www.wikidata.da-dk.nina.az

Lettiske SSR Den Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik lettisk Latvijas Padomju Sociālistiskā Republika russisk Латвийск

Lettiske SSR

Den Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik (Lettiske SSR; lettisk: Latvijas Padomju Sociālistiskā Republika; russisk: Латвийская Советская Социалистическая Республика) var en unionsrepublik i Sovjetunionen i årene 1940 til 1991.

Lettiske SSR

Latvijas Padomju Sociālistiskā Republika (Lettisk)
Латвийская Советская Социалистическая Республика (Russisk)
Unionsrepublik
1940–1990
Flag
Nationalvåben
Lettiske SSR i USSR
Hovedstad Riga
Sprog Russisk og
lettisk (de facto)
Regeringsform Republik
Historie  
• Oprettelse
21. juli 1940
• Ophørte
(anerkendt af USSR)
4. maj 1990
Befolkning
• Anslået 1989
2.666.567
Valuta Sovjetisk rubel
Efterfulgte		 Efterfulgt af

Den etableredes den 21. juli 1940 som en marionetstat under 2. verdenskrig på området af den tidligere selvstændige republik Letland, efter at den var blevet besat af den Røde Hær den 17. juni 1940 i overensstemmelse med bestemmelserne af den 23. august 1939 i Molotov-Ribbentrop-pagten. Lettiske SSR blev formelt tilknyttet Sovjetunionen den 5. august 1940, da det nominelt blev den 15. konstituerende republik i Sovjetunionen. Området blev efterfølgende erobret af Nazi-Tyskland i 1941, inden det blev generobret af Sovjet i 1944–45. Det første frit valgte parlament i Lettiske SSR vedtog suveræniteterklæringen "Om genoprettelsen af Republikken Letlands uafhængighed" (Par Latvijas Republikas neatkarības atjaunošanu) den 4. maj 1990, og omdøbte Lettiske SSR til Republikken Letland. Letlands fulde uafhængighed blev en kendsgerning den 21. august 1991.

Letland omdannes til sovjetrepublik Rediger

Den selvstændige republik Letland blev besat den 17. juni 1940 af sovjetiske tropper, den 21. juli blev landet omdannet til Lettiske Socialistiske Sovjet-Republik. Lettiske SSR blev formelt annekteret af Sovjetunionen og optaget som dens 15. unionsrepublik formelt den 23. august samme år. Disse begivenheder var en følge af Molotov-Ribbentrop-pagten fra 1939, hvori Letland blev tildelt den sovjetiske interessesfære. Den 22. juni 1941 udbrød krig mellem Nazi-Tyskland og Sovjetunionen, hvorefter Lettiske SSR blev besat af tyskerne. Landet blev derefter en del af Reichskommissariat Ostland, navnet for Estland, Letland, Litauen og en del af Hviderusland under tysk besættelse 1941–1944. Under den tyske tid forsvandt størstedelen af Letlands jødiske befolkning mens en del letter meldte sig ind i SS for at bekæmpe Sovjetunionen. I løbet af 1944 fordrev sovjetiske styrker tyskerne fra det meste af landet (bortset fra det nordvestlige Kurland, som tyskerne holdt besat lige til krigsafslutningen) og genetablerede Lettiske SSR.

Efter krigens afslutning fortsatte en antisovjetisk guerilla at kæmpe mod besættelsesmagten ved at skyde vagter, tropper og partifunktionærer. Guerillaen menes at have omfattet mellem 5.000 og 15.000 medlemmer og var mest aktiv i årene 1945–1947.

Omtrent 5.000 letter flygtede til Sverige. Den svenske regering forbød politisk virksomhed, censurerede deres aviser og udleverede 150 internerede lettiske soldater til Sovjetunionen. De internerede kunne forvente at blive straffet for landsforræderi (mod Sovjetunionen), hvis de blev sendt tilbage. Den svenske udenrigsminister Östen Undén hævdede flere gange, at Sovjetunionen var en retsstat og at balternes frygt var uberettiget. Den såkaldte baltutlämningen blev gennemført den 25. januar 1946.

I Letland udvidede besættelsesmyndighederne deres undertrykkelse ved at den 20.–30. marts 1949 deportere omkring 50.000 indbyggere, især smålandbrugere. På denne måde fremmedes tillige omdannelsen af landbruget til et kollektivlandbrug. Resultatet blev en dramatisk nedgang i landbrugsproduktionen. Man gennemførte tillige en kraftig satsning på industriel produktion. For at sikre tilstrækkelig arbejdskraft importeredes arbejdskraft fra Russiske SFSR og andre dele af Sovjetunionen.

Efter Stalins død den 5. marts 1953 kunne letter begynde at få indflydelse i det lettiske kommunistparti. Sekretæren i Letlands kommunistparti Eduards Berklavs ønskede i nogen udstrækning at bremse russificeringen af Letland, begrænse den russiske indvandring, kræve et mindstemål af kundskab i lettisk sprog af embedsmænd og forhindre, at lettiske unge blev spredt over hele Sovjetunionen. I 1959 blev han imidlertid anklaget for nationalisme og provestlig holdning og afsat.

Berklavs blev erstattet af Moskvas lakaj, ruslandsletten Arvīds Pelše, som tidligt havde krævet kollektivisering af jordbruget og deportation af "klassefiender". Han sikrede, at industrialiseringen fortsatte, blandt andet med en stor kemisk industri, og at russisk indvandring blev fremmet. Ifølge visse oplysninger ønskede han, at hovedstaden Riga skulle bytte navn till "Gagaringrad". Enorme naturværdier blev ødelagt permanent, da et vandkraftværk blev bygget i floden Dvinas dalgang.

Kommunistpartiet var det eneste tilladte politiske parti i Lettiske SSR.

Kommunismen falder og Lettiske SSR bliver til Letland Rediger

Efter Mikhail Gorbatjovs magtovertagelse i Sovjetunionen fik Lettiske SSR større autonomi i slutningen af 1980-erne. Et udtryk for dette var blandt andet, at man fik lov til at bruge det flag, som Letland havde haft som nationalflag i mellemkrigstiden i 1988; 1990 blev dette flag endog officielt flag for Lettiske SSR. Kommunistpartiet mistede i 1989/1990 sit magtmonopol, og den 4. maj 1990 skiftede Lettiske SSR navn til Letland.

Ved de demokratiske valg i marts 1990 fik selvstændighedsbevægelsen 2/3 af stemmerne. De sovjetiske myndigheder og det sovjetiske militær forsøgte efterfølgende at vælte den nye demokratiske lettiske ledelse. Dette mislykkedes. Ved en folkeafstemning den 3. marts 1991 stemte 73 % af befolkningen for selvstændighed. Der efter blev den selvstændige Republik Letland genetableret den 21. august. Letland blev officielt anerkendt af Sovjetunionen den 6. september samme år.

Noter Rediger

  1. "Par Latvijas Republikas neatkarības atjaunošanu" (lettisk). likumi.lv. 4. maj 1990. Hentet 3. december 2011.
  2. Balodis (1990), s. 328
  3. Balodis (1990), s. 332–333
  4. Balodis (1990), s. 338–340
  5. Balodis (1990), s. 348–350
  6. Balodis (1990), s. 351, 353
  7. . Arkiveret fra originalen den 8. april 2011. Hentet 16. marts 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)

Litteratur Rediger

  • Plakans, Andrejs (2008). Historical dictionary of Latvia. Historical dictionaries of Europe ; 60 (engelsk) (2. ed. udgave). Lanham, Md.: Scarecrow Press. ISBN 978-0-8108-5515-1. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)Libris 10721887

Koordinater: 60°N 20°Ø / 60°N 20°Ø / 60; 20

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik Lettiske SSR lettisk Latvijas Padomju Socialistiska Republika russisk Latvijskaya Sovetskaya Socialisticheskaya Respublika var en unionsrepublik i Sovjetunionen i arene 1940 til 1991 Lettiske SSRLatvijas Padomju Socialistiska Republika Lettisk Latvijskaya Sovetskaya Socialisticheskaya Respublika Russisk Unionsrepublik1940 1990Flag NationalvabenLettiske SSR i USSRHovedstadRigaSprogRussisk oglettisk de facto RegeringsformRepublikHistorie Oprettelse21 juli 1940 Ophorte anerkendt af USSR 4 maj 1990Befolkning Anslaet 19892 666 567ValutaSovjetisk rubelEfterfulgte Efterfulgt afLetland LetlandDen etableredes den 21 juli 1940 som en marionetstat under 2 verdenskrig pa omradet af den tidligere selvstaendige republik Letland efter at den var blevet besat af den Rode Haer den 17 juni 1940 i overensstemmelse med bestemmelserne af den 23 august 1939 i Molotov Ribbentrop pagten Lettiske SSR blev formelt tilknyttet Sovjetunionen den 5 august 1940 da det nominelt blev den 15 konstituerende republik i Sovjetunionen Omradet blev efterfolgende erobret af Nazi Tyskland i 1941 inden det blev generobret af Sovjet i 1944 45 Det forste frit valgte parlament i Lettiske SSR vedtog suveraeniteterklaeringen Om genoprettelsen af Republikken Letlands uafhaengighed Par Latvijas Republikas neatkaribas atjaunosanu den 4 maj 1990 og omdobte Lettiske SSR til Republikken Letland 1 Letlands fulde uafhaengighed blev en kendsgerning den 21 august 1991 Indholdsfortegnelse 1 Letland omdannes til sovjetrepublik 2 Kommunismen falder og Lettiske SSR bliver til Letland 3 Noter 4 LitteraturLetland omdannes til sovjetrepublik RedigerDen selvstaendige republik Letland blev besat den 17 juni 1940 af sovjetiske tropper den 21 juli blev landet omdannet til Lettiske Socialistiske Sovjet Republik Lettiske SSR blev formelt annekteret af Sovjetunionen og optaget som dens 15 unionsrepublik formelt den 23 august samme ar Disse begivenheder var en folge af Molotov Ribbentrop pagten fra 1939 hvori Letland blev tildelt den sovjetiske interessesfaere Den 22 juni 1941 udbrod krig mellem Nazi Tyskland og Sovjetunionen hvorefter Lettiske SSR blev besat af tyskerne Landet blev derefter en del af Reichskommissariat Ostland navnet for Estland Letland Litauen og en del af Hviderusland under tysk besaettelse 1941 1944 Under den tyske tid forsvandt storstedelen af Letlands jodiske befolkning mens en del letter meldte sig ind i SS for at bekaempe Sovjetunionen I lobet af 1944 fordrev sovjetiske styrker tyskerne fra det meste af landet bortset fra det nordvestlige Kurland som tyskerne holdt besat lige til krigsafslutningen og genetablerede Lettiske SSR Efter krigens afslutning fortsatte en antisovjetisk guerilla at kaempe mod besaettelsesmagten ved at skyde vagter tropper og partifunktionaerer Guerillaen menes at have omfattet mellem 5 000 og 15 000 medlemmer og var mest aktiv i arene 1945 1947 2 Omtrent 5 000 letter flygtede til Sverige Den svenske regering forbod politisk virksomhed censurerede deres aviser og udleverede 150 internerede lettiske soldater til Sovjetunionen De internerede kunne forvente at blive straffet for landsforraederi mod Sovjetunionen hvis de blev sendt tilbage Den svenske udenrigsminister Osten Unden haevdede flere gange at Sovjetunionen var en retsstat og at balternes frygt var uberettiget Den sakaldte baltutlamningen blev gennemfort den 25 januar 1946 3 I Letland udvidede besaettelsesmyndighederne deres undertrykkelse ved at den 20 30 marts 1949 deportere omkring 50 000 indbyggere isaer smalandbrugere Pa denne made fremmedes tillige omdannelsen af landbruget til et kollektivlandbrug Resultatet blev en dramatisk nedgang i landbrugsproduktionen Man gennemforte tillige en kraftig satsning pa industriel produktion For at sikre tilstraekkelig arbejdskraft importeredes arbejdskraft fra Russiske SFSR og andre dele af Sovjetunionen 4 Efter Stalins dod den 5 marts 1953 kunne letter begynde at fa indflydelse i det lettiske kommunistparti Sekretaeren i Letlands kommunistparti Eduards Berklavs onskede i nogen udstraekning at bremse russificeringen af Letland begraense den russiske indvandring kraeve et mindstemal af kundskab i lettisk sprog af embedsmaend og forhindre at lettiske unge blev spredt over hele Sovjetunionen I 1959 blev han imidlertid anklaget for nationalisme og provestlig holdning og afsat 5 Berklavs blev erstattet af Moskvas lakaj ruslandsletten Arvids Pelse som tidligt havde kraevet kollektivisering af jordbruget og deportation af klassefiender Han sikrede at industrialiseringen fortsatte blandt andet med en stor kemisk industri og at russisk indvandring blev fremmet Ifolge visse oplysninger onskede han at hovedstaden Riga skulle bytte navn till Gagaringrad Enorme naturvaerdier blev odelagt permanent da et vandkraftvaerk blev bygget i floden Dvinas dalgang 6 Kommunistpartiet var det eneste tilladte politiske parti i Lettiske SSR Kommunismen falder og Lettiske SSR bliver til Letland RedigerEfter Mikhail Gorbatjovs magtovertagelse i Sovjetunionen fik Lettiske SSR storre autonomi i slutningen af 1980 erne Et udtryk for dette var blandt andet at man fik lov til at bruge det flag som Letland havde haft som nationalflag i mellemkrigstiden i 1988 1990 blev dette flag endog officielt flag for Lettiske SSR Kommunistpartiet mistede i 1989 1990 sit magtmonopol og den 4 maj 1990 skiftede Lettiske SSR navn til Letland 7 Ved de demokratiske valg i marts 1990 fik selvstaendighedsbevaegelsen 2 3 af stemmerne De sovjetiske myndigheder og det sovjetiske militaer forsogte efterfolgende at vaelte den nye demokratiske lettiske ledelse Dette mislykkedes Ved en folkeafstemning den 3 marts 1991 stemte 73 af befolkningen for selvstaendighed Der efter blev den selvstaendige Republik Letland genetableret den 21 august Letland blev officielt anerkendt af Sovjetunionen den 6 september samme ar Noter Rediger Par Latvijas Republikas neatkaribas atjaunosanu lettisk likumi lv 4 maj 1990 Hentet 3 december 2011 Balodis 1990 s 328 Balodis 1990 s 332 333 Balodis 1990 s 338 340 Balodis 1990 s 348 350 Balodis 1990 s 351 353 Declaration of the Supreme Soviet of the Latvian SSR on May 4 1990 Arkiveret fra originalen den 8 april 2011 Hentet 16 marts 2011 b cite web b CS1 vedligeholdelse Uegnet url link Litteratur RedigerPlakans Andrejs 2008 Historical dictionary of Latvia Historical dictionaries of Europe 60 engelsk 2 ed udgave Lanham Md Scarecrow Press ISBN 978 0 8108 5515 1 b cite book b edition har ekstra tekst hjaelp Libris 10721887Koordinater 60 N 20 O 60 N 20 O 60 20 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Lettiske SSR amp oldid 11579723