www.wikidata.da-dk.nina.az

Harpoon er et sømålsmissil SSM udviklet af McDonnell Douglas senere opkøbt af Boeing Boeing Integrated Defense Systems t

Harpoon

Harpoon er et sømålsmissil (SSM) udviklet af McDonnell Douglas, senere opkøbt af Boeing (Boeing Integrated Defense Systems) til US Navy, men senere solgt til mange lande. Harpoon-missilet blev lanceret i 1977 til brug på skibe, men er senere kommet i udgaver til undervandsbåde og fly. I 1991 skulle Søværnet opstille to lastbilsbaserede Harpoon-batterier. De skulle kunne begrænse krigsskibes sejlads i danske farvande. I 2004 meddelte producenten Boeing at man havde solgt over 7.000 Harpoon-missiler.

  • Rækkevidde
    • AGM-84D: 220 km (120 sømil)
    • RGM/UGM-84D: 140 km (75 sømil)
    • AGM-84E: 93 km (50 sømil)
    • AGM-84F: 315 km (170 sømil)
    • AGM-84H/K: 280 km (150 sømil)
Harpoon
Affyring af et Harpoon RGM-84
Type Sømålsmissil
Oprindelsesland USA
Tjenestehistorie
I tjeneste 1977 –
Benyttet af Australien, Bahrain, Canada, Danmark, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Holland, Indien, Indonesien, Israel, Italien, Japan, Kuwait, Malaysia, New Zealand, Oman, Pakistan, Portugal, Saudi-Arabien, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, Tyskland og USA
Produktionshistorie
Konstruktør McDonnell Douglas
Konstrueret 1977
Producent Boeing Integrated Defense Systems
Enhedspris 720,000 dollars
Produktionsperiode 1977 –
Antal produceret 7.000+
Udgaver AGM-84
RGM-84
UGM-84
SLAM
Specifikationer (Harpoon)
Vægt 628 kg (flyversion: 519 kg)
Længde 4,7 meter (Flyversion: 3,8 meter)
Diameter 34 centimeter
Sprænghovedets vægt 221 kg
Motor Teledyne J402 turbojet
(2,9 kN)
Spændvidde 91,4 centimeter
Hastighed 850 km/t (460 knob, 240 m/s)
Målsøgningssystem Radar (SLAM: Infrarød)
Affyringsplatform Skibe
Fly
Ubåde
Kystbatteri
Et Harpoon-missil ved USS Bowfin-museet ved Pearl Harbor
Et af Søværnets mobile missilbatterier med Harpoon-missiler
Foto: Marinens Biblioteks Arkiv
  • Første affyring:
    • Skibsversion (RGM-84A): 1977
    • Luftversion (AGM-84A): 1979
    • Ubådsversion (UGM-84A): 1981
    • SLAM (AGM-84E): 1990
    • SLAM-ER (AGM-84H): 2000
    • SLAM-ER ATA (AGM-84K): 2002

Udvikling Rediger

United States Navy begyndte allerede i 1965 at undersøge mulighederne for et sømålsmissil med en rækkevidde på over 45 kilometer. Udviklingen af Harpoon-missilet begyndte dog første i 1968 med de erfaringer man havde høstet fra den israelske flådes møder med SS-N2 Styx-missilet under seksdageskrigen. I 1971 vandt McDonnell Douglas kontrakten til konstruktionen af missilet. De første forsøg fandt sted i 1974 og i 1976 begyndte serieproduktionen. Aktuelt (februar 2008) har US Navy omkring 850 Harpoon-missiler, og langt størstedelen er missiler til brug på fly. I alt er der produceret over 7.200 missiler.

Teknik Rediger

Harpoon-missilet bliver drevet af et Teledyne-Turbojet (Model: J402-CA-400) med en kraft på 3,0 kilonewton (kN) og bliver affyret fra fly (AGM). E-, F-, H- samt K-varianterne kan også affyres fra overfladefartøjer (RGM) samt ubåde (UGM). På ubåde samt overfladefartøjer bliver der benyttet en booster (A/B44G-2 eller -3 modeller), der giver et løft på 2,9 sekunder med 53,0 kN til at skubbe missilet væk fra skibet eller havoverfladen inden turbojetten starter. Alle versioner (udover H og K) benytter et WDU-18/B-sprænghoved med 221 kg højeksplosivt sprængstof. Navigationen bliver foretaget af et inertinavigationssystem, som er understøttet af GPS i H- og K-versionen.

De forskellige faser ved et engagement med A- og B-versionerne er som følger: Missilerne modtager måldata fra moderplatformen som derefter slipper missilet som samtidigt starter turbojetten (luftbåret/AGM). Hvis der er tale om overfladefartøjer (RGM), bliver missilet skudt ud af dets silo ved hjælp af sin booster, hvorefter turbojetten starter. Ubådsversionen er anbragt i en kapsel (ENCAP), der ved hjælp af trykluft forlader torpedorøret. Missilets stubvinger udfoldes og styrer det mod vandoverfladen sammen med opdriften. Kapslen frigøres og resten er som for overfladeversionen. Under flyvningen mod målet flyver missilet i ca. 15 meters højde over havoverfladen (engelsk: sea-skimming) og navigerer ved hjælp af et inertinavigationssystem. Når missilet befinder sig i en forudbestemt afstand fra målets formodede position, tændes radaren og det forsøger at finde sit mål. Så snart målet er fundet sænker missilet flyvehøjden til 2-5 meter over havoverfladen. Når afstanden er ca. 2 kilometer fra målet stiger missilet til cirka 1.800 meters højde (dette er den såkaldte pop-up manøvre) for derefter at flyve direkte ned oven i målet. Sprænghovedet detonerer ikke ved kontakt, men er derimod forsinket, således at detonationen sker inde i skibet og dermed yder mere skade.

Varianter Rediger

Harpoon Block I Rediger

  • RGM-84A, Block IA: Første serieproduktion.
  • RGM-84C, Block IB: fjernede "pop-up-manøvren" fra missilets software, som dermed fortsatte i sin lave sea-skimming højde mod sit mål.
  • RGM-84D, Block IC: Ved at bruge det nye JP-10-brændstof blev man i stand til at få en rækkevidde på cirka 220 km. Bortset fra de forbedrede ECCM-kapaciteter kan man nu bestemme hvordan missilet skal ramme sit mål, enten via pop-up-manøvren eller ved at forblive langs overfladen. Desuden kan missilet nu følge en forudbestemt rute der ikke nødvendigvis er den direkte vej (kræver dog AN/SWG-1A-ildledelsessytemet)
  • AGM-84E Standoff Land Attack Missile (SLAM), Block 1E: Denne version er egentlig et helt nyt missil. I stedet for sømål er dette missil beregnet på at angribe landmål. Til dette formål er det infrarøde søgehoved fra AGM-65D Maverick-missilet og datalinket fra den styrede AGM-62 Walleye-bombe blevet indbygget i missilet. Bortset fra radarsøgehovedet, hvilket er fjernet, er samtlige komponenter identiske med dem der sidder i de Harpoon-missiler der er beregnet til sømål. Missilet kan også styres manuelt ind på et mål fra et fly. Det kræver at piloten låser på målet med sit infrarøde udstyr (FLIR), og derefter kan man opdatere SLAM-missilets måldata via et to-vejs-datalink. Det er derfor kun muligt at styre missilet ind, hvis der er gjort brug af fly.
  • RGM-84F, Block ID: Ved en forlængelse af brændstoftanken er det blevet muligt at forlænge missilets aktionsradius. På grund af den forøgede længde er det ikke muligt at producere en version der kan bruges i ubåde (UGM). Denne version var planlagt indkøbt, men på grund af slutningen på den kolde krig blev indkøbene droppet.
  • RGM-84G, Block IG: Denne version er produceret siden 1995 og er identisk med en block IC, bortset fra en opgradering af softwaren. Revurdering af styresystemet har gjort det muligt at genoptage et mislykket angreb, så længe brændstoffet rækker og søgehovedet har erkendt det mislykkede angreb. IG-varianterne bliver ikke produceret, men udelukkende ved at opgradere nuværende Block IC-missiler til IG-standard.
  • AGM-84H Stand-off Land Attack Missile – Expanded Response (SLAM-ER): Denne variant er baseret på AGM-84E-versionen (SLAM). De omvendte mågevinger er bemærkelsesværdige (ligesom BGM-109 Tomahawk), hvilket har udvidet missilets rækkevidde betragteligt. Det nye AN/DSQ-61-navigationssystem omfatter et INS-modul samt både en GPS-modtager samt et datalink, der begge er jammingsresistente. Til målsøgning i slutfasen bruges et infrarødt søgehoved, der er resistent over for laserlys, hvilket typisk bruges som modforanstaltninger mod netop infrarøde søgehoveder. Sprænghovedet (WDU-40/B) har med 360 kg en højere gennemslagskraft en det ellers benyttede WDU-18/B-sprænghoved på 221 kg. Desuden er sprænghovedet forstærket med titan, som har øget effekten mod hærdede mål såsom eksempelvis bunkere. Tests har vist at SLAM-ER også kan bruges mod sømål.
  • AGM-84K: Denne version omfatter diverse forbedringer til hard- og software på AGM-84H-versionen. Alle eksisterende H-varianter er opgraderet til K-versionen.
  • AGM-84H/K SLAM-ER ATA: Den seneste opgradering i block I er ATA-version til K-modellen. ATA (Automatic Target Acquisition)-opdateringen gør det muligt at sammenligne de aktuelle mål med billeder af mål der er placeret i en databank i missilet, og derefter angribe det korrekte mål. Missilet skal bare udstyres med et målområde, hvorefter det vil afsøge området til det finder og angriber det programmerede mål.

Harpoon Block II Rediger

Harpoon Block II giver ikke forøget rækkevidde, men forbedret ECCM og forbedret målsøgning. Harpoon-missilet var oprindeligt designet til at være et missil til brug på åbent hav. Block II missilerne bygger videre på den proces der startede med Block IE. Block II giver Harpoon-missilerne evnen til at angribe kystnære mål. Nøgleelementerne i Harpoon Block II er softwaren, computeren, GPS/INS-navigationssystemet samt GPS antenne/modtageren fra AGM84-K SLAM Expanded Response (SLAM-ER). Selvom man brugte skibe fra US Navy ved udviklingen, besluttede man ikke at indkøbe missilerne til den amerikanske marine. Boeing angiver at 29 mariner i verden har anskaffet Harpoon Block II

Danmark har opgraderet ca. 50 ud af sine ca. 100 missiler til Harpoon Block II.

Harpoon Block III Rediger

  • RGM-84M/AGM-84M: Block III – var planlagt som endnu en opgraderingspakke til US Navys eksisterende Block 1C missiler og samt tilhørende affyringssystemer i Arleigh Burke-klassen, Ticonderoga-klassen samt F/A-18E/F Super Hornet kampfly. Efter opgraderingen blev større og større i omfang, samt forsinkelser i udviklingen af et datalink blev Block III programmet droppet af den amerikanske flåde i april 2009. At Block III blev droppet betyder dog ikke at andre opgraderinger til missil og missilplatforme kan komme på tale senere.

Hovsamissilet samt andre uheld Rediger

Der er til dato været tre større uheld med Harpoon-missiler:

  • Fra fregatten Peder Skram blev et Harpoon-missil ved et uheld affyret den 6. september 1982 kl. 11:32. Ved et held blev kun sommerhusområdet Lumsås ramt og ingen mennesker kom til skade. Missilet havde retning mod Øresund, og det er ikke svært at forestille sig til de katastrofale konsekvenser, hvis missilet havde ramt et skib eller en bygning med mennesker i. Missilet blev senere kendt som Hovsa-missilet. Missilteknikeren orlogskaptajn H G. Olsen påtog sig skylden, til trods for nøglen der aktiverede missilaffyringssystemet ikke var isat.
  • Den 14. Juli 1981 affyrede den amerikanske destroyer USS Coontz ved et uheld et Harpoon-missil tæt ved St. Croix. Missilet endte i havet uden at der skete nogen skade.
  • I december 1988 under en øvelse affyrede en F/A-18 Hornet et Harpoon-missil mod et øvelsesmål ved Kauai Test Facility. missilet låste dog på Jagivek, et indisk handelsskib på 76 meter der befandt sig i området til trods for den offentliggjorte skydeadvarsel. Missilet ramte handelsskibet og et besætningsmedlem blev dræbt. Missilet var ikke udstyret med et sprænghoved, men havde missilet været udstyret med et sprænghoved havde konsekvenserne være endnu mere voldsomme.

Referencer, kilder og eksterne links Rediger

  1. "Arkiveret kopi" (PDF). (PDF) fra originalen 13. december 2007. Hentet 13. december 2007.


Wikimedia Commons har medier relateret til:
Harpoon
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Harpoon er et somalsmissil SSM udviklet af McDonnell Douglas senere opkobt af Boeing Boeing Integrated Defense Systems til US Navy men senere solgt til mange lande Harpoon missilet blev lanceret i 1977 til brug pa skibe men er senere kommet i udgaver til undervandsbade og fly I 1991 skulle Sovaernet opstille to lastbilsbaserede Harpoon batterier De skulle kunne begraense krigsskibes sejlads i danske farvande I 2004 meddelte producenten Boeing at man havde solgt over 7 000 Harpoon missiler Raekkevidde AGM 84D 220 km 120 somil RGM UGM 84D 140 km 75 somil AGM 84E 93 km 50 somil AGM 84F 315 km 170 somil AGM 84H K 280 km 150 somil HarpoonAffyring af et Harpoon RGM 84TypeSomalsmissilOprindelseslandUSATjenestehistorieI tjeneste1977 Benyttet afAustralien Bahrain Canada Danmark Egypten Forenede Arabiske Emirater Holland Indien Indonesien Israel Italien Japan Kuwait Malaysia New Zealand Oman Pakistan Portugal Saudi Arabien Singapore Spanien Storbritannien Sydkorea Taiwan Thailand Tyrkiet Tyskland og USAProduktionshistorieKonstruktorMcDonnell DouglasKonstrueret1977ProducentBoeing Integrated Defense SystemsEnhedspris720 000 dollarsProduktionsperiode1977 Antal produceret7 000 UdgaverAGM 84RGM 84UGM 84SLAMSpecifikationer Harpoon Vaegt628 kg flyversion 519 kg Laengde4 7 meter Flyversion 3 8 meter Diameter34 centimeterSpraenghovedets vaegt221 kgMotorTeledyne J402 turbojet 2 9 kN Spaendvidde91 4 centimeterHastighed850 km t 460 knob 240 m s MalsogningssystemRadar SLAM Infrarod AffyringsplatformSkibeFlyUbadeKystbatteriEt Harpoon missil ved USS Bowfin museet ved Pearl HarborEt af Sovaernets mobile missilbatterier med Harpoon missilerFoto Marinens Biblioteks Arkiv Forste affyring Skibsversion RGM 84A 1977 Luftversion AGM 84A 1979 Ubadsversion UGM 84A 1981 SLAM AGM 84E 1990 SLAM ER AGM 84H 2000 SLAM ER ATA AGM 84K 2002Indholdsfortegnelse 1 Udvikling 2 Teknik 3 Varianter 3 1 Harpoon Block I 3 2 Harpoon Block II 3 3 Harpoon Block III 4 Hovsamissilet samt andre uheld 5 Referencer kilder og eksterne linksUdvikling RedigerUnited States Navy begyndte allerede i 1965 at undersoge mulighederne for et somalsmissil med en raekkevidde pa over 45 kilometer Udviklingen af Harpoon missilet begyndte dog forste i 1968 med de erfaringer man havde hostet fra den israelske flades moder med SS N2 Styx missilet under seksdageskrigen I 1971 vandt McDonnell Douglas kontrakten til konstruktionen af missilet De forste forsog fandt sted i 1974 og i 1976 begyndte serieproduktionen Aktuelt februar 2008 har US Navy omkring 850 Harpoon missiler og langt storstedelen er missiler til brug pa fly I alt er der produceret over 7 200 missiler Teknik RedigerHarpoon missilet bliver drevet af et Teledyne Turbojet Model J402 CA 400 med en kraft pa 3 0 kilonewton kN og bliver affyret fra fly AGM E F H samt K varianterne kan ogsa affyres fra overfladefartojer RGM samt ubade UGM Pa ubade samt overfladefartojer bliver der benyttet en booster A B44G 2 eller 3 modeller der giver et loft pa 2 9 sekunder med 53 0 kN til at skubbe missilet vaek fra skibet eller havoverfladen inden turbojetten starter Alle versioner udover H og K benytter et WDU 18 B spraenghoved med 221 kg hojeksplosivt spraengstof Navigationen bliver foretaget af et inertinavigationssystem som er understottet af GPS i H og K versionen De forskellige faser ved et engagement med A og B versionerne er som folger Missilerne modtager maldata fra moderplatformen som derefter slipper missilet som samtidigt starter turbojetten luftbaret AGM Hvis der er tale om overfladefartojer RGM bliver missilet skudt ud af dets silo ved hjaelp af sin booster hvorefter turbojetten starter Ubadsversionen er anbragt i en kapsel ENCAP der ved hjaelp af trykluft forlader torpedororet Missilets stubvinger udfoldes og styrer det mod vandoverfladen sammen med opdriften Kapslen frigores og resten er som for overfladeversionen Under flyvningen mod malet flyver missilet i ca 15 meters hojde over havoverfladen engelsk sea skimming og navigerer ved hjaelp af et inertinavigationssystem Nar missilet befinder sig i en forudbestemt afstand fra malets formodede position taendes radaren og det forsoger at finde sit mal Sa snart malet er fundet saenker missilet flyvehojden til 2 5 meter over havoverfladen Nar afstanden er ca 2 kilometer fra malet stiger missilet til cirka 1 800 meters hojde dette er den sakaldte pop up manovre for derefter at flyve direkte ned oven i malet Spraenghovedet detonerer ikke ved kontakt men er derimod forsinket saledes at detonationen sker inde i skibet og dermed yder mere skade Varianter RedigerHarpoon Block I Rediger RGM 84A Block IA Forste serieproduktion RGM 84B Modificeret version til Royal Navy RGM 84C Block IB fjernede pop up manovren fra missilets software som dermed fortsatte i sin lave sea skimming hojde mod sit mal RGM 84D Block IC Ved at bruge det nye JP 10 braendstof blev man i stand til at fa en raekkevidde pa cirka 220 km Bortset fra de forbedrede ECCM kapaciteter kan man nu bestemme hvordan missilet skal ramme sit mal enten via pop up manovren eller ved at forblive langs overfladen Desuden kan missilet nu folge en forudbestemt rute der ikke nodvendigvis er den direkte vej kraever dog AN SWG 1A ildledelsessytemet AGM 84E Standoff Land Attack Missile SLAM Block 1E Denne version er egentlig et helt nyt missil I stedet for somal er dette missil beregnet pa at angribe landmal Til dette formal er det infrarode sogehoved fra AGM 65D Maverick missilet og datalinket fra den styrede AGM 62 Walleye bombe blevet indbygget i missilet Bortset fra radarsogehovedet hvilket er fjernet er samtlige komponenter identiske med dem der sidder i de Harpoon missiler der er beregnet til somal Missilet kan ogsa styres manuelt ind pa et mal fra et fly Det kraever at piloten laser pa malet med sit infrarode udstyr FLIR og derefter kan man opdatere SLAM missilets maldata via et to vejs datalink Det er derfor kun muligt at styre missilet ind hvis der er gjort brug af fly RGM 84F Block ID Ved en forlaengelse af braendstoftanken er det blevet muligt at forlaenge missilets aktionsradius Pa grund af den forogede laengde er det ikke muligt at producere en version der kan bruges i ubade UGM Denne version var planlagt indkobt men pa grund af slutningen pa den kolde krig blev indkobene droppet RGM 84G Block IG Denne version er produceret siden 1995 og er identisk med en block IC bortset fra en opgradering af softwaren Revurdering af styresystemet har gjort det muligt at genoptage et mislykket angreb sa laenge braendstoffet raekker og sogehovedet har erkendt det mislykkede angreb IG varianterne bliver ikke produceret men udelukkende ved at opgradere nuvaerende Block IC missiler til IG standard AGM 84H Stand off Land Attack Missile Expanded Response SLAM ER Denne variant er baseret pa AGM 84E versionen SLAM De omvendte magevinger er bemaerkelsesvaerdige ligesom BGM 109 Tomahawk hvilket har udvidet missilets raekkevidde betragteligt Det nye AN DSQ 61 navigationssystem omfatter et INS modul samt bade en GPS modtager samt et datalink der begge er jammingsresistente Til malsogning i slutfasen bruges et infrarodt sogehoved der er resistent over for laserlys hvilket typisk bruges som modforanstaltninger mod netop infrarode sogehoveder Spraenghovedet WDU 40 B har med 360 kg en hojere gennemslagskraft en det ellers benyttede WDU 18 B spraenghoved pa 221 kg Desuden er spraenghovedet forstaerket med titan som har oget effekten mod haerdede mal sasom eksempelvis bunkere Tests har vist at SLAM ER ogsa kan bruges mod somal AGM 84K Denne version omfatter diverse forbedringer til hard og software pa AGM 84H versionen Alle eksisterende H varianter er opgraderet til K versionen AGM 84H K SLAM ER ATA Den seneste opgradering i block I er ATA version til K modellen ATA Automatic Target Acquisition opdateringen gor det muligt at sammenligne de aktuelle mal med billeder af mal der er placeret i en databank i missilet og derefter angribe det korrekte mal Missilet skal bare udstyres med et malomrade hvorefter det vil afsoge omradet til det finder og angriber det programmerede mal Harpoon Block II Rediger Harpoon Block II giver ikke foroget raekkevidde men forbedret ECCM og forbedret malsogning Harpoon missilet var oprindeligt designet til at vaere et missil til brug pa abent hav Block II missilerne bygger videre pa den proces der startede med Block IE Block II giver Harpoon missilerne evnen til at angribe kystnaere mal Nogleelementerne i Harpoon Block II er softwaren computeren GPS INS navigationssystemet samt GPS antenne modtageren fra AGM84 K SLAM Expanded Response SLAM ER Selvom man brugte skibe fra US Navy ved udviklingen besluttede man ikke at indkobe missilerne til den amerikanske marine Boeing angiver at 29 mariner i verden har anskaffet Harpoon Block II 1 Danmark har opgraderet ca 50 ud af sine ca 100 missiler til Harpoon Block II Harpoon Block III Rediger RGM 84M AGM 84M Block III var planlagt som endnu en opgraderingspakke til US Navys eksisterende Block 1C missiler og samt tilhorende affyringssystemer i Arleigh Burke klassen Ticonderoga klassen samt F A 18E F Super Hornet kampfly Efter opgraderingen blev storre og storre i omfang samt forsinkelser i udviklingen af et datalink blev Block III programmet droppet af den amerikanske flade i april 2009 At Block III blev droppet betyder dog ikke at andre opgraderinger til missil og missilplatforme kan komme pa tale senere Hovsamissilet samt andre uheld RedigerDer er til dato vaeret tre storre uheld med Harpoon missiler Fra fregatten Peder Skram blev et Harpoon missil ved et uheld affyret den 6 september 1982 kl 11 32 Ved et held blev kun sommerhusomradet Lumsas ramt og ingen mennesker kom til skade Missilet havde retning mod Oresund og det er ikke svaert at forestille sig til de katastrofale konsekvenser hvis missilet havde ramt et skib eller en bygning med mennesker i Missilet blev senere kendt som Hovsa missilet Missilteknikeren orlogskaptajn H G Olsen patog sig skylden til trods for noglen der aktiverede missilaffyringssystemet ikke var isat Den 14 Juli 1981 affyrede den amerikanske destroyer USS Coontz ved et uheld et Harpoon missil taet ved St Croix Missilet endte i havet uden at der skete nogen skade I december 1988 under en ovelse affyrede en F A 18 Hornet et Harpoon missil mod et ovelsesmal ved Kauai Test Facility missilet laste dog pa Jagivek et indisk handelsskib pa 76 meter der befandt sig i omradet til trods for den offentliggjorte skydeadvarsel Missilet ramte handelsskibet og et besaetningsmedlem blev draebt Missilet var ikke udstyret med et spraenghoved men havde missilet vaeret udstyret med et spraenghoved havde konsekvenserne vaere endnu mere voldsomme Referencer kilder og eksterne links Rediger Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 13 december 2007 Hentet 13 december 2007 Fladens Historie Harpoon Missilet Arkiveret 17 februar 2009 hos Wayback Machine Fladens Historie Harpoon missil odelagde sommerhusomrade ved Lumsas Arkiveret 7 oktober 2008 hos Wayback Machine Designation Systems Harpoon missilet engelsk Federation of American Scientists Harpoon engelsk Vectorsite net Boeing Harpoon Block 2 og 3 engelsk Detaljerede informationer pa alle Harpoon versioner and opgraderinger engelsk McDonnell Douglas AGM 84A Harpoon samt AGM 84E SLAM engelsk Global Security Harpoon engelsk Boeing Harpoon Block III Pressemeddelelse engelsk Boeing Harpoon Block II Baggrund engelsk Hollands marine affyrer Harpoon missil fra fregatten De Ruyter engelsk Arkiveret 5 august 2009 hos Wayback Machine nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Harpoon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Harpoon amp oldid 11550351