www.wikidata.da-dk.nina.az

Kirstine Ladefoged Jensen født 15 januar 1907 i Vium død 6 december 1964 i København var en dansk læge og politiker for

Kirstine Ladefoged Jensen

Kirstine Ladefoged Jensen (født 15. januar 1907 i Vium, død 6. december 1964 i København) var en dansk læge og politiker for Venstre. Hun er kendt for at være en af ophavskvinderne til oplysningsbevægelsen Folkevirke, samt for sit engagement for den grønlandske befolknings rettigheder. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1957.

Tidlige år redigér

Kirstine Ladefoged Jensen voksede op på familiens gård udenfor landsbyen Vium i Salling. I skolen udmærkede hun sig som en dygtig elev og tog almindelig forberedelseseksamen i 1923. Hun udnyttede muligheden at fortsætte sin skolegang og hun blev student fra Viborg Katedralskole 1926. Hun bestemte sig derefter for at studere til læge og flyttede til København for at læse på Københavns Universitet. Hun fik værelse i det nyoprettede kollegium Kvinderegensen, ved hvilken hun knyttede kontakter med flere af tidens fremstående kvinder. Blandt disse var medicinaldirektør Esther Ammundsen, retspsykiater Emma Vestergaard og justitisminister Helga Pedersen. Efter lægevidenskabelig embedseksamen i 1934 havde hun, lige som mange andre nyuddannede læger, svært at finde fast arbejde. Til en begyndelse fik hun et vikariat på Skive Sygehus. Senere kom der en mulighed at blive vikarierende distriktslæge i Maniitsoq (Sukkertoppen) på Grønland, en chance som Jensen tog. Vikariat varede kun i et år (1935-1936), og hun arbejdede derefter som læge i hovedstaden Nuuk (Godthåb) frem til 1938. Opholdet i Grønland gav hende et livslangt engagement i grønlandske forhold og Jensen fik kælenavnet ”Stine Grønlænder”. Et år efter hjemkomsten oprettede sammen med kollegaen Karen Marie Sveistrup en lægekonsultation på Christianshavn.

Jensen forblev ugift hele sit liv og ingen børn.

Politisk engagement redigér

Kirstine Ladefoged Jensen var aktiv i Den danske modstandsbevægelse som bestyrelsemedlem i Frit Danmarks lægegruppe. Efter krigens afslutning arbejdede hun for Røde Kors i Tyskland og Østrig. For dette belønnedes hun med organisationens fortjenstmedalje i 1953. Hun var bestyrelsesmedlem i Den liberale Venstreforening i København fra 1943. Det år resulterede folketingsvalget i at antallet af kvinder i Folketinget halveredes fra fire til to, hvilket fik flere kvinder, deriblandt den socialdemokratiske politiker Bodil Koch og Jensen, til at oprette den tværpolitiske oplysningsbevægelse Folkevirke i 1944. Denne bevægelse havde bl.a. som mål at arbejde for øget ligestilling mellem kønnene, hvilket man mente var afgørelse for at folkestyret skulle kunne opnå sin ”fulde blomstring”. Jensen var medlem af bevægelsens forretningsudvalg og fremførte ofte grønlændernes, og da især kvindernes, sag. Efter at de grønlandske kvinder fik stemmeret 1948 rejste hun til Grønland året efter med støtte fra Folketingets finansudvalg. Hun opholdt sig der i flere måneder og besøgte flere steder på Grønlands vestkyst og arrangerede møder med stor tilslutning blandt lokalbefolkningen. Gæstfriheden skal have været så stor at adskillige tusinder af de 15.000 kroner som Jensen havde rådighed over, var tilbage ved hjemkomsten. Folkevirke uddelte bl.a. bogen ”Kalatdline inuiakataunel” (omtrent ”Borger i Grønland”) til ca. 1.200 grønlandske kvinder som et led i oplysningsarbejdet om de grønlandske kvinders nyvundne politiske rettigheder og mulighederne de gav. I de efterfølgende år fulgte Jensen op på det oplysningsarbejde som hun havde sat i gang på Grønland, hvilket vandt respekt hos mange grønlænndere. I forbindelse med grundlovsreformen 1953, som indebar at den grønlandske befolkning fik ret at blive repræsentereret i Folketinget, blev Jensen opfordret til at stille op som folketingskandidat for regionen Nordgrønland. Hun takkede ja til tilbuddet men slog fast at hun ville trække sig tilbage når regionen kunne opstille sin egen, indfødte, kandidat. I en artikel i Grønlandsposten fremhævede Jensen at hun anså det som vigtigst at de grønlandske kvinder fik bedre uddannelsesmuligheder i form af husholdningsskole, efterskole, højskole og seminarium, samt foreningsliv og litteratur. Hun fremhævede også bedre boliger og mindsket alkoholindtagelse som vigtige mål. Hun fil 191 ud af 3.039 stemmer og blev ikke valgt.

På hjemmeplan havde Jensen siden 1945 været folketingskandidat for Venstre i valgkredsen Søndre Storkreds i København. Hun fik 1.280 stemmer uden at blive valgt i 1945, men blev indvalgt i Folketinget for Hovedstadens Venstre i 1947 med 2.995 stemmer. Hun fik plads i Grønlandskommissionen af 1948 og Svangerskabskommissionen af 1950. Ved valget i 1950 blev ikke Jensen blive genvalgt.

Efter at Jensen ikke genvalgt holdt hun en relativt lav politisk profil. Hun fortsatte som kandidat til Folketinget i Østre Storkreds, men lykkedes hende aldrig at blive valgt igen. Da grønlandsminister Kai Lindberg i 1960 nedsatte Grønlandsudvalget af 1960 på 19 medlemmer, fik han kritik fra kvindeorganisationerne Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund for at ikke have udpeget en eneste kvinde til udvalget. Begge organisationer foreslog jordemoren Elisabeth Johansen, formand for Grønlands Landsråd, og Kirstine Ladefoged Jensen som deres bud på kvinder som skulle indgå i udvalget. Dette blev ikke imødekommet.

Kirstine Ladefoged Jensen døde efter en kort tids sygdom i 1964 57 år gammel.

Øvrige tillidsposter redigér

  • Tilsynsførende for børnehjemmet Egelundshuset
  • Medlem af Landsnævnet for Børneforsorg
  • Bestyrelsemedlem for børneforsorgsseminariet Jægerspris

Referencer redigér

  1. ^ Annemarie Balle (2003), "Kirstine Ladefoged Jensen", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, KVINFO
  2. ^ mn. (20. juli 1950), "Grønlænderinden faar ret, men også pligt", Politiken
  3. ^ Kirstine Ladefoged Jensen (13. august 1953), "Kirstine Ladefoged Jensen", Grønlandsposten, hentet 14. februar 2020
  4. Danmarks Statistik, Folketingsvalget den 22. september 1953, s. 170
  5. Danmarks Statistik, Rigsdagsvalgene i Oktober og November 1945, s. 108 og 154
  6. kani. (30. oktober 1947), "Kvinderne ved Valget", Politiken
  7. Danmarks Statistik, Folketingsvalget den 28. Oktober 1947, s. 110 og 169
  8. ^ dim. (13. maj 1960), "Kan der blive plads til én kvinde", Politiken

Literatur redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kirstine Ladefoged Jensen fodt 15 januar 1907 i Vium dod 6 december 1964 i Kobenhavn var en dansk laege og politiker for Venstre Hun er kendt for at vaere en af ophavskvinderne til oplysningsbevaegelsen Folkevirke samt for sit engagement for den gronlandske befolknings rettigheder Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1957 1 Indholdsfortegnelse 1 Tidlige ar 2 Politisk engagement 3 Ovrige tillidsposter 4 Referencer 5 LiteraturTidlige ar redigerKirstine Ladefoged Jensen voksede op pa familiens gard udenfor landsbyen Vium i Salling I skolen udmaerkede hun sig som en dygtig elev og tog almindelig forberedelseseksamen i 1923 Hun udnyttede muligheden at fortsaette sin skolegang og hun blev student fra Viborg Katedralskole 1926 Hun bestemte sig derefter for at studere til laege og flyttede til Kobenhavn for at laese pa Kobenhavns Universitet Hun fik vaerelse i det nyoprettede kollegium Kvinderegensen ved hvilken hun knyttede kontakter med flere af tidens fremstaende kvinder Blandt disse var medicinaldirektor Esther Ammundsen retspsykiater Emma Vestergaard og justitisminister Helga Pedersen Efter laegevidenskabelig embedseksamen i 1934 havde hun lige som mange andre nyuddannede laeger svaert at finde fast arbejde Til en begyndelse fik hun et vikariat pa Skive Sygehus Senere kom der en mulighed at blive vikarierende distriktslaege i Maniitsoq Sukkertoppen pa Gronland en chance som Jensen tog Vikariat varede kun i et ar 1935 1936 og hun arbejdede derefter som laege i hovedstaden Nuuk Godthab frem til 1938 Opholdet i Gronland gav hende et livslangt engagement i gronlandske forhold og Jensen fik kaelenavnet Stine Gronlaender Et ar efter hjemkomsten oprettede sammen med kollegaen Karen Marie Sveistrup en laegekonsultation pa Christianshavn 1 Jensen forblev ugift hele sit liv og ingen born Politisk engagement redigerKirstine Ladefoged Jensen var aktiv i Den danske modstandsbevaegelse som bestyrelsemedlem i Frit Danmarks laegegruppe 1 Efter krigens afslutning arbejdede hun for Rode Kors i Tyskland og Ostrig For dette belonnedes hun med organisationens fortjenstmedalje i 1953 Hun var bestyrelsesmedlem i Den liberale Venstreforening i Kobenhavn fra 1943 Det ar resulterede folketingsvalget i at antallet af kvinder i Folketinget halveredes fra fire til to hvilket fik flere kvinder deriblandt den socialdemokratiske politiker Bodil Koch og Jensen til at oprette den tvaerpolitiske oplysningsbevaegelse Folkevirke i 1944 Denne bevaegelse havde bl a som mal at arbejde for oget ligestilling mellem konnene hvilket man mente var afgorelse for at folkestyret skulle kunne opna sin fulde blomstring Jensen var medlem af bevaegelsens forretningsudvalg og fremforte ofte gronlaendernes og da isaer kvindernes sag Efter at de gronlandske kvinder fik stemmeret 1948 rejste hun til Gronland aret efter med stotte fra Folketingets finansudvalg Hun opholdt sig der i flere maneder og besogte flere steder pa Gronlands vestkyst og arrangerede moder med stor tilslutning blandt lokalbefolkningen 1 Gaestfriheden skal have vaeret sa stor at adskillige tusinder af de 15 000 kroner som Jensen havde radighed over var tilbage ved hjemkomsten 2 Folkevirke uddelte bl a bogen Kalatdline inuiakataunel omtrent Borger i Gronland til ca 1 200 gronlandske kvinder som et led i oplysningsarbejdet om de gronlandske kvinders nyvundne politiske rettigheder og mulighederne de gav 2 I de efterfolgende ar fulgte Jensen op pa det oplysningsarbejde som hun havde sat i gang pa Gronland hvilket vandt respekt hos mange gronlaenndere I forbindelse med grundlovsreformen 1953 som indebar at den gronlandske befolkning fik ret at blive repraesentereret i Folketinget blev Jensen opfordret til at stille op som folketingskandidat for regionen Nordgronland Hun takkede ja til tilbuddet men slog fast at hun ville traekke sig tilbage nar regionen kunne opstille sin egen indfodte kandidat 3 I en artikel i Gronlandsposten fremhaevede Jensen at hun ansa det som vigtigst at de gronlandske kvinder fik bedre uddannelsesmuligheder i form af husholdningsskole efterskole hojskole og seminarium samt foreningsliv og litteratur Hun fremhaevede ogsa bedre boliger og mindsket alkoholindtagelse som vigtige mal 3 Hun fil 191 ud af 3 039 stemmer og blev ikke valgt 4 Pa hjemmeplan havde Jensen siden 1945 vaeret folketingskandidat for Venstre i valgkredsen Sondre Storkreds i Kobenhavn Hun fik 1 280 stemmer uden at blive valgt i 1945 5 men blev indvalgt i Folketinget for Hovedstadens Venstre i 1947 med 2 995 stemmer 6 7 Hun fik plads i Gronlandskommissionen af 1948 og Svangerskabskommissionen af 1950 1 Ved valget i 1950 blev ikke Jensen blive genvalgt Efter at Jensen ikke genvalgt holdt hun en relativt lav politisk profil Hun fortsatte som kandidat til Folketinget i Ostre Storkreds men lykkedes hende aldrig at blive valgt igen Da gronlandsminister Kai Lindberg i 1960 nedsatte Gronlandsudvalget af 1960 pa 19 medlemmer fik han kritik fra kvindeorganisationerne Danske Kvinders Nationalrad og Dansk Kvindesamfund for at ikke have udpeget en eneste kvinde til udvalget 8 Begge organisationer foreslog jordemoren Elisabeth Johansen formand for Gronlands Landsrad og Kirstine Ladefoged Jensen som deres bud pa kvinder som skulle indga i udvalget 8 Dette blev ikke imodekommet Kirstine Ladefoged Jensen dode efter en kort tids sygdom i 1964 57 ar gammel Ovrige tillidsposter redigerTilsynsforende for bornehjemmet Egelundshuset 1 Medlem af Landsnaevnet for Borneforsorg 1 Bestyrelsemedlem for borneforsorgsseminariet Jaegerspris 1 Referencer rediger a b c d e f g h Annemarie Balle 2003 Kirstine Ladefoged Jensen Dansk Kvindebiografisk Leksikon KVINFO a b mn 20 juli 1950 Gronlaenderinden faar ret men ogsa pligt Politiken a b Kirstine Ladefoged Jensen 13 august 1953 Kirstine Ladefoged Jensen Gronlandsposten hentet 14 februar 2020 Danmarks Statistik Folketingsvalget den 22 september 1953 s 170 Danmarks Statistik Rigsdagsvalgene i Oktober og November 1945 s 108 og 154 kani 30 oktober 1947 Kvinderne ved Valget Politiken Danmarks Statistik Folketingsvalget den 28 Oktober 1947 s 110 og 169 a b dim 13 maj 1960 Kan der blive plads til en kvinde PolitikenLiteratur redigerAnnemarie Balle Kirstine Ladefoged Jensen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon Rosinante Kobenhavn 2001 ISBN 978 87 7357 487 4 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kirstine Ladefoged Jensen amp oldid 10265836