www.wikidata.da-dk.nina.az

Langrend er en vintersport hvor det gælder om at tilbagelægge en distance på ski hurtigere end sine modstandere I langre

Langrend

Langrend er en vintersport, hvor det gælder om at tilbagelægge en distance på ski hurtigere end sine modstandere. I langrend bevæger udøverne sig (i modsætning til i alpinskisport) både op, ned og ligeud.

Langrendsløbet Tartu Marathon i Estland i 2006.
Jonas Thor Olsen i fin stil i konkurrencen Tour de Ski i Prag.

Langrend betragtes som en af de af de mest komplette idrætsgrene, fordi alle kroppens store muskelgrupper trænes. Den konditionsgivende effekt er høj, og der stilles store krav til balance og koordination. I konkurrence-langrend er der minutter og sekunder at hente på korrekt smøring af ski og taktiske beslutninger.

Langrend er særligt populær i Norge, Sverige og Finland, men udøves i de fleste lande i Europa, i Rusland med randstater, i Canada og USA og de seneste år også i Japan og Kina. Langrend hører ind under de nordiske discipliner, som også inkluderer skihop og nordisk kombineret: So kombinerer de to grene af langrend og skihop. Også skiskydning, som kombinerer fristil-varianten af langrend og riffelskydning, regnes med her.

De førende langrendsnationer er Norge, Tyskland, Finland, Sverige, Italien, Tjekkiet og Rusland. Også Frankrig, Estland, Polen, Ukraine, Hviderusland, Slovenien, Schweiz, Østrig, USA, Japan, Kina og Kasakstan har udøvere på højt niveau. En af de helt store stjerner inden for sporten er Bjørn Dæhlie, som i 1990'erne var uovertruffen på de smalle ski.

Rulleski har et bevægelsesmønster, der ligner langrend, hvorfor mange langrendsløbere bruger rulleski til deres træning om sommeren.

Arrangementer Rediger

Distancen i langrend kan være meget forskellig, fra 5 til typisk 50 kilometer. I verdens ældste langrendsskiløb, det svenske "Vasaloppet", som har været afholdt hver vinter siden 1922, skal der tilbagelægges 90 kilometer i klassisk stil. Både enkeltstarter og konkurrencer med samlet start er almindelige. En tredje måde er jagtstart, hvor den deltager, som har klaret sig bedst i forudgående løb, får fordel af at starte først. Den næste starter så den tid efter, som han/hun i det forudgående løb var dårligere end den første og så videre. Den, der kommer først i mål, vinder. Der findes også etapeløb, hvor nogle etaper er med samlet start (også kaldet massestart). Andre etaper er med enkeltvis start. Den deltager, der samlet bruger mindst tid på at gennemføre alle etaperne, vinder. Dog kan der undervejs være indlagt bonusspurter. De fungerer på den måde, at den eller de, som først passerer et bestemt sted på ruten, får trukket et bestemt antal sekunder fra den samlede tid. Der kan også være bonussekunder på spil ved etapernes mål. Nogle gange sluttes etapeløb af med en jagtstartsetape: Den, der vinder jagtstarten, vinder hele etapeløbet.

Inden for konkurrence-langrend er Vinter OL det største arrangement. Næste Vinter-OL afholdes i Pyeongchang i Sydkorea. Derudover afholdes der Verdensmesterskab hvert andet år. Endelig er der World Cup, arrangeret af det Internationale Skiforbund, FIS. Danmark har aldrig markeret sig med store resultater inden for langrend.

Dansk/grønlænderen Michael Binzer regnes som den hidtil bedste danske langrendsløber og har deltaget ved vinter-OL tre gange.

Udstyr Rediger

Langrendsski er typiske 180-210 centimeter lange, 4,2-6,0 centimeter bredde og 0,5-2 centimeter tykke. Skiene har et spænd, hvilket vil sige, at de krummer hen over midten. Spændet er til for at kunne fæste smøring i midten og derved få bedre greb i modbakke uden at mindske gliddet. Spændet skal passe til skiløberens længde og vægt. Skistave bidrager til fremdrift og giver støtte i sving. Skistaven har en ”basket” nederst i form af en ring eller skive, som forhindrer staven i at trænge ned i sneen. Skistavens håndrem sikrer et godt greb. Nederst er skistaven spids for atl give fæste i sneen. Skistøvlerne fæstes til skiene med bindinger. Der findes flere typer ski, bindinger og støvler. Her skelnes der først og fremmest mellem klassisk og skøjte langrend.

Bindinger Rediger

Inden for langrendsbindinger er der nu tre hovedtyper:

  • NN (Nordic Norm) – Den oprindelige variant Rottefella.
  • NNN (New Nordic Norm) – En videreudviklet variant.
  • NIS (Nordic Integrated System) – En integreret skinne i skiene, der sikrer, at bindinger forholdsvis nemt kan skiftes.
  • SNS (Salomon Nordic System) – Konkurrerende variant fra Salomon, som er smallere end NNN.

Alle NIS-bindinger overholder NNN og passer derfor sammen med NNN-langrendsstøvler.

Hver af disse tre skibindingstyper kræver specialtilpassede sko. Dette gælder også specialvarianterne NNN-BC og SNS-BC ("Back Country"), som er kraftigere bygget og egnet til tur- og fjeldski.

Smøring Rediger

Smøremetoderne til langrendsski inddeles i to hovedgrupper: fæstesmøring og glidevoks. Fæstesmøring kan enten være tørvoks eller klister. Tørvoks er bedst at bruge ved tør sne, det vil sig ved frostgrader eller ganske få varmegrader i sneen. Klister anvendes, når der er meget vådt, eller sneen er iset.

Glidevoks anvendes primært på skøjteski og påsmøres i hele skiens længde. Effekten ved brug af glidevoks kan diskuteres. Nogle eksperter påpeger, at glidevoks på moderne skisåler kan være en ulempe. Eksempelvis kan skidt fra løjperne sætte sig fast, og opvarmningen ved påføring af glider kan være skadelig for skiene.

Stilarter Rediger

Klassisk stil og fristil er de to stilarter inden for langrend. Både ski, bindinger, sko og stave er tilpasset de to stilarter. Det samme gælder løjperne.

Klassisk stil Rediger

Der er fire hovedteknikker, som enhver langrendsløber bør kende; Fiskeben, diagonalgang, dobbelt stavtag og dobbelt stavtag med fraspark.

Fiskeben Diagonalgang Dobbelt stavtag Dobbelt stavtag med fraspark
Teknikken bruges på stejle bakker. Man løber eller går med spredte ski uden glid. Teknikken efterlader et tydeligt fiskebens-spor i sneen. En løbende bevægelse med parallelle ski og med glid på hver ski. Stavene er placeret på den modsatte side af frasparket. For erfarne og trænede langrendsløbere bruges denne teknik også i modbakke, hvor man kan holde et vist tempo. Her bliver begge stave sat i jorden samtidigt for at give et kraftfuldt afsæt.

Overkroppen lænes mere forover for at kunne trække igennem. I fladt terræn er teknikken meget benyttet.

Foregår på samme måde som dobbelt stavtag. Teknikken er god, hvor det går lidt for hurtigt til, at man kan bruge diagonalgang.

Skøjteteknik Rediger

Ved verdensmesterskabet 1982 i langrendskiløb afholdt i Oslo fik den amerikanske skiløber Bill Koch stor opmærksomhed på grund af sin overlegne skøjteteknik i kontrast til den klassiske stil. Efter denne præstation er Bill Koch blevet udnævnt til stilens ophavsmand, men det er ikke den fulde sandhed. Bill Koch perfektionerede ganske vist stilen, men teknikkens historie strækker sig langt tilbage i tiden. En tidligere variant med spark med en ski til siden blev i 1970’erne gradvist tillempet teknikken til langrend. Det var finnen Pauli Siitonen, der overbeviste flere langrendsløbere om, at teknikken var effektiv og gav hurtigere fremdrift. Siitonen, som i øvrigt vandt Vasaloppet i 1973, var i begyndelsen af 1960’erne orienteringsløber såvel i sko som på ski. Han bragte skøjteteknikken med fra skiorienteringen til langrend. Rundt om i Europa kaldte man skøjteteknikken for ”Siitonen-skridt”.

Men det var ski-orienteringsløbere, som 'opfandt' og udviklede skøjteteknikken på ski. I 1940’erne begyndte man at tilpasse teknikken fra skøjteløb til de meget lange veje ofte isbelagt og før grusning og saltning. I 1950’erne og 60’erne havde skøjteteknikken sit højdepunkt i ski-orienteringsløb, da man ofte kunne tilbagelægge stræk langs veje 3-4 gange så hurtigt som ved at tage fugleflugtslinjen. Det var i træskienes tid og ski-o-løberne monterede ofte en stålkant på skiens inderside, som kunne udnyttes i gliddet ved at kantstille skiene.

Langrendsstjerner Rediger

Disse løbere har domineret den moderne langrendssport siden 1980. Antal OL- og VM-medaljer siden 1980.

Mænd Rediger

Bjørn Dæhlie, som topper ranglisten, har i tillæg til sine 29 medaljer vundet 46 World Cups fordelt på forskellige distancer og stilarter . Nummer ni på listen, Andrus Veerpalu fra Estland, er stadig aktiv og vandt sin seneste guldmedalje ved VM i Liberec, februar 2009.


Rank Navn Født Guld Sølv Bronze Total
1 Bjørn Dæhlie 1967 17 9 3 29
2 Gunde Svan 1962 11 4 2 17
3 Thomas Alsgaard 1972 11 3 1 15
4 Thomas Wassberg 1956 7 3 1 11
5 Frode Estil 1972 6 2 3 11
6 Vladimir Smirnov 1964 5 8 5 18
7 Mikka Myllylä 1969 5 4 6 15
8 Torgny Mogren 1963 5 3 2 10
9 Andrus Veerpalu 1971 5 2 7
10 Sture Sivertsen 1966 5 1 1 7

Kvinder Rediger

Rank Navn Født Guld Sølv Bronze Total
1 Yelena Välbe 1968 17 2 4 23
2 Larisa Lazutina (doped) 1965 16 2 3 21
3 Nina Gravrilyuk 1966 9 3 3 15
4 Raisa Smetanina 1952 8 9 5 22
5 Stefanie Belmondo 1969 7 9 7 23
6 Marja-Liisa Kirvesniemi 1955 6 5 4 15
7 Benta Skari 1972 6 3 2 11
8 Virpi Kuitunen 1976 6 1 2 9
9 Juliya Chapalova 1976 5 4 3 12
10 Marit Bjørgen 1980 4 4 3 11

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. Erik Mygind, "Langrend", 1987, Politikens Forlag
  2. http://www.traininglog.dk/xcstart.html (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. www.traininglog.dk/statsathlete.html

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Langrend er en vintersport hvor det gaelder om at tilbagelaegge en distance pa ski hurtigere end sine modstandere I langrend bevaeger udoverne sig i modsaetning til i alpinskisport bade op ned og ligeud Langrendslobet Tartu Marathon i Estland i 2006 Jonas Thor Olsen i fin stil i konkurrencen Tour de Ski i Prag Langrend betragtes som en af de af de mest komplette idraetsgrene fordi alle kroppens store muskelgrupper traenes Den konditionsgivende effekt er hoj og der stilles store krav til balance og koordination I konkurrence langrend er der minutter og sekunder at hente pa korrekt smoring af ski og taktiske beslutninger Langrend er saerligt populaer i Norge Sverige og Finland men udoves i de fleste lande i Europa i Rusland med randstater i Canada og USA og de seneste ar ogsa i Japan og Kina Langrend horer ind under de nordiske discipliner som ogsa inkluderer skihop og nordisk kombineret So kombinerer de to grene af langrend og skihop Ogsa skiskydning som kombinerer fristil varianten af langrend og riffelskydning regnes med her De forende langrendsnationer er Norge Tyskland Finland Sverige Italien Tjekkiet og Rusland Ogsa Frankrig Estland Polen Ukraine Hviderusland Slovenien Schweiz Ostrig USA Japan Kina og Kasakstan har udovere pa hojt niveau En af de helt store stjerner inden for sporten er Bjorn Daehlie som i 1990 erne var uovertruffen pa de smalle ski Rulleski har et bevaegelsesmonster der ligner langrend hvorfor mange langrendslobere bruger rulleski til deres traening om sommeren Indholdsfortegnelse 1 Arrangementer 2 Udstyr 2 1 Bindinger 2 2 Smoring 3 Stilarter 3 1 Klassisk stil 3 2 Skojteteknik 4 Langrendsstjerner 4 1 Maend 4 2 Kvinder 5 Se ogsa 6 Referencer 7 Eksterne henvisningerArrangementer RedigerDistancen i langrend kan vaere meget forskellig fra 5 til typisk 50 kilometer I verdens aeldste langrendsskilob det svenske Vasaloppet som har vaeret afholdt hver vinter siden 1922 skal der tilbagelaegges 90 kilometer i klassisk stil Bade enkeltstarter og konkurrencer med samlet start er almindelige En tredje made er jagtstart hvor den deltager som har klaret sig bedst i forudgaende lob far fordel af at starte forst Den naeste starter sa den tid efter som han hun i det forudgaende lob var darligere end den forste og sa videre Den der kommer forst i mal vinder Der findes ogsa etapelob hvor nogle etaper er med samlet start ogsa kaldet massestart Andre etaper er med enkeltvis start Den deltager der samlet bruger mindst tid pa at gennemfore alle etaperne vinder Dog kan der undervejs vaere indlagt bonusspurter De fungerer pa den made at den eller de som forst passerer et bestemt sted pa ruten far trukket et bestemt antal sekunder fra den samlede tid Der kan ogsa vaere bonussekunder pa spil ved etapernes mal Nogle gange sluttes etapelob af med en jagtstartsetape Den der vinder jagtstarten vinder hele etapelobet Inden for konkurrence langrend er Vinter OL det storste arrangement Naeste Vinter OL afholdes i Pyeongchang i Sydkorea Derudover afholdes der Verdensmesterskab hvert andet ar Endelig er der World Cup arrangeret af det Internationale Skiforbund FIS Danmark har aldrig markeret sig med store resultater inden for langrend Dansk gronlaenderen Michael Binzer regnes som den hidtil bedste danske langrendslober og har deltaget ved vinter OL tre gange Udstyr RedigerLangrendsski er typiske 180 210 centimeter lange 4 2 6 0 centimeter bredde og 0 5 2 centimeter tykke Skiene har et spaend hvilket vil sige at de krummer hen over midten Spaendet er til for at kunne faeste smoring i midten og derved fa bedre greb i modbakke uden at mindske gliddet Spaendet skal passe til skiloberens laengde og vaegt Skistave bidrager til fremdrift og giver stotte i sving Skistaven har en basket nederst i form af en ring eller skive som forhindrer staven i at traenge ned i sneen Skistavens handrem sikrer et godt greb Nederst er skistaven spids for atl give faeste i sneen Skistovlerne faestes til skiene med bindinger Der findes flere typer ski bindinger og stovler Her skelnes der forst og fremmest mellem klassisk og skojte langrend Bindinger Rediger Inden for langrendsbindinger er der nu tre hovedtyper NN Nordic Norm Den oprindelige variant Rottefella NNN New Nordic Norm En videreudviklet variant NIS Nordic Integrated System En integreret skinne i skiene der sikrer at bindinger forholdsvis nemt kan skiftes SNS Salomon Nordic System Konkurrerende variant fra Salomon som er smallere end NNN Alle NIS bindinger overholder NNN og passer derfor sammen med NNN langrendsstovler Hver af disse tre skibindingstyper kraever specialtilpassede sko Dette gaelder ogsa specialvarianterne NNN BC og SNS BC Back Country som er kraftigere bygget og egnet til tur og fjeldski Smoring Rediger Smoremetoderne til langrendsski inddeles i to hovedgrupper faestesmoring og glidevoks Faestesmoring kan enten vaere torvoks eller klister Torvoks er bedst at bruge ved tor sne det vil sig ved frostgrader eller ganske fa varmegrader i sneen Klister anvendes nar der er meget vadt eller sneen er iset Glidevoks anvendes primaert pa skojteski og pasmores i hele skiens laengde Effekten ved brug af glidevoks kan diskuteres Nogle eksperter papeger at glidevoks pa moderne skisaler kan vaere en ulempe Eksempelvis kan skidt fra lojperne saette sig fast og opvarmningen ved paforing af glider kan vaere skadelig for skiene Stilarter RedigerKlassisk stil og fristil er de to stilarter inden for langrend Bade ski bindinger sko og stave er tilpasset de to stilarter Det samme gaelder lojperne Klassisk stil Rediger Der er fire hovedteknikker som enhver langrendslober bor kende Fiskeben diagonalgang dobbelt stavtag og dobbelt stavtag med fraspark 1 Fiskeben Diagonalgang Dobbelt stavtag Dobbelt stavtag med frasparkTeknikken bruges pa stejle bakker Man lober eller gar med spredte ski uden glid Teknikken efterlader et tydeligt fiskebens spor i sneen En lobende bevaegelse med parallelle ski og med glid pa hver ski Stavene er placeret pa den modsatte side af frasparket For erfarne og traenede langrendslobere bruges denne teknik ogsa i modbakke hvor man kan holde et vist tempo Her bliver begge stave sat i jorden samtidigt for at give et kraftfuldt afsaet Overkroppen laenes mere forover for at kunne traekke igennem I fladt terraen er teknikken meget benyttet Foregar pa samme made som dobbelt stavtag Teknikken er god hvor det gar lidt for hurtigt til at man kan bruge diagonalgang Skojteteknik Rediger Ved verdensmesterskabet 1982 i langrendskilob afholdt i Oslo fik den amerikanske skilober Bill Koch stor opmaerksomhed pa grund af sin overlegne skojteteknik i kontrast til den klassiske stil Efter denne praestation er Bill Koch blevet udnaevnt til stilens ophavsmand men det er ikke den fulde sandhed Bill Koch perfektionerede ganske vist stilen men teknikkens historie straekker sig langt tilbage i tiden En tidligere variant med spark med en ski til siden blev i 1970 erne gradvist tillempet teknikken til langrend Det var finnen Pauli Siitonen der overbeviste flere langrendslobere om at teknikken var effektiv og gav hurtigere fremdrift Siitonen som i ovrigt vandt Vasaloppet i 1973 var i begyndelsen af 1960 erne orienteringslober savel i sko som pa ski Han bragte skojteteknikken med fra skiorienteringen til langrend Rundt om i Europa kaldte man skojteteknikken for Siitonen skridt Men det var ski orienteringslobere som opfandt og udviklede skojteteknikken pa ski I 1940 erne begyndte man at tilpasse teknikken fra skojtelob til de meget lange veje ofte isbelagt og for grusning og saltning I 1950 erne og 60 erne havde skojteteknikken sit hojdepunkt i ski orienteringslob da man ofte kunne tilbagelaegge straek langs veje 3 4 gange sa hurtigt som ved at tage fugleflugtslinjen Det var i traeskienes tid og ski o loberne monterede ofte en stalkant pa skiens inderside som kunne udnyttes i gliddet ved at kantstille skiene Langrendsstjerner RedigerDisse lobere har domineret den moderne langrendssport siden 1980 Antal OL og VM medaljer siden 1980 Maend Rediger Bjorn Daehlie som topper ranglisten har i tillaeg til sine 29 medaljer vundet 46 World Cups fordelt pa forskellige distancer og stilarter 2 Nummer ni pa listen Andrus Veerpalu fra Estland er stadig aktiv og vandt sin seneste guldmedalje ved VM i Liberec februar 2009 3 Rank Navn Fodt Guld Solv Bronze Total1 nbsp Bjorn Daehlie 1967 17 9 3 292 nbsp Gunde Svan 1962 11 4 2 173 nbsp Thomas Alsgaard 1972 11 3 1 154 nbsp Thomas Wassberg 1956 7 3 1 115 nbsp Frode Estil 1972 6 2 3 116 nbsp Vladimir Smirnov 1964 5 8 5 187 nbsp Mikka Myllyla 1969 5 4 6 158 nbsp Torgny Mogren 1963 5 3 2 109 nbsp Andrus Veerpalu 1971 5 2 710 nbsp Sture Sivertsen 1966 5 1 1 7Kvinder Rediger Rank Navn Fodt Guld Solv Bronze Total1 nbsp Yelena Valbe 1968 17 2 4 232 nbsp Larisa Lazutina doped 1965 16 2 3 213 nbsp Nina Gravrilyuk 1966 9 3 3 154 nbsp Raisa Smetanina 1952 8 9 5 225 nbsp Stefanie Belmondo 1969 7 9 7 236 nbsp Marja Liisa Kirvesniemi 1955 6 5 4 157 nbsp Benta Skari 1972 6 3 2 118 nbsp Virpi Kuitunen 1976 6 1 2 99 nbsp Juliya Chapalova 1976 5 4 3 1210 nbsp Marit Bjorgen 1980 4 4 3 11Se ogsa RedigerRulleski SkibindingReferencer Rediger Erik Mygind Langrend 1987 Politikens Forlag http www traininglog dk xcstart html Webside ikke laengere tilgaengelig www traininglog dk statsathlete htmlEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Langrend Team 2010 Arkiveret 15 marts 2010 hos Wayback Machine Danmarks Skiforbund Arkiveret 2 december 2019 hos Wayback Machine Cross Country web site Webside ikke laengere tilgaengelig FIS Federation Internationale de Ski Arkiveret 7 januar 2010 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Langrend amp oldid 11101026