www.wikidata.da-dk.nina.az

Letlands historie Det nuværende Letland historie starter med da landet blev befolket for højest 11 000 år siden efter af

Letlands historie

Det nuværende Letland historie starter med da landet blev befolket for højest 11.000 år siden efter afslutningen på sidste istid. I første omgang var det finsk-ugriske jæger- og samlerstammer, der slog sig ned.

På dette kort fra 814 er „Estland“ anført i den antikke betydning, men man kan også se Balternes område.
Baltiske stammer i det 12. århundrede

Under den store folkevandring i 2. årtusind før Kristi fødsel indvandrede der baltiske stammer til dette område, og de fortrængte de finsk-ugriske stammer nordpå, i det omfang de ikke blev assimileret i det nye samfund. I antikke skrifter bliver disse indvandrede baltere betegnet som Aisti eller Aesti, og hele området betegnes "Estland". Endnu i det 9. århundrede benyttede den angelsaksiske rejsende Wulfstan dette ord i dets antikke betydning.

Balterne levede under lokale fyrster, men havde ingen fælles regering, hvilket var en politisk og militær svaghed, som svenske, kievske, polske og tyske kræfter udnyttede.

Den Tyske Orden Rediger

Nederlaget i 1237 til Sværdbroderordenen i slaget ved Saule (på litauisk Šiauliai) mod Litauen førte til, at Letland blev overtaget af Den tyske Orden og indlemmet i Østpreussen. Nogle landområder forblev dog i hænderne på biskoppen af Riga og byen Riga. Med underkastelsen af de fire områder Livland, Kurland, Semgallen, Letgallen med de tilhørende stammer (Liver, Kurer, Semgaller og Livgaller) under Den tyske Orden begyndte der at indvandre tyske kolonister til Letland. Denne tyske overklasse bestod i århundreder af borgerskabet i byerne og godsejerne på landet og var dermed også den uddannede del af befolkningen.

Den tyske Hanse Rediger

I Middelalderen sluttede de lettiske byer, Riga osv. i Den lettiske Konføderation sig til Hanseforbundet og blev økonomisk præget af handelsforbindelserne over Østersøen til Danmark, Skandinavien og Rusland.

Reformationen Rediger

I kølvandet på Reformationen blev Den tyske Ordensstat til et hertugdømme, og Letland blev luthersk. Ved freden i Vilnius den 28. november 1561 efter afslutningen på den livlandske krig blev Livland (som en del af Ordensstaten) delt således, at de estiske landskaber gik til Sverige, nogle mindre områder gik til Danmark, andre kom under polsk højhed, Kurland blev til Hertugdømmet Kurland og Semgallen under den sidste ordensmester i Den tyske Orden, Gotthard Kettler, men under polsk overherredømme, mens resten blev en del af Polen-Litauen. Riga kom efter kort uafhængighed sammen med nogle af de danske besiddelser under Polen.

Sverige og Polen Rediger

I 1629 erobrede Sverige Livland. Kurland forblev et selvstændigt hertugdømme under polsk overherredømme. Også den sydøstlige del af Livland omkring Dünaburg forblev polsk.

Store Nordiske Krig fra 1700 til 1721 bragte så et nyt herskerskifte. Ved Freden i Nystad blev Livland og Estland til russiske provinser. Ved den tredje polske deling i 1795 kom også Kurland og Polsk Livland (Letgallen) under Rusland. Guvernement Kurland og Guvernement Livland dannede sammen med Guvernement Estland Østersøguvernementerne, som havde en vis særstilling: de var præget af Tyskbaltere som var lutheranere, og byernes selvforvaltning var mere udpræget.

Letlands uafhængighed mellem Verdenskrigene Rediger

En voksende nationalfølelse i de af Rusland dominerede lande førte til uafhængighedsbevægelser. I 1917 blev de baltiske områder omstruktureret: Livland afstod sin estiske del til Estland, men fik til gengæld Kurland i syd. Efter den tyske besættelse ved slutningen af 1. verdenskrig kom det til en uafhængighedserklæring den 18. november 1918 i Letlands Folkeråd.

Den Røde Hær kunne ikke gennemføre sine krav overfor Letland, som var understøttet af esterne og tyskbalterne og måtte trække sig tilbage fra Baltikum. Efter et mislykket kupforsøg fra det tyske mindretal fulgte der en lettisk regering, som i freden i Riga den 11. august opnåede anerkendelse også fra Sovjetunionen. Den i denne aftale fastlagte grænsedragning langs sproggrænsen gav også Letland Letgallen. Landet som dengang havde en tolerant mindretalslovgivning oplevede herefter en økonomisk og kulturel opblomstring.

Letland, 1920-1940

Den 15. juni 1921 blev der truffet beslutning om, hvordan Letlands flag og rigsvåben skulle se ud. Disse insignier blev fra denne dato anvendt af alle statslige institutioner. Med virkning fra den 15. juni 1921 havde det uafhængige Letland diplomatiske repræsentationer i mange europæiske lande herunder, Tyskland, England, Italien, Rusland såvel som i Kina og USA. Den 15. maj 1934 sluttede perioden med parlamentariske regeringer ved et statskup, hvorefter Kārlis Ulmanis regerede autoritært.

Afslutningen på uafhængigheden 1939-40 Rediger

I tiden op til 2. verdenskrig kom Letland under stigende tryk fra Sovjetunionen og Tyskland. Den 5. oktober 1939 påtvang Sovjetunionen Letland en bistands- og baseaftale. Den 31. oktober 1939 blev der undertegnet en flytteaftale mellem Tyskland og Letland, som omhandlede 48.600 tyske Baltere, der blev repatrieret i Tyskland. Denne aktion blev den 15. december 1939 erklæret for afsluttet.

I den fælles tillægsprotokol til Molotov-Ribbentrop-pagten havde de to stormagter aftalt, at Letland hørte til i den sovjetiske indflydelsessfære. Under trusler om magtanvendelse måtte Letland acceptere, at der blev udstationeret 100.000 sovjetiske tropper i landet, og de besatte Letland den 17. juni 1940. 100.000 letter blev i 1941 deporteret til Sibirien. Resterne af det tyske mindretal, som i århundreder havde udgjort landets uddannede elite, blev forflyttet.

En prosovjetisk regering ansøgte om optagelse i Sovjetunionen – et forløb der ikke blev anerkendt internationalt – og i stedet blev betragtet som en okkupation i strid med folkeretten.

Tysk besættelse 1941-45 Rediger

Fra 1941 til 1945 besatte den tyske hær Letland. Landet kom under tysk civilforvaltning som Generalbezirk Lettland indenfor rammerne af Reichskommissariat Ostland fra 25. juli vest for Düna (uden Riga) og fra 1. september også øst for.

Frivillige lettiske SS-enheder (og senere også tvangsrekrutterede soldater) kæmpede under 2. verdenskrig på tysk side mod Sovjetunionen. Mellem juni 1944 og maj 1945 blev landet besat af den Røde Hær. Derefter fulgte en fornyet deportation af lettere til det indre af Sovjetunionen. Indtil 1953 blev omkring 120.000 letter fortrinsvis fra over- og mellemklassen dræbt som kolloboratører, fængslet eller deporteret. Titusinder undgik denne skæbne ved at flygte til Vesten, fortrinsvis til Tyskland, Sverige og senere længere bort til USA og Australien. I disse lande opstod en række eksilsamfund.

Under den tyske besættelse gennemførte besættelsesmagten udryddelsesaktioner mod Letlands jøder, som betød, at denne befolkningsgruppe næsten blev fuldstændig udryddet.

Den 2. januar 1942 blev landsbyen Audrini jævnet med jorden af tyske sikkerhedsstyrker, og 205 indbyggere blev skudt i en nærliggende skov. 30 mænd fra Audrini blev den 4. januar 1942 henrettet offentligt ved skydning i Rēzekne. Årsagen til massakren var angiveligt hjælp til sovjetiske soldater og partisaner.

Lettiske SSR 1945-90 Rediger

I efterkrigstiden blev Lettiske SSR, som ifølge den sovjetiske historieskrivning havde eksisteret siden 1940, genskabt. Af Vesten blev denne konstruktion ligesom tidligere betragtet som i modstrid med folkeretten og ikke anerkendt, men taget til efterretning. Tidlig modstand i form af partisaner, som kaldte sig "skovbrødre", blev hurtigt brudt.

Herefter forsøgte den sovjetiske centralregering målrettet at gøre den lettiske befolkning til et mindretal i eget land. Den nævnte massedeportation i 1941 blev fulgt af to endnu større i årene 1945 og 1949. De omfattede overvejende lettiske bønder, fortrinsvis kvinder og børn, som blev flyttet til diverse områder i Sibirien. Statistisk var det i krigsårene 1941 og 1945 tilsammen 14.428 personer og i 1949 tre gange så mange 42.975 personer – dvs. 2,28% af den samlede befolkning i Letland. . Udover disse tre store massedeportationer blev der mellem 1945 og 1958 yderligere deporteret 514 personer.

Borgere fra andre regioner i Sovjetunionen strømmede derimod til Letland og overtog førende poster. De, som overlevede slavelejrene i Sibirien, kunne først vende tilbage i 1956 efter Stalins død. Det var dog forbudt at tale om den skete uret, så bearbejdelsen af traumerne kunne først langsomt gå i gang efter selvstændigheden.

I 1935 boede der i Letland 77% letter, 8,8% russere, ca. 5% jøder, ca. 4% tyskere, 2,5% polakker, 1,4% hviderussere og blot 0,1% ukrainere. I 1989 var det derimod blot 52% letter, men 34% russere, 4,5% hviderussere, 3,5% ukrainere, 2,3% polakker og 1,3% litauere.

Genoprettelse af uafhængigheden i 1990 Rediger

Den 4. maj 1990 erklærede Letland sin uafhængighed for genoprettet. Denne procedure, som også blev kaldt Den syngende Revolution blev anerkendt af Sovjetunionen den 21. august 1991 sammen med Estlands og Litauens uafhængighed. I begyndelsen blev Letland betragtet som politisk og økonomisk ustabilt. Især blev mindretalspolitikken over for den russiske befolkning internationalt kritiseret. I løbet af 90-erne oplevede økonomien et opsving. Den 20. september 2003 afgjordes det ved en folkeafstemning, at Letland skulle tilslutte sig EU (ja stemmerne udgjorde 67% og stemmedeltagelsen var 72,5%). Den 29. marts 2004 blev Letland ligeledes medlem af NATO.


Historiske kort Rediger

Historiske kort over de baltiske stater fra Atlas To Freeman's Historical Geography, Edited by J.B. Bury, Longmans Green and Co. Third Edition 1903 kan frit downloades fra Universitetet i Texas (Austin) til undervisningsformål:

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. . Arkiveret fra originalen 3. januar 2005. Hentet 14. juli 2008.

Eksterne henvisninger Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Letlands historie
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Det nuvaerende Letland historie starter med da landet blev befolket for hojest 11 000 ar siden efter afslutningen pa sidste istid I forste omgang var det finsk ugriske jaeger og samlerstammer der slog sig ned Pa dette kort fra 814 er Estland anfort i den antikke betydning men man kan ogsa se Balternes omrade Baltiske stammer i det 12 arhundredeUnder den store folkevandring i 2 artusind for Kristi fodsel indvandrede der baltiske stammer til dette omrade og de fortraengte de finsk ugriske stammer nordpa i det omfang de ikke blev assimileret i det nye samfund I antikke skrifter bliver disse indvandrede baltere betegnet som Aisti eller Aesti og hele omradet betegnes Estland Endnu i det 9 arhundrede benyttede den angelsaksiske rejsende Wulfstan dette ord i dets antikke betydning Balterne levede under lokale fyrster men havde ingen faelles regering hvilket var en politisk og militaer svaghed som svenske kievske polske og tyske kraefter udnyttede Indholdsfortegnelse 1 Den Tyske Orden 2 Den tyske Hanse 3 Reformationen 4 Sverige og Polen 5 Letlands uafhaengighed mellem Verdenskrigene 6 Afslutningen pa uafhaengigheden 1939 40 7 Tysk besaettelse 1941 45 8 Lettiske SSR 1945 90 9 Genoprettelse af uafhaengigheden i 1990 10 Historiske kort 11 Se ogsa 12 Referencer 13 Eksterne henvisningerDen Tyske Orden RedigerNederlaget i 1237 til Svaerdbroderordenen i slaget ved Saule pa litauisk Siauliai mod Litauen forte til at Letland blev overtaget af Den tyske Orden og indlemmet i Ostpreussen Nogle landomrader forblev dog i haenderne pa biskoppen af Riga og byen Riga Med underkastelsen af de fire omrader Livland Kurland Semgallen Letgallen med de tilhorende stammer Liver Kurer Semgaller og Livgaller under Den tyske Orden begyndte der at indvandre tyske kolonister til Letland Denne tyske overklasse bestod i arhundreder af borgerskabet i byerne og godsejerne pa landet og var dermed ogsa den uddannede del af befolkningen Den tyske Hanse RedigerI Middelalderen sluttede de lettiske byer Riga osv i Den lettiske Konfoderation sig til Hanseforbundet og blev okonomisk praeget af handelsforbindelserne over Ostersoen til Danmark Skandinavien og Rusland Reformationen RedigerI kolvandet pa Reformationen blev Den tyske Ordensstat til et hertugdomme og Letland blev luthersk Ved freden i Vilnius den 28 november 1561 efter afslutningen pa den livlandske krig blev Livland som en del af Ordensstaten delt saledes at de estiske landskaber gik til Sverige nogle mindre omrader gik til Danmark andre kom under polsk hojhed Kurland blev til Hertugdommet Kurland og Semgallen under den sidste ordensmester i Den tyske Orden Gotthard Kettler men under polsk overherredomme mens resten blev en del af Polen Litauen Riga kom efter kort uafhaengighed sammen med nogle af de danske besiddelser under Polen Sverige og Polen RedigerI 1629 erobrede Sverige Livland Kurland forblev et selvstaendigt hertugdomme under polsk overherredomme Ogsa den sydostlige del af Livland omkring Dunaburg forblev polsk Store Nordiske Krig fra 1700 til 1721 bragte sa et nyt herskerskifte Ved Freden i Nystad blev Livland og Estland til russiske provinser Ved den tredje polske deling i 1795 kom ogsa Kurland og Polsk Livland Letgallen under Rusland Guvernement Kurland og Guvernement Livland dannede sammen med Guvernement Estland Ostersoguvernementerne som havde en vis saerstilling de var praeget af Tyskbaltere som var lutheranere og byernes selvforvaltning var mere udpraeget Letlands uafhaengighed mellem Verdenskrigene RedigerEn voksende nationalfolelse i de af Rusland dominerede lande forte til uafhaengighedsbevaegelser I 1917 blev de baltiske omrader omstruktureret Livland afstod sin estiske del til Estland men fik til gengaeld Kurland i syd Efter den tyske besaettelse ved slutningen af 1 verdenskrig kom det til en uafhaengighedserklaering den 18 november 1918 i Letlands Folkerad Den Rode Haer kunne ikke gennemfore sine krav overfor Letland som var understottet af esterne og tyskbalterne og matte traekke sig tilbage fra Baltikum Efter et mislykket kupforsog fra det tyske mindretal fulgte der en lettisk regering som i freden i Riga den 11 august opnaede anerkendelse ogsa fra Sovjetunionen Den i denne aftale fastlagte graensedragning langs sproggraensen gav ogsa Letland Letgallen Landet som dengang havde en tolerant mindretalslovgivning oplevede herefter en okonomisk og kulturel opblomstring nbsp Letland 1920 1940Den 15 juni 1921 blev der truffet beslutning om hvordan Letlands flag og rigsvaben skulle se ud Disse insignier blev fra denne dato anvendt af alle statslige institutioner Med virkning fra den 15 juni 1921 havde det uafhaengige Letland diplomatiske repraesentationer i mange europaeiske lande herunder Tyskland England Italien Rusland savel som i Kina og USA Den 15 maj 1934 sluttede perioden med parlamentariske regeringer ved et statskup hvorefter Karlis Ulmanis regerede autoritaert Afslutningen pa uafhaengigheden 1939 40 RedigerI tiden op til 2 verdenskrig kom Letland under stigende tryk fra Sovjetunionen og Tyskland Den 5 oktober 1939 patvang Sovjetunionen Letland en bistands og baseaftale Den 31 oktober 1939 blev der undertegnet en flytteaftale mellem Tyskland og Letland som omhandlede 48 600 tyske Baltere der blev repatrieret i Tyskland Denne aktion blev den 15 december 1939 erklaeret for afsluttet I den faelles tillaegsprotokol til Molotov Ribbentrop pagten havde de to stormagter aftalt at Letland horte til i den sovjetiske indflydelsessfaere Under trusler om magtanvendelse matte Letland acceptere at der blev udstationeret 100 000 sovjetiske tropper i landet og de besatte Letland den 17 juni 1940 100 000 letter blev i 1941 deporteret til Sibirien Resterne af det tyske mindretal som i arhundreder havde udgjort landets uddannede elite blev forflyttet En prosovjetisk regering ansogte om optagelse i Sovjetunionen et forlob der ikke blev anerkendt internationalt og i stedet blev betragtet som en okkupation i strid med folkeretten Tysk besaettelse 1941 45 RedigerFra 1941 til 1945 besatte den tyske haer Letland Landet kom under tysk civilforvaltning som Generalbezirk Lettland indenfor rammerne af Reichskommissariat Ostland fra 25 juli vest for Duna uden Riga og fra 1 september ogsa ost for Frivillige lettiske SS enheder og senere ogsa tvangsrekrutterede soldater kaempede under 2 verdenskrig pa tysk side mod Sovjetunionen Mellem juni 1944 og maj 1945 blev landet besat af den Rode Haer Derefter fulgte en fornyet deportation af lettere til det indre af Sovjetunionen Indtil 1953 blev omkring 120 000 letter fortrinsvis fra over og mellemklassen draebt som kolloboratorer faengslet eller deporteret Titusinder undgik denne skaebne ved at flygte til Vesten fortrinsvis til Tyskland Sverige og senere laengere bort til USA og Australien I disse lande opstod en raekke eksilsamfund Under den tyske besaettelse gennemforte besaettelsesmagten udryddelsesaktioner mod Letlands joder som betod at denne befolkningsgruppe naesten blev fuldstaendig udryddet Den 2 januar 1942 blev landsbyen Audrini jaevnet med jorden af tyske sikkerhedsstyrker og 205 indbyggere blev skudt i en naerliggende skov 30 maend fra Audrini blev den 4 januar 1942 henrettet offentligt ved skydning i Rezekne Arsagen til massakren var angiveligt hjaelp til sovjetiske soldater og partisaner Lettiske SSR 1945 90 RedigerI efterkrigstiden blev Lettiske SSR som ifolge den sovjetiske historieskrivning havde eksisteret siden 1940 genskabt Af Vesten blev denne konstruktion ligesom tidligere betragtet som i modstrid med folkeretten og ikke anerkendt men taget til efterretning Tidlig modstand i form af partisaner som kaldte sig skovbrodre blev hurtigt brudt Herefter forsogte den sovjetiske centralregering malrettet at gore den lettiske befolkning til et mindretal i eget land Den naevnte massedeportation i 1941 blev fulgt af to endnu storre i arene 1945 og 1949 De omfattede overvejende lettiske bonder fortrinsvis kvinder og born som blev flyttet til diverse omrader i Sibirien Statistisk var det i krigsarene 1941 og 1945 tilsammen 14 428 personer og i 1949 tre gange sa mange 42 975 personer dvs 2 28 af den samlede befolkning i Letland 1 Udover disse tre store massedeportationer blev der mellem 1945 og 1958 yderligere deporteret 514 personer Borgere fra andre regioner i Sovjetunionen strommede derimod til Letland og overtog forende poster De som overlevede slavelejrene i Sibirien kunne forst vende tilbage i 1956 efter Stalins dod Det var dog forbudt at tale om den skete uret sa bearbejdelsen af traumerne kunne forst langsomt ga i gang efter selvstaendigheden I 1935 boede der i Letland 77 letter 8 8 russere ca 5 joder ca 4 tyskere 2 5 polakker 1 4 hviderussere og blot 0 1 ukrainere I 1989 var det derimod blot 52 letter men 34 russere 4 5 hviderussere 3 5 ukrainere 2 3 polakker og 1 3 litauere Genoprettelse af uafhaengigheden i 1990 RedigerDen 4 maj 1990 erklaerede Letland sin uafhaengighed for genoprettet Denne procedure som ogsa blev kaldt Den syngende Revolution blev anerkendt af Sovjetunionen den 21 august 1991 sammen med Estlands og Litauens uafhaengighed I begyndelsen blev Letland betragtet som politisk og okonomisk ustabilt Isaer blev mindretalspolitikken over for den russiske befolkning internationalt kritiseret I lobet af 90 erne oplevede okonomien et opsving Den 20 september 2003 afgjordes det ved en folkeafstemning at Letland skulle tilslutte sig EU ja stemmerne udgjorde 67 og stemmedeltagelsen var 72 5 Den 29 marts 2004 blev Letland ligeledes medlem af NATO Historiske kort RedigerHistoriske kort over de baltiske stater fra Atlas To Freeman s Historical Geography Edited by J B Bury Longmans Green and Co Third Edition 1903 kan frit downloades fra Universitetet i Texas Austin til undervisningsformal Baltikum 1000 A D 332K Baltikum 1220 A D 323K Baltikum 1270 A D 332K Baltikum 1350 1360 A D 383K Baltikum 1400 A D 366K Baltikum 1478 A D 434K Baltikum 1563 A D 332K Baltikum 1617 A D 332K Baltikum 1701 A D 417K Baltikum 1772 A D 366K Baltikum 1795 A D 357K Baltikum 1809 A D 374K Se ogsa RedigerDen tyske Orden Sveriges historie Polens historie Litauens historie Estlands historie Ruslands historieReferencer Rediger Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 3 januar 2005 Hentet 14 juli 2008 Eksterne henvisninger RedigerS Bagstam Lettlands naringsliv Nordisk familjeboks manadskronika 1938 s 513 517 svensk Kurlands Wort No 134 16 6 1921 Arkiveret 27 september 2007 hos Wayback Machine med liste over Letlands repraesentationer i udlandet histoire du pays sur le site de l institut de Lettonie nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Letlands historiePortal Historie Hentet fra https da wikipedia org w index php title Letlands historie amp oldid 11264045