www.wikidata.da-dk.nina.az

Karl Gjellerup Karl Adolph Gjellerup født 2 juni 1857 Roholte ved Præstø 1 død 11 oktober 1919 Klotzsche ved Dresden var

Karl Gjellerup

Karl Adolph Gjellerup (født 2. juni 1857, Roholte ved Præstø, død 11. oktober 1919, Klotzsche ved Dresden) var en dansk forfatter.

Karl Adolph Gjellerup
Dansk litteratur
19. og 20. århundrede
Karl Gjellerup ca. 1880
Personlig information
Født 2. juni 1857
Roholte, Danmark
Død 11. oktober 1919 (62 år)
Klotzsche, Sachsen, Tyskland
Gravsted Alter Friedhof Klotzsche
Ægtefælle Eugenia Gjellerup
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Dramatiker, skribent, digter, romanforfatter
Genre romaner/noveller
Litterær bevægelse Det Moderne Gennembrud
Det Folkelige Gennembrud
Nomineringer og priser
Nomineringer Nobelprisen i litteratur hvert år fra 1911 til 1917 hvor han fik den.
Udmærkelser Nobelprisen i litteratur (1917)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Familieforhold og udmærkelser Rediger

Han var søn af præsten Carl Adolph Gjellerup og Anna Fibiger. Efter faderens død i Landet Sogn på Lolland i 1860 flyttede han til moderens fætter, Johannes Fibiger, som var præst ved Garnisons Kirke i København.

Han debuterede i 1878 som forfatter med En Idealist (1878), som foregår i samtiden i provinsbyen N, en henvisning til Næstved, hvor hans plejefar havde fået kald som sognepræst.

Han delte Nobelprisen i litteratur 1917 med Henrik Pontoppidan.

Der er opkaldt veje efter Karl Gjellerup: Karl Gjellerup Straße i Dresden, Tyskland og Karl Gjellerups Alle i Søborg i Gladsaxe kommune

Litterær produktion Rediger

Dette portræt af Karl Gjellerup blev udført af P.S. Krøyer i 1897 og brugt i Gjellerups bog fra samme år: Konvolutten; en studie i graphologi.

Han blev født i Roholte hvor Faderen var præst. Tidlig faderløs blev drengen opdraget i København hos moderens fætter, den poetisk begavede præst Johannes Fibiger, blev student 1874 og slog i overensstemmelse med slægtens traditioner, ind på teologien. Imidlertid ledte hans skarpe, kritiske forstand ham snart ind på moderne bibelkritik og bort fra troen, og — opvokset som han var i den Fibigerske slægts æstetiske interesser — fordybede den unge teolog sig i den græske antik, i tyske klassikere, særlig Schiller, og i nyere engelske digtere. Shelley og Byron har det vel også været, som først førte ham over i 1870'ernes Brandeske bevægelse, og han blev nu en fyrig adept af Georg Brandes og af tidens radikale naturalisme.

Lige efter at have taget teologisk eksamen i 1878 skrev han de polemisk-fritænkerske nutidsfortællinger En Idealist (1878) og Det unge Danmark (1879); Tendensen mod kristendommen bærer også den historiske roman Antigonos (1880), i hvilken Gjellerups græske dannelse i øvrigt får et smukt udtryk. Samtidig uddannede Gjellerup sig ivrigt i moderne retning ved studium af Darwin og Spencer (1881 fik han Københavns Universitets guldmedalje for en filosofisk prisafhandling) og ved læsningen af den ny franske romanlitteratur. Digtsamlingen Rødtjørn (1881) var udviklingsfilosofi og fritænkerpolemik sat i — ofte barokke og uheldige, omend nu og da originale og farverige — vers. I digtcyklussen Aander og Tider ved Darwins død i 1882 lykkedes det ham bedre at omsmelte moderne naturvidenskab i poetiske syner; samme år skildrede Gjellerup i romanen Germanernes Lærling med megen forståelse sin åndelige udvikling.

Imidlertid begyndte Gjellerups hidtidige radikalisme temmelig hurtig at sætte sig; efter at have skrevet to kønne, men mén-løse og tamme nutidsnoveller Romulus og G Dur, kom han ud at rejse — til Tyskland, Grækenland og Rusland —, og i sine rejseskildringer En klassisk Maaned (1884) og Vandreaaret (1885) brød han på voldsom måde med "brandesianismen". Han var også på denne tid kastet ind i lidenskabelige personlige Brydninger i 1887 indgik han ægteskab). I sin digtning famlede han nu efter et højere, ideal retning, idet han ville forbinde sit moderne, naturmæssige livssyn med den humanistiske idealisme, som han havde inddrukket fra sin tidligste ungdom. Med sin omfattende æstetiske dannelse lod han sig inspirere, snart af gammelnordiske emner (Brynhild (1884), Hagbart og Signe (1888), han oversatte også i 1895 Eddasangene, snart af klassisk græsk (Tamyris (1887), En klassisk Legende (samme år), nu af rokokoen med Bryllupsgaven (1888), så af revolutionen i St Just (1886).

Mens han i den stort anlagte digtning Tamyris nærmest må siges at have forløftet sig på en skøn, ophøjet idé, er der i Brynhild en tragisk følelsesgæring og et storladent tankesving, som løfter Gjellerups noget anstrengte verskunst op til virkelig poesi. Nok så meget umiddelbart liv var der dog i de to romaner, i hvilke Gjellerups kunst atter nedlod sig til samtidens virkelighed. Minna (1889) og Møllen (1896) skildrer stemningsfuldt og anskueligt, fængsler læserens medfølende interesse og søger psykologisk at forklare, moralsk at bedømme alvorlige sjælelige konflikter. Ubetydeligere og romanagtige virkede fortællinger som Ved Grænsen (1897) og Tankelæserinden (1902).

I dramaet, som Gjellerup samtidig slog sig på, var det heller ikke Kong Hjarne Skjald, som skaffede ham laurbær, men nutidsskuespillene Herman Vandel (1891) og især det virkningsfulde og poesirige Wuthorn (1893), der gjorde lykke på scenen.

Imidlertid havde Gjellerup bosat sig i Dresden, hvor hans hustru hørte hjemme. Og — vel til dels gennem Wagner, hvis musik Gjellerup tidlig interesserede sig for (Richard Wagner i Trilogien Nibelungen Ring (1890) — kom den stadig søgende og lærelystne ånd fra århundredskiftet ind på indisk religionsfilosofi, og fra den henter en række nye digteriske arbejder deres inspiration: Legendedramaerne Offerildene (1903) og Den fuldendtes Hustru (1907), de store romandigtninger Pilgrimmen Kamanita (1906) og Verdensvandrerne (1910). I sine sidste romaner har Gjellerup imidlertid igen søgt andetsteds hen — i Rudolph Stens Landpraksis (1913) til nutidens Danmark, i Guds Venner (1916) til den tyske reformationistid.

En digter- og en tænkerbegavelse kæmper på en egen måde i Gjellerup; hans digtning svulmer ikke just af naturel og oprindelighed, den sproglige kraft er ringe og det kunstneriske instinkt ikke sikkert, men der er høj poetisk intelligens, megen kunstnerisk kultur og kunnen i ham, og der ligger en fin og alvorlig moralsk interesse, et dybt og ophøjet filosofisk syn bag meget af hans brogede produktion.

Litteratur Rediger

  • Olaf C. Nybo, Karl Gjellerup - Ein literarischer Grenzgänger des Fin-de-siécle, Verlag Dr. Kovac, Hamburg 2002. ISBN 3-8300-0644-6
  • Georg Nørregård, Karl Gjellerup – en biografi, C.A. Reitzel, 1988. ISBN 87-7421-613-9.

Referencer Rediger

  1. ^ Kirkebog for Roholte Sogn, ("1851-1866" s. 11; opslag 13, nr. 8) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. Karl Gjellerup på gravsted.dk
  3. Karl Gjellerup på Nobelprize.org (engelsk)

Eksterne henvisninger Rediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Karl Adolph Gjellerup fodt 2 juni 1857 Roholte ved Praesto 1 dod 11 oktober 1919 Klotzsche ved Dresden var en dansk forfatter Karl Adolph GjellerupDansk litteratur 19 og 20 arhundredeKarl Gjellerup ca 1880Personlig informationFodt2 juni 1857 1 Roholte DanmarkDod11 oktober 1919 62 ar 2 Klotzsche Sachsen TysklandGravstedAlter Friedhof KlotzscheAEgtefaelleEugenia GjellerupUddannelse og virkeBeskaeftigelseDramatiker skribent digter romanforfatterGenreromaner novellerLitteraer bevaegelseDet Moderne Gennembrud Det Folkelige GennembrudNomineringer og priserNomineringerNobelprisen i litteratur hvert ar fra 1911 til 1917 hvor han fik den UdmaerkelserNobelprisen i litteratur 1917 Information med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Nobelprisen i litteratur1917Indholdsfortegnelse 1 Familieforhold og udmaerkelser 2 Litteraer produktion 3 Litteratur 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerFamilieforhold og udmaerkelser RedigerHan var son af praesten Carl Adolph Gjellerup og Anna Fibiger Efter faderens dod i Landet Sogn pa Lolland i 1860 flyttede han til moderens faetter Johannes Fibiger som var praest ved Garnisons Kirke i Kobenhavn Han debuterede i 1878 som forfatter med En Idealist 1878 som foregar i samtiden i provinsbyen N en henvisning til Naestved hvor hans plejefar havde faet kald som sognepraest Han delte Nobelprisen i litteratur 1917 med Henrik Pontoppidan 3 Der er opkaldt veje efter Karl Gjellerup Karl Gjellerup Strasse i Dresden Tyskland og Karl Gjellerups Alle i Soborg i Gladsaxe kommuneLitteraer produktion Rediger nbsp Dette portraet af Karl Gjellerup blev udfort af P S Kroyer i 1897 og brugt i Gjellerups bog fra samme ar Konvolutten en studie i graphologi Han blev fodt i Roholte hvor Faderen var praest Tidlig faderlos blev drengen opdraget i Kobenhavn hos moderens faetter den poetisk begavede praest Johannes Fibiger blev student 1874 og slog i overensstemmelse med slaegtens traditioner ind pa teologien Imidlertid ledte hans skarpe kritiske forstand ham snart ind pa moderne bibelkritik og bort fra troen og opvokset som han var i den Fibigerske slaegts aestetiske interesser fordybede den unge teolog sig i den graeske antik i tyske klassikere saerlig Schiller og i nyere engelske digtere Shelley og Byron har det vel ogsa vaeret som forst forte ham over i 1870 ernes Brandeske bevaegelse og han blev nu en fyrig adept af Georg Brandes og af tidens radikale naturalisme Lige efter at have taget teologisk eksamen i 1878 skrev han de polemisk fritaenkerske nutidsfortaellinger En Idealist 1878 og Det unge Danmark 1879 Tendensen mod kristendommen baerer ogsa den historiske roman Antigonos 1880 i hvilken Gjellerups graeske dannelse i ovrigt far et smukt udtryk Samtidig uddannede Gjellerup sig ivrigt i moderne retning ved studium af Darwin og Spencer 1881 fik han Kobenhavns Universitets guldmedalje for en filosofisk prisafhandling og ved laesningen af den ny franske romanlitteratur Digtsamlingen Rodtjorn 1881 var udviklingsfilosofi og fritaenkerpolemik sat i ofte barokke og uheldige omend nu og da originale og farverige vers I digtcyklussen Aander og Tider ved Darwins dod i 1882 lykkedes det ham bedre at omsmelte moderne naturvidenskab i poetiske syner samme ar skildrede Gjellerup i romanen Germanernes Laerling med megen forstaelse sin andelige udvikling Imidlertid begyndte Gjellerups hidtidige radikalisme temmelig hurtig at saette sig efter at have skrevet to konne men men lose og tamme nutidsnoveller Romulus og G Dur kom han ud at rejse til Tyskland Graekenland og Rusland og i sine rejseskildringer En klassisk Maaned 1884 og Vandreaaret 1885 brod han pa voldsom made med brandesianismen Han var ogsa pa denne tid kastet ind i lidenskabelige personlige Brydninger i 1887 indgik han aegteskab I sin digtning famlede han nu efter et hojere ideal retning idet han ville forbinde sit moderne naturmaessige livssyn med den humanistiske idealisme som han havde inddrukket fra sin tidligste ungdom Med sin omfattende aestetiske dannelse lod han sig inspirere snart af gammelnordiske emner Brynhild 1884 Hagbart og Signe 1888 han oversatte ogsa i 1895 Eddasangene snart af klassisk graesk Tamyris 1887 En klassisk Legende samme ar nu af rokokoen med Bryllupsgaven 1888 sa af revolutionen i St Just 1886 Mens han i den stort anlagte digtning Tamyris naermest ma siges at have forloftet sig pa en skon ophojet ide er der i Brynhild en tragisk folelsesgaering og et storladent tankesving som lofter Gjellerups noget anstrengte verskunst op til virkelig poesi Nok sa meget umiddelbart liv var der dog i de to romaner i hvilke Gjellerups kunst atter nedlod sig til samtidens virkelighed Minna 1889 og Mollen 1896 skildrer stemningsfuldt og anskueligt faengsler laeserens medfolende interesse og soger psykologisk at forklare moralsk at bedomme alvorlige sjaelelige konflikter Ubetydeligere og romanagtige virkede fortaellinger som Ved Graensen 1897 og Tankelaeserinden 1902 I dramaet som Gjellerup samtidig slog sig pa var det heller ikke Kong Hjarne Skjald som skaffede ham laurbaer men nutidsskuespillene Herman Vandel 1891 og isaer det virkningsfulde og poesirige Wuthorn 1893 der gjorde lykke pa scenen Imidlertid havde Gjellerup bosat sig i Dresden hvor hans hustru horte hjemme Og vel til dels gennem Wagner hvis musik Gjellerup tidlig interesserede sig for Richard Wagner i Trilogien Nibelungen Ring 1890 kom den stadig sogende og laerelystne and fra arhundredskiftet ind pa indisk religionsfilosofi og fra den henter en raekke nye digteriske arbejder deres inspiration Legendedramaerne Offerildene 1903 og Den fuldendtes Hustru 1907 de store romandigtninger Pilgrimmen Kamanita 1906 og Verdensvandrerne 1910 I sine sidste romaner har Gjellerup imidlertid igen sogt andetsteds hen i Rudolph Stens Landpraksis 1913 til nutidens Danmark i Guds Venner 1916 til den tyske reformationistid En digter og en taenkerbegavelse kaemper pa en egen made i Gjellerup hans digtning svulmer ikke just af naturel og oprindelighed den sproglige kraft er ringe og det kunstneriske instinkt ikke sikkert men der er hoj poetisk intelligens megen kunstnerisk kultur og kunnen i ham og der ligger en fin og alvorlig moralsk interesse et dybt og ophojet filosofisk syn bag meget af hans brogede produktion Litteratur RedigerOlaf C Nybo Karl Gjellerup Ein literarischer Grenzganger des Fin de siecle Verlag Dr Kovac Hamburg 2002 ISBN 3 8300 0644 6 Georg Norregard Karl Gjellerup en biografi C A Reitzel 1988 ISBN 87 7421 613 9 Referencer Rediger a b Kirkebog for Roholte Sogn 1851 1866 s 11 opslag 13 nr 8 pa Arkivalieronline dk Statens Arkiver Karl Gjellerup pa gravsted dk Karl Gjellerup pa Nobelprize org engelsk Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Karl Gjellerup Karl Gjellerup pa Litteraturpriser dk Karl Gjellerup pa Dansk Forfatterleksikon Karl Gjellerup pa Bibliografi dk Samlede vaerker online og Forfatterportraet Arkiveret 13 juli 2020 hos Wayback Machine pa Arkiv for Dansk Litteratur Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Karl Gjellerup amp oldid 11368995