www.wikidata.da-dk.nina.az

Slagmaleri eller bataljemaleri er en malerisk fremstilling af slag og krigsbegivenheder enten af slaget i dets helhed de

Slagmaleri

Slagmaleri eller bataljemaleri er en malerisk fremstilling af slag og krigsbegivenheder, enten af slaget i dets helhed, dets masseudfoldelse på en situationsplan, eller enkelttildragelser, der kan indordnes både under historie- og genremaleriet, en gren af det; i øvrigt er grænserne her selvfølgelig ganske vage; hvor slagmaleriet går over i en skildring af soldaterlivet, dets episoder i fred og krig, er det genremaleri.

Vasilij Veresjtjagin Alt roligt i Sjipkapasset!
Alexanderslaget, fundet 1831 i Casa del Fauno i Pompeji.
Peter Paul Rubenss kopi af Leonardo da Vincis Florentinernes Kamp ved Anghiari
Raphaels Konstantins-Slaget
Charles Le Bruns Alexander-Slag
Albrecht Altdorfer, Aleksanderslaget
Jacques Callot, Belejringen af Breda
Jacques Callot, Les Grandes Misères de la guerre

Snart skildrer slagmaleriet virkeligheden, snart tænkte tildragelser som det 17. og 18. århundredes "Rytterfægtninger". Snart gøres der rede for troppernes opstilling, den taktiske sam- og modvirkning, hvorved billederne ofte til skade for deres maleriske virkning får karakteren af en art generalstabsskildring, snart er det massernes effektfulde brydning, det maleriske sammenspil, krigstumlen og lidenskaben, der bliver slagmaleriets egentlig mål.

Og medens slagmaleriet vel som regel stiler mod den patriotiske forherligelse — og dets værker derfor også ofte på nationalstolthedens vinger er steget højere i ry, end deres kunstværd tillader — kan slagmaleriet til tider også benyttes, eller i alt fald opfattes, tendentiøst som et "til skræk og advarsel", for eksempel Vasilij Veresjtjagins Alt roligt i Sjipkapasset!.

Historiske træk Rediger

Her skal da blot gives nogle spredte historiske træk. I Ægypten træffer vi et slagmaleri: Kongerne, der i overnaturlig størrelse mejer fjenderne ned for fode, men her er ikke tale om egentlig slag, kun om den overlegne sejrs triumf. I den sumeriske Gribestelen, Louvre, ses et egentlig slagbillede, men som skulptur.

Fra den klassiske oldtid hører vi mere til slagmaleri, end vi ser til det. Slagmaleri af de kendte grækere Eufranor, Niklas osv. er ikke længere til. Det berømte, i komposition og skildring storladne og gribende mosaik Alexander-Slaget fra Pompeji giver måske en forestilling om Filoxenos' (Philoxenus fra Eretria ) lovpriste Alexander-Slag.

I Middelalderen har slagmaleriet ikke gode vækstbetingelser: Bayeux-tapetet, som ikke er egentlig slagmaleri, giver interessante skildringer fra Vilhelm Erobrerens kamp; vægmaleriet på slottet i Merseburg med motivet Henrik I's Sejr over ungarerne viser den romanske kunsts slagmaleri.

Først under renæssancen træder slagmaleriet frem igen for alvor med Paolo Uccello. Leonardo da Vincis og Michelangelos væddestridsarbejder, kartonerne Florentinernes Kamp ved Anghiari, der dannede skole, men nu kun kendes brudstykkevis og løselig gennem stik, er mærkepæle i slagmaleriets historie. I Rafaels Konstantins-Slaget (i Vatikanet), der blev fuldført af hans elever efter Rafaels død, udfolder slagmaleriet sig i sin glans.

I den følgende tid deltes kunsten i højere grad end forhen i fag. Fra Jan van Eyck'ernes historiemaleri bredte efterhånden de enkelte "fag" sig som grene med særlige dyrkere. Vi får nu også slagmalere af fag. Dette gælder nu ikke om Rubens Amazoneslag eller senere Le Brun, der i rafaelitisk lignelse dyrkede det "heroiske" slagmaleri, Charles Le Bruns Alexander-Slag, heller ikke om Albrecht Altdorfer, af hvem man har et Alexander-Slag i Münchens Pinakotek. I syden står Salvator Rosa som den førende skikkelse. Men for hollandske malere i 17. århundrede som Philip Wouwerman og hans samtidige italieneren Michelangelo Cerquozzi og franskmanden Jacques Courtois får feltlivet en forgrundsplads. Franskmanden Jacques Callot (1592—1635) havde i sine stik vist vejen hertil: med historiske troskab havde han skildret Bredas belejring og andre krigsoperationer, og i Les Grandes Misères de la guerre (1632 og 1633) havde han givet fri, genremæssige kompositioner, der fremstillede soldatens maleriske liv i lejren og under kampen.

I samme spor gik slagmalere som Adam Frans van der Meulen, dog mest panoramamæssige slag-oversigter og portrætter af fæstninger. Johan van Hugtenburgh, Georg Philipp Rugendas og Francesco Casanova i 17. og 18. århundrede i de nordiske riger afspejlede denne bevægelse sig. Det var især fremmede kunstnere, der førte an, i Sverige var det den tyskfødte Johann Philipp Lemke, og til hofmalernes officielle arbejder hørte også krigstildragelser, i alt fald som forskønnende baggrund for portrætter eller i allegorisk klædebon, fra tidligere tid Jürgen Ovens, med flere.

Med revolutions- og Napoleons-Krigene går Frankrig i spidsen for udviklingen. Man frigør sig for de ustandselige efterligninger af Salvator Rosas og Wouwermans rytterscener. I første linje bør Antoine-Jean Gros nævnes, Napoleons berømte, geniale slagmaler. Men de fordums Le Brunske Grandes machines, konventionelle, mægtige antikke slagbilleder, kommer igen i anden form som enorme bataljer, hvor den maleriske gengivelse af hestene og uniformerne spiller en hovedrolle, ofte oplivede med anekdotiske træk.

Under Ludvig-Filip af Frankrigs borgerlige regimente får vi krigs- og soldaterforherligelsens tid. Kongen selv kæler for sit Versailles-Museum, hvortil der indkøbes slagmaleri en masse, langtfra altid af første sortering. Horace Vernet, en overlegent dygtig maler, er nu den toneangivende. I hans spor følger mange mindre ånder. Malere som Jean Alaux, Louis Hersent, Jean-Victor Schnetz etc. hører til Versailles-Galeriets flittigste leverandører med skildringer af Toutes les gloires de la France.

Stor betydning får på denne tid Nicolas Toussaint Charlets og Denis Auguste Marie Raffets litograferede blade fra soldaterlivet. Joseph Ferdinand Boissard de Boisdeniers (1813 – 1866) Tilbagetoget fra Moskva er betydeligt og egenartet. Flinke slagmalere er Hippolyte Bellangé, Paul Philippoteaux; senere Paul Alexandre Protais, Isidore Pils, Adolphe Yvon og Jean-Louis-Ernest Meissonier, og krigen 1870—71 fremkalder en dygtig skole af krigsmalere, blandt hvilke Édouard Detaille endnu nærmest fortsætter Vernets retning, medens Alphonse-Marie-Adolphe de Neuville giver det nyere kunstneriske syn; andre: Étienne Prosper Berne-Bellecour, Henry Louis Dupray, Alfred Philippe Roll, Aimé Morot og mange andre. 1. Verdenskrig gjorde det på en måde af med slagmaleriet, alt skulle jo være usynligt. Mere ad omveje, som i Théophile Steinlens La Guerre, ved gengivelse af enkeltepisoder og lignende søgte man malerisk at give krigens stemning.

Også i Tyskland har slagmaleri spillet en fremtrædende rolle. De kendteste navne er her Per Krafft den yngre, Peter von Hess, Adolf von Heydeck, Albrecht Adam, Alexander von Kotzebue og Franz Krüger, fra senere tid: Franz Adam og Georg Bleibtreu; endvidere Wilhelm Camphausen, Emil Hünten, Christian Wilhelm von Faber du Faur, Heinrich Lang; som i skulpturens Krieger-Denkmal, krigsmindesmærket, har begejstringen efter den vundne krig 1870—71 også i malerkunsten krævet en masseudfoldelse i form af slagstykker, der dog gennemgående imponerer mere kvantitativt end kvalitativt.

I Rusland har krigsbilledet ligeledes indtaget en fremtrædende plads; de indenlandske malere har her især været påvirkede af Horace Vernet eller tyskeren Peter von Hess; til de bedste dyrkere af russisk slagmaleri hører Nikolay Sauerweid og Alexey Bogolyubov; Vereschagins sensationsbilleder har vundet verdensry.

For Danmark: Christian August Lorentzens lidet værdifulde forsøg i slagmaleri, arbejder af Wilhelm Marstrand, Jørgen Valentin Sonne og Niels Simonsen, de to sidste fortjener efter deres maleriske produktions retning i særlig grad navnet som danske slagmalere, Vilhelm Jacob Rosenstand med flere i Frederiksborgmuseets portrætgaleri af danske krigshelte er der givet gode bidrag til slagmaleri, blandt andet af August Jerndorff. Frants Henningsen har især i sine elegant og sikkert udførte illustrationer til En Rekrut fra 1864 vist evner for soldater- og krigsbilledet.

I moderne tid er slagmaleriet delvist overtaget af krigsfotografiet, men Picasso malede i 1937 Guernica og Asger Jorn malede 1957-1972 Slaget om Stalingrad, førstenævnte er et abstrakt maleri og sidstnævnte nonfigurativt.

Se også Rediger

Kilde Rediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Slagmaleri eller bataljemaleri er en malerisk fremstilling af slag og krigsbegivenheder enten af slaget i dets helhed dets masseudfoldelse pa en situationsplan eller enkelttildragelser der kan indordnes bade under historie og genremaleriet en gren af det i ovrigt er graenserne her selvfolgelig ganske vage hvor slagmaleriet gar over i en skildring af soldaterlivet dets episoder i fred og krig er det genremaleri Vasilij Veresjtjagin Alt roligt i Sjipkapasset Alexanderslaget fundet 1831 i Casa del Fauno i Pompeji Peter Paul Rubenss kopi af Leonardo da Vincis Florentinernes Kamp ved AnghiariRaphaels Konstantins SlagetCharles Le Bruns Alexander SlagAlbrecht Altdorfer AleksanderslagetJacques Callot Belejringen af BredaJacques Callot Les Grandes Miseres de la guerreSnart skildrer slagmaleriet virkeligheden snart taenkte tildragelser som det 17 og 18 arhundredes Rytterfaegtninger Snart gores der rede for troppernes opstilling den taktiske sam og modvirkning hvorved billederne ofte til skade for deres maleriske virkning far karakteren af en art generalstabsskildring snart er det massernes effektfulde brydning det maleriske sammenspil krigstumlen og lidenskaben der bliver slagmaleriets egentlig mal Og medens slagmaleriet vel som regel stiler mod den patriotiske forherligelse og dets vaerker derfor ogsa ofte pa nationalstolthedens vinger er steget hojere i ry end deres kunstvaerd tillader kan slagmaleriet til tider ogsa benyttes eller i alt fald opfattes tendentiost som et til skraek og advarsel for eksempel Vasilij Veresjtjagins Alt roligt i Sjipkapasset Historiske traek RedigerAEgyptenHer skal da blot gives nogle spredte historiske traek I AEgypten traeffer vi et slagmaleri Kongerne der i overnaturlig storrelse mejer fjenderne ned for fode men her er ikke tale om egentlig slag kun om den overlegne sejrs triumf I den sumeriske Gribestelen Louvre ses et egentlig slagbillede men som skulptur Den klassiske oldtidFra den klassiske oldtid horer vi mere til slagmaleri end vi ser til det Slagmaleri af de kendte graekere Eufranor Niklas osv er ikke laengere til Det beromte i komposition og skildring storladne og gribende mosaik Alexander Slaget fra Pompeji giver maske en forestilling om Filoxenos Philoxenus fra Eretria lovpriste Alexander Slag MiddelalderenI Middelalderen har slagmaleriet ikke gode vaekstbetingelser Bayeux tapetet som ikke er egentlig slagmaleri giver interessante skildringer fra Vilhelm Erobrerens kamp vaegmaleriet pa slottet i Merseburg med motivet Henrik I s Sejr over ungarerne viser den romanske kunsts slagmaleri RenaessancenForst under renaessancen traeder slagmaleriet frem igen for alvor med Paolo Uccello Leonardo da Vincis og Michelangelos vaeddestridsarbejder kartonerne Florentinernes Kamp ved Anghiari der dannede skole men nu kun kendes brudstykkevis og loselig gennem stik er maerkepaele i slagmaleriets historie I Rafaels Konstantins Slaget i Vatikanet der blev fuldfort af hans elever efter Rafaels dod udfolder slagmaleriet sig i sin glans I den folgende tid deltes kunsten i hojere grad end forhen i fag Fra Jan van Eyck ernes historiemaleri bredte efterhanden de enkelte fag sig som grene med saerlige dyrkere Vi far nu ogsa slagmalere af fag Dette gaelder nu ikke om Rubens Amazoneslag eller senere Le Brun der i rafaelitisk lignelse dyrkede det heroiske slagmaleri Charles Le Bruns Alexander Slag heller ikke om Albrecht Altdorfer af hvem man har et Alexander Slag i Munchens Pinakotek I syden star Salvator Rosa som den forende skikkelse Men for hollandske malere i 17 arhundrede som Philip Wouwerman og hans samtidige italieneren Michelangelo Cerquozzi og franskmanden Jacques Courtois far feltlivet en forgrundsplads Franskmanden Jacques Callot 1592 1635 havde i sine stik vist vejen hertil med historiske troskab havde han skildret Bredas belejring og andre krigsoperationer og i Les Grandes Miseres de la guerre 1632 og 1633 havde han givet fri genremaessige kompositioner der fremstillede soldatens maleriske liv i lejren og under kampen I samme spor gik slagmalere som Adam Frans van der Meulen dog mest panoramamaessige slag oversigter og portraetter af faestninger Johan van Hugtenburgh Georg Philipp Rugendas og Francesco Casanova i 17 og 18 arhundrede i de nordiske riger afspejlede denne bevaegelse sig Det var isaer fremmede kunstnere der forte an i Sverige var det den tyskfodte Johann Philipp Lemke og til hofmalernes officielle arbejder horte ogsa krigstildragelser i alt fald som forskonnende baggrund for portraetter eller i allegorisk klaedebon fra tidligere tid Jurgen Ovens med flere FrankrigMed revolutions og Napoleons Krigene gar Frankrig i spidsen for udviklingen Man frigor sig for de ustandselige efterligninger af Salvator Rosas og Wouwermans rytterscener I forste linje bor Antoine Jean Gros naevnes Napoleons beromte geniale slagmaler Men de fordums Le Brunske Grandes machines konventionelle maegtige antikke slagbilleder kommer igen i anden form som enorme bataljer hvor den maleriske gengivelse af hestene og uniformerne spiller en hovedrolle ofte oplivede med anekdotiske traek Under Ludvig Filip af Frankrigs borgerlige regimente far vi krigs og soldaterforherligelsens tid Kongen selv kaeler for sit Versailles Museum hvortil der indkobes slagmaleri en masse langtfra altid af forste sortering Horace Vernet en overlegent dygtig maler er nu den toneangivende I hans spor folger mange mindre ander Malere som Jean Alaux Louis Hersent Jean Victor Schnetz etc horer til Versailles Galeriets flittigste leverandorer med skildringer af Toutes les gloires de la France Stor betydning far pa denne tid Nicolas Toussaint Charlets og Denis Auguste Marie Raffets litograferede blade fra soldaterlivet Joseph Ferdinand Boissard de Boisdeniers 1813 1866 Tilbagetoget fra Moskva er betydeligt og egenartet Flinke slagmalere er Hippolyte Bellange Paul Philippoteaux senere Paul Alexandre Protais Isidore Pils Adolphe Yvon og Jean Louis Ernest Meissonier og krigen 1870 71 fremkalder en dygtig skole af krigsmalere blandt hvilke Edouard Detaille endnu naermest fortsaetter Vernets retning medens Alphonse Marie Adolphe de Neuville giver det nyere kunstneriske syn andre Etienne Prosper Berne Bellecour Henry Louis Dupray Alfred Philippe Roll Aime Morot og mange andre 1 Verdenskrig gjorde det pa en made af med slagmaleriet alt skulle jo vaere usynligt Mere ad omveje som i Theophile Steinlens La Guerre ved gengivelse af enkeltepisoder og lignende sogte man malerisk at give krigens stemning TysklandOgsa i Tyskland har slagmaleri spillet en fremtraedende rolle De kendteste navne er her Per Krafft den yngre Peter von Hess Adolf von Heydeck Albrecht Adam Alexander von Kotzebue og Franz Kruger fra senere tid Franz Adam og Georg Bleibtreu endvidere Wilhelm Camphausen Emil Hunten Christian Wilhelm von Faber du Faur Heinrich Lang som i skulpturens Krieger Denkmal krigsmindesmaerket har begejstringen efter den vundne krig 1870 71 ogsa i malerkunsten kraevet en masseudfoldelse i form af slagstykker der dog gennemgaende imponerer mere kvantitativt end kvalitativt RuslandI Rusland har krigsbilledet ligeledes indtaget en fremtraedende plads de indenlandske malere har her isaer vaeret pavirkede af Horace Vernet eller tyskeren Peter von Hess til de bedste dyrkere af russisk slagmaleri horer Nikolay Sauerweid og Alexey Bogolyubov Vereschagins sensationsbilleder har vundet verdensry DanmarkFor Danmark Christian August Lorentzens lidet vaerdifulde forsog i slagmaleri arbejder af Wilhelm Marstrand Jorgen Valentin Sonne og Niels Simonsen de to sidste fortjener efter deres maleriske produktions retning i saerlig grad navnet som danske slagmalere Vilhelm Jacob Rosenstand med flere i Frederiksborgmuseets portraetgaleri af danske krigshelte er der givet gode bidrag til slagmaleri blandt andet af August Jerndorff Frants Henningsen har isaer i sine elegant og sikkert udforte illustrationer til En Rekrut fra 1864 vist evner for soldater og krigsbilledet I moderne tid er slagmaleriet delvist overtaget af krigsfotografiet men Picasso malede i 1937 Guernica og Asger Jorn malede 1957 1972 Slaget om Stalingrad forstenaevnte er et abstrakt maleri og sidstnaevnte nonfigurativt Se ogsa RedigerArkitekturmaleri Blomstermaleri Dyremaleri Genremaleri Historiemaleri Landskabsmaleri Marinemaleri Portraetmaleri Stilleben Teatermaleri Vedutmaleri Maleriets historie Mathilde Fenger en dansk slagmaler bataljemaler Kilde RedigerSlagmaleri i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1926 forfattet af Axel Holck Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Slagmaleri amp oldid 11152171