www.wikidata.da-dk.nina.az

Christianshavn er et kvarter i København og en del af bydelen Indre By 1 med ca 10 000 indbyggere 2006 2 Den er afgrænse

Christianshavn

Christianshavn er et kvarter i København og en del af bydelen Indre By med ca. 10.000 indbyggere (2006). Den er afgrænset mod syd og øst af et voldanlæg med 12 bastioner og en voldgrav, Stadsgraven – anlagt i 1692 – samt mod Indre By af inderhavnen. Arsenaløen, Holmen og Nyholm mod nord hører tillige til bydelen.

Christianshavn med Vor Frelsers Kirke i baggrunden.
Vor Frelsers Kirke.
Bydelene i Københavns Kommune 2002-2007:
A: Indre By
B: Christianshavn
C: Indre Østerbro
D: Ydre Østerbro
E: Indre Nørrebro
F: Ydre Nørrebro
G: Bispebjerg
H: Vanløse
I: Brønshøj-Husum
J: Vesterbro
K: Kongens Enghave
L: Valby
M: Vestamager
N: Sundbyvester
O: Sundbyøster

Christianshavn er forbundet med Sjælland med Langebro og Knippelsbro; ved Langebro, over den gamle ravelin, hvor Amagerport oprindelig lå, og mod nord over Krudtløbsvej og Refshalevej. Ydermere er der to mindre gangbroer, Dyssebroen ved Christiania og en unavngiven bro ved Panterens Bastion.

Historie Rediger

Geografisk set er Christianshavn oprindeligt opfyld på nogle sandbanker på Amagers naturlige nordkyst, men i dag en regulær halvø. Bydelen blev grundlagt som en fæstningsby af Christian 4. i 1618. Københavns havnefront lå ret ubeskyttet til mod søen. For at sikre området og udvide byens areal, gik Christian 4. i gang med sit største projekt, inspireret af Amsterdams kanaler: En helt ny by på sandbankerne mellem København og Amager. Han vragede en byplan med et stjerneformet gadenet ud fra et torv, og lancerede i stedet en byplan i skakbrætmønster. Torvet beholdt han, men der blev kun én kanal, der delte den nye by i byen neden vandet (nederbyen nærmest København) og oven vandet (overbyen nærmest Amager). Navnet lever videre i de to "overgader", hvor forleddet er en forvanskning af tysk Ufer (= strandbred). En Ufergasse er en gade langsmed en bred eller en kanal; og på dansk blev det forvansket til en "overgade".

På det dengang lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for Slotsholmen lod Christian 4. i 1617 påbegynde anlæggelsen af en ny by. Den var først tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte med at blive en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt i årene efter 1618 af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp og forbundet med København med Knippelsbro. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk forbillede. Der gik dog mange årtier, før byen, der 1639-74 havde egne privilegier og eget bystyre, for alvor blev udbygget.

Christianshavn var oprindelig en selvstændig købstad, og endnu i 1800-tallet opfattedes den af mange som en by for sig på trods af, at den i 1675 var indlemmet i København. Således siger frk. Trumfmeier i Heibergs Aprilsnarrene (1826):

"Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der ere vel underrettede. De veed hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv".

Fra Københavns belejring 1659 og indtil 1675 havde fæstningsbyen i perioder sin egen kommandant:

Navn Periode
Ernst Leberecht 20. november 1659 – 18. april 1661
Touissant Colombe de Beaufort 18. april 1661 – 1661
Adam Trester 1661 – 1664
Didrik Busk 1671 – 1675

Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom Burmeister & Wains skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-tallet, forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det "fjerde brokvarter", også kaldet "det glemte brokvarter") med udpræget slumbebyggelse.

Vor Frelsers Kirke.

I bladet Politivennen blev der ofte klaget over bydelen, der var plaget af mange ulemper: Dårlig infrastruktur i form af to smalle broer, natrenovationen fra hele byen skulle ud til Amagerport, begrænsede indkøbsmuligheder, og så lugtede det fra trankogeriet (ved Grønlandske Handels Plads), natrenovationskulen ved Amagerport (omtrent hvor Christmas Møllers Plads er i dag) og fra det stillestående vand i voldgravene.

Københavns Kommunes omfattende saneringsprogrammer fra 1920'erne truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra 1970'erne sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning. Christianshavn fortsatte gennem 1990'erne sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger,

På den gamle B&W Motor-grund ved Christianshavns Kanal er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet står en kontorbygning, populært kaldet Ørkenfortet, tegnet af arkitekt Palle Suenson. Bygningen var opført som administrationsbygning for B&W, efter deres konkurs overtogs bygningen af Unibank (i dag Nordea) , og efter finanskrisen valgte banken at sælge bygningen og fra 2021 huser det Hotel NH Collection Copenhagen.

På Langebrogade lige bag ved Daniscos gamle sukkerfabrik ligger en nyere kontorbygning. Mange af elementerne i kontorbygningen på Langebrogade 5 er designet specielt til huset af arkitekt Arne Jacobsen.

I 2002 åbnede 1. etape af Københavns metro, og Christianshavns Torv fik øget betydning som trafikknudepunkt.

Seværdigheder Rediger

Populært i medierne Rediger

TV serien Huset på Christianshavn foregår i Amagergade på Christianshavn. Også det landskendte rockband Gasolin' havde sit udspring her i 1970'erne.

Kilder Rediger

  1. Pr. 1. januar 2007 ændrede Københavns Kommune bydelsindelingen, hvorved Christianshavn og Indre By blev lagt sammen til én bydel med navnet Indre By
  2. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. juni 2007. Hentet 27. januar 2008.
  3. "Christianshavn 400 års jubilæum i 2018". Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Hentet 16. januar 2017.
  4. https://da.glosbe.com/de/da/Ufer
  5. Jan Møller: Borger i Christian 4.'s København (s. 42-43), forlaget Sesam, Viborg 1988, ISBN 87-7324-641-7
  6. . Arkiveret fra originalen 22. februar 2006. Hentet 9. januar 2005.
  7. Otto Frederik Vaupell, Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814, bind 2, København: Gyldendal 1876, s. 731. Online
  8. https://jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE3288643/Det-glemte-brokvarter/
  9. "Hvorfor%20Kristianshavn%20er%20anseet%20saa%20meget%20slettere%20end%20København. http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/specialer/mephistiske_dunster_og_moddinger.pdf
  10. https://www.business.dk/finans/nordea-flytter-2500-ansatte-fra-oerkenfortet-til-oerestaden-citat
  11. . Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 8. november 2013.

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°40′30″N 12°35′30″Ø / 55.67500°N 12.59167°Ø / 55.67500; 12.59167

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Christianshavn er et kvarter i Kobenhavn og en del af bydelen Indre By 1 med ca 10 000 indbyggere 2006 2 Den er afgraenset mod syd og ost af et voldanlaeg med 12 bastioner og en voldgrav Stadsgraven anlagt i 1692 samt mod Indre By af inderhavnen Arsenaloen Holmen og Nyholm mod nord horer tillige til bydelen Christianshavn med Vor Frelsers Kirke i baggrunden Vor Frelsers Kirke Bydelene i Kobenhavns Kommune 2002 2007 A Indre ByB ChristianshavnC Indre OsterbroD Ydre OsterbroE Indre NorrebroF Ydre NorrebroG BispebjergH VanloseI Bronshoj HusumJ VesterbroK Kongens EnghaveL ValbyM VestamagerN SundbyvesterO SundbyosterChristianshavn er forbundet med Sjaelland med Langebro og Knippelsbro ved Langebro over den gamle ravelin hvor Amagerport oprindelig la og mod nord over Krudtlobsvej og Refshalevej Ydermere er der to mindre gangbroer Dyssebroen ved Christiania og en unavngiven bro ved Panterens Bastion Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Sevaerdigheder 3 Populaert i medierne 4 Kilder 5 Eksterne henvisningerHistorie RedigerGeografisk set er Christianshavn oprindeligt opfyld pa nogle sandbanker pa Amagers naturlige nordkyst men i dag en regulaer halvo Bydelen blev grundlagt som en faestningsby af Christian 4 i 1618 3 Kobenhavns havnefront la ret ubeskyttet til mod soen For at sikre omradet og udvide byens areal gik Christian 4 i gang med sit storste projekt inspireret af Amsterdams kanaler En helt ny by pa sandbankerne mellem Kobenhavn og Amager Han vragede en byplan med et stjerneformet gadenet ud fra et torv og lancerede i stedet en byplan i skakbraetmonster Torvet beholdt han men der blev kun en kanal der delte den nye by i byen neden vandet nederbyen naermest Kobenhavn og oven vandet overbyen naermest Amager Navnet lever videre i de to overgader hvor forleddet er en forvanskning af tysk Ufer strandbred 4 En Ufergasse er en gade langsmed en bred eller en kanal og pa dansk blev det forvansket til en overgade 5 Pa det dengang lavvandede og sumpede omrade pa Amagersiden over for Slotsholmen lod Christian 4 i 1617 pabegynde anlaeggelsen af en ny by Den var forst taenkt som hjemsted for nederlandske immigranter dernaest som garnisons eller badsmandsby men endte med at blive en almindelig kobmands og handvaerkerby Den blev anlagt i arene efter 1618 af den nederlandske ingenior og arkitekt Johan Semp og forbundet med Kobenhavn med Knippelsbro Store grunde blev afstukket og torv kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner alt efter nederlandsk forbillede Der gik dog mange artier for byen der 1639 74 havde egne privilegier og eget bystyre for alvor blev udbygget Christianshavn var oprindelig en selvstaendig kobstad og endnu i 1800 tallet opfattedes den af mange som en by for sig pa trods af at den i 1675 var indlemmet i Kobenhavn Saledes siger frk Trumfmeier i Heibergs Aprilsnarrene 1826 Jeg horte det paa Christianshavn det er utroligt hvad Folk der ere vel underrettede De veed hvad som foregaaer her i Byen meget bedre end vi selv 6 Fra Kobenhavns belejring 1659 og indtil 1675 havde faestningsbyen i perioder sin egen kommandant Navn PeriodeErnst Leberecht 20 november 1659 18 april 1661Touissant Colombe de Beaufort 18 april 1661 1661Adam Trester 1661 1664Didrik Busk 1671 1675 7 Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere og selvom Burmeister amp Wains skibsvaerft og moderne masseproduktion kom til i 1800 tallet forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer det fjerde brokvarter ogsa kaldet det glemte brokvarter 8 med udpraeget slumbebyggelse nbsp Vor Frelsers Kirke I bladet Politivennen blev der ofte klaget over bydelen der var plaget af mange ulemper Darlig infrastruktur i form af to smalle broer natrenovationen fra hele byen skulle ud til Amagerport begraensede indkobsmuligheder og sa lugtede det fra trankogeriet ved Gronlandske Handels Plads natrenovationskulen ved Amagerport omtrent hvor Christmas Mollers Plads er i dag og fra det stillestaende vand i voldgravene 9 Kobenhavns Kommunes omfattende saneringsprogrammer fra 1920 erne truede med helt at udslette det gamle Christianshavn men bevaringsplaner har fra 1970 erne sikret den arrede bydels vaerdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning Christianshavn fortsatte gennem 1990 erne sin omdannelse fra industriomrade og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter Pa Holmen bygges eksklusive boliger Pa den gamle B amp W Motor grund ved Christianshavns Kanal er der bygget nye lejlighedskomplekser Mod havnelobet star en kontorbygning populaert kaldet Orkenfortet tegnet af arkitekt Palle Suenson 10 Bygningen var opfort som administrationsbygning for B amp W efter deres konkurs overtogs bygningen af Unibank i dag Nordea og efter finanskrisen valgte banken at saelge bygningen og fra 2021 huser det Hotel NH Collection Copenhagen Pa Langebrogade lige bag ved Daniscos gamle sukkerfabrik ligger en nyere kontorbygning Mange af elementerne i kontorbygningen pa Langebrogade 5 er designet specielt til huset af arkitekt Arne Jacobsen 11 I 2002 abnede 1 etape af Kobenhavns metro og Christianshavns Torv fik oget betydning som trafikknudepunkt Sevaerdigheder RedigerVor Frelsers Kirke Christians Kirke Operaen pa Holmen Overgaden Institut for Samtidskunst Kanonbadshusene Christiania Bank og SparekassemuseetPopulaert i medierne RedigerTV serien Huset pa Christianshavn foregar i Amagergade pa Christianshavn Ogsa det landskendte rockband Gasolin havde sit udspring her i 1970 erne Kilder Rediger Pr 1 januar 2007 aendrede Kobenhavns Kommune bydelsindelingen hvorved Christianshavn og Indre By blev lagt sammen til en bydel med navnet Indre By Folkeregisteropgorelse primo oktober 2006 s 5 PDF Arkiveret fra originalen PDF 10 juni 2007 Hentet 27 januar 2008 Christianshavn 400 ars jubilaeum i 2018 Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv Hentet 16 januar 2017 https da glosbe com de da Ufer Jan Moller Borger i Christian 4 s Kobenhavn s 42 43 forlaget Sesam Viborg 1988 ISBN 87 7324 641 7 Arkiv for Dansk Litteratur Johan Ludvig Heiberg Faksimile Arkiveret fra originalen 22 februar 2006 Hentet 9 januar 2005 Otto Frederik Vaupell Den danske Haers Historie til Nutiden og den norske Haers Historie indtil 1814 bind 2 Kobenhavn Gyldendal 1876 s 731 Online https jyllands posten dk indland kbh ECE3288643 Det glemte brokvarter Hvorfor 20Kristianshavn 20er 20anseet 20saa 20meget 20slettere 20end 20Kobenhavn http www kobenhavnshistorie dk bog specialer mephistiske dunster og moddinger pdf https www business dk finans nordea flytter 2500 ansatte fra oerkenfortet til oerestaden citat Om Langebrogade 5 Arkiveret fra originalen 16 februar 2021 Hentet 8 november 2013 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christianshavn Christianshavns Kvarter VisitCopenhagen om Christianshavn Arkiveret 29 januar 2006 hos Wayback Machine Christianshavns Byplan 1623 Vaerkleksikon DAC Arkitekturbilleder Den store danske Encyclopaedi om Christianshavn Christianshavn pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for ByhistorieKoordinater 55 40 30 N 12 35 30 O 55 67500 N 12 59167 O 55 67500 12 59167 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Christianshavn amp oldid 11399604