www.wikidata.da-dk.nina.az

Slaget ved Lutter am Barenberg var et slag i Kejserkrigen Det foregik den 27 august 1626 17 august 1626 i den julianske

Slaget ved Lutter am Barenberg

Slaget ved Lutter am Barenberg var et slag i Kejserkrigen. Det foregik den 27. august 1626 (17. august 1626 i den julianske kalender) og var et knusende nederlag for den protestantiske hær, som var under ledelse af Christian 4. og General Forck. Modstanderen var Den Katolske Liga under ledelse af General Tilly. Begge hære var på ca. 20.000 mænd, opstillet i den klassiske opstilling med kavaleri på fløjene. Infanteriet var sandsynligvis opstillet i de klassiske pikener-formationer den katolske side i formationen tercio og den danske side i en lidt anden formation med et andet styrkeforhold mellem pikenere og musketerer i formationen. Slaget gik i begyndelsen godt for det protestantiske infanteri, som havde fremgang. Det kom dog i uorden, da man kom under beskydning af Tillys kanoner, og rytteriet på fløjene blev slået. Christian 4. måtte flygte fra slagmarken med kun 80 ryttere.

Slaget ved Lutter am Barenberg
Del af Kejserkrigen

Slaget ved Lutter am Barenberg
Parter
 Danmark Tysk-romerske rige / Den Katolske Liga
Ledere
Kong Christian 4. General Tilly

Baggrund Rediger

I juli 1626 indledte kong Christian 4. et forsøg på at udmanøvrere Tillys tropper. Danskerne rykkede frem mod Tilly, som belejrede den protestantiske by Göttingen. Den 5. august (n.s.) indtog Christian 4. Lutter am Barenberg, hvor han opholdt sig en uge inden, at han fortsatte mod Göttingen for at komme til dennes undsætning. Derfra blev danskerne tvunget til at trække sig tilbage til Lutter am Barenberg, og Cristian 4. fandt sig tvungen til at indlede en kamp. Den danske hær led af mangel på proviant, og kampviljen havde som følge af dette mindsket. Fra at have haft initiativet var danskerne trængt, og der var fare for, at soldaterne ville gå i panik.

Slaget Rediger

Begge hærstyrker var opstillede med kavaleri på flanken og infanteri i midten. Inden slaget havde det danske krigsråd bedt kongen om ikke at gennemføre det, men kongen valgte ikke at lytte til denne anmodning.

Om morgenen indtog den danske hær fordelagtige stillinger på et højdedrag, som var vel beskyttet bag en bæk og med besværligt terræn til siderne. Kampen indledtes med en artilleriduel, hvor efter Tilly angreb over bækken. De angribende tropper blev trængt tilbage af danskerne. Der efter fulgte en ukontrolleret dansk forfølgelse af de flygtende tropper, hvilket indebar, at danskerne forlod deres beskyttede stillinger. Tilly formåede at samle sine tropper til et modangreb, hvilket pressede danskerne tilbage til deres oprindelige stillinger. Der fortsatte kampene mellem de danske og kejserlige tropper, og der opstod stor forvirring. De danske stillinger brød fuldstændigt sammen. Kong Christian 4. flygtede fra kamppladsen med blot 80 ryttere.

Hvad, der forårsagede det danske nederlag, er svært at vurdere, da den katolske side indledte en intensiv propaganda straks efter slaget. Protestanterne hævdede til deres forsvar, at kavaleriet havde trukket sig tilbage ved et uheldigt pas.

Følger Rediger

Resterne af den danske hær trak sig hurtigt tilbage til Holsten mens Tilly besatte alt protestantisk territorium frem til Elben. De kejserlige tropper under Wallensteins ledelse besatte det følgende år Jylland.

Det, som Christian 4. havde tilstræbt med Danmarks deltagelse i krigen, lå efter slaget i ruiner. Ved en dansk sejr havde den danske hær kunnet fortsætte efter kongens plan med sigte på at besejre den katolske side. Var det sket, havde den svenske indtræden i 30-årskrigen ikke fundet sted.

Slaget ved Lutter am Barenberge er ved siden af slagene ved Breitenfeld i 1631 og Nördlingen i 1634 et af de mest betydningsfulde under krigen og forandrede Danmarks, Tysklands og Europas historie.

Noter Rediger

  1. ^ Gullberg sid. 77-78
  2. ^ Ericson Wolke m.fl. sid. 69-71
  3. Rodén sid. 48

Litteratur Rediger

  • Ericson Wolke, Lars m.fl.: Trettioåriga kriget - Europa i brand 1618-1648, Historiska Media, Lund 2006, ISBN 91-85377-37-6
  • Gullberg, Tom: Krigen kring Östersjön - Lejonet vaknar 1611-1660, Schildts Förlags AB, Helsingfors 2008, ISBN 978-951-50-1822-9
  • Rodén, Marie-Louise: Tusen år i Europa - band 3 1600-1800, Historiska Media, Lund 2001, ISBN 91-88930-60-2
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Slaget ved Lutter am Barenberg var et slag i Kejserkrigen Det foregik den 27 august 1626 17 august 1626 i den julianske kalender og var et knusende nederlag for den protestantiske haer som var under ledelse af Christian 4 og General Forck Modstanderen var Den Katolske Liga under ledelse af General Tilly Begge haere var pa ca 20 000 maend opstillet i den klassiske opstilling med kavaleri pa flojene Infanteriet var sandsynligvis opstillet i de klassiske pikener formationer den katolske side i formationen tercio og den danske side i en lidt anden formation med et andet styrkeforhold mellem pikenere og musketerer i formationen Slaget gik i begyndelsen godt for det protestantiske infanteri som havde fremgang Det kom dog i uorden da man kom under beskydning af Tillys kanoner og rytteriet pa flojene blev slaet Christian 4 matte flygte fra slagmarken med kun 80 ryttere Slaget ved Lutter am BarenbergDel af KejserkrigenSlaget ved Lutter am BarenbergDato 27 august 1626 17 august 1626 i den julianske kalender Sted Lutter am BarenbergResultat Sejr til Den Katolske LigaParter DanmarkTysk romerske rige Den Katolske LigaLedereKong Christian 4 General Tilly Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Slaget 3 Folger 4 Noter 5 LitteraturBaggrund RedigerI juli 1626 indledte kong Christian 4 et forsog pa at udmanovrere Tillys tropper Danskerne rykkede frem mod Tilly som belejrede den protestantiske by Gottingen Den 5 august n s indtog Christian 4 Lutter am Barenberg hvor han opholdt sig en uge inden at han fortsatte mod Gottingen for at komme til dennes undsaetning Derfra blev danskerne tvunget til at traekke sig tilbage til Lutter am Barenberg og Cristian 4 fandt sig tvungen til at indlede en kamp 1 Den danske haer led af mangel pa proviant og kampviljen havde som folge af dette mindsket Fra at have haft initiativet var danskerne traengt og der var fare for at soldaterne ville ga i panik 2 Slaget RedigerBegge haerstyrker var opstillede med kavaleri pa flanken og infanteri i midten Inden slaget havde det danske krigsrad bedt kongen om ikke at gennemfore det men kongen valgte ikke at lytte til denne anmodning Om morgenen indtog den danske haer fordelagtige stillinger pa et hojdedrag som var vel beskyttet bag en baek og med besvaerligt terraen til siderne Kampen indledtes med en artilleriduel hvor efter Tilly angreb over baekken De angribende tropper blev traengt tilbage af danskerne Der efter fulgte en ukontrolleret dansk forfolgelse af de flygtende tropper hvilket indebar at danskerne forlod deres beskyttede stillinger Tilly formaede at samle sine tropper til et modangreb hvilket pressede danskerne tilbage til deres oprindelige stillinger Der fortsatte kampene mellem de danske og kejserlige tropper og der opstod stor forvirring De danske stillinger brod fuldstaendigt sammen 2 Kong Christian 4 flygtede fra kamppladsen med blot 80 ryttere Hvad der forarsagede det danske nederlag er svaert at vurdere da den katolske side indledte en intensiv propaganda straks efter slaget Protestanterne haevdede til deres forsvar at kavaleriet havde trukket sig tilbage ved et uheldigt pas 3 Folger RedigerResterne af den danske haer trak sig hurtigt tilbage til Holsten mens Tilly besatte alt protestantisk territorium frem til Elben De kejserlige tropper under Wallensteins ledelse besatte det folgende ar Jylland 1 Det som Christian 4 havde tilstraebt med Danmarks deltagelse i krigen la efter slaget i ruiner Ved en dansk sejr havde den danske haer kunnet fortsaette efter kongens plan med sigte pa at besejre den katolske side Var det sket havde den svenske indtraeden i 30 arskrigen ikke fundet sted Slaget ved Lutter am Barenberge er ved siden af slagene ved Breitenfeld i 1631 og Nordlingen i 1634 et af de mest betydningsfulde under krigen og forandrede Danmarks Tysklands og Europas historie 2 Noter Rediger a b Gullberg sid 77 78 a b c Ericson Wolke m fl sid 69 71 Roden sid 48Litteratur RedigerEricson Wolke Lars m fl Trettioariga kriget Europa i brand 1618 1648 Historiska Media Lund 2006 ISBN 91 85377 37 6 Gullberg Tom Krigen kring Ostersjon Lejonet vaknar 1611 1660 Schildts Forlags AB Helsingfors 2008 ISBN 978 951 50 1822 9 Roden Marie Louise Tusen ar i Europa band 3 1600 1800 Historiska Media Lund 2001 ISBN 91 88930 60 2 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Slaget ved Lutter am Barenberg amp oldid 11325141