www.wikidata.da-dk.nina.az

Handel refererer til en situation hvor en eller flere handlende kunder mødes med en eller flere andre handlende sælgere

Handel

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter. Det sker enten ved direkte udveksling af produkter og serviceydelser (tuskhandel) eller med penge som mellemled.

Handel i Danzig

Hvis mødet mellem sælger og køber finder sted i den analoge verden, er situationen ofte forbundet med en særlig stemning eller iscenesættelse ("handelsliv").

Handel finder sted, hvor der er et kundegrundlag, altså hvor et erkendt behov kan dækkes af et vareudbud. Det sker oftest i byer, ved hovedfærdselsårer samt via internettet. Allerede i Middelalderen gjorde konger og fyrster deres bedste for at tiltrække handelsliv, f.eks. ved at etablere infrastruktur (veje, broer, landevejskroer), sikkerhed (landefred, fysisk beskyttelse, rettergang) eller egnede handelspladser (årlige markeder, særligt begunstigede byer eller områder, privilegier til købmænd) osv.

Teori Rediger

Intérêts des nations de l'Europe, dévélopés relativement au commerce, 1766

I handelsteori (her forsimplet til to lande med én hver) siger man traditionelt, at et land har en absolut fordel i produktionen af en vare, hvis landet har højere produktivitet end det andet land. Nogle udbredte misforståelser om handel er, at dette fører til, at man producerer og handler de varer, hvor man er mere produktiv end andre, og de mest produktive derfor på bekostning af de mindre produktive vinder på handel (se Merkantilisme).

I starten af 1800-tallet udviklede David Ricardo teorien om komparative fordele, som forklarer handel på en helt anden måde. Med udgangspunkt i transformationskurvens hældning i produktionsmulighedsområdet ser man på alternativomkostningerne for vare x målt i antal vare y. Man har komparativ fordel i produktionen af en vare, hvis man har lavere alternativomkostninger end det andet land.

Da alternativomkostningerne for vare x og vare y er reciprokke kan ét land ikke have komparativ fordel i produktionen af begge varer, og det kan vises, at alle lande må have mindst en komparativ fordel i produktionen af en eller anden vare (forudsat af alle landes alternativomkostninger ikke er præcis de samme). Handel kan altså altid betale sig, fordi landene kan specialisere sig i det de har en komparativ fordel i at producere.

Hvordan dette resultat generaliseres til at gælde for milliarder interagerende mennesker i den virkelige verden er omdiskuteret, men mange økonomer opfatter det som en god tilnærmelse.

Velfærdseffekterne anskues på en lidt anden måde i velfærdsteorien.

Gennem historien har handel spillet en enorm rolle for magtfordelingen.

Eksempler på handelssituationer Rediger

Eksempel 1 på komparative fordele Rediger

A har behov for 100 af produkt 1 (P1) og 100 produkt 2 (P2)

B har behov for 100 af produkt 1 (P1) og 100 produkt 2 (P2)

A: Uden handel

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 10 100 1000
P2 20 100 2000
Samlet - 200 3000

B: Uden handel

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 15 100 1500
P2 25 100 2500
Samlet - 200 4000

A med handel: 100 P1 for 56 P2

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 10 200 2000
P2 20 44 880
Samlet - 244 2880

B med handel: 56 P2 for 100 P1

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 15 0 0
P2 25 156 3900
Samlet - 156 3900

Så A sparede 120 i omkostninger eller 4,0 % og B sparede 100 i omkostninger eller 2,5 %. Selvom A har absolut fordel i begge varer, vinder begge parter altså på handlen.

Eksempel 2 på komparativ fordel Rediger

  • Land A kan producere 50 brød eller 5 fjernsyn på en time.
  • Land B kan producere 40 brød eller 2 fjernsyn på en time.

Land A har altså den absolutte fordel i at producere både brød og fjernsyn. Det afspejler sig også i transformationskurverne, hvis man antager af disse er lineære, hvor land B’s hele tiden ligger under land A’s.

Lands A’s omkostninger i at producere brød kan udtrykkes som 5/50 fjernsyn = 1/10 fjernsyn, da dette er den mængde fjernsyn Land A må opgive at producere, hvis de skal producere ét brød mere. Omvendt kan Land A’s omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 50/5 brød = 10 brød.

Lands B’s omkostninger i at producere brød kan udtrykkes som 2/40 fjernsyn = 1/20 fjernsyn, da dette er den mængde fjernsyn Land B må opgive at producere, hvis de skal producere ét brød mere. Omvendt kan Land B’s omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 40/2 brød = 20 brød.

Antag at følgende udgangsproduktion, som uden handel også må være lig med landets forbrug[kilde mangler]:

  • Land A: 3 fjernsyn og 20 brød
  • Land B: 1 fjernsyn og 20 brød

De to lande indgår aftale om, at Land A sælger 1 fjernsyn for 15 brød til Land B.

Derfor går Land A og Land B over til at producere som følger:

  • Land A: 4 fjernsyn og 10 brød
  • Land B: 0 fjernsyn og 40 brød

Handlen eksekveres hvorved følgende forbrug muliggøres:

  • Land A: 3 fjernsyn og 25 brød
  • Land B: 1 fjernsyn og 25 brød

Begge lande kan altså forbruge 5 brød mere end før, men det samme antal fjernsyn, og begge lande har derved vundet på handlen. Dette ses også ved, at forbruget nu ligger over transformationskurve hvilket ellers ikke er muligt.

Køb og salg juridisk set Rediger

Et køb er et gensidigt bebyrdende kontraktsforhold, hvorved forstås, at ydelsen fra både køberen og sælgeren forholder sig som vederlag for modydelsen.

Typer af handelsliv Rediger


Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Handel refererer til en situation hvor en eller flere handlende kunder modes med en eller flere andre handlende saelgere for at udveksle handelsvarer serviceydelser eller produkter Det sker enten ved direkte udveksling af produkter og serviceydelser tuskhandel eller med penge som mellemled Handel i DanzigHvis modet mellem saelger og kober finder sted i den analoge verden er situationen ofte forbundet med en saerlig stemning eller iscenesaettelse handelsliv Handel finder sted hvor der er et kundegrundlag altsa hvor et erkendt behov kan daekkes af et vareudbud Det sker oftest i byer ved hovedfaerdselsarer samt via internettet Allerede i Middelalderen gjorde konger og fyrster deres bedste for at tiltraekke handelsliv f eks ved at etablere infrastruktur veje broer landevejskroer sikkerhed landefred fysisk beskyttelse rettergang eller egnede handelspladser arlige markeder saerligt begunstigede byer eller omrader privilegier til kobmaend osv Indholdsfortegnelse 1 Teori 2 Eksempler pa handelssituationer 2 1 Eksempel 1 pa komparative fordele 2 2 Eksempel 2 pa komparativ fordel 3 Kob og salg juridisk set 4 Typer af handelsliv 5 Se ogsaTeori Rediger nbsp Interets des nations de l Europe developes relativement au commerce 1766I handelsteori her forsimplet til to lande med en hver siger man traditionelt at et land har en absolut fordel i produktionen af en vare hvis landet har hojere produktivitet end det andet land Nogle udbredte misforstaelser om handel er at dette forer til at man producerer og handler de varer hvor man er mere produktiv end andre og de mest produktive derfor pa bekostning af de mindre produktive vinder pa handel se Merkantilisme I starten af 1800 tallet udviklede David Ricardo teorien om komparative fordele som forklarer handel pa en helt anden made Med udgangspunkt i transformationskurvens haeldning i produktionsmulighedsomradet ser man pa alternativomkostningerne for vare x malt i antal vare y Man har komparativ fordel i produktionen af en vare hvis man har lavere alternativomkostninger end det andet land Da alternativomkostningerne for vare x og vare y er reciprokke kan et land ikke have komparativ fordel i produktionen af begge varer og det kan vises at alle lande ma have mindst en komparativ fordel i produktionen af en eller anden vare forudsat af alle landes alternativomkostninger ikke er praecis de samme Handel kan altsa altid betale sig fordi landene kan specialisere sig i det de har en komparativ fordel i at producere Hvordan dette resultat generaliseres til at gaelde for milliarder interagerende mennesker i den virkelige verden er omdiskuteret men mange okonomer opfatter det som en god tilnaermelse Velfaerdseffekterne anskues pa en lidt anden made i velfaerdsteorien Gennem historien har handel spillet en enorm rolle for magtfordelingen Eksempler pa handelssituationer RedigerEksempel 1 pa komparative fordele Rediger A har behov for 100 af produkt 1 P1 og 100 produkt 2 P2 B har behov for 100 af produkt 1 P1 og 100 produkt 2 P2 A Uden handel Produkt Omkostninger Produceret OmkostningerP1 10 100 1000P2 20 100 2000Samlet 200 3000B Uden handel Produkt Omkostninger Produceret OmkostningerP1 15 100 1500P2 25 100 2500Samlet 200 4000A med handel 100 P1 for 56 P2 Produkt Omkostninger Produceret OmkostningerP1 10 200 2000P2 20 44 880Samlet 244 2880B med handel 56 P2 for 100 P1 Produkt Omkostninger Produceret OmkostningerP1 15 0 0P2 25 156 3900Samlet 156 3900Sa A sparede 120 i omkostninger eller 4 0 og B sparede 100 i omkostninger eller 2 5 Selvom A har absolut fordel i begge varer vinder begge parter altsa pa handlen Eksempel 2 pa komparativ fordel Rediger Land A kan producere 50 brod eller 5 fjernsyn pa en time Land B kan producere 40 brod eller 2 fjernsyn pa en time Land A har altsa den absolutte fordel i at producere bade brod og fjernsyn Det afspejler sig ogsa i transformationskurverne hvis man antager af disse er lineaere hvor land B s hele tiden ligger under land A s Lands A s omkostninger i at producere brod kan udtrykkes som 5 50 fjernsyn 1 10 fjernsyn da dette er den maengde fjernsyn Land A ma opgive at producere hvis de skal producere et brod mere Omvendt kan Land A s omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 50 5 brod 10 brod Lands B s omkostninger i at producere brod kan udtrykkes som 2 40 fjernsyn 1 20 fjernsyn da dette er den maengde fjernsyn Land B ma opgive at producere hvis de skal producere et brod mere Omvendt kan Land B s omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 40 2 brod 20 brod Land A har altsa komparativ fordel i at producere producere fjernsyn da de her har de laveste alternativomkostninger Land B har altsa komparativ fordel i at producere brod da de her har de laveste alternativomkostninger Antag at folgende udgangsproduktion som uden handel ogsa ma vaere lig med landets forbrug kilde mangler Land A 3 fjernsyn og 20 brod Land B 1 fjernsyn og 20 brodDe to lande indgar aftale om at Land A saelger 1 fjernsyn for 15 brod til Land B Derfor gar Land A og Land B over til at producere som folger Land A 4 fjernsyn og 10 brod Land B 0 fjernsyn og 40 brodHandlen eksekveres hvorved folgende forbrug muliggores Land A 3 fjernsyn og 25 brod Land B 1 fjernsyn og 25 brodBegge lande kan altsa forbruge 5 brod mere end for men det samme antal fjernsyn og begge lande har derved vundet pa handlen Dette ses ogsa ved at forbruget nu ligger over transformationskurve hvilket ellers ikke er muligt nbsp Kob og salg juridisk set RedigerEt kob er et gensidigt bebyrdende kontraktsforhold hvorved forstas at ydelsen fra bade koberen og saelgeren forholder sig som vederlag for modydelsen Typer af handelsliv RedigerDetailhandel Handel mellem virksomhed og forbrugere Engroshandel Handel mellem virksomhed og virksomhed Torvehandel Handel i kobstaeder pa torve og pladser Gadehandel Handel pa offentlige steder Se ogsa RedigerIncoterms nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Handel nbsp Se Wiktionarys definition pa ordet habdel Hentet fra https da wikipedia org w index php title Handel amp oldid 10529921