www.wikidata.da-dk.nina.az

Ittoqqortoormiit vestgrønlandsk Illoqqortoormiut dansk Scoresbysund er en by i Østgrønland med 469 indbyggere 1 og er de

Ittoqqortoormiit

Ittoqqortoormiit (vestgrønlandsk: Illoqqortoormiut, dansk: Scoresbysund) er en by i Østgrønland med 469 indbyggere, og er dermed den tiendestørste by i Grønland Der hører under Sermersooq Kommune og er den anden af blot to byer på Grønlands østkyst, hvoraf den anden er Tasiilaq. Navnet betyder "stedet med de mange huse" og henviser til, at kirke, sygehus osv. er samlet her.

Scoresbysund
Ittoqqortoormiit

Ittoqqortoormiit
Overblik
Land  Grønland
Kommune Sermersooq
Landsdel Østgrønland
Postnr. 3980
Demografi
By 469 indb. (2010)
Andet
Tidszone UTC -1
Hjemmeside www.sermersooq.gl
Oversigtskort
Ittoqqortoormiit
Scoresbysunds beliggenhed i Grønland 70°29′7″N 21°58′0″V / 70.48528°N 21.96667°V / 70.48528; -21.96667Koordinater: 70°29′7″N 21°58′0″V / 70.48528°N 21.96667°V / 70.48528; -21.96667

Ittoqqortoormiit er en af Grønlands mest isolerede byer og kan kun nås via helikopter og med båd i en kort sommerperiode.

Byen ligger ved Scoresby Sund, verdens længste fjord.

Historie Rediger

Ittoqqortoormiit-området har været kendt i hundrede år. Ruiner, teltringe, fælder og kødgrave vidner om en tidligere tæt, eskimoisk befolkning. Scoresbysund er opkaldt efter den engelske hvalfanger William Scoresby, der som den første kortlagde området i 1822.

Ejnar Mikkelsen (1880-1971) kom til Scoresbysund som leder af Alabama-ekspeditionen i 1909-1912 sammen med maskinisten på Alabama Iver Iversen. Formålet med ekspeditionen var at finde Mylius-Erichsens og Peter Høeg Hagens dagbøger. De fandt ikke dagbøgerne, men en kort beretning fra Mylius-Erichsen i en varde. Da de kom tilbage var besætningen rejst væk, da skibet var blevet skruet ned af isen. De måtte derfor blive der i 2½ år, den tid der gik, før der igen kom mennesker til området. I deres ensomhed begyndte de at drømme om, at der stadig boede mennesker i de forladte ruiner efter de for længst forladte bosættelser. I samme årrække fremlagde Alfred Bertelsen, distriktslæge i Ummanaq, sin idé om, at overbefolkningsproblemet kunne løses ved at sprede befolkningen til områder med bedre fangstmuligheder. Samtidig udarbejdede den fhv. assistent i Grønlands Styrelse, Harald Olrik, i 1911 en detaljeret plan for spredning af befolkningen, med Scoresbysund som mål for udflytningen. Planerne blev fremlagt i Grønlands Styrelse, idet man så muligheder indenfor fiskeriet.

I 1916 blev Olriks plan trykt af det Grønlandske Selskab med et forord af foreningens bestyrelse, der anbefalede en gennemførelse af planen, idet man nævnte, at en grønlandsk/dansk bosættelse ville gøre det mere sandsynligt, at Danmark kunne opretholde suverænitet i området. Området havde i mange år haft en livlig trafik af norske fangstmænd, der også overvintrede i Nordøstgrønland. Denne fangst kunne i stedet gå til den danske koloni, og besøget af nordmænd ville så muligvis kunne mindskes.

I 1922 bekendtgjorde Norge for Danmark, at man ville placere en trådløs vejrstation – en telegrafstation i Myggebugten i et land, som nordmændene kaldte: "Eirik Raudes Land", i den nuværende Grønlands nationalpark. Danmark og Norge forsøgte længe at komme til enighed og endte med at vedtage Grønlands-overenskomsten af 1924: "Man er ikke blevet enige om suverænitetsspørgsmålet, men Norge har sikret sig retten til at fortsætte med at drive fangst, og Danmark har forbeholdt sig ret til at oprette en koloni ved Scoresbysund."

Nationalister i begge lande og også Ejnar Mikkelsen protesterede mod overenskomsten. Man mente, at de norske fangere opførte sig hensynsløst, og at der drives rovjagt.

Danskerne tøvede ikke med at ratificere og anlægge en koloni. I forbindelse med eftersøgningen af et godt sted til en koloni sendtes Østgrønlands Kompagnis skib M/S Teddy af sted, men det vendte ikke tilbage, og besætningen måtte redde sig til Ammassalik på isflager. Af denne grund måtte Østgrønlands Kompagni lukke, og økonomien i projektet hang i laser. Ejnar Mikkelsen og Scoresbysund-Komiteen stod imidlertid klar med et fuldt, privat finansieret projekt og det takkede man nu delvist ja til. Komiteen fik lov til i 1924 at rejse derop og gøre klar til at befolke området. Den skulle forestå bygning af huse og forsyningerne til tre år for 100 mennesker. Man fandt et egnet sted til bebyggelsen blandt andet ved at lade seks mand overvintre.

Minde over polarforskeren Jean-Baptiste Charcot og hans følgesvende, der døde, da deres skib "Pourquoi Pas ? IV" gik ned på havet den 16. sept. 1936 ud for Island.

I august 1925 blev 70 voksne og børn, konebåde, kajakker, fangstredskaber, husgeråd, telte og hunde fragtet med skibet "Gustav Holm" op til området og derefter overdraget gratis til staten. H. N. Andersen fra ØK stillede skibet til rådighed, og Ejnar Mikkelsen havde sørget for en frivillig besætning i nationens navn. Det var også et forsøg på at skabe bedre livsvilkår for befolkningen i Ammassalik (Tasiilaq) ved at lade en del deraf mere eller mindre frivilligt tilflytte et nyt og generelt bedre fangstområde. I alt flyttede 87 mennesker fra Ammassalik til kolonien Scoresbysund. Kolonibestyreren fra Ammassalik, Johan Petersen, skulle udvælge kolonisterne og være kolonibestyrer i Scoresbysund det første år.

Lige efter de havde slået sig ned, døde der fire af de nye beboere. Det var en dårlig start, men humøret i bygden var højt, da man fandt ud af, at fangsten var god. I perioden 1926-32 var den gennemsnitlige indtjening pr. fanger mere end fem gange højere i Scoresbysund sammenlignet med Ammassalik.

I 1932 blev der på Ejnar Mikkelsens initiativ, der på den tid var kolonibestyrer i Ammassalik, bygget hytter med en afstand på en dagsrejse på strækningen mellem Ammassalik og Ittoqqortoormiit. Under 2. verdenskrig var området en del af de amerikanske forsvarsanlæg i Grønland med kodenavnet Bluie East Three.

Byen var indtil 1. januar 2009 hovedby i den nedlagte Ittoqqortoormiit Kommune og er stadig hovedby i præstegældet, der dækker samme område som den tidligere kommune.

Erhverv Rediger

Narhvalstænder der fremvises i administrationen i Scoresbysund

De lokale fangere har i generationer ernæret sig ved hval- og isbjørnefangst og er også i nutiden en væsentlig kulturøkonomisk faktor i området. Fangstprodukter og biprodukter indgår direkte i fangerfamiliernes økonomi og i en udstrakt naturalieøkonomi. Indtægter opnås ved indhandling af hav- og landpattedyr, men indtægtsmulighederne er sæsonbestemte og svingende. Ittoqqortoormiit ligger tæt ved store forekomster af blandt andet rejer og hellefisk, men isen forhindrer muligheden for at udnytte disse ressourcer hele året. Fiskeriet er derfor ikke udviklet i kommunen. Turismen er i udvikling og får en voksende betydning.

Turisme Rediger

Området omkring Scorebysund er nu åbent for natur- og jagtturisme.

Der er muligheder for jagtture, bådture og fjeldvandreture med overnatning i telt.

Kirken blev indviet i 1929.

De bedste vandreområder er fjeldlandskabet i baglandet til lufthavnen Constable Pynt, langs kysten ved byen og omkring Uunarteq (Kap Tobin) og Itterajivit (Kap Hope) og fjeldene på halvøen nord for byen.

Ophold i byen og bygderne Uunarteq (Kap Tobin) og Itterajivit (Kap Hope) kan arrangeres.

Uden for byen er det bedst at medbringe en jagtriffel i tilfælde af, at man møder isbjørne. Jagtrifler kan lejes i Grønland, såfremt man har dansk jagttegn.

Rejsen til Ittoqqortoormiit er billigst med med fly via Reykjavik på Island, hvorfra man flyver til Constable Pynt. Herfra kommer man videre med helikopter eller båd til det sted, man ønsker at blive landsat.

Der er i gennemsnit 9 solskinstimer i døgnet inkl. midnatssolen i juli måned og middeltemperaturen + 6º og om natten omkring frysepunktet. I sol og stille vejr, som det ofte er, er 6º en behagelig temperatur. Nedbøren er ca. 24 mm i juli måned (Danmark: 66 mm).

Ittoqqortoormiit lokalområde grænser op til Grønlands Nationalpark, der er verdens største naturpark og dækker et areal på 972.000 km2.

Eksterne henvisninger Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Ittoqqortoormiit

Referencer Rediger

  1. "Grønlands Statistik". Hentet 22. juli 2010.
  2. ^ Søren Andreasen (2009) "Ejnar Mikkelsen og oprettelsen af kolonien Scoresbysund" (Webside ikke længere tilgængelig), Bachelorprojekt Institut for Kultur og Samfundshistorie Ilisimatusarfik
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ittoqqortoormiit vestgronlandsk Illoqqortoormiut dansk Scoresbysund er en by i Ostgronland med 469 indbyggere 1 og er dermed den tiendestorste by i Gronland Der horer under Sermersooq Kommune og er den anden af blot to byer pa Gronlands ostkyst hvoraf den anden er Tasiilaq Navnet betyder stedet med de mange huse og henviser til at kirke sygehus osv er samlet her ScoresbysundIttoqqortoormiitIttoqqortoormiitOverblikLand GronlandKommuneSermersooqLandsdelOstgronlandPostnr 3980DemografiBy469 indb 2010 AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww sermersooq glOversigtskortIttoqqortoormiitScoresbysunds beliggenhed i Gronland 70 29 7 N 21 58 0 V 70 48528 N 21 96667 V 70 48528 21 96667 Koordinater 70 29 7 N 21 58 0 V 70 48528 N 21 96667 V 70 48528 21 96667Ittoqqortoormiit er en af Gronlands mest isolerede byer og kan kun nas via helikopter og med bad i en kort sommerperiode Byen ligger ved Scoresby Sund verdens laengste fjord Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Erhverv 3 Turisme 4 Eksterne henvisninger 5 ReferencerHistorie RedigerIttoqqortoormiit omradet har vaeret kendt i hundrede ar Ruiner teltringe faelder og kodgrave vidner om en tidligere taet eskimoisk befolkning Scoresbysund er opkaldt efter den engelske hvalfanger William Scoresby der som den forste kortlagde omradet i 1822 Ejnar Mikkelsen 1880 1971 kom til Scoresbysund som leder af Alabama ekspeditionen i 1909 1912 sammen med maskinisten pa Alabama Iver Iversen Formalet med ekspeditionen var at finde Mylius Erichsens og Peter Hoeg Hagens dagboger De fandt ikke dagbogerne men en kort beretning fra Mylius Erichsen i en varde Da de kom tilbage var besaetningen rejst vaek da skibet var blevet skruet ned af isen De matte derfor blive der i 2 ar den tid der gik for der igen kom mennesker til omradet I deres ensomhed begyndte de at dromme om at der stadig boede mennesker i de forladte ruiner efter de for laengst forladte bosaettelser I samme arraekke fremlagde Alfred Bertelsen distriktslaege i Ummanaq sin ide om at overbefolkningsproblemet kunne loses ved at sprede befolkningen til omrader med bedre fangstmuligheder Samtidig udarbejdede den fhv assistent i Gronlands Styrelse Harald Olrik i 1911 en detaljeret plan for spredning af befolkningen med Scoresbysund som mal for udflytningen Planerne blev fremlagt i Gronlands Styrelse idet man sa muligheder indenfor fiskeriet I 1916 blev Olriks plan trykt af det Gronlandske Selskab med et forord af foreningens bestyrelse der anbefalede en gennemforelse af planen idet man naevnte at en gronlandsk dansk bosaettelse ville gore det mere sandsynligt at Danmark kunne opretholde suveraenitet i omradet Omradet havde i mange ar haft en livlig trafik af norske fangstmaend der ogsa overvintrede i Nordostgronland Denne fangst kunne i stedet ga til den danske koloni og besoget af nordmaend ville sa muligvis kunne mindskes I 1922 bekendtgjorde Norge for Danmark at man ville placere en tradlos vejrstation en telegrafstation i Myggebugten i et land som nordmaendene kaldte Eirik Raudes Land i den nuvaerende Gronlands nationalpark Danmark og Norge forsogte laenge at komme til enighed og endte med at vedtage Gronlands overenskomsten af 1924 Man er ikke blevet enige om suveraenitetssporgsmalet men Norge har sikret sig retten til at fortsaette med at drive fangst og Danmark har forbeholdt sig ret til at oprette en koloni ved Scoresbysund Nationalister i begge lande og ogsa Ejnar Mikkelsen protesterede mod overenskomsten Man mente at de norske fangere opforte sig hensynslost og at der drives rovjagt Danskerne tovede ikke med at ratificere og anlaegge en koloni I forbindelse med eftersogningen af et godt sted til en koloni sendtes Ostgronlands Kompagnis skib M S Teddy af sted men det vendte ikke tilbage og besaetningen matte redde sig til Ammassalik pa isflager Af denne grund matte Ostgronlands Kompagni lukke og okonomien i projektet hang i laser Ejnar Mikkelsen og Scoresbysund Komiteen stod imidlertid klar med et fuldt privat finansieret projekt og det takkede man nu delvist ja til Komiteen fik lov til i 1924 at rejse derop og gore klar til at befolke omradet Den skulle foresta bygning af huse og forsyningerne til tre ar for 100 mennesker Man fandt et egnet sted til bebyggelsen blandt andet ved at lade seks mand overvintre 2 nbsp Minde over polarforskeren Jean Baptiste Charcot og hans folgesvende der dode da deres skib Pourquoi Pas IV gik ned pa havet den 16 sept 1936 ud for Island I august 1925 blev 70 voksne og born konebade kajakker fangstredskaber husgerad telte og hunde fragtet med skibet Gustav Holm op til omradet og derefter overdraget gratis til staten H N Andersen fra OK stillede skibet til radighed og Ejnar Mikkelsen havde sorget for en frivillig besaetning i nationens navn Det var ogsa et forsog pa at skabe bedre livsvilkar for befolkningen i Ammassalik Tasiilaq ved at lade en del deraf mere eller mindre frivilligt tilflytte et nyt og generelt bedre fangstomrade I alt flyttede 87 mennesker fra Ammassalik til kolonien Scoresbysund Kolonibestyreren fra Ammassalik Johan Petersen skulle udvaelge kolonisterne og vaere kolonibestyrer i Scoresbysund det forste ar Lige efter de havde slaet sig ned dode der fire af de nye beboere Det var en darlig start men humoret i bygden var hojt da man fandt ud af at fangsten var god I perioden 1926 32 var den gennemsnitlige indtjening pr fanger mere end fem gange hojere i Scoresbysund sammenlignet med Ammassalik 2 I 1932 blev der pa Ejnar Mikkelsens initiativ der pa den tid var kolonibestyrer i Ammassalik bygget hytter med en afstand pa en dagsrejse pa straekningen mellem Ammassalik og Ittoqqortoormiit Under 2 verdenskrig var omradet en del af de amerikanske forsvarsanlaeg i Gronland med kodenavnet Bluie East Three Byen var indtil 1 januar 2009 hovedby i den nedlagte Ittoqqortoormiit Kommune og er stadig hovedby i praestegaeldet der daekker samme omrade som den tidligere kommune Erhverv Rediger nbsp Narhvalstaender der fremvises i administrationen i ScoresbysundDe lokale fangere har i generationer ernaeret sig ved hval og isbjornefangst og er ogsa i nutiden en vaesentlig kulturokonomisk faktor i omradet Fangstprodukter og biprodukter indgar direkte i fangerfamiliernes okonomi og i en udstrakt naturalieokonomi Indtaegter opnas ved indhandling af hav og landpattedyr men indtaegtsmulighederne er saesonbestemte og svingende Ittoqqortoormiit ligger taet ved store forekomster af blandt andet rejer og hellefisk men isen forhindrer muligheden for at udnytte disse ressourcer hele aret Fiskeriet er derfor ikke udviklet i kommunen Turismen er i udvikling og far en voksende betydning Turisme RedigerOmradet omkring Scorebysund er nu abent for natur og jagtturisme Der er muligheder for jagtture badture og fjeldvandreture med overnatning i telt nbsp Kirken blev indviet i 1929 De bedste vandreomrader er fjeldlandskabet i baglandet til lufthavnen Constable Pynt langs kysten ved byen og omkring Uunarteq Kap Tobin og Itterajivit Kap Hope og fjeldene pa halvoen nord for byen Ophold i byen og bygderne Uunarteq Kap Tobin og Itterajivit Kap Hope kan arrangeres Uden for byen er det bedst at medbringe en jagtriffel i tilfaelde af at man moder isbjorne Jagtrifler kan lejes i Gronland safremt man har dansk jagttegn Rejsen til Ittoqqortoormiit er billigst med med fly via Reykjavik pa Island hvorfra man flyver til Constable Pynt Herfra kommer man videre med helikopter eller bad til det sted man onsker at blive landsat Der er i gennemsnit 9 solskinstimer i dognet inkl midnatssolen i juli maned og middeltemperaturen 6º og om natten omkring frysepunktet I sol og stille vejr som det ofte er er 6º en behagelig temperatur Nedboren er ca 24 mm i juli maned Danmark 66 mm Ittoqqortoormiit lokalomrade graenser op til Gronlands Nationalpark der er verdens storste naturpark og daekker et areal pa 972 000 km2 Eksterne henvisninger RedigerEjnar Mikkelsen Scoresbysund komiteen igennem 50 ar Tidsskriftet Gronland 1975 Nr 1 s 134 137 Ejnar Mikkelsen Narhvaltanden fra Scoresbysund Tidsskriftet Gronland 1989 Nr 7 s 199 260 Jens Nielsen Spredte tanker om Scoresbysund ved nok et jubilaeum Tidsskriftet Gronland 1974 Nr 6 s 187 191 US installationer i Gronland under 2 verdenskrig GEUS Interaktivt kort med stednavne i Ostgronland Arkiveret 5 januar 2016 hos Wayback Machine nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til IttoqqortoormiitReferencer Rediger Gronlands Statistik Hentet 22 juli 2010 a b Soren Andreasen 2009 Ejnar Mikkelsen og oprettelsen af kolonien Scoresbysund Webside ikke laengere tilgaengelig Bachelorprojekt Institut for Kultur og Samfundshistorie Ilisimatusarfik Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ittoqqortoormiit amp oldid 11500433