www.wikidata.da-dk.nina.az

Rødgran Picea abies er et op til 40 meter højt træ der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund

Rødgran

Rødgran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.

Rødgran
Rødgran (Picea abies) i Norge.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Klasse Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden Pinales (Gran-ordenen)
Familie Pinaceae (Gran-familien)
Slægt Picea (Gran-slægten)
Art P. abies
Videnskabeligt artsnavn
Picea abies
(L.) H. Karst.
Kort
Udbredelsen af P. abies i Europa.
Grøn: oprindelig udbredelse.
Orange: introduceret.
Kryds og trekanter: isoleret population.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse Rediger

En illustration af Rødgran fra 1885, visende kogler og nåle.

Rødgran er et stedsegrønt nåletræ med en opret, kegleformet vækst. Hovedgrenene sidder vinkelret udspærret i kranse. Barken er først rødbrun og furet. Senere bliver den næsten kobberfarvet med tynde, afflagende skæl. Gamle grene og stammer får efterhånden en grå, opsprækkende bark med små, afrundede plader. Knopperne er mørkebrune og ægformede med tydelig spids.

Nålene sidder på korte stilke og er rettet opad eller udad fra undersiden af skuddet. På oversiden vokser de derimod fremad. Nålene er stive og stikkende, firkantede i tværsnit og ensfarvet græsgrønne på alle sider. De hanlige sporofyller sidder i kogleformede stande, som først er røde og senere gule. De hunlige kogler optræder også i stande, som mest findes i toppen af træet. De er først oprette og mørkerøde, så grønne og hængende og til slut rødbrune og slanke. Frøene har vinger.

Rodnettet er fladt og består af højtliggende hoved- og siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 40 x 20 m (50 x 25 cm/år).

I det sydøstlige Europa kan træet blive over 50 m højt og er dermed en af de højeste naturligt-forekommende træarter i Europa.

Hjemsted Rediger

Indikatorværdier
Rødgran
L = 5 T = 3 K = 6 F = x R = x N = x
Enkeltstående rødgran
Tømmer af rødgran

Rødgran var oprindelig udbredt i det nordlige, østlige og centrale Europa. Desuden var der bestande i Sydeuropas bjergegne. Arten er meget hårdfør og tåler både streng kulde og nogen udtørring. Den konkurrerer bedst på sur eller let sur jord, men trives på alle jordtyper.

I de østrigske alper findes arten i skovsamfund, domineret af almindelig ædelgran og på mange forskellige jordtyper sammen med bl.a. majblomst, alm. røn, alm. ædelgran, hvid-el, mose-bunke og skovsyre.

Rødgran er indført til Vesteuropa og Danmark, men er nu forvildet utallige steder og optræder i dag som naturaliseret art. Rødgran er det mest almindelige skovtræ i Danmark, og arten er et af de almindeligste juletræer i Danmark, kun overgået af Nordmannsgranen. Rødgran dyrkes i dag til mange forskellige formål, bl.a.

Anvendelse Rediger

Skovbruget Rediger

Rødgran har været populært i skovbrugt og er stadig meget udbredt. Mange rødgransplantager er præget af meget tæt beplantning, men den meget intensive dyrkning har vist sig at have en række negative sider:

  • Tætplantet granskov er mørk og uden meget anden vegetation, og således uden nogen videre rekreativ værdi
  • I Tætplantet granskov spreder Rodfordærversvampen (Heterobasidion annosum) sig nemmere
  • Rødgranen, specielt når den er angrebet af rodfordærver, er mindre stormfast end man havde håbet og der er stormfældet meget store områder med Rødgran, dette gælder også sitkagran.

Haver og parker Rediger

Rødgranen er et taknemmeligt og nemt træ at dyrke i haven. Til trods for at træet er hårdført, udvikler det dog nemt uharmonisk vækst og bliver desuden ofte for stort til villahaver, men der findes en meget lang række forskellige varieteter og sorter som er bedre egnede til havebrug.

9500 år gammelt træ Rediger

Old Tjikko, i Fulufjället. Klonen anses for at være 9.500 år gammel.

Den 8. april 2008 meddelte Sveriges Radio, Dalarna, at en forskergruppe fra Universitetet i Umeå har fundet verdens ældste træ på fjeldet Härjehogna ved Idre i Fulufjället Nationalpark i Dalarna nær grænsen til Norge. En prøve, udtaget ved rodhalsen, blev aldersbestemt ved Kulstof 14-datering, og den afslørede, at rødderne af det ældste af de opmålte træer er 9500 år gammelt. Denne levende rod af Rødgran har altså stået på stedet siden den første skov opstod efter seneste istid. .

I forbindelse med aldersbestemmelse af træer skal det bemærkes at der er flere forskellige syn på hvad der forstås ved "et træ". Den almindelige opfattelse er typisk at et træ svarer til en stamme, og i mange definitioner af "et træ" indgår da også formuleringer i retning af at der skal være én dominerende stamme. I denne "lægmands" fortolkning er ingen af de før omtalte træer fra Dalarne nævneværdigt gamle, da alle de kontrollerede stammer målt på årringe havde aldre der ikke adskiller sig nævneværdigt fra andre Rødgraner og som overgås af mange andre målte stammers aldre fra andre træarter.

Imidlertid er denne definition ubrugelig (eller tvivlsom) hvis man ser på træet som art eller organisme, altså fra et biologisk synspunkt. Det er kendt at store rodsystemer kan brede sig og sætte flere stammer, samt at rodsystemer fra forskellige træer kan vokse sammen. Rodsystemer der hænger sammen kan også brydes op som følge af geologiske forhold (forandringer i jordoverfladen) eller sygdom der ødelægger dele af rodsystemet. Afhængig af dannelsen tales ofte om kloner hvis det er samme ene rodsystem der har bredt sig, eller kolonier eller superorganismer hvis flere rodsystemer er vokset sammen - der er dog ingen entydig videnskabelig definition af hvornår det ene eller andet begreb finder anvendelse. Et væsentlig forhold er her at planter som regel kan genskabe sig selv fuldstændigt fra celler fra en næsten vilkårlig del af planten, mens det for dyr kræver at disse celler er stamceller.

Undersøgelser af rodsystemers aldre og omfang er en relativt ny forteelse og i sagens natur langt mere vanskelig end aldersbestemmelse af én stamme - specielt hvis stammen er fældet. Mange, men ikke alle, træer har evnen til at regenerere sig fuldstændigt fra roden alene. Siden biologer begyndte at interessere sig for alderen og omfang af rodsystemer er en række "rekorder" blevet fremsat og det er ikke ualmindeligt at man hører om aldre på 10.000 år, 50.000 år eller langt mere - men en entydig videnskabelig verifikation mangler ofte da man både entydigt skal kunne dokumentere den gamle alder (og bruger man Kulstof-14 metoden udføres den jo på dødt væv!) og dokumentere et det aldersbestemte materiale er genetisk identisk med væv fra en levende organisme på samme sted. Dette er opfyldt de undersøgte træer fra Dalarne, og der er kun ganske få andre "høje" aldersbestemmelser med samme gode dokumentation.

Set med en biologs øjne er det derfor på mange måder meningsløst at erklære træerne fra Dalarne som værende "verdens ældste" selvom det ikke kan udelukkes (så skulle man jo aldersbestemme og genetisk kontrollere samtlige træstammer i Dalarne for at på vise at ikke en eneste havde en høj alder)! Ikke desto mindre er den bestemte alder meget høj, også for et rodsystem, og helt ekstraordinært for et rodsystem på så nordlige breddegrader - langt de fleste andre meget gamle kloner eller superorganismer af træer er fra troperne eller subtroperne (bortset fra en koloni af bævreasp i Utah, USA). Det skal også bemærkes at aldersbestemmelsen er udført med en meget høj grad af videnskabelig dokumentation, og at det især er en bemærkelsesværdig høj alder fordi det pågældende område fra 9.500 år siden formodedes fortsat at være dækket af en ganske tykt lag sne og is da det var kort tid efter sidste istid, og isen svandt langsommere jo længere man kom nordpå.

Se også Rediger

Portal:Botanik

Noter Rediger

  1. Andreas Exner, Wolfgang Willner og Georg Grabherr: Picea abies and Abies alba Forests of the Austrian Alps: Numerical Classification and Ordination (engelsk)
  2. svt.se: Världens äldsta träd hittat i Dalarna – fra SVT 8. april 2008
  3. Äldsta trädet på jorden på skogssallskapet.se
  4. Quaking Aspen fra Bryce Canyon National Park Service
  5. Genetic Variation and the Natural History of Quaking Aspen, Mitton, J. B. & Grant, M. C. (1996). BioScience 46 (1): 25-31.

Kilder Rediger

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger Rediger

Søsterprojekter med yderligere information:
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Rodgran Picea abies er et op til 40 meter hojt trae der i Danmark er meget almindeligt plantet pa isaer naeringsfattig bund RodgranRodgran Picea abies i Norge Videnskabelig klassifikationRigePlantae Planter KlassePinopsida Naletrae klassen OrdenPinales Gran ordenen FamiliePinaceae Gran familien SlaegtPicea Gran slaegten ArtP abiesVidenskabeligt artsnavnPicea abies L H Karst KortUdbredelsen af P abies i Europa Gron oprindelig udbredelse Orange introduceret Kryds og trekanter isoleret population Hjaelp til laesning af taksobokse Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse 2 Hjemsted 3 Anvendelse 3 1 Skovbruget 3 2 Haver og parker 4 9500 ar gammelt trae 5 Se ogsa 6 Noter 7 Kilder 8 Eksterne henvisningerBeskrivelse Rediger nbsp En illustration af Rodgran fra 1885 visende kogler og nale Rodgran er et stedsegront naletrae med en opret kegleformet vaekst Hovedgrenene sidder vinkelret udspaerret i kranse Barken er forst rodbrun og furet Senere bliver den naesten kobberfarvet med tynde afflagende skael Gamle grene og stammer far efterhanden en gra opspraekkende bark med sma afrundede plader Knopperne er morkebrune og aegformede med tydelig spids Nalene sidder pa korte stilke og er rettet opad eller udad fra undersiden af skuddet Pa oversiden vokser de derimod fremad Nalene er stive og stikkende firkantede i tvaersnit og ensfarvet graesgronne pa alle sider De hanlige sporofyller sidder i kogleformede stande som forst er rode og senere gule De hunlige kogler optraeder ogsa i stande som mest findes i toppen af traeet De er forst oprette og morkerode sa gronne og haengende og til slut rodbrune og slanke Froene har vinger Rodnettet er fladt og bestar af hojtliggende hoved og siderodder Hojde x bredde og arlig tilvaekst 40 x 20 m 50 x 25 cm ar I det sydostlige Europa kan traeet blive over 50 m hojt og er dermed en af de hojeste naturligt forekommende traearter i Europa Hjemsted RedigerIndikatorvaerdier RodgranL 5 T 3 K 6 F x R x N x nbsp Enkeltstaende rodgran nbsp Tommer af rodgranRodgran var oprindelig udbredt i det nordlige ostlige og centrale Europa Desuden var der bestande i Sydeuropas bjergegne Arten er meget hardfor og taler bade streng kulde og nogen udtorring Den konkurrerer bedst pa sur eller let sur jord men trives pa alle jordtyper I de ostrigske alper findes arten i skovsamfund domineret af almindelig aedelgran og pa mange forskellige jordtyper sammen med bl a majblomst alm ron alm aedelgran hvid el mose bunke og skovsyre 1 Rodgran er indfort til Vesteuropa og Danmark men er nu forvildet utallige steder og optraeder i dag som naturaliseret art Rodgran er det mest almindelige skovtrae i Danmark og arten er et af de almindeligste juletraeer i Danmark kun overgaet af Nordmannsgranen Rodgran dyrkes i dag til mange forskellige formal bl a I skovbruget for tommer I skovbruget som juletraeer I haver og parker som prydtraeAnvendelse RedigerSkovbruget Rediger Rodgran har vaeret populaert i skovbrugt og er stadig meget udbredt Mange rodgransplantager er praeget af meget taet beplantning men den meget intensive dyrkning har vist sig at have en raekke negative sider Taetplantet granskov er mork og uden meget anden vegetation og saledes uden nogen videre rekreativ vaerdi I Taetplantet granskov spreder Rodfordaerversvampen Heterobasidion annosum sig nemmere Rodgranen specielt nar den er angrebet af rodfordaerver er mindre stormfast end man havde habet og der er stormfaeldet meget store omrader med Rodgran dette gaelder ogsa sitkagran Haver og parker Rediger Rodgranen er et taknemmeligt og nemt trae at dyrke i haven Til trods for at traeet er hardfort udvikler det dog nemt uharmonisk vaekst og bliver desuden ofte for stort til villahaver men der findes en meget lang raekke forskellige varieteter og sorter som er bedre egnede til havebrug 9500 ar gammelt trae Rediger nbsp Old Tjikko i Fulufjallet Klonen anses for at vaere 9 500 ar gammel Den 8 april 2008 meddelte Sveriges Radio Dalarna at en forskergruppe fra Universitetet i Umea har fundet verdens aeldste trae pa fjeldet Harjehogna ved Idre i Fulufjallet Nationalpark i Dalarna naer graensen til Norge En prove udtaget ved rodhalsen blev aldersbestemt ved Kulstof 14 datering og den afslorede at rodderne af det aeldste af de opmalte traeer er 9500 ar gammelt Denne levende rod af Rodgran har altsa staet pa stedet siden den forste skov opstod efter seneste istid 2 3 I forbindelse med aldersbestemmelse af traeer skal det bemaerkes at der er flere forskellige syn pa hvad der forstas ved et trae Den almindelige opfattelse er typisk at et trae svarer til en stamme og i mange definitioner af et trae indgar da ogsa formuleringer i retning af at der skal vaere en dominerende stamme I denne laegmands fortolkning er ingen af de for omtalte traeer fra Dalarne naevnevaerdigt gamle da alle de kontrollerede stammer malt pa arringe havde aldre der ikke adskiller sig naevnevaerdigt fra andre Rodgraner og som overgas af mange andre malte stammers aldre fra andre traearter Imidlertid er denne definition ubrugelig eller tvivlsom hvis man ser pa traeet som art eller organisme altsa fra et biologisk synspunkt Det er kendt at store rodsystemer kan brede sig og saette flere stammer samt at rodsystemer fra forskellige traeer kan vokse sammen Rodsystemer der haenger sammen kan ogsa brydes op som folge af geologiske forhold forandringer i jordoverfladen eller sygdom der odelaegger dele af rodsystemet Afhaengig af dannelsen tales ofte om kloner hvis det er samme ene rodsystem der har bredt sig eller kolonier eller superorganismer hvis flere rodsystemer er vokset sammen der er dog ingen entydig videnskabelig definition af hvornar det ene eller andet begreb finder anvendelse Et vaesentlig forhold er her at planter som regel kan genskabe sig selv fuldstaendigt fra celler fra en naesten vilkarlig del af planten mens det for dyr kraever at disse celler er stamceller Undersogelser af rodsystemers aldre og omfang er en relativt ny forteelse og i sagens natur langt mere vanskelig end aldersbestemmelse af en stamme specielt hvis stammen er faeldet Mange men ikke alle traeer har evnen til at regenerere sig fuldstaendigt fra roden alene Siden biologer begyndte at interessere sig for alderen og omfang af rodsystemer er en raekke rekorder blevet fremsat og det er ikke ualmindeligt at man horer om aldre pa 10 000 ar 50 000 ar eller langt mere men en entydig videnskabelig verifikation mangler ofte da man bade entydigt skal kunne dokumentere den gamle alder og bruger man Kulstof 14 metoden udfores den jo pa dodt vaev og dokumentere et det aldersbestemte materiale er genetisk identisk med vaev fra en levende organisme pa samme sted Dette er opfyldt de undersogte traeer fra Dalarne og der er kun ganske fa andre hoje aldersbestemmelser med samme gode dokumentation Set med en biologs ojne er det derfor pa mange mader meningslost at erklaere traeerne fra Dalarne som vaerende verdens aeldste selvom det ikke kan udelukkes sa skulle man jo aldersbestemme og genetisk kontrollere samtlige traestammer i Dalarne for at pa vise at ikke en eneste havde en hoj alder Ikke desto mindre er den bestemte alder meget hoj ogsa for et rodsystem og helt ekstraordinaert for et rodsystem pa sa nordlige breddegrader langt de fleste andre meget gamle kloner eller superorganismer af traeer er fra troperne eller subtroperne bortset fra en koloni af baevreasp i Utah USA 4 5 Det skal ogsa bemaerkes at aldersbestemmelsen er udfort med en meget hoj grad af videnskabelig dokumentation og at det isaer er en bemaerkelsesvaerdig hoj alder fordi det pagaeldende omrade fra 9 500 ar siden formodedes fortsat at vaere daekket af en ganske tykt lag sne og is da det var kort tid efter sidste istid og isen svandt langsommere jo laengere man kom nordpa Se ogsa Rediger nbsp Portal Botanik Danske skovtraeer JuletraeNoter Rediger Andreas Exner Wolfgang Willner og Georg Grabherr Picea abies and Abies alba Forests of the Austrian Alps Numerical Classification and Ordination engelsk svt se Varldens aldsta trad hittat i Dalarna fra SVT 8 april 2008 Aldsta tradet pa jorden pa skogssallskapet se Quaking Aspen fra Bryce Canyon National Park Service Genetic Variation and the Natural History of Quaking Aspen Mitton J B amp Grant M C 1996 BioScience 46 1 25 31 Kilder RedigerSigne Frederiksen et al Dansk flora 2 udgave Gyldendal 2012 ISBN 8702112191 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Billeder og medier fra Wikimedia Commons nbsp Opslag i Wikiordbogen nbsp Taksonomi fra WikispeciesArne og Anna Lena Anderberg Den virtuella floran Naturhistoriska riksmuseet svensk Naturbasen Billeder og udbredelse i Danmark af Rodgran Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rodgran amp oldid 11324161