www.wikidata.da-dk.nina.az

Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5 i 1671 og senere forandret og udvidet Storkorsets bry

Dannebrogordenen

Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.

Dannebrogordenen
Storkorsets bryststjerne, eksemplar fra 1850
Tildeles af
Orden fra
Motto Gud og Kongen
Statistikker
Etableret 12. oktober 1671

Ordensbåndet
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen.

Ordenens formelle grundlag er Frederik 6.s åbne brev fra 1808 suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra 1693 er endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der har passeret et ministerium. Siden 1951 har kvinder kunnet optages i ordenen.

Dannebrogordenen uddeles af regenten uden en ministers underskrift. Alle ordenstegn skal leveres tilbage, når bæreren dør.

Historie Rediger

Af Dannebrogordenens statutter fra 1. december 1693 fremgår det, at ordenen er en udmærkelse til dem, "som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig". Ordenen havde i perioden 1671 til 1808 kun én klasse og kaldtes ofte det hvide Baand. En "hvid ridder" skulle aflægge troskabsed til kongen. I begyndelsen kunne kun adelige og fyrstelige dekoreres, men i 1679 blev hierarkiet erstattet af en rangfølge, der var betinget af placering i enevældens embedsvælde og ikke af adelig herkomst. Alligevel var det dog reelt kun adelige, der fik ordenen, for samtidig fandtes indtil 1730 den såkaldte rangadel, hvor indehaveren af en titel i de tre øverste klasser "automatisk" blev adelig. Efter 1730 optræder dog blandt riddernes tal enkelte høje officerer, som ikke var adelige.

Frederik 6. ændrede ved sin tronbestigelse 1808 (kgl. åbent brev 28. juni) ordenen inspireret af Æreslegionen (oprettet af Napoleon 1802), således at den fik flere grader. Den kunne nu tildeles personer uden for embedsværket og "belønne sande Fortienster, hos hvem de end findes" uafhængigt af rang og stand. Kongen understregede, at ikke kun militær tapperhed, men også "Nidkiærhed hos Embedsmanden, Fremskridt i Videnskab og Kunster, nye og heldige Anlæg i Landets Agerbrug, Industrie og Handel" samt generelle "Opofrelser for Konge, Fædreland og Medborgere" kunne hædres.

Johan Bülow som hvid ridder og bærende Nordstjerneordenen. Portræt af Jens Juel på Frederiksborgmuseet

Den oprindelige troskabsed til monarken blev da afløst af en løfteformular om "paa Ære og Samvittighed at være fremdeles min Arve-Konge og Herre huld, tro og lydig". De eksisterende hvide riddere blev indplaceret som Storkors af Dannebrog i det nye gradsopdelte system.

Frederik 6. oprettede samtid Dannebrogordenens Hæderstegn (kgl. åbne breve af 28. januar 1809 og 18. januar 1812), der blev omdøbt i 1952, og som nu sjældent uddeles. Dannebrogsmændenes Hæderstegn er et sølvkors, der kan tildeles såvel bærere af Dannebrogordenen som ikke-dekorerede personer og personer uden for rangordenen.

Konsekvensen af reformen i 1808 var, at mange flere personer kunne dekoreres. Ridderne før 1808 udgjorde en ret begrænset skare, hvoraf hovedparten var adelige og kun ganske få var borgerlige (ofte adlede) embedsmænd.

Ved reskript af 21. februar 1842 sattes Storkommandør-klassen foran og over ordenens tre andre klasser, og der optoges nu kun fyrstelige personer som storkommandører.

Indtil 1861 (reskript af 2. oktober) fandtes der kun én kommandørgrad (Kommandørkorset). Begyndende i Frederik 7.s tid deltes kommandørklassen konsekvent i to grader, med og uden brystkors. I 1861 blev kommandørgrad delt i to grader ved tildeling til udlændinge, og under Christian 9. i 1864 (reskript af 21. marts) fulgte så en opdeling af kommandørgraden også gældende for danske modtagere.

Rekriptet af 1861 bestemte også, at Storkorset "af Reciprocitetshensyn til Udlandet" ikke herefter skulle tildeles udlændinge i diamanter, men at det kors, der af kommandørerne bæres om halsen, også skulle være dekoration for ridderne af Dannebrogsordenens 1. klasse eller Storkors og således bæres i skulderbåndet. Reskriptet af 1864 udstrakte også denne praksis til danske modtagere.

Siden 1951 (reskript af 10. oktober) kan både mænd og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen. Ved samme lejlighed blev ridderklassen opdelt (reskript af 21. marts 1952) i to grader. Betegnelsen Ridder af Dannebrog forkortes R. i Kraks Blå Bog, i dødsannoncer og undertiden på gravsten (se yderligere forkortelser nedenfor).

I 1924 foreslog statminister Thorvald Stauning en reduktion og langsigtet afskaffelse af ordensvæsenet, men den blev aldrig til virkelighed.

Storkommandører Rediger

Uddybende artikel: Storkommandører af Dannebrogordenen

Storkommandør-graden er forbeholdt fyrstelige personer og der har siden indstiftelsen af denne i 1808 været i alt 43 Storkommandører. Pr. 2023 er der seks Storkommandører:

Med Prins Henrik og H.M. Kong Konstantins død i hhv. 2018 og 2023 er der to storkommandørordner ledige. Det samlede antal storkommandører overstiger aldrig otte, da der kun er otte insignier til rådighed. Teoretisk er der ingen grænse for, hvor mange storkommandører der kan udnævnes.

Udformning Rediger

Ordensbåndet
Storkorsets bryststjerne, eksemplar fra 1850

Ordenen har tre klasser med seks grader:
1. klasse

  • Storkommandører af Dannebrog (forbeholdt fyrstelige personer, forkortes S.Kmd.)
  • Storkors (forkortes S.K. og S.K.i diam.)

2. klasse

3. klasse

Storkors-klassen giver ret til et våbenskjold ophængt i Frederiksborg Slotskirke. Det er foregået siden 1694. Fra 1961 er det kun undtagelsesvis, at udenlandske ridderes våben ophænges. Insignierne skal ved ordensindehaverens død leveres tilbage til Ordenskapitlet.

Dannebrogordenen har hvidt ordensbånd med røde kanter. Ordenstegnet består af et hvidemaljeret guld- eller sølvkors (ridder-klasserne) med en rød kant og en kongekrone over den regerende monarks monogram. Forsiden bærer indskriften: "Gud og Kongen" og Christian 5.s monogram.

Storkommandørkorset har 14 taffelsten i stedet for hvid emalje, og resten af forsiden er brillanteret; på bagsiden ses Valdemar 2.s, Christian 5.s og Frederik 6.s monogrammer og ordene "Gud og Kongen". Til storkorset hører en kæde af guld bestående af skiftevis Valdemar 2.s og Christian 5.s monogrammer imellem emaljerede dannebrogskors. Til storkommandørkorset og storkorset hører en bryststjerne, hvorpå der er et emaljeret kors med Valdemar 2.s monogram og ordene "Gud og Kongen". Stjernen til storkorset kan som en speciel udmærkelse tildeles med brillanter. Til kommandørkorset af 1. grad hører et brystkors svarende til korset på storkorsstjernen, men med brillanteret sølvbund i stedet for hvid emalje.

Storkommandørkorset og kommandørkorsene bæres om halsen, storkorset i skærf over højre skulder eller i kæden, ridderkorset af 1. grad og Dannebrogordenens Hæderstegn i bånd på brystet med roset og ridderkorset i bånd uden roset. Bortset fra storkorset bærer kvinder dekorationerne i sløjfe på brystet.

Højtidsdage Rediger

Detaljer af en "hvid ridders" ordensdragt, tegnet ca. 1750 af Marcus Tuscher. Kobberstiksamlingen.
Dannebrogordenens statutter, Zar Peter den Stores eksemplar.

Dannebrogordenens har fire højtidsdage, hvor ordenskæden bæres. De er 28. januar, Frederik 6.s fødselsdag, 15. april, Christian 5.s fødselsdag, den regerende monarks fødselsdag (16. april) samt 28. juni, angiveligt Valdemar 2.s fødselsdag.

Uddelingspraksis Rediger

Det er typisk ministeriernes departementschefer, der overvejer indstillingerne og sender dem videre til kabinetssekretæren. Når departementschefen og kabinetssekretæren er enige om at foreslå dekorering af en person, forelægges sagen af kabinetssekretæren for ordensherren.

Uddelingen af Dannebrogordenen følger et mere konservativt mønster end de øvrige europæiske monarkiers ordensvæsener. Ordenen favoriserer tilknytning til staten og uddeles primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. De kan forvente at få ordenen,[forklar yderligere] når de når et vist hierarkisk niveau i embedsværket eller Forsvarets værn, har siddet 10 år i Folketinget eller tilhører en bestemt rangklasse eller lønramme (typisk lønramme 37 i staten).

Tidligere modtog en del erhvervsfolk et ridderkors, mens det i dag er relativt få danskere inden for erhvervslivet, som tildeles ordenen. Kun få kulturpersonligheder modtager et ridderkors.

Indtil 1909 blev regeringens ministre automatisk udnævnt til Kommandører af Dannebrog, når de tiltrådte, lige som de indtil da også fik udleveret en uniform og kårde.

Rigsmarskal og topnazist Hermann Göring fik tildelt Storkorset af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter den 25. juli 1938. Göring fik dekorationen overrakt den 6. august 1938 af kammerherre Herluf Zahle. Ved kongelig resolution af 10. oktober 1946 blev Göring slettet af riddernes tal og hans våbenskjold nedtaget. Hvor skjoldet befinder sig i dag, vides ikke.

Politikere fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, SF - Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre afviser typisk at tage imod et tilbudt ridderkors, da deres partier ikke anerkender ordensvæsenet. Der er dog undtagelser, særligt blandt borgmestre: Bl.a. de socialdemokratiske borgmestre Steen Dahlstrøm, Henning Jensen, Jens Kramer Mikkelsen, Henrik Zimino og Karin Søjberg Holst har i de senere år modtaget ordenen.

I stedet tilbydes disse politikere ofte Fortjenstmedaljen, da den ikke forudsætter en troskabsed til monarken. Ikke kun politikere, men også musikeren Kim Larsen har sagt nej til et ridderkors (i 2006). Larsen udtalte i en pressemeddelelse:

Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset ... Det kunne ellers have været hyggelig at ryge en smøg med dronningen inde i privaten - hvis hun ellers må for personalet.

Samme år takkede også skuespilleren Jesper Christensen nej med begrundelsen:

Selve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn.

Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen samt tidligere finansminister Kristian Jensen har afslået at blive dekoreret.

I 2009 vakte det opsigt, at departementschef Michael Dithmer i Bendt Bendtsens ministertid havde bedt om at få dekoreret Palle Skov Jensen, ejeren af Jensens Bøfhus, med ridderkorset i 2007. Palle Skov Jensen er personlig ven af den tidligere minister. Meget få erhvervsfolk modtager et ridderkors, og først i 2008 fik Peter Straarup, tidligere direktør for Danske Bank med 20.000 ansatte, et ridderkors. Endnu færre restauratører er gennem tiden blevet indstillet til denne ære.

Fra 2006 til 2014 kunne man finde oplysninger om samtlige nulevende danskere og udlændinge dekoreret med Dannebrogordenen i Den Fællesoffentlige Adressedatabase.

Fra 13. juli 2018 kan samtlige nulevende danskere og udlændinge dekoreret med Dannebrogordenen efter 1947 slås op i den digitale database på kongehusets hjemmeside

Fratagelse af ordenen Rediger

Før 1808 blev kun to modtagere frataget ordenen: Peder Schumacher Griffenfeld (tildelt 12. oktober 1671, frataget 13. marts 1676) og Samuel Christoph von Plessen (tildelt 8. november 1693, frataget 1699).

Bærere kan fratages ordenen, hvis de bliver dømt for kriminalitet. Fx Peter Adler Alberti (1910), Erik Ninn-Hansen (1995), Peter Brixtofte (2008), Christian Kjær (2019) og Inger Støjberg (2021)

Efter Treårskrigen blev de officerer og embedsmænd i dansk tjeneste, som var gået over til fjenden og havde deltaget i det slesvig-holstenske oprør, frataget Dannebrogordenen, med mindre de havde fået amnesti af kongen.

Noter Rediger

  1. Robertson, Megan C. (16. december 2011). "Kingdom of Denmark: Order of the Dannebrog". Medals of the World. Hentet 28. december 2012.
  2. Lars Stevnsborg, Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2005, s. 118. ISBN 87-7838-911-9
  3. . Arkiveret fra originalen 6. juni 2014. Hentet 5. juni 2014.
  4. Inge Adriansen, Nationale symboler i det danske rige 1830-2000, København: Museum Tusculanums Forlag 2003, s. 114. ISBN 87-7289-794-5
  5. "Kim Larsen: Nej tak til ridderkors". Politiken. 24. november 2006. Hentet 14. april 2010.
  6. Politiken, 5. december 2006
  7. "Nu siger han ja tak til dronningen", Ekstrabladet.dk, 3. november 2010.
  8. Opslag i Borger.dk.
  9. Bendtsens jagtven fik ridderkors | Indland/Fyn | Fyens.dk
  10. Bendtsen indstillede ven til Ridderkors – DR
  11. Nyt fra kongehuset: Tjek hvem der har fået en medalje af dronningen - DR
  12. "Kongehuset - Modtagere af danske dekorationer".
  13. https://newsbreak.dk/a-historier/disse-personer-er-straffet-af-kongehuset/196380!/?image=0
  14. https://www.altinget.dk/navnenyt/tidligere-kommunalpolitiker-bliver-frataget-sine-kongelige-titler
  15. https://www.avisen.dk/christian-kjaer-taler-ud-om-krise-paa-tv_632049.aspx
  16. Ritzaus Bureau (17. december 2021), Støjberg returnerer orden til kongehuset efter fængselsdom, TV 2 Nyhederne, hentet 17. december 2021. https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-12-17-stojberg-returnerer-orden-til-kongehuset-efter-faengselsdom

Litteratur Rediger

  • Albert Fabritius (red.): Hvide Riddere. Riddere af Dannebrog-ordenen 1671-1808, København: Liber 1965 (særtryk af afsnit i: De kongelige danske ridderordener og medailler, bind 5, 1965.
  • Poul Ohm Hieronymussen og Jørgen Lundø: Europæiske ordner i farver, København: Politikens Forlag 1966.
  • Johannes Madsen: De Kgl. Danske Ridderordener: Personalhistorisk Festskrift udgivet i anledning af Hans Majestæt Kong Christian Den Niendes 40 aarige Regeringsjubilæum paa foranstaltning af H. F. Grandjean Oberstlieutenant, A. Christiansen 1903
  • Johan Daniel Timotheus Manthey: Ridderes Levnetsløb 1809-17 (upubliceret manuskript).
  • Poul Reitzel: Dannebrogs-Riddere: ("Hvide Riddere") og Storkors-Riddere af Dannebrog, 1949.
  • Lars Stevnsborg: Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2005. ISBN 87-7838-911-9
  • Christian Wohlfrom: Samling over Ridderne af Elefant- og Danebrogsorden 1660-1757, 1757.
  • Christian Wohlfrom: Kompendium over de i Live værende høje Herrer af Elefant- og Danebrogsordenen for 1762, 1762.

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5 i 1671 og senere forandret og udvidet DannebrogordenenStorkorsets bryststjerne eksemplar fra 1850Tildeles af Orden fraMottoGud og KongenStatistikkerEtableret12 oktober 1671 1 OrdensbandetVaben for Frederik 4 fra Riddersalen pa Rosenborg Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen Ordenens formelle grundlag er Frederik 6 s abne brev fra 1808 suppleret med senere reskripter Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra 1693 er endnu gaeldende Den regerende monark er ordensherre og udnaevnelser sker almindeligvis pa grundlag af indstillinger der har passeret et ministerium Siden 1951 har kvinder kunnet optages i ordenen Dannebrogordenen uddeles af regenten uden en ministers underskrift Alle ordenstegn skal leveres tilbage nar baereren dor Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Storkommandorer 2 Udformning 3 Hojtidsdage 4 Uddelingspraksis 5 Fratagelse af ordenen 6 Noter 7 Litteratur 8 Eksterne kilder henvisningerHistorie RedigerAf Dannebrogordenens statutter fra 1 december 1693 fremgar det at ordenen er en udmaerkelse til dem som ved Dyd tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berommelig Ordenen havde i perioden 1671 til 1808 kun en klasse og kaldtes ofte det hvide Baand En hvid ridder skulle aflaegge troskabsed til kongen I begyndelsen kunne kun adelige og fyrstelige dekoreres men i 1679 blev hierarkiet erstattet af en rangfolge der var betinget af placering i enevaeldens embedsvaelde og ikke af adelig herkomst Alligevel var det dog reelt kun adelige der fik ordenen for samtidig fandtes indtil 1730 den sakaldte rangadel hvor indehaveren af en titel i de tre overste klasser automatisk blev adelig Efter 1730 optraeder dog blandt riddernes tal enkelte hoje officerer som ikke var adelige Frederik 6 aendrede ved sin tronbestigelse 1808 kgl abent brev 28 juni ordenen inspireret af AEreslegionen oprettet af Napoleon 1802 saledes at den fik flere grader Den kunne nu tildeles personer uden for embedsvaerket og belonne sande Fortienster hos hvem de end findes uafhaengigt af rang og stand Kongen understregede at ikke kun militaer tapperhed men ogsa Nidkiaerhed hos Embedsmanden Fremskridt i Videnskab og Kunster nye og heldige Anlaeg i Landets Agerbrug Industrie og Handel samt generelle Opofrelser for Konge Faedreland og Medborgere kunne haedres nbsp Johan Bulow som hvid ridder og baerende Nordstjerneordenen Portraet af Jens Juel pa FrederiksborgmuseetDen oprindelige troskabsed til monarken blev da aflost af en lofteformular om paa AEre og Samvittighed at vaere fremdeles min Arve Konge og Herre huld tro og lydig De eksisterende hvide riddere blev indplaceret som Storkors af Dannebrog i det nye gradsopdelte system Frederik 6 oprettede samtid Dannebrogordenens Haederstegn kgl abne breve af 28 januar 1809 og 18 januar 1812 der blev omdobt i 1952 og som nu sjaeldent uddeles Dannebrogsmaendenes Haederstegn er et solvkors der kan tildeles savel baerere af Dannebrogordenen som ikke dekorerede personer og personer uden for rangordenen Konsekvensen af reformen i 1808 var at mange flere personer kunne dekoreres Ridderne for 1808 udgjorde en ret begraenset skare hvoraf hovedparten var adelige og kun ganske fa var borgerlige ofte adlede embedsmaend Ved reskript af 21 februar 1842 sattes Storkommandor klassen foran og over ordenens tre andre klasser og der optoges nu kun fyrstelige personer som storkommandorer Indtil 1861 reskript af 2 oktober fandtes der kun en kommandorgrad Kommandorkorset Begyndende i Frederik 7 s tid deltes kommandorklassen konsekvent i to grader med og uden brystkors 2 I 1861 blev kommandorgrad delt i to grader ved tildeling til udlaendinge og under Christian 9 i 1864 reskript af 21 marts fulgte sa en opdeling af kommandorgraden ogsa gaeldende for danske modtagere Rekriptet af 1861 bestemte ogsa at Storkorset af Reciprocitetshensyn til Udlandet ikke herefter skulle tildeles udlaendinge i diamanter men at det kors der af kommandorerne baeres om halsen ogsa skulle vaere dekoration for ridderne af Dannebrogsordenens 1 klasse eller Storkors og saledes baeres i skulderbandet Reskriptet af 1864 udstrakte ogsa denne praksis til danske modtagere Siden 1951 reskript af 10 oktober kan bade maend og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen Ved samme lejlighed blev ridderklassen opdelt reskript af 21 marts 1952 i to grader Betegnelsen Ridder af Dannebrog forkortes R i Kraks Bla Bog i dodsannoncer og undertiden pa gravsten se yderligere forkortelser nedenfor I 1924 foreslog statminister Thorvald Stauning en reduktion og langsigtet afskaffelse af ordensvaesenet men den blev aldrig til virkelighed Storkommandorer Rediger nbsp Uddybende artikel Storkommandorer af Dannebrogordenen Storkommandor graden er forbeholdt fyrstelige personer og der har siden indstiftelsen af denne i 1808 vaeret i alt 43 Storkommandorer Pr 2023 er der seks Storkommandorer Margrethe 2 anlagt som ordensherre 14 januar 1972 Carl 16 Gustaf af Sverige udnaevnt 10 april 1975 Harald 5 af Norge udnaevnt 28 oktober 1991 Prinsesse Benedikte udnaevnt 27 januar 1993 Kronprins Frederik udnaevnt 1 januar 2004 Prins Joachim udnaevnt 16 april 2004 Med Prins Henrik og H M Kong Konstantins dod i hhv 2018 og 2023 er der to storkommandorordner ledige Det samlede antal storkommandorer overstiger aldrig otte da der kun er otte insignier til radighed Teoretisk er der ingen graense for hvor mange storkommandorer der kan udnaevnes Udformning Rediger nbsp Ordensbandet nbsp Storkorsets bryststjerne eksemplar fra 1850Ordenen har tre klasser med seks grader 1 klasse Storkommandorer af Dannebrog forbeholdt fyrstelige personer forkortes S Kmd nbsp Storkors forkortes S K og S K i diam 2 klasse nbsp Kommandor af 1 grad af Dannebrog forkortes K 1 tidligere K nbsp Kommandor af Dannebrog tidligere benaevnt Kommandor af 2 grad forkortes K tidligere K 3 klasse nbsp Ridder af 1 grad af Dannebrog forkortes R 1 tidligere R nbsp Ridder af Dannebrog forkortes R Dannebrogordenens Haederstegn har selvstaendig status forkortes D Ht tidligere DM Storkors klassen giver ret til et vabenskjold ophaengt i Frederiksborg Slotskirke Det er foregaet siden 1694 Fra 1961 er det kun undtagelsesvis at udenlandske ridderes vaben ophaenges Insignierne skal ved ordensindehaverens dod leveres tilbage til Ordenskapitlet Dannebrogordenen har hvidt ordensband med rode kanter Ordenstegnet bestar af et hvidemaljeret guld eller solvkors ridder klasserne med en rod kant og en kongekrone over den regerende monarks monogram Forsiden baerer indskriften Gud og Kongen og Christian 5 s monogram Storkommandorkorset har 14 taffelsten i stedet for hvid emalje og resten af forsiden er brillanteret pa bagsiden ses Valdemar 2 s Christian 5 s og Frederik 6 s monogrammer og ordene Gud og Kongen Til storkorset horer en kaede af guld bestaende af skiftevis Valdemar 2 s og Christian 5 s monogrammer imellem emaljerede dannebrogskors Til storkommandorkorset og storkorset horer en bryststjerne hvorpa der er et emaljeret kors med Valdemar 2 s monogram og ordene Gud og Kongen Stjernen til storkorset kan som en speciel udmaerkelse tildeles med brillanter Til kommandorkorset af 1 grad horer et brystkors svarende til korset pa storkorsstjernen men med brillanteret solvbund i stedet for hvid emalje Storkommandorkorset og kommandorkorsene baeres om halsen storkorset i skaerf over hojre skulder eller i kaeden ridderkorset af 1 grad og Dannebrogordenens Haederstegn i band pa brystet med roset og ridderkorset i band uden roset Bortset fra storkorset baerer kvinder dekorationerne i slojfe pa brystet Hojtidsdage Rediger nbsp Detaljer af en hvid ridders ordensdragt tegnet ca 1750 af Marcus Tuscher Kobberstiksamlingen nbsp Dannebrogordenens statutter Zar Peter den Stores eksemplar Dannebrogordenens har fire hojtidsdage hvor ordenskaeden baeres De er 28 januar Frederik 6 s fodselsdag 15 april Christian 5 s fodselsdag den regerende monarks fodselsdag 16 april samt 28 juni angiveligt Valdemar 2 s fodselsdag Uddelingspraksis RedigerDet er typisk ministeriernes departementschefer der overvejer indstillingerne og sender dem videre til kabinetssekretaeren Nar departementschefen og kabinetssekretaeren er enige om at foresla dekorering af en person forelaegges sagen af kabinetssekretaeren for ordensherren Uddelingen af Dannebrogordenen folger et mere konservativt monster end de ovrige europaeiske monarkiers ordensvaesener Ordenen favoriserer tilknytning til staten og uddeles primaert til loyale officerer embedsmaend diplomater og politikere for tro tjeneste De kan forvente at fa ordenen forklar yderligere nar de nar et vist hierarkisk niveau i embedsvaerket eller Forsvarets vaern har siddet 10 ar i Folketinget eller tilhorer en bestemt rangklasse eller lonramme typisk lonramme 37 i staten 3 Tidligere modtog en del erhvervsfolk et ridderkors mens det i dag er relativt fa danskere inden for erhvervslivet som tildeles ordenen Kun fa kulturpersonligheder modtager et ridderkors Indtil 1909 blev regeringens ministre automatisk udnaevnt til Kommandorer af Dannebrog nar de tiltradte lige som de indtil da ogsa fik udleveret en uniform og karde 4 Rigsmarskal og topnazist Hermann Goring fik tildelt Storkorset af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter den 25 juli 1938 Goring fik dekorationen overrakt den 6 august 1938 af kammerherre Herluf Zahle Ved kongelig resolution af 10 oktober 1946 blev Goring slettet af riddernes tal og hans vabenskjold nedtaget Hvor skjoldet befinder sig i dag vides ikke Politikere fra Enhedslisten Socialdemokraterne SF Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre afviser typisk at tage imod et tilbudt ridderkors da deres partier ikke anerkender ordensvaesenet Der er dog undtagelser saerligt blandt borgmestre Bl a de socialdemokratiske borgmestre Steen Dahlstrom Henning Jensen Jens Kramer Mikkelsen Henrik Zimino og Karin Sojberg Holst har i de senere ar modtaget ordenen I stedet tilbydes disse politikere ofte Fortjenstmedaljen da den ikke forudsaetter en troskabsed til monarken Ikke kun politikere men ogsa musikeren Kim Larsen har sagt nej til et ridderkors i 2006 Larsen udtalte i en pressemeddelelse nbsp Da jeg ikke synes det sommer sig for en gammel gadedreng og popsanger at fore sig frem med kors og band og stjerner takker jeg paent nej til ridderkorset Det kunne ellers have vaeret hyggelig at ryge en smog med dronningen inde i privaten hvis hun ellers ma for personalet 5 nbsp Samme ar takkede ogsa skuespilleren Jesper Christensen nej med begrundelsen nbsp Selve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn 6 nbsp Ogsa tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen 7 samt tidligere finansminister Kristian Jensen har afslaet at blive dekoreret 8 I 2009 vakte det opsigt at departementschef Michael Dithmer i Bendt Bendtsens ministertid havde bedt om at fa dekoreret Palle Skov Jensen ejeren af Jensens Bofhus med ridderkorset i 2007 9 Palle Skov Jensen er personlig ven af den tidligere minister Meget fa erhvervsfolk modtager et ridderkors og forst i 2008 fik Peter Straarup tidligere direktor for Danske Bank med 20 000 ansatte et ridderkors Endnu faerre restauratorer er gennem tiden blevet indstillet til denne aere 10 Fra 2006 til 2014 kunne man finde oplysninger om samtlige nulevende danskere og udlaendinge dekoreret med Dannebrogordenen i Den Faellesoffentlige Adressedatabase Fra 13 juli 2018 11 kan samtlige nulevende danskere og udlaendinge dekoreret med Dannebrogordenen efter 1947 slas op i den digitale database pa kongehusets hjemmeside 12 Fratagelse af ordenen RedigerFor 1808 blev kun to modtagere frataget ordenen Peder Schumacher Griffenfeld tildelt 12 oktober 1671 frataget 13 marts 1676 og Samuel Christoph von Plessen tildelt 8 november 1693 frataget 1699 Baerere kan fratages ordenen hvis de bliver domt for kriminalitet 13 Fx Peter Adler Alberti 1910 Erik Ninn Hansen 1995 Peter Brixtofte 2008 Christian Kjaer 2019 14 15 og Inger Stojberg 2021 16 Efter Trearskrigen blev de officerer og embedsmaend i dansk tjeneste som var gaet over til fjenden og havde deltaget i det slesvig holstenske opror frataget Dannebrogordenen med mindre de havde faet amnesti af kongen Noter Rediger Robertson Megan C 16 december 2011 Kingdom of Denmark Order of the Dannebrog Medals of the World Hentet 28 december 2012 Lars Stevnsborg Kongeriget Danmarks ordener medaljer og haederstegn Kongeriget Islands ordener og medaljer Odense Syddansk Universitetsforlag 2005 s 118 ISBN 87 7838 911 9 Dannebrogordenen hos Forsvaret Arkiveret fra originalen 6 juni 2014 Hentet 5 juni 2014 Inge Adriansen Nationale symboler i det danske rige 1830 2000 Kobenhavn Museum Tusculanums Forlag 2003 s 114 ISBN 87 7289 794 5 Kim Larsen Nej tak til ridderkors Politiken 24 november 2006 Hentet 14 april 2010 Politiken 5 december 2006 Nu siger han ja tak til dronningen Ekstrabladet dk 3 november 2010 Opslag i Borger dk Bendtsens jagtven fik ridderkors Indland Fyn Fyens dk Bendtsen indstillede ven til Ridderkors DR Nyt fra kongehuset Tjek hvem der har faet en medalje af dronningen DR Kongehuset Modtagere af danske dekorationer https newsbreak dk a historier disse personer er straffet af kongehuset 196380 image 0 https www altinget dk navnenyt tidligere kommunalpolitiker bliver frataget sine kongelige titler https www avisen dk christian kjaer taler ud om krise paa tv 632049 aspx Ritzaus Bureau 17 december 2021 Stojberg returnerer orden til kongehuset efter faengselsdom TV 2 Nyhederne hentet 17 december 2021 https nyheder tv2 dk politik 2021 12 17 stojberg returnerer orden til kongehuset efter faengselsdomLitteratur RedigerAlbert Fabritius red Hvide Riddere Riddere af Dannebrog ordenen 1671 1808 Kobenhavn Liber 1965 saertryk af afsnit i De kongelige danske ridderordener og medailler bind 5 1965 Poul Ohm Hieronymussen og Jorgen Lundo Europaeiske ordner i farver Kobenhavn Politikens Forlag 1966 Johannes Madsen De Kgl Danske Ridderordener Personalhistorisk Festskrift udgivet i anledning af Hans Majestaet Kong Christian Den Niendes 40 aarige Regeringsjubilaeum paa foranstaltning af H F Grandjean Oberstlieutenant A Christiansen 1903 Johan Daniel Timotheus Manthey Ridderes Levnetslob 1809 17 upubliceret manuskript Poul Reitzel Dannebrogs Riddere Hvide Riddere og Storkors Riddere af Dannebrog 1949 Lars Stevnsborg Kongeriget Danmarks ordener medaljer og haederstegn Kongeriget Islands ordener og medaljer Odense Syddansk Universitetsforlag 2005 ISBN 87 7838 911 9 Christian Wohlfrom Samling over Ridderne af Elefant og Danebrogsorden 1660 1757 1757 Christian Wohlfrom Kompendium over de i Live vaerende hoje Herrer af Elefant og Danebrogsordenen for 1762 1762 Eksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dannebrogordenen Ordenshistorisk Selskab Billeder og beskrivelser relateret til ordenshistorie ordener Liste med de seneste modtagere af ridderkorset af Dannebrogordenen Arkiveret 5 september 2015 hos Wayback Machine Om Dannebrogsordenen i Forsvaret Arkiveret 6 juni 2014 hos Wayback Machine Database over Riddere af Dannebrog i tidsrummet 1883 1903 der var i live i 1903 digitalisering af Johannes Madsens vaerk naevnt ovenfor Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dannebrogordenen amp oldid 11544374