i Norden Forlaget Klematis s 24 ISBN 87 7905 728 4 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til StreymoyKoordinater 62 8 N 7 00 V 62 133 N 7 000 V 62 133 7 000 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Streymoy amp oldid 10181038