www.wikidata.da-dk.nina.az

Livgardens Tambourkorps Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjælpe

Livgardens Tambourkorps

Livgardens Tambourkorps (officielt: Den Kongelige Livgardes Tambourkorps) kan føre sin historie helt tilbage til den 30. juni 1658, hvor Livgarden blev oprettet af kong Frederik 3. Skønt vi ikke har så meget skriftligt materiale omkring Tambourkorpsets historie på dén tid, så har der med usvigelig sikkerhed hørt tambourer (spillemænd) med til at dirigere garderne i felten. Vi ved, at de 12 tambourer (der betyder trommeslagere) og tre pibere (fløjtespillere), som fandtes ved Livgarden i 1658, anvendtes dels samlet som en del af militærmusikken, og til dels ude ved kompagnierne under march og eksercits til at angive takten og opmuntre de marcherende soldater. Der hører traditionelt én til to tambourer pr. kompagni, der skulle spille de signaler, som officererne befalede. Dermed kunne alle menige gardere høre ordren om hvad, de skulle gøre. Tambourerne har altså været med helt ude i første linje nær fjenden under kamp, og selvom der var uskrevne regler over hele Europa for, at man ikke måtte skyde på non-kombattanter, skete det dog alligevel, at fjenden til tider har bortskudt den anden sides "kommunikationslinje". Fra 1812 til 1851 blev tambourerne uddannet centralt i København, og de blev særligt kendt som "hornblæsere" i de to slesvigske krige i 1848-1850 og 1864.

Livgardens Tambourkorps

Livgardens Spillemandsskole redigér

Fra 1851 til 1912 kunne unge drenge, som kom fra et godt hjem, var fyldt 14 år og helst var konfirmeret, blive optaget som elev på Livgardens Spillemandsskole, og efter tre måneders oplæringstid i drejlstøj (militært arbejdstøj), fik de først udleveret deres rigtige uniformer. Spillemandsskolen lå på tredje sal i Gothersgadepavillionen, hvor Tambourkorpset indtil 2013-14 holdt til. Enhver skulle efter tre måneder så fremstilles foran obersten, stabstambouren og en officer for at udvise, hvad kan kunne udøve på fløjte, horn og tromme. Disse tre instrumenter skulle tambourerne mere eller mindre kunne spille på til omkring 1970. På Spillemandsskolen blev de såkaldte spillemænd oplært i al form for militær disciplin samt naturligvis at spille musiksignaler. Den allerførste melodi som de skulle lære, var Fanemarchen, som jo mere eller mindre kan oversættes til ordet og begrebet "Danmark". Ordet "piberdreng" var nærmest et skældsord, som de 14 spillemænd på skolen ikke ville kaldes, og ej heller kaldes "drenge". Ordet "trommestikker" eller "stikker" i stedet for det rette ord "trommestokke", var også på det skrappeste et bandlyst ord. Deres rang var underkorporal hele tjenestetiden efter de tre måneders lærlingetid. En kendt spillemand herfra var den senere berømte kapelmester og violinist Teddy Petersen, som var elev fra 1907, og har været med til at fejre Livgardens 250-års-jubilæum i 1908.

Hvad der siden skete redigér

Senere som 17-18 årige kunne disse Livgardens uundværlige spillemænd vælge at læse vide til underofficer (befalingsmand) via Korporalskolen. I 1912 afløstes Spillemandsskolen af Hornblæserskolen, hvor de 17-årige elever væsentligst fik en musikalsk uddannelse. Hornblæserskolen nedlagdes dog i 1922, og opgaverne overgik til kun seks værnepligtige såkaldte "reservehornblæsere". Efter 1922 og til et meget udskældt forsvarsforlig i 1937, var tambourerne ikke særlig tydelige i gadebilledet længere, og fra 1937 til 1956 næsten ikke. Blot fandtes såkaldte tambourgeledder på måske bare fire mand, der afsluttede Musikkorpsets bagende under parade. Men i 1956 kom tambourkorpset "tilbage" på foranledning af den musikalske kong Frederik den 9. Majestæten befalede den navnkundige kongelige kapelmusikus, Hans Fulling, til at genoprette Livgardens Tambourkorps, som dermed havde to år til dette forinden Livgardens 300-års-jubilæum i 1958. Kongen ville bestemt have et tambourkorps, som kunne noget. Og det fik han også. På denne baggrund hører Livgardens Tambourkorps til et af de ypperligste af slagsen i Europa, og Tambourkorpset har igennem årene rejst meget og trådt op ved tattoo, parader, fjensyn, indspilninger osv. med stor beundring fra kyndig side. Indtil 1978 var tambourerne officielt betitlet: reservehornblæsere (RH), som var en forhadt og ydmygende benævnelse for de hårdtarbejdende tambourer, da de ikke følte sig reserve for nogen som helst. Udtrykket hang alligevel ved til langt op i 1980'erne. Man kan deraf slutte, at såfremt al moderne radiokommunikationsudstyr gik ned, så havde man da altid tambourerne til at udføre, som de altid havde gjort, nemlig auditivt at styre tropperne. Dermed var ringen sluttet. Men kælenavne som "hornhylere" og "skindbankere" har tambourerne ikke taget ilde op fra gardernes side, dog var "reservehornblæser" næsten et skældsord ... set med tambour-øjne. Den Kongelige Livgardes Tambourkorps staver sig fra gammel tid på den gamle fransk-latinske måde, nemlig med bogstavet "o" i første stavelse i ordet "tambourkorps", og ikke som de fleste af nutidens bygarders og spejderkorps': "tamburkorps". Tambourkorpsets daglige leder og tambourmajor er seniorsergent Morten S. Thurø, som afløste musiker John Tjærby på posten i 1997.

Tambourkorpset af i dag redigér

Livgardens Tambourkorps med otte trommer og otte fløjter på højre fløj omkring 2008. Det er højre fløjmand, en dygtig trommeslager, der i gamle dage var benævnt: forspilleren, som under paraden råber titlen på den næste melodi, der skal spilles. Trommerne, har næsten samme udstyr og skikkelse som den berømte model 1834.

Den Kongelige Livgarde bestod indtil forsvarsforliget i 2005, primært af værnepligtige soldater som efter endt rekruttid og rex-tur bestod en frivillig optagelsesprøve for derefter at blive en del af Tambourkorpset. Indtil år 2005, var der 16 værnepligtige tambourer for hvert hold (to hold om året). Derudover spillede konstabler også med til vigtige officielle arrangementer, såsom kongevagt til Amalienborg Slot. Tambourkorpset består ikke længere primært af værnepligtige, da tjenestetiden for Livgarden er sat ned fra 12 måneder til nu 8 måneder. Dette betyder, at der ikke længere er tid til at uddanne de værnepligtige rent musikalsk og samtidig opretholde kvaliteten, som er nødvendig. De få værnepligtige som nu kommer ind i korpset, har alle spillet på et af de benyttede instrumenter eller lignende. I 2019 bliver der optaget 0-6 værnepligtige i tambourkorpset. Til optagelses prøver skal de bedømmes på hvad de kan i forhold til nodeteori, rytmelære, om de kan spille på instrumenterne der bliver brugt og en generel musik færdighed. Hvis det bliver bedømt at de kan nå at lære basis repertoiret på på 5 måneder, kan de blive optaget.

16 tambourer i paraden redigér

Der er primært to instrumenter i Livgardens tambourkorps – marchfløjter og marchtrommer. Disse er antalsmæssigt ligeligt fordelt, og efter gammel dansk skik er der 16 tambourer i paraden (otte trommer og otte fløjter). Desuden spiller omtrent halvdelen af tambourerne på signalhorn. Signalhornet i tonearten Bb bliver tillige benyttet til officielle arrangementer, eks. tattoo, opvisninger, show, reveille og retræte.

Kilder redigér

  • Diverse udgaver af "Tambourbladet" fra Foreningen Livgardens Gamle Tambourer.
  • "Soldatersange – og tapre historier" af Jesper Asmussen.
  • "Alle tiders soldatersange" af Torkel F. Daneskjald.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Livgardens Tambourkorps officielt Den Kongelige Livgardes Tambourkorps kan fore sin historie helt tilbage til den 30 juni 1658 hvor Livgarden blev oprettet af kong Frederik 3 Skont vi ikke har sa meget skriftligt materiale omkring Tambourkorpsets historie pa den tid sa har der med usvigelig sikkerhed hort tambourer spillemaend med til at dirigere garderne i felten Vi ved at de 12 tambourer der betyder trommeslagere og tre pibere flojtespillere som fandtes ved Livgarden i 1658 anvendtes dels samlet som en del af militaermusikken og til dels ude ved kompagnierne under march og eksercits til at angive takten og opmuntre de marcherende soldater Der horer traditionelt en til to tambourer pr kompagni der skulle spille de signaler som officererne befalede Dermed kunne alle menige gardere hore ordren om hvad de skulle gore Tambourerne har altsa vaeret med helt ude i forste linje naer fjenden under kamp og selvom der var uskrevne regler over hele Europa for at man ikke matte skyde pa non kombattanter skete det dog alligevel at fjenden til tider har bortskudt den anden sides kommunikationslinje Fra 1812 til 1851 blev tambourerne uddannet centralt i Kobenhavn og de blev saerligt kendt som hornblaesere i de to slesvigske krige i 1848 1850 og 1864 Livgardens Tambourkorps Indholdsfortegnelse 1 Livgardens Spillemandsskole 2 Hvad der siden skete 3 Tambourkorpset af i dag 4 16 tambourer i paraden 5 KilderLivgardens Spillemandsskole redigerFra 1851 til 1912 kunne unge drenge som kom fra et godt hjem var fyldt 14 ar og helst var konfirmeret blive optaget som elev pa Livgardens Spillemandsskole og efter tre maneders oplaeringstid i drejlstoj militaert arbejdstoj fik de forst udleveret deres rigtige uniformer Spillemandsskolen la pa tredje sal i Gothersgadepavillionen hvor Tambourkorpset indtil 2013 14 holdt til Enhver skulle efter tre maneder sa fremstilles foran obersten stabstambouren og en officer for at udvise hvad kan kunne udove pa flojte horn og tromme Disse tre instrumenter skulle tambourerne mere eller mindre kunne spille pa til omkring 1970 Pa Spillemandsskolen blev de sakaldte spillemaend oplaert i al form for militaer disciplin samt naturligvis at spille musiksignaler Den allerforste melodi som de skulle laere var Fanemarchen som jo mere eller mindre kan oversaettes til ordet og begrebet Danmark Ordet piberdreng var naermest et skaeldsord som de 14 spillemaend pa skolen ikke ville kaldes og ej heller kaldes drenge Ordet trommestikker eller stikker i stedet for det rette ord trommestokke var ogsa pa det skrappeste et bandlyst ord Deres rang var underkorporal hele tjenestetiden efter de tre maneders laerlingetid En kendt spillemand herfra var den senere beromte kapelmester og violinist Teddy Petersen som var elev fra 1907 og har vaeret med til at fejre Livgardens 250 ars jubilaeum i 1908 Hvad der siden skete redigerSenere som 17 18 arige kunne disse Livgardens uundvaerlige spillemaend vaelge at laese vide til underofficer befalingsmand via Korporalskolen I 1912 aflostes Spillemandsskolen af Hornblaeserskolen hvor de 17 arige elever vaesentligst fik en musikalsk uddannelse Hornblaeserskolen nedlagdes dog i 1922 og opgaverne overgik til kun seks vaernepligtige sakaldte reservehornblaesere Efter 1922 og til et meget udskaeldt forsvarsforlig i 1937 var tambourerne ikke saerlig tydelige i gadebilledet laengere og fra 1937 til 1956 naesten ikke Blot fandtes sakaldte tambourgeledder pa maske bare fire mand der afsluttede Musikkorpsets bagende under parade Men i 1956 kom tambourkorpset tilbage pa foranledning af den musikalske kong Frederik den 9 Majestaeten befalede den navnkundige kongelige kapelmusikus Hans Fulling til at genoprette Livgardens Tambourkorps som dermed havde to ar til dette forinden Livgardens 300 ars jubilaeum i 1958 Kongen ville bestemt have et tambourkorps som kunne noget Og det fik han ogsa Pa denne baggrund horer Livgardens Tambourkorps til et af de ypperligste af slagsen i Europa og Tambourkorpset har igennem arene rejst meget og tradt op ved tattoo parader fjensyn indspilninger osv med stor beundring fra kyndig side Indtil 1978 var tambourerne officielt betitlet reservehornblaesere RH som var en forhadt og ydmygende benaevnelse for de hardtarbejdende tambourer da de ikke folte sig reserve for nogen som helst Udtrykket hang alligevel ved til langt op i 1980 erne Man kan deraf slutte at safremt al moderne radiokommunikationsudstyr gik ned sa havde man da altid tambourerne til at udfore som de altid havde gjort nemlig auditivt at styre tropperne Dermed var ringen sluttet Men kaelenavne som hornhylere og skindbankere har tambourerne ikke taget ilde op fra gardernes side dog var reservehornblaeser naesten et skaeldsord set med tambour ojne Den Kongelige Livgardes Tambourkorps staver sig fra gammel tid pa den gamle fransk latinske made nemlig med bogstavet o i forste stavelse i ordet tambourkorps og ikke som de fleste af nutidens bygarders og spejderkorps tamburkorps Tambourkorpsets daglige leder og tambourmajor er seniorsergent Morten S Thuro som afloste musiker John Tjaerby pa posten i 1997 Tambourkorpset af i dag rediger nbsp Livgardens Tambourkorps med otte trommer og otte flojter pa hojre floj omkring 2008 Det er hojre flojmand en dygtig trommeslager der i gamle dage var benaevnt forspilleren som under paraden raber titlen pa den naeste melodi der skal spilles Trommerne har naesten samme udstyr og skikkelse som den beromte model 1834 Den Kongelige Livgarde bestod indtil forsvarsforliget i 2005 primaert af vaernepligtige soldater som efter endt rekruttid og rex tur bestod en frivillig optagelsesprove for derefter at blive en del af Tambourkorpset Indtil ar 2005 var der 16 vaernepligtige tambourer for hvert hold to hold om aret Derudover spillede konstabler ogsa med til vigtige officielle arrangementer sasom kongevagt til Amalienborg Slot Tambourkorpset bestar ikke laengere primaert af vaernepligtige da tjenestetiden for Livgarden er sat ned fra 12 maneder til nu 8 maneder Dette betyder at der ikke laengere er tid til at uddanne de vaernepligtige rent musikalsk og samtidig opretholde kvaliteten som er nodvendig De fa vaernepligtige som nu kommer ind i korpset har alle spillet pa et af de benyttede instrumenter eller lignende I 2019 bliver der optaget 0 6 vaernepligtige i tambourkorpset Til optagelses prover skal de bedommes pa hvad de kan i forhold til nodeteori rytmelaere om de kan spille pa instrumenterne der bliver brugt og en generel musik faerdighed Hvis det bliver bedomt at de kan na at laere basis repertoiret pa pa 5 maneder kan de blive optaget 16 tambourer i paraden redigerDer er primaert to instrumenter i Livgardens tambourkorps marchflojter og marchtrommer Disse er antalsmaessigt ligeligt fordelt og efter gammel dansk skik er der 16 tambourer i paraden otte trommer og otte flojter Desuden spiller omtrent halvdelen af tambourerne pa signalhorn Signalhornet i tonearten Bb bliver tillige benyttet til officielle arrangementer eks tattoo opvisninger show reveille og retraete Kilder redigerDiverse udgaver af Tambourbladet fra Foreningen Livgardens Gamle Tambourer Soldatersange og tapre historier af Jesper Asmussen Alle tiders soldatersange af Torkel F Daneskjald Hentet fra https da wikipedia org w index php title Livgardens Tambourkorps amp oldid 10573965