www.wikidata.da-dk.nina.az

Kystredningsstation En redningsstation eller en kystredningsstation er en bygning med udstyr til redningsaktioner dvs SA

Kystredningsstation

En redningsstation eller en kystredningsstation er en bygning med udstyr til redningsaktioner (dvs. SAR-operationer) så som redningsbåde og andet redningsudstyr. Karakteristisk for stationerne er den grønne port med påmalede Dannebrogsflag over kors, dette bomærke stammer fra 1882, hvor Christian 9. deltog i en øvelse med redningsbåd ved Klitmøller og derefter gav han redningsvæsenet lov til at føre splitflag.

En typisk port på en redningsstation (Nymindegab Redningsstation, nu museum).

Historie Rediger

Et dansk kystredningsvæsen blev oprettet på initiativ af daværende sandflugtskommissær Claudi, der havde oplevet, at menneskeliv var gået tabt på grund af manglende hjælpemidler for redningsarbejde. Han rejste til England og studerede Royal national Life Board Institution, der var oprettet i 1824, og efterfølgende fik han "Foreningen for Søfartens Fremme" og Frimurerlogen til at medvirke ved gennemførelsen. I første omgang blev der udstationeret redningsbåde ved henholdsvis Agger-kanalen og Harboøre samt opsat et raketapparat ved Klitmøller, efter engelsk forbillede. I 1849 nedsatte Indenrigsministeriet en kommission, som også Claudi blev medlem af, til at fremkomme med forslag til, hvordan et samlet redningsvæsen kunne indrettes. I 1850—51 blev for første gang afsat penge på finansloven til redningsvæsen, og ved Lov af 26. marts 1852 blev fastlagt de juridiske rammer for et dansk redningsvæsen.

1851 Rediger

Ved udgangen af 1851 var der oprettet 22 redningsstationer mellem Skagen og Blåvand, alle med raketapparater og de 14 af dem med synkefri redningsbåde. Det skete på baggrund af en redningsaktion 12.-13. april 1847, hvor det engelske barkskib "Vertumnus" strandede ved Harboøre strand. Her blev fire mænd reddet, mens 13 omkom. De ville kunne være reddet, hvis man havde rådet over tidssvarende redningsudstyr. Strandingen gav stødet til etablering af en organiseret søredningstjeneste i Danmark. Primus motor var kammerråd Christopher Berent Claudi, der selv deltog i redningsaktionen idet han boede på en gård i nærheden. 1. oktober nedsattes en kommission bestående af kaptajn i artilleriet, Lundbye, (måske C.C. Lundbye) kaptajnløjtnant fra marinen, Ipsen, og Claudi. De foretog undersøgelser fra Vestkysten og skydeøvelser med raketter ved allerede etablerede raketstationer. Ved udgangen af 1851 var der oprettet 21 stationer på den jyske vestkyst. Det var Flyvholm, Tuskjær, Skagen, Kandestederne, Nørre Tornby, Lønstrup, Løkken, Blokhus, Slettestrand, Lild Strand, Hanstholm, Klitmøller, Nørre Vorupør, Vesteragger, Thyborøn, Vedersø, Sønderlyngvig, Bjerregård, Hennegård og Blåvand.

Den 26. marts 1852 blev "Lov angaaende Redningsvæsenet på de danske Kyster" vedtaget, og redningsvæsenet i Danmark var dermed formelt en realitet.

1925 Rediger

Af redningsstationer fandtes der i 1925 63, heraf var 35 båd- og raketstationer (33 i Jylland med tilhørende øer og 2 på Bornholm), 13 bådstationer (12 i Jylland med tilhørende øer og 1 på Møn), samt 15 raketstationer (8 i Jylland, 4 på Bornholm, 1 på Christiansø, 1 på Møn og 1 på Sjælland). Endvidere fandtes der i Jylland 10 bistationer med redningsbåde, der betjentes fra en nærliggende hovedstation.

Materiellet bestod af redningsbåde og raketapparater. Der fandtes i alt 53 almindelige redningsbåde, af hvilke 41 var stationerede på Jyllands kyster, samt 11 motorredningsbåde, der hovedsagelig havde station i havnene. Materiellet opbevaredes i særligt dertil byggede huse nær stranden.

Redningsvæsenet havde sit eget telefonnet, der satte ledelsen, opsynsmændene, vagtfolkene med flere i telefonisk forbindelse med hinanden. Der var i alt 185 telefonstationer i Jylland, hvoraf 64 var alarmeringsstationer, fordelt langs Jyllands vestkyst, og 34 stationer ved det bornholmske redningsvæsen. For at lette transporten til strandingsstedet af det tunge materiel, der foregik på svære transportvogne, forspændt med flere spand heste, var der anlagt veje fra husene langs stranden i læ af klitterne, hvor sådanne fandtes. For at kunne opdage strandingerne i tide, holdtes der vagt om natten og i usigtbart vejr om dagen langs stranden, dels af strandfogeden og dels af redningsvæsenets mandskab. Blev der observeret et skib i fare for stranding eller et strandet skib, tilkaldtes redningsapparaterne gennem alarmtelefonstationerne. Redningsvæsenets årlige budget var på 800.000 kr. (ca. 20,6 mio. i 2009-kroner). Der blev mellem 1852 og 1925 reddet ca. 10.500 menneskeliv.

I dag Rediger

Der er i dag 21 redningsstationer placeret over hele landet. Sker ulykken i nærheden af en redningsstation, vil JRCC, der har ansvaret for søredning i Danmark, ofte vurdere, at den lokale redningsstation kan yde den hurtigste hjælp.

Fredning Rediger

En typisk redningsstation fra før 1900, Nymindegab redningsstation.

I dag er flere af de ældre redningsstationer omdannet til museer, eksempelvis Nymindegab og Haurvig Redningsstation, og en er endda ombygget til en kirke, Thorsminde Kirke.

10 redningsstationer er fredede. De ældste fra før 1900 er bygget efter samme model: Lave bådhuse ca. 6 m × 12 m røde teglstensbygninger med hvidkalkede stræbepiller og skifertag. Raketbygningerne er af samme materialer, men mindre. Fredede redningsstationer fra før 1900 er Haurvig fra 1887, med raketapparathus fra 1882, Nymindegab fra 1892, Rindby fra 1888, Sønderho fra 1887 og Rømø Kirkeby fra 1887. Fredede redningsstationer fra 1900 og frem til 2. verdenskrig er større og mere forskelligartede: Slettestrand fra 1936, Stenbjerg fra 1931, Flyvholm fra 1934, Tuskær fra 1934 og Mandø fra 1912.

Udstyr Rediger

Af redningsstationens udstyr er de vigtigste raketapparatet og redningsbådene.

Raketapparat Rediger

Raketapparatet anvendes fra kyster, hvor der er så dybt vand, at strandingerne foregår helt inde ved kysten. Ved hjælp af en raket skydes en tynd line ud over det strandede skib, hvorved der opnås forbindelse mellem land og skibet. Til raketapparatet hører raketstativet, raketlinen og raketten med påsat raketstok. raketstativet er trebenet med to korte ben på forsiden og et langt ben på bagsiden, hvilket tillige tjener til leje for raketstokken samt til at give apparatet en passende elevation, afhængig af vindforhold, afstanden til skibet, kystens højde med mere. Elevationen måles ved et på stativet anbragt pendul. Raketlinen er en tynd (36 mm) manilaline, der ligger omhyggelig opskudt i linekassen, så den kan løbe ud uden at komme i uorden. Dette opnås på følgende måde: Kassen har dobbelt bund, fra den nederste stikker en del pinde op gennem huller i den øverste. Linen snos rundt om pindene, og når den skal udskydes, borttages den nederste bund med pindene. Raketten, der kan være enkelt, dobbelt eller tredobbelt, består af et stålhylster med ca. 2 kg sats pr enkelt raket. Ved de dobbelte er hylstret gjort længere, og satsen er adskilt ved en jernskive på en sådan måde, at der først går ild i den øvre, når den nedre er udbrændt. På raketten anbringes raketstokken, efter at raketlinen er vist gennem et hul i stokkens nederste ende og fastgjort ved raketten. Den tændes ved en tænder eller lunte. Rækkevidden er henholdsvis 280, 330 og 500 m. Når raketten er udskudt, og raketlinen faldet over skibet, træder det egentlig redningsapparat i virksomhed. Ved hjælp af raketlinen hales en blok, hvori en ind- og udhalerløber er skåret, om bord, og blokken fastgøres på et sikkert sted så højt på skibet eller på masterne, som omstændighederne tillader og fordrer det herefter kastes raketlinen los, og ved hjælp af udhalerlinen hales fra land en trosse ud til skibet, hvis tamp fastgøres ca. 1/2 m under blokken. På trossen vandrer redningsstolen, i hvilken de skibbrudne en ad gangen hales til land ved hjælp af ud- og indhalerlinen. betjeningen af raketapparatet fordrer megen øvelse og erfaring af betjeningsmandskabet, og skibsbesætningen må nøje følge anvisningerne til brugen af apparatet, der skal findes opslået i ethvert søgående skib.

Redningsbåd Rediger

Uddybende artikel: Redningsbåd

Indtil 1914 anvendte man 10 årers robåde. Robådene var skynkefrie idet de var forsynet med lufttætte kasser og selvlænsende. Bådene blev trukket af flere spand heste fra redningsstationen til kysten hvor båden skulle sættes i vandet.

MRB 35 i Thorsminde Havn

De første motorbåde blev taget i brug i Skagen, 1914, Klitmøller, 1916, og Nørre Vorupør, 1920. I 1965 udviklede redningsvæsnet og redningsmændene en ny type redningsbåd til anvendelse ved vestkysten og i Skagerrak. Disse både blev af en type der selv vendte sig på ret køl hvis de væltede – den første båd, MRB 34, lå i Hvide Sande og MRB 35 i Thyborøn.

Galleri Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

Litteratur Rediger

  • Robert Svalgaard: Redningsvæsenet – 125 år, 1977, ISBN 87-980556-0-7
  • Arne Baltesen: Kystredningsstation Nørre Vorupør gennem 130 år, 1982
  • Alan Hjorth Rasmussen; 'Grete Tuxen Andersen: Døgnet rundt – året rundt : Esbjerg Redningsstation 1907-2007, 2007

Referencer Rediger

  1. ^ Redningsstationer og sømærker ved den jyske veskyst, folder udgivet af Skov- og Naturstyrelse
  2. Arne Baltesen: Kystredningsstation Nørre Vorupør gennem 130 år, 1982, side 12
  3. Redningsvæsenet – 125 år, side 14
  4. Kystredningsstation Nørre Vorupør, side 14
  5. 996 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest)
  6. . Arkiveret fra originalen 13. september 2010. Hentet 20. september 2010.
  7. ribewiki.dk - Kirkeby Redningsstation og Rømøs gamle redningsstation på Wikimedia Commons

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En redningsstation eller en kystredningsstation er en bygning med udstyr til redningsaktioner dvs SAR operationer sa som redningsbade og andet redningsudstyr Karakteristisk for stationerne er den gronne port med pamalede Dannebrogsflag over kors dette bomaerke stammer fra 1882 hvor Christian 9 deltog i en ovelse med redningsbad ved Klitmoller og derefter gav han redningsvaesenet lov til at fore splitflag 1 En typisk port pa en redningsstation Nymindegab Redningsstation nu museum Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 1851 1 2 1925 1 3 I dag 2 Fredning 3 Udstyr 3 1 Raketapparat 3 2 Redningsbad 4 Galleri 5 Eksterne henvisninger 5 1 Litteratur 6 Referencer 7 Se ogsaHistorie RedigerEt dansk kystredningsvaesen blev oprettet pa initiativ af davaerende sandflugtskommissaer Claudi der havde oplevet at menneskeliv var gaet tabt pa grund af manglende hjaelpemidler for redningsarbejde Han rejste til England og studerede Royal national Life Board Institution der var oprettet i 1824 og efterfolgende fik han Foreningen for Sofartens Fremme og Frimurerlogen til at medvirke ved gennemforelsen I forste omgang blev der udstationeret redningsbade ved henholdsvis Agger kanalen og Harboore samt opsat et raketapparat ved Klitmoller efter engelsk forbillede I 1849 nedsatte Indenrigsministeriet en kommission som ogsa Claudi blev medlem af til at fremkomme med forslag til hvordan et samlet redningsvaesen kunne indrettes I 1850 51 blev for forste gang afsat penge pa finansloven til redningsvaesen og ved Lov af 26 marts 1852 blev fastlagt de juridiske rammer for et dansk redningsvaesen 1851 Rediger Ved udgangen af 1851 var der oprettet 22 redningsstationer mellem Skagen og Blavand alle med raketapparater og de 14 af dem med synkefri redningsbade Det skete pa baggrund af en redningsaktion 12 13 april 1847 hvor det engelske barkskib Vertumnus strandede ved Harboore strand Her blev fire maend reddet mens 13 omkom De ville kunne vaere reddet hvis man havde radet over tidssvarende redningsudstyr Strandingen gav stodet til etablering af en organiseret soredningstjeneste i Danmark Primus motor var kammerrad Christopher Berent Claudi der selv deltog i redningsaktionen idet han boede pa en gard i naerheden 2 1 oktober nedsattes en kommission bestaende af kaptajn i artilleriet Lundbye maske C C Lundbye kaptajnlojtnant fra marinen Ipsen og Claudi De foretog undersogelser fra Vestkysten og skydeovelser med raketter ved allerede etablerede raketstationer 3 Ved udgangen af 1851 var der oprettet 21 stationer pa den jyske vestkyst Det var Flyvholm Tuskjaer Skagen Kandestederne Norre Tornby Lonstrup Lokken Blokhus Slettestrand Lild Strand Hanstholm Klitmoller Norre Vorupor Vesteragger Thyboron Vederso Sonderlyngvig Bjerregard Hennegard og Blavand 4 Den 26 marts 1852 blev Lov angaaende Redningsvaesenet pa de danske Kyster vedtaget og redningsvaesenet i Danmark var dermed formelt en realitet 1925 Rediger Af redningsstationer fandtes der i 1925 63 heraf var 35 bad og raketstationer 33 i Jylland med tilhorende oer og 2 pa Bornholm 13 badstationer 12 i Jylland med tilhorende oer og 1 pa Mon samt 15 raketstationer 8 i Jylland 4 pa Bornholm 1 pa Christianso 1 pa Mon og 1 pa Sjaelland Endvidere fandtes der i Jylland 10 bistationer med redningsbade der betjentes fra en naerliggende hovedstation Materiellet bestod af redningsbade og raketapparater Der fandtes i alt 53 almindelige redningsbade af hvilke 41 var stationerede pa Jyllands kyster samt 11 motorredningsbade der hovedsagelig havde station i havnene Materiellet opbevaredes i saerligt dertil byggede huse naer stranden Redningsvaesenet havde sit eget telefonnet der satte ledelsen opsynsmaendene vagtfolkene med flere i telefonisk forbindelse med hinanden Der var i alt 185 telefonstationer i Jylland hvoraf 64 var alarmeringsstationer fordelt langs Jyllands vestkyst og 34 stationer ved det bornholmske redningsvaesen For at lette transporten til strandingsstedet af det tunge materiel der foregik pa svaere transportvogne forspaendt med flere spand heste var der anlagt veje fra husene langs stranden i lae af klitterne hvor sadanne fandtes For at kunne opdage strandingerne i tide holdtes der vagt om natten og i usigtbart vejr om dagen langs stranden dels af strandfogeden og dels af redningsvaesenets mandskab Blev der observeret et skib i fare for stranding eller et strandet skib tilkaldtes redningsapparaterne gennem alarmtelefonstationerne Redningsvaesenets arlige budget var pa 800 000 kr ca 20 6 mio i 2009 kroner Der blev mellem 1852 og 1925 reddet ca 10 500 menneskeliv 5 I dag Rediger Der er i dag 21 redningsstationer placeret over hele landet Sker ulykken i naerheden af en redningsstation vil JRCC der har ansvaret for soredning i Danmark ofte vurdere at den lokale redningsstation kan yde den hurtigste hjaelp 6 Fredning Rediger nbsp En typisk redningsstation fra for 1900 Nymindegab redningsstation I dag er flere af de aeldre redningsstationer omdannet til museer eksempelvis Nymindegab og Haurvig Redningsstation og en er endda ombygget til en kirke Thorsminde Kirke 10 redningsstationer er fredede De aeldste fra for 1900 er bygget efter samme model Lave badhuse ca 6 m 12 m rode teglstensbygninger med hvidkalkede straebepiller og skifertag Raketbygningerne er af samme materialer men mindre Fredede redningsstationer fra for 1900 er Haurvig fra 1887 med raketapparathus fra 1882 Nymindegab fra 1892 Rindby fra 1888 Sonderho fra 1887 og Romo Kirkeby fra 1887 7 Fredede redningsstationer fra 1900 og frem til 2 verdenskrig er storre og mere forskelligartede Slettestrand fra 1936 Stenbjerg fra 1931 Flyvholm fra 1934 Tuskaer fra 1934 og Mando fra 1912 1 Udstyr RedigerAf redningsstationens udstyr er de vigtigste raketapparatet og redningsbadene Raketapparat Rediger Raketapparatet anvendes fra kyster hvor der er sa dybt vand at strandingerne foregar helt inde ved kysten Ved hjaelp af en raket skydes en tynd line ud over det strandede skib hvorved der opnas forbindelse mellem land og skibet Til raketapparatet horer raketstativet raketlinen og raketten med pasat raketstok raketstativet er trebenet med to korte ben pa forsiden og et langt ben pa bagsiden hvilket tillige tjener til leje for raketstokken samt til at give apparatet en passende elevation afhaengig af vindforhold afstanden til skibet kystens hojde med mere Elevationen males ved et pa stativet anbragt pendul Raketlinen er en tynd 36 mm manilaline der ligger omhyggelig opskudt i linekassen sa den kan lobe ud uden at komme i uorden Dette opnas pa folgende made Kassen har dobbelt bund fra den nederste stikker en del pinde op gennem huller i den overste Linen snos rundt om pindene og nar den skal udskydes borttages den nederste bund med pindene Raketten der kan vaere enkelt dobbelt eller tredobbelt bestar af et stalhylster med ca 2 kg sats pr enkelt raket Ved de dobbelte er hylstret gjort laengere og satsen er adskilt ved en jernskive pa en sadan made at der forst gar ild i den ovre nar den nedre er udbraendt Pa raketten anbringes raketstokken efter at raketlinen er vist gennem et hul i stokkens nederste ende og fastgjort ved raketten Den taendes ved en taender eller lunte Raekkevidden er henholdsvis 280 330 og 500 m Nar raketten er udskudt og raketlinen faldet over skibet traeder det egentlig redningsapparat i virksomhed Ved hjaelp af raketlinen hales en blok hvori en ind og udhalerlober er skaret om bord og blokken fastgores pa et sikkert sted sa hojt pa skibet eller pa masterne som omstaendighederne tillader og fordrer det herefter kastes raketlinen los og ved hjaelp af udhalerlinen hales fra land en trosse ud til skibet hvis tamp fastgores ca 1 2 m under blokken Pa trossen vandrer redningsstolen i hvilken de skibbrudne en ad gangen hales til land ved hjaelp af ud og indhalerlinen betjeningen af raketapparatet fordrer megen ovelse og erfaring af betjeningsmandskabet og skibsbesaetningen ma noje folge anvisningerne til brugen af apparatet der skal findes opslaet i ethvert sogaende skib Redningsbad Rediger nbsp Uddybende artikel Redningsbad Indtil 1914 anvendte man 10 arers robade Robadene var skynkefrie idet de var forsynet med lufttaette kasser og selvlaensende Badene blev trukket af flere spand heste fra redningsstationen til kysten hvor baden skulle saettes i vandet nbsp MRB 35 i Thorsminde HavnDe forste motorbade blev taget i brug i Skagen 1914 Klitmoller 1916 og Norre Vorupor 1920 I 1965 udviklede redningsvaesnet og redningsmaendene en ny type redningsbad til anvendelse ved vestkysten og i Skagerrak Disse bade blev af en type der selv vendte sig pa ret kol hvis de vaeltede den forste bad MRB 34 la i Hvide Sande og MRB 35 i Thyboron Galleri Rediger nbsp Nymindegab Redningsstation nu museum nbsp Nymindegab Redningsstation med delvis aben port nbsp Haurvig Redningsstation nu museum byningen til venstre er badhus det gronne hus i midten er alarmcentral og bygningen til hojre er til opbevaring af raketapperater nbsp Redningsbad i Hvide Sande Emile Robin nbsp Redningsstation Thorsminde set fra landsiden bag porten er et udrykningskoretoj med raketapperater nbsp Redningsstation Thorsminde set fra vandsiden bag porten er en hurtiggaende redningsbad nbsp Redningsstation Thorsminde horer under Farvandsvaesenet nbsp Thorsminde Kirke er en ombygget redningsstation nbsp Redningsstation Faltring nbsp Redningsstation FaltringEksterne henvisninger RedigerOm kystredning Arkiveret 13 september 2010 hos Wayback Machine hos Farvandsvaesenet Historien om Vestkyst redningsstation Redningsstationer og somaerker ved den jyske vestkyst Udarbejdet af Elisabeth Buchwald Udgivet af Bygningsfredningskontoret Skov og Naturstyrelsen juni 1997 2 sidet A3 folder Folderens omslag Folderens tekstdelenLitteratur Rediger Robert Svalgaard Redningsvaesenet 125 ar 1977 ISBN 87 980556 0 7 Arne Baltesen Kystredningsstation Norre Vorupor gennem 130 ar 1982 Alan Hjorth Rasmussen Grete Tuxen Andersen Dognet rundt aret rundt Esbjerg Redningsstation 1907 2007 2007Referencer Rediger a b Redningsstationer og somaerker ved den jyske veskyst folder udgivet af Skov og Naturstyrelse Arne Baltesen Kystredningsstation Norre Vorupor gennem 130 ar 1982 side 12 Redningsvaesenet 125 ar side 14 Kystredningsstation Norre Vorupor side 14 996 Salmonsens konversationsleksikon Anden Udgave Bind XIX Perlit Rendehest Kystredning Arkiveret fra originalen 13 september 2010 Hentet 20 september 2010 ribewiki dk Kirkeby Redningsstation og Romos gamle redningsstation pa Wikimedia CommonsSe ogsa Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kystredningsstationer i Danmark Kystredningstjenesten Eskadrille 722 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kystredningsstation amp oldid 11319540