www.wikidata.da-dk.nina.az

Severnaja Zemlja Nogle eller alle af denne artikels kildehenvisninger er enten af tvivlsom kvalitet eller ikke sekundære

Severnaja Zemlja

Nogle eller alle af denne artikels kildehenvisninger er enten af tvivlsom kvalitet eller ikke sekundære/tertiære.
Du kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder. Se vejledning i Referencer.

Severnaja Zemlja (russisk: Северная Земля, tr. Severnaja Zemlja, dansk: ~ Nordlandet) er en øgruppe i Polarhavet nord for Sibirien mellem Karahavet og Laptevhavet. Den er en forlængelse af den sibiriske Tajmyrhalvø.

Severnaja Zemlja, Rusland
Øgruppen Severnaja Zemljas beliggenhed

Øgruppen består af tre større og flere mindre øer; de største er Oktyabrskoy Revolyutsii på 14 204 km², Bolshevik på 11 206 km² og Komsomolets på 8 812 km². Administrativt tilhører øerne til Krasnojarsk-territoriet. Øerne er bortset fra en arktisk base ubeboede.

Øgruppen blev først opdaget i 1913 og var da den sidste uopdagede øgruppe på jorden. Den blev først antaget for at være en sammenhængende ø og fik derfor navnet Nikolai IIs land. Ved zeppelinerren Graf Zeppelins overflyvning i 1931 blev det dog fastslået, at den bestod af to øer, men en ekspedition fra 1931 til 1933 fandt frem til, at øerne var mere opdelt end hidtil antaget.

Historie Rediger

Satellitbillede af Severnaja Zemlja, courtesy NASA

Selvom øgruppen ikke befinder sig langt fra Ruslands nordlige kyst, blev den ikke formelt udforsket før begyndelsen af det 20. århundrede. Tidligere opdagelsesrejsende havde dog rapporteret om et landområde i regionen, fx Matvey Hedenstrom og Yakov Sannikov i 1810 som led i deres udforskning af Novaya Sibir.

Alligevel blev Severnaja Zemlja ikke kortlagt, før en russisk ekspedition i 1913 nåede frem til øerne med isbryderne Taimyr og Vaigach under Boris Vilkitskys kommando. Et af ekspeditionens mål var at udforske de ukendte områder i de nordlige havområder. Dette blev anset som kulminationen på det projekt, der blev indledt under zar Peter den Store med der formål at kortlægge hele Ruslands nordlige kyst og finde Nordøstpassagen.

22. august 1913 (3. september ifølge den gregorianske kalender) plantede eksepeditionen Ruslands flag på det, man dengang mente var en enkelt ø. Dette nye land blev døbt Kejser Nicolaj II’s land, (russisk: Земля Императора Николая II, translitt. 'Zemlja Imperatora Nikolaja II'), efter Ruslands daværende zar Nikolaj 2. I 1926 efter den Russiske revolution, besluttede Sovjetunionens centralkomite, at landet skulle omdøbes til Severnaja Zemlja.

I 1931 blev Severnaja Zemlja imidlertid overfløjet af den tyske zeppeliner Graf Zeppelin på dens verdensomrejse, og i den forbindelse blev det gjort klart, at området omfattede mindst to større øer. Senere undersøgelser mellem 1931 og 1933 viste, at øgruppen var opdelt i yderligere et antal øer, og det første detaljerede kort blev efterfølgende skabt.

Øgruppen blev atter udforsket af sovjetiske forskere fra NIIGA (det Videnskabelige forskningsinstitut for arktisk geologi) i Leningrad fra 1948 til 1954. Det resulterede i et meget detaljeret geologisk kort.

Nylige anmodninger om igen at kalde øgruppen Kejser Nicolaj II’s land er hidtil blevet afvist af myndighederne i Krasnojarsk-territoriet.

Geografi Rediger

Severnaja Zemlja ligger i Polarhavet og er adskilt fra fastlandet og Tajumyr-halvøen. Mod vest ligger Karahavet og mod øst Laptevhavet. Øgruppen består af fire hovedøer — Oktoberrevolution, Bolsjevik, Komsomolets, og Pioner — samt omkring 70 mindre øer og dækker et samlet areal på 37.000 km²

Oktoberrevolution Ø

Oktoberrevolution Ø (russisk: Остров Октябрьской Революции)79°29′N 96°50′Ø / 79.483°N 96.833°Ø / 79.483; 96.833 (Oktoberrevolution Ø) på 14.170 km² er den største ø. Det højeste punkt er Karpinskybjerget på 965 m. Omtrent halvdelen af øen er dækket af is, og øen rummer i alt fem store iskapper og flere mindre gletsjere. I de isfri områder er vegetationen af ørken- eller tundratype.

Bolsjevik (ø)

Bolsjevik (ø) (russisk: Большевик (остров))78°36′33″N 102°55′41″Ø / 78.60917°N 102.92806°Ø / 78.60917; 102.92806 (Bolsjevik) er den sydligste og næststørste ø i øgruppen, og har et areal på omtrent 11.312 km². Øen er bjergrig, den højeste top når 935 m. Omkring 30 % af øen er dækket af gletsjere, mens kystsletterne har en sparsom vegetation af mos og lav. Øen rummer tre større gletsjersystemer og en mindre. Øen huser den arktiske base Prima.

Komsomolets (ø)

Komsomolets (ø) (russisk: Комсомолец (остров))80°31′16.4″N 94°46′5.04″Ø / 80.521222°N 94.7680667°Ø / 80.521222; 94.7680667 (Komsomolets) er den nordligste af hovedøerne, og dens areal er på ca. 9.006 km². Det nordligste punkt på øen hedder det Arktiske kap og har været udgangspunkt for mange arktiske ekspeditioner. Det højeste punkt er 780 m, og omtrent 65 % af øens overflade er dækket af gletsjere. Komsomolets rummer Ruslands største iskappe, Videnskabernes Akademis iskappe, der 819 m høj og dækker et areal på 5.575 km². Undergrunden består primært af löss og sand.

Pioner (ø)

Pioner (ø) (russisk: Пионер (остров))79°54′N 92°18′Ø / 79.900°N 92.300°Ø / 79.900; 92.300 (Pioner) er den vestligste af hovedøerne og har et areal på 1.527 km².

Schmidt Ø

81° 7′ 32″ N, 90° 55′ 41″ E

Schmidts Ø (russisk: Остров Шмидта)81°7′32″N 90°55′41″Ø / 81.12556°N 90.92806°Ø / 81.12556; 90.92806 (Schmidts Ø) er med sine 467 km² klart mindre end hovedøerne. Den ligger længst mod nordvest og en smule isoleret fra de øvrige øer. Den ligger helt i det område af Polarhavet, der er permanent dækket af havis og er derfor fuldstændig dækket af en iskappe. Denne nordlige øs klima er meget køligere end de øvrige øers. Den er opkaldt efter den sovjetiske videnskabsmand Otto Schmidt.

Klima Rediger

Severnaja Zemljas klima er overvejende koldt og tørt, middeltemperaturen ligger på −16 °C og den årlige nedbør på 420 mm. Vejret er hovedsageligt overskyet, og temperaturerne svinger normalt fra −29 °C i februar til −0.5 °C i juli. Øgruppen er ofte udsat for store temperaturudsving, når kraftige storme dannet af nordatlantiske lavtryk rammer dem. De medfører varme og mere nedbør. Disse storme forekommer oftest i september og oktober og tilfører 30% af øernes samlede nedbør; snefald i sommermånederne er dog heller ikke unormalt, når varmere luftmasser trækker ind fra Sibirien.

Flora og fauna Rediger

Purpur-Stenbræk (Saxifraga oppositifolia) er en almindelig plante i Arktis.

Severnaja Zemlja er en polarørken, og derfor er vegetationen sparsom, og dertil strækker permafrosten sig til en dybde af mindst 50 m. Plantevæksten omfatter bl.a. arter af slægterne Cerastium og Saxifraga, desuden forekommer der flere forskellige arter af mos, bl.a. Detrichum, Dicranum, Pogonatum, Sanionia, Bryum, Orthothecium og Tortura, samt laver, såsom Cetraria, Thamnolia, Cornicularia, Lecidea, Ochrolechia og Parmelia.

Severnaja Zemlja er den østligste yngleplads for søkongen (Alle Alle).

Der er blevet observeret 32 forskellige arter af fugle på øerne, heraf regnes 17 som ynglende. 8 arter findes udbredt over hele øgruppen, fem af dem er kolonibyggende havfugle, Alle alle, Rissa tridactyla, Cepphus grylle, Pagophila eburnea og Larus hyperboreus; de tre øvrige er typer af tundrafugle, Plectrophenax nivalis, Calidris maritima og Branta bernicla.

Det mest almindelige pattedyr på øerne er lemmingen Dicrostonyx torquatus der findes på alle tre hovedøer, hvor den flere steder lever med en tæthed på omkring 500 individer per km². polarræven (Alopex lagopus) yngler også på øerne, og i 1980’erne blev der observeret flere hundrede. Andre pattedyr er ulve (Canis lupus), hermelin (Mustela erminea) og snehare (Lepus timidus) og rensdyr (Rangifer tarandus).

Referencer Rediger

  1. , hentet 14. marts 2015, (engelsk)
  2. “Oil of Russia” magazine: The Russian flag in the Arctic, hentet 14. marts 2015, (engelsk)
  3. ^ archive.org : , hentet 18. marts 2015, (engelsk)
  4.  (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig)  (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ archive.org: , hentet 18. marts 2015, (engelsk)
  6.  (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig)  (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^  (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. [. Arkiveret fra originalen 5. februar 2012. Hentet 4. marts 2008. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)]
  9.  (Webside ikke længere tilgængelig)  (Webside ikke længere tilgængelig)
  10.  (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig)  (Webside ikke længere tilgængelig)
  11. archive.org: , hentet 18. marts 2015, (engelsk)
  12. ^ Bird Observations in Severnaya Zemlya, Siberia 10. august 2022 hos Wayback Machine, hentet 14. marts 2015, (engelsk)

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 79°45′N 98°15′Ø / 79.75°N 98.25°Ø / 79.75; 98.25

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Nogle eller alle af denne artikels kildehenvisninger er enten af tvivlsom kvalitet eller ikke sekundaere tertiaere Du kan afhjaelpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere trovaerdige kilder Se vejledning i Referencer Severnaja Zemlja russisk Severnaya Zemlya tr Severnaja Zemlja dansk Nordlandet er en ogruppe i Polarhavet nord for Sibirien mellem Karahavet og Laptevhavet Den er en forlaengelse af den sibiriske Tajmyrhalvo Severnaja Zemlja RuslandOgruppen Severnaja Zemljas beliggenhedOgruppen bestar af tre storre og flere mindre oer de storste er Oktyabrskoy Revolyutsii pa 14 204 km Bolshevik pa 11 206 km og Komsomolets pa 8 812 km Administrativt tilhorer oerne til Krasnojarsk territoriet Oerne er bortset fra en arktisk base ubeboede Ogruppen blev forst opdaget i 1913 og var da den sidste uopdagede ogruppe pa jorden Den blev forst antaget for at vaere en sammenhaengende o og fik derfor navnet Nikolai IIs land Ved zeppelinerren Graf Zeppelins overflyvning i 1931 blev det dog fastslaet at den bestod af to oer men en ekspedition fra 1931 til 1933 fandt frem til at oerne var mere opdelt end hidtil antaget Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Geografi 3 Klima 4 Flora og fauna 5 Referencer 6 Eksterne henvisningerHistorie Rediger nbsp Satellitbillede af Severnaja Zemlja courtesy NASASelvom ogruppen ikke befinder sig langt fra Ruslands nordlige kyst blev den ikke formelt udforsket for begyndelsen af det 20 arhundrede Tidligere opdagelsesrejsende havde dog rapporteret om et landomrade i regionen fx Matvey Hedenstrom og Yakov Sannikov i 1810 som led i deres udforskning af Novaya Sibir 1 Alligevel blev Severnaja Zemlja ikke kortlagt for en russisk ekspedition i 1913 naede frem til oerne med isbryderne Taimyr og Vaigach under Boris Vilkitskys kommando Et af ekspeditionens mal var at udforske de ukendte omrader i de nordlige havomrader Dette blev anset som kulminationen pa det projekt der blev indledt under zar Peter den Store med der formal at kortlaegge hele Ruslands nordlige kyst og finde Nordostpassagen 22 august 1913 3 september ifolge den gregorianske kalender plantede eksepeditionen Ruslands flag pa det man dengang mente var en enkelt o Dette nye land blev dobt Kejser Nicolaj II s land russisk Zemlya Imperatora Nikolaya II translitt Zemlja Imperatora Nikolaja II efter Ruslands davaerende zar Nikolaj 2 2 3 I 1926 efter den Russiske revolution besluttede Sovjetunionens centralkomite at landet skulle omdobes til Severnaja Zemlja 4 I 1931 blev Severnaja Zemlja imidlertid overflojet af den tyske zeppeliner Graf Zeppelin pa dens verdensomrejse og i den forbindelse blev det gjort klart at omradet omfattede mindst to storre oer Senere undersogelser mellem 1931 og 1933 viste at ogruppen var opdelt i yderligere et antal oer og det forste detaljerede kort blev efterfolgende skabt 3 Ogruppen blev atter udforsket af sovjetiske forskere fra NIIGA det Videnskabelige forskningsinstitut for arktisk geologi i Leningrad fra 1948 til 1954 Det resulterede i et meget detaljeret geologisk kort 5 Nylige anmodninger om igen at kalde ogruppen Kejser Nicolaj II s land er hidtil blevet afvist af myndighederne i Krasnojarsk territoriet 6 Geografi RedigerSevernaja Zemlja ligger i Polarhavet og er adskilt fra fastlandet og Tajumyr halvoen Mod vest ligger Karahavet og mod ost Laptevhavet Ogruppen bestar af fire hovedoer Oktoberrevolution Bolsjevik Komsomolets og Pioner samt omkring 70 mindre oer og daekker et samlet areal pa 37 000 km 5 nbsp Oktoberrevolution OOktoberrevolution O russisk Ostrov Oktyabrskoj Revolyucii 79 29 N 96 50 O 79 483 N 96 833 O 79 483 96 833 Oktoberrevolution O pa 14 170 km er den storste o Det hojeste punkt er Karpinskybjerget pa 965 m Omtrent halvdelen af oen er daekket af is og oen rummer i alt fem store iskapper og flere mindre gletsjere 7 I de isfri omrader er vegetationen af orken eller tundratype nbsp Bolsjevik o Bolsjevik o russisk Bolshevik ostrov 78 36 33 N 102 55 41 O 78 60917 N 102 92806 O 78 60917 102 92806 Bolsjevik er den sydligste og naeststorste o i ogruppen og har et areal pa omtrent 11 312 km Oen er bjergrig den hojeste top nar 935 m Omkring 30 af oen er daekket af gletsjere mens kystsletterne har en sparsom vegetation af mos og lav Oen rummer tre storre gletsjersystemer og en mindre 7 Oen huser den arktiske base Prima nbsp Komsomolets o Komsomolets o russisk Komsomolec ostrov 80 31 16 4 N 94 46 5 04 O 80 521222 N 94 7680667 O 80 521222 94 7680667 Komsomolets er den nordligste af hovedoerne og dens areal er pa ca 9 006 km Det nordligste punkt pa oen hedder det Arktiske kap og har vaeret udgangspunkt for mange arktiske ekspeditioner Det hojeste punkt er 780 m og omtrent 65 af oens overflade er daekket af gletsjere Komsomolets rummer Ruslands storste iskappe Videnskabernes Akademis iskappe der 819 m hoj og daekker et areal pa 5 575 km 8 Undergrunden bestar primaert af loss og sand 7 nbsp Pioner o Pioner o russisk Pioner ostrov 79 54 N 92 18 O 79 900 N 92 300 O 79 900 92 300 Pioner er den vestligste af hovedoerne og har et areal pa 1 527 km nbsp Schmidt O81 7 32 N 90 55 41 ESchmidts O russisk Ostrov Shmidta 81 7 32 N 90 55 41 O 81 12556 N 90 92806 O 81 12556 90 92806 Schmidts O er med sine 467 km klart mindre end hovedoerne Den ligger laengst mod nordvest og en smule isoleret fra de ovrige oer Den ligger helt i det omrade af Polarhavet der er permanent daekket af havis og er derfor fuldstaendig daekket af en iskappe Denne nordlige os klima er meget koligere end de ovrige oers 9 Den er opkaldt efter den sovjetiske videnskabsmand Otto Schmidt Klima RedigerSevernaja Zemljas klima er overvejende koldt og tort middeltemperaturen ligger pa 16 C og den arlige nedbor pa 420 mm Vejret er hovedsageligt overskyet og temperaturerne svinger normalt fra 29 C i februar til 0 5 C i juli Ogruppen er ofte udsat for store temperaturudsving nar kraftige storme dannet af nordatlantiske lavtryk rammer dem De medforer varme og mere nedbor Disse storme forekommer oftest i september og oktober og tilforer 30 af oernes samlede nedbor snefald i sommermanederne er dog heller ikke unormalt nar varmere luftmasser traekker ind fra Sibirien 10 Flora og fauna Rediger nbsp Purpur Stenbraek Saxifraga oppositifolia er en almindelig plante i Arktis Severnaja Zemlja er en polarorken og derfor er vegetationen sparsom og dertil straekker permafrosten sig til en dybde af mindst 50 m Plantevaeksten omfatter bl a arter af slaegterne Cerastium og Saxifraga desuden forekommer der flere forskellige arter af mos bl a Detrichum Dicranum Pogonatum Sanionia Bryum Orthothecium og Tortura samt laver sasom Cetraria Thamnolia Cornicularia Lecidea Ochrolechia og Parmelia 11 nbsp Severnaja Zemlja er den ostligste yngleplads for sokongen Alle Alle Der er blevet observeret 32 forskellige arter af fugle pa oerne heraf regnes 17 som ynglende 8 arter findes udbredt over hele ogruppen fem af dem er kolonibyggende havfugle Alle alle Rissa tridactyla Cepphus grylle Pagophila eburnea og Larus hyperboreus de tre ovrige er typer af tundrafugle Plectrophenax nivalis Calidris maritima og Branta bernicla 12 Det mest almindelige pattedyr pa oerne er lemmingen Dicrostonyx torquatus der findes pa alle tre hovedoer hvor den flere steder lever med en taethed pa omkring 500 individer per km polarraeven Alopex lagopus yngler ogsa pa oerne og i 1980 erne blev der observeret flere hundrede Andre pattedyr er ulve Canis lupus hermelin Mustela erminea og snehare Lepus timidus og rensdyr Rangifer tarandus 12 Referencer Rediger POSEIDON ARCTIC VOYAGES hentet 14 marts 2015 engelsk Oil of Russia magazine The Russian flag in the Arctic hentet 14 marts 2015 engelsk a b archive org Pearls of the Russian Arctic hentet 18 marts 2015 engelsk Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig a b archive org Silurian and Devonian strata on the Severnaya Zemlya and Sedov archipelagos Russia hentet 18 marts 2015 engelsk Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig a b c Webside ikke laengere tilgaengelig Wikipedia Artikler med dode eksterne henvisninger Webside ikke laengere tilgaengelig Kategori Artikler med dode links Arkiveret fra originalen 5 februar 2012 Hentet 4 marts 2008 b cite web b Konflikt mellem URL og wikilink hjaelp Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig archive org PRELIMINARY RESULTS OF BOTANICAL AND MICROBIOLOGICAL INVESTIGATIONS ON SEVERNAY A ZEMLY A 1995 hentet 18 marts 2015 engelsk a b Bird Observations in Severnaya Zemlya Siberia Arkiveret 10 august 2022 hos Wayback Machine hentet 14 marts 2015 engelsk Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Severnaja Zemlja Glacial and Environmental History of Severnaya Zemlya Siberian High Arctic During the Last gt 130 000 years Arkiveret 8 juni 2011 hos Wayback Machine Arctic photos of Severnaya Zemlya af olafur Ingolfsson hentet 14 marts 2015 engelsk Geology of the Severnaya Zemlya Archipelago and the North Kara Terrane in the Russian high Arctic Arkiveret 12 januar 2022 hos Wayback Machine On renaming of the islands Webside ikke laengere tilgaengelig Webside ikke laengere tilgaengelig Oceandots Severnaya Zemlya Arkiveret 30 maj 2020 hos Wayback MachineKoordinater 79 45 N 98 15 O 79 75 N 98 25 O 79 75 98 25 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Severnaja Zemlja amp oldid 11570311