www.wikidata.da-dk.nina.az

Elev og studenterbevægelsen er en fællesbetegnelse for interesseorganisationer der repræsenterer danske elever og studer

Elev- og studenterbevægelsen

Elev- og studenterbevægelsen er en fællesbetegnelse for interesseorganisationer der repræsenterer danske elever og studerende.

Den danske elev- og studenterbevægelse har igennem årene markeret sig gennem især udenomsparlamentariske manifestationer. Især er elev- og studenterbevægelsen (eller dele af denne) kendt for store demonstrationer når uddannelsernes rammer er blevet forringet.

Historie redigér

Man kan for første gang tale om en decideret elev- og studenterbevægelse i 1960'erne. Her havde studerende på en række uddannelser startet først elevråd på de enkelte institutioner og senere landsdækkende organisationer for uddannelsesområdet op. De universitetsstuderende og de lærerstuderende havde allerede i flere årtier været organiseret, men først sidst i 1950'erne begyndte gymnasieelever, folkeskoleelever samt HF-kursister, voksenkursister og studenterkursister at følge efter. De tre organisationer dannet i 1960'erne for henholdsvis gymnasieeleverne (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS), folkeskoleeleverne (Lands-Organisationen af Elever, LOE) og diverse kursister (Landssammenslutningen af Kursusstuderende, LAK) samarbejdede fra starten tæt, selvom en decideret paraplyorganisation ikke eksisterede (fra 1972 var de tre organisationer dog tillige gået sammen om driften af et fælles sekretariat), og kravene omhandlede bl.a. lighed i uddannelsessystemet, 12 års enhedsskole, mere samfundsrelevant undervisning og flere alternative undervisningsformer.

Fra parlamentarisme og forhandlinger til demonstrationer og bredere samfundskritik redigér

Fra det første fælles stormøde mellem FLO og DEO afholdt i 2000. Fire år senere lagde de to organisationer sig sammen til DSE.

I 1970'erne etableredes DUS, De Uddannelsessøgendes Samarbejdsudvalg. Oprindeligt var udvalget blot ment som en kontaktflade, men i løbet af få år blev det platformen for heftig udenomsparlamentarisk aktivitet, hvilket i 1975 fik DSF, Danske Studerendes Fællesråd, til at trække sig ud af samarbejdet, fordi de fandt kravene for brede og for lidt fokuseret på snævre, uddannelsespolitiske interesser. De meget brede paroler ved elev- og studenterbevægelsens demonstrationer, der i denne periode engagerede titusindvis af mennesker årligt, resulterede også i stiftelsen af Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) i 1974 (hvis tilkomst især skyldtes et initiativ fra Venstres Ungdom (VU)) og Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) i 1978 (kendt som De Uafhængige Elever (DUE) 1978-79). Disse organisationer, udmærkede sig bl.a. ved fravalg af udenomsparlamentariske aktionsformer og ved en indædt modstand imod hhv. DGS og LOE (nedlagt 1991). I perioder blev der også gjort forsøg på samarbejde mellem DGS og GLO, men afstanden viste sig hver gang for stor og det endte med (efter adskillige mislykkede forsøg på at sammenlægge de to gymnasiastorganisationer), at GLO i 2005 nedlagde sig selv. Skoleelevernes organisationer, Folkeskoleelevernes Landsorganisation og Danmarks Elev Organisation derimod endte med i 2004 at blive enige om en sammenlægning under navnet Danske Skoleelever, DSE.

Haarder som undervisningsminister og tilbagegang for bevægelsen redigér

1980'erne betød et brud med mange års socialdemokratisk og radikal styring af uddannelsessystemet. I stedet kom Venstremanden Bertel Haarder til som undervisningsminister, og han var absolut ikke en elsket mand i elev- og studenterbevægelsen. Hans forestillinger om et mere markedsstyret uddannelsessystem faldt ikke i god jord hos flertallet af de studerendes organisationer, der organiserede store demonstrationer mod Haarders nedskæringspolitik, og også vandt politiske sejre på baggrund af den udenomsparlamentariske aktivitet. Ikke desto mindre var det modgangstider, og LOE mistede opbakning og blev i 1985 splittet, da en stor gruppe socialdemokrater var trætte af den kommunistiske dominans i LOE og derfor brød ud og stiftede Danmarks Elev Organisation, DEO. Den nye organisation DEO toppede i 1991, hvor LOE tillige besluttede at nedlægge sig selv og lægge sig ind under de tidligere udbrydere fra DEO. For de fleste øvrige elev- og studenterorganisationer gik det fra midten af 1980'erne ned ad bakke; en væsentlig undtagelse fra denne tid var dog stiftelsen af den stadigt eksisterende bistandsorganisation Operation Dagsværk (forkortet OD).

Stagnation og genopståen redigér

Elev- og studenterbevægelsen stagnerede i høj grad sidst i 80'erne og i det meste af 1990'erne. I 1999 startede elev- og studenterbevægelsens genkomst imidlertid med samarbejdet om kampagnen 'Nu er det nok', der betød store fællesdemonstrationer og et fornyet samarbejde mellem organisationerne, der skulle vise sig at fortsætte ind i det nye årtusinde. I 2001 dannedes paraplyorganisationen Danmarks Råstof, der indbefattede de fleste elev- og studenterorganisationer. Handelsskoleelevernes organisation LH var nu for første gang aktive i det udenomsparlamentariske arbejde, ligesom de pædagogstuderendes organisation PLS markerede sig. Råstof-sammenslutningen bestod i nogle år, men manglende kontinuitet betød at platformen efterhånden blev mere og mere udvandet, og i år 2004 tog DGS initiativ til et nyt samarbejde og fik etableret den såkaldte STOP NU-bevægelse, der var med til at vælte daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), hvorefter elev- og studenterbevægelsen måtte lide den tort at få den forhadte Bertel Haarder tilbage. STOP NU-samarbejdet fortsatte ind i år 2005, men uenighed om linjen betød, at heller ikke dette samarbejde holdt længe.

Velfærdsprotester og fornyet udenomsparlamentarisk styrke redigér

I 2006 og 2007 engagerede store dele af elev- og studenterbevægelsen sig i den politiske velfærdsdebat. Allerede under STOP NU havde parolen 'Vores uddannelse – Alles velfærd' været central, og ved fagbevægelsens store protester imod velfærdsforliget kulminerende med demonstrationer landet over d. 17. maj 2006 med over 100.000 deltagende bakkede en stort set samlet elev- og studenterbevægelse op, og var i høj grad en af de faktorer, der gjorde det muligt at mobilisere så store folkemængder. På Folketingets åbningsdag senere sammen år forsøgte DGS, PLS og erhvervsskoleelevernes EEO at videreføre velfærdsbevægelsen med initiativet Velfærd til Alle, der da også samlede titusindvis af mennesker d. 3. oktober 2006, men som ikke mødte bred opbakning fra hverken elev- og studenterbevægelsen eller fagbevægelsen. Præcis et år senere, på Folketingets åbningsdag i år 2007, var elev- og studenterbevægelsen ikke desto mindre igen blandt drivkræfterne i de store folkelige protester, der igen samlede over 100.000 danskere landet over. Elev- og studenterbevægelsens Handling NU-initiativ var således en meget synlig del af den samlede 2. oktober-bevægelse.

Opbrud blandt skoleeleverne 2015-2016 redigér

Legolas Szathmari var talsmand for den aktivistiske gruppe En stor mellemfinger til den nye skolereform fra 2015 til 2017/18.

I 2013 vedtog Folketinget en ny reform af folkeskolen. Folkeskolereformen indebar blandt meget andet, at længeden af den daglige skoledag ville blive udvidet for alle klassetrin. Reformen begyndte at virke fra august 2014.

Mange udtrykte dog allerede fra starten af utilfredshed med skolereformen, og i 2014 blev forældrenes organisation Skole og Forældre (SOF) udfordret af en ny forældreorganisation Folkeskoleforældre, der blev skabt i utilfredshed mod, at SOF støttede reformen, herunder de længere skoledage.

Året efter, i 2015, begyndte der også at vise sig en organiseret utilfredshed og modstand mod reformen fra folkeskoleelevers side, idet et nyt elevinitiativ En stor mellemfinger til den nye skolereform fra august måned begyndte at tage form, i første række som en Facebookgruppe, men d. 3. november 2015 gennemførtes den første større elevdemonstration mod skolereformen, og en ny demonstration planlagdes til tirsdag d. 5. januar 2016.

I begyndelsen af januar 2016, umiddelbart før afholdelsen af den næste store elevdemonstration, stiftede en gruppe elever fra bl.a. Gentofte, Hvidovre, Hirtshals og Greve Alle Danmarks Folkeskoleelever, ADFE. Stiftelsen af ADFE skete som et modsvar til den eksisterende elevorganisation, Danske Skoleelever (DSE), da en række elever ikke følte sig hørt i forbindelse med folkeskolereformen.

Såvel En stor mellemfinger til den nye skolereform som Alle Danmarks Folkeskoleelever var engagerede på hver deres vis i løbet af vinteren og foråret 2016, men i maj 2016 gjorde ADFE status over deres tilslutning, økonomi og udviklingsmuligheder, og konkluderede, at det ikke gav mening at drive organisationen videre, hvorfor denne ophørte pr. 1. juni 2016.

2. oktober 2016 etableredes en ny elevorganisation kaldet De Danske Folkeskoleelever (DDF) af et tidligere regionsbestyrelsesmedlem fra Danske Skoleelever. Organisationen fik dog aldrig nedsat en bestyrelse eller vedtægter eller afholdt annoncerede medlemsmøder, hvorfor Mathias Bach Frederiksen alene tegnede foreningen som formand og talsperson. I juli 2018 meddelte foreningen, at den vil blive endeligt opløst pr. 20. juli 2018.

En stor mellemfinger til den nye skolereform ophørte med sine udadvendte aktiviteter omkring foråret 2017.

Borgerforslag om 'at afskaffe uddannelsesloftet' redigér

I januar 2018 åbnede loven op for, at borgerne via borgerforslag.dk kunne fremstætte borgerforslag til behandling i Folketinget, hvis de kunne få 50.000 underskrifter indenfor en given frist for det pågældende forslag. DGS' formand Jens Philip Yazdani oprettede d. 26. januar 2018 et borgerforslag på vegne af 8 organisationer fra elev- og studenterbevægelsen om at det af Folketinget i december 2016 vedtagne uddannelsesloft skulle afskaffes. De 8 deltagende organisationer bag forslaget var: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), Landssammenslutningen af Handelsskolelever (LH), Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS), Lærerstuderendes Landskreds (LL), Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstudernedes (SDS) & Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

Efter blot 13 dage nåede forslaget de tilstrækkelige 50.000 underskrifter til at kunne blive fremsat officielt i Folketinget. Forslaget var dermed det første borgerforslag i danmarkshistorien, der var klar til Folketingets behandling. Forslaget blev dog efterfølgende nedstemt ved Folketingets behandling af dette.

Elev- og studenterorganisationer redigér

Kildehenvisninger redigér

  1. ^ "Berlingske Tidende, 16. januar 2016, 1. sektion, side 15 - Iben Sørensen: "Utilfredse elever slutter sig sammen"". fra originalen 30. marts 2017. Hentet 9. juni 2016.
  2. En stor mellemfinger til den nye skolereform - Facebookside
  3. "Alle Danmarks Folkeskoleelever: ADFE siger tak". fra originalen 14. februar 2016. Hentet 9. juni 2016.
  4. "Folkeskolen.dk, 11. oktober 2016, Emilie Palm Olesen: "Nyt elevinitiativ vil kæmpe for kortere skoledage"". fra originalen 10. april 2017. Hentet 11. april 2017.
  5. Facebookside De Danske Folkeskoleelever
  6. "Folkeskolen.dk - blog, 3. juli 2018, Mathias Bach: "De Danske Folkeskoleelever lukker og slukker"". fra originalen 15. juli 2018. Hentet 15. juli 2018.
  7. Facebook - De Danske Folkeskoleelever, 3. juli 2018: "De Danske Folkeskoleelever er nået til et punkt i debatten, hvor foreningen er gået i stå"
  8. "Danske Erhvervsakademier: "Hvilken betydning har uddannelsesloftet for studerende på erhvervsakademierne?"" (PDF). (PDF) fra originalen 16. maj 2018. Hentet 15. maj 2018.
  9. "Folketinget - Borgerforslag, 26. januar 2018: "Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!"". fra originalen 10. marts 2018. Hentet 15. maj 2018.
  10. ""Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe uddannelsesloftet (borgerforslag)". Folketingstidende 2017-18, A (B 82 som fremsat)" (PDF). (PDF) fra originalen 26. marts 2018. Hentet 15. maj 2018.
  11. "Jyllands-Posten, 08.02.2018: "50.000 underskrifter er i hus: Danmarkshistoriens første borgerforslag skal i Folketinget"". fra originalen 2. juli 2018. Hentet 15. maj 2018.

Ekstern henvisning redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Elev og studenterbevaegelsen er en faellesbetegnelse for interesseorganisationer der repraesenterer danske elever og studerende Den danske elev og studenterbevaegelse har igennem arene markeret sig gennem isaer udenomsparlamentariske manifestationer Isaer er elev og studenterbevaegelsen eller dele af denne kendt for store demonstrationer nar uddannelsernes rammer er blevet forringet Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Fra parlamentarisme og forhandlinger til demonstrationer og bredere samfundskritik 1 2 Haarder som undervisningsminister og tilbagegang for bevaegelsen 1 3 Stagnation og genopstaen 1 4 Velfaerdsprotester og fornyet udenomsparlamentarisk styrke 1 5 Opbrud blandt skoleeleverne 2015 2016 1 6 Borgerforslag om at afskaffe uddannelsesloftet 2 Elev og studenterorganisationer 3 Kildehenvisninger 4 Ekstern henvisningHistorie redigerMan kan for forste gang tale om en decideret elev og studenterbevaegelse i 1960 erne Her havde studerende pa en raekke uddannelser startet forst elevrad pa de enkelte institutioner og senere landsdaekkende organisationer for uddannelsesomradet op De universitetsstuderende og de laererstuderende havde allerede i flere artier vaeret organiseret men forst sidst i 1950 erne begyndte gymnasieelever folkeskoleelever samt HF kursister voksenkursister og studenterkursister at folge efter De tre organisationer dannet i 1960 erne for henholdsvis gymnasieeleverne Danske Gymnasieelevers Sammenslutning DGS folkeskoleeleverne Lands Organisationen af Elever LOE og diverse kursister Landssammenslutningen af Kursusstuderende LAK samarbejdede fra starten taet selvom en decideret paraplyorganisation ikke eksisterede fra 1972 var de tre organisationer dog tillige gaet sammen om driften af et faelles sekretariat og kravene omhandlede bl a lighed i uddannelsessystemet 12 ars enhedsskole mere samfundsrelevant undervisning og flere alternative undervisningsformer Fra parlamentarisme og forhandlinger til demonstrationer og bredere samfundskritik rediger nbsp Fra det forste faelles stormode mellem FLO og DEO afholdt i 2000 Fire ar senere lagde de to organisationer sig sammen til DSE I 1970 erne etableredes DUS De Uddannelsessogendes Samarbejdsudvalg Oprindeligt var udvalget blot ment som en kontaktflade men i lobet af fa ar blev det platformen for heftig udenomsparlamentarisk aktivitet hvilket i 1975 fik DSF Danske Studerendes Faellesrad til at traekke sig ud af samarbejdet fordi de fandt kravene for brede og for lidt fokuseret pa snaevre uddannelsespolitiske interesser De meget brede paroler ved elev og studenterbevaegelsens demonstrationer der i denne periode engagerede titusindvis af mennesker arligt resulterede ogsa i stiftelsen af Gymnasieelevernes Landsorganisation GLO i 1974 hvis tilkomst isaer skyldtes et initiativ fra Venstres Ungdom VU og Folkeskoleelevernes Landsorganisation FLO i 1978 kendt som De Uafhaengige Elever DUE 1978 79 Disse organisationer udmaerkede sig bl a ved fravalg af udenomsparlamentariske aktionsformer og ved en indaedt modstand imod hhv DGS og LOE nedlagt 1991 I perioder blev der ogsa gjort forsog pa samarbejde mellem DGS og GLO men afstanden viste sig hver gang for stor og det endte med efter adskillige mislykkede forsog pa at sammenlaegge de to gymnasiastorganisationer at GLO i 2005 nedlagde sig selv Skoleelevernes organisationer Folkeskoleelevernes Landsorganisation og Danmarks Elev Organisation derimod endte med i 2004 at blive enige om en sammenlaegning under navnet Danske Skoleelever DSE Haarder som undervisningsminister og tilbagegang for bevaegelsen rediger 1980 erne betod et brud med mange ars socialdemokratisk og radikal styring af uddannelsessystemet I stedet kom Venstremanden Bertel Haarder til som undervisningsminister og han var absolut ikke en elsket mand i elev og studenterbevaegelsen Hans forestillinger om et mere markedsstyret uddannelsessystem faldt ikke i god jord hos flertallet af de studerendes organisationer der organiserede store demonstrationer mod Haarders nedskaeringspolitik og ogsa vandt politiske sejre pa baggrund af den udenomsparlamentariske aktivitet Ikke desto mindre var det modgangstider og LOE mistede opbakning og blev i 1985 splittet da en stor gruppe socialdemokrater var traette af den kommunistiske dominans i LOE og derfor brod ud og stiftede Danmarks Elev Organisation DEO Den nye organisation DEO toppede i 1991 hvor LOE tillige besluttede at nedlaegge sig selv og laegge sig ind under de tidligere udbrydere fra DEO For de fleste ovrige elev og studenterorganisationer gik det fra midten af 1980 erne ned ad bakke en vaesentlig undtagelse fra denne tid var dog stiftelsen af den stadigt eksisterende bistandsorganisation Operation Dagsvaerk forkortet OD Stagnation og genopstaen rediger Elev og studenterbevaegelsen stagnerede i hoj grad sidst i 80 erne og i det meste af 1990 erne I 1999 startede elev og studenterbevaegelsens genkomst imidlertid med samarbejdet om kampagnen Nu er det nok der betod store faellesdemonstrationer og et fornyet samarbejde mellem organisationerne der skulle vise sig at fortsaette ind i det nye artusinde I 2001 dannedes paraplyorganisationen Danmarks Rastof der indbefattede de fleste elev og studenterorganisationer Handelsskoleelevernes organisation LH var nu for forste gang aktive i det udenomsparlamentariske arbejde ligesom de paedagogstuderendes organisation PLS markerede sig Rastof sammenslutningen bestod i nogle ar men manglende kontinuitet betod at platformen efterhanden blev mere og mere udvandet og i ar 2004 tog DGS initiativ til et nyt samarbejde og fik etableret den sakaldte STOP NU bevaegelse der var med til at vaelte davaerende undervisningsminister Ulla Tornaes V hvorefter elev og studenterbevaegelsen matte lide den tort at fa den forhadte Bertel Haarder tilbage STOP NU samarbejdet fortsatte ind i ar 2005 men uenighed om linjen betod at heller ikke dette samarbejde holdt laenge Velfaerdsprotester og fornyet udenomsparlamentarisk styrke rediger I 2006 og 2007 engagerede store dele af elev og studenterbevaegelsen sig i den politiske velfaerdsdebat Allerede under STOP NU havde parolen Vores uddannelse Alles velfaerd vaeret central og ved fagbevaegelsens store protester imod velfaerdsforliget kulminerende med demonstrationer landet over d 17 maj 2006 med over 100 000 deltagende bakkede en stort set samlet elev og studenterbevaegelse op og var i hoj grad en af de faktorer der gjorde det muligt at mobilisere sa store folkemaengder Pa Folketingets abningsdag senere sammen ar forsogte DGS PLS og erhvervsskoleelevernes EEO at viderefore velfaerdsbevaegelsen med initiativet Velfaerd til Alle der da ogsa samlede titusindvis af mennesker d 3 oktober 2006 men som ikke modte bred opbakning fra hverken elev og studenterbevaegelsen eller fagbevaegelsen Praecis et ar senere pa Folketingets abningsdag i ar 2007 var elev og studenterbevaegelsen ikke desto mindre igen blandt drivkraefterne i de store folkelige protester der igen samlede over 100 000 danskere landet over Elev og studenterbevaegelsens Handling NU initiativ var saledes en meget synlig del af den samlede 2 oktober bevaegelse Opbrud blandt skoleeleverne 2015 2016 rediger nbsp Legolas Szathmari var talsmand for den aktivistiske gruppe En stor mellemfinger til den nye skolereform fra 2015 til 2017 18 I 2013 vedtog Folketinget en ny reform af folkeskolen Folkeskolereformen indebar blandt meget andet at laengeden af den daglige skoledag ville blive udvidet for alle klassetrin Reformen begyndte at virke fra august 2014 Mange udtrykte dog allerede fra starten af utilfredshed med skolereformen og i 2014 blev foraeldrenes organisation Skole og Foraeldre SOF udfordret af en ny foraeldreorganisation Folkeskoleforaeldre der blev skabt i utilfredshed mod at SOF stottede reformen herunder de laengere skoledage 1 Aret efter i 2015 begyndte der ogsa at vise sig en organiseret utilfredshed og modstand mod reformen fra folkeskoleelevers side idet et nyt elevinitiativ En stor mellemfinger til den nye skolereform fra august maned begyndte at tage form i forste raekke som en Facebookgruppe 2 men d 3 november 2015 gennemfortes den forste storre elevdemonstration mod skolereformen og en ny demonstration planlagdes til tirsdag d 5 januar 2016 I begyndelsen af januar 2016 umiddelbart for afholdelsen af den naeste store elevdemonstration stiftede en gruppe elever fra bl a Gentofte Hvidovre Hirtshals og Greve Alle Danmarks Folkeskoleelever ADFE Stiftelsen af ADFE skete som et modsvar til den eksisterende elevorganisation Danske Skoleelever DSE da en raekke elever ikke folte sig hort i forbindelse med folkeskolereformen 1 Savel En stor mellemfinger til den nye skolereform som Alle Danmarks Folkeskoleelever var engagerede pa hver deres vis i lobet af vinteren og foraret 2016 men i maj 2016 gjorde ADFE status over deres tilslutning okonomi og udviklingsmuligheder og konkluderede at det ikke gav mening at drive organisationen videre hvorfor denne ophorte pr 1 juni 2016 3 2 oktober 2016 etableredes en ny elevorganisation kaldet De Danske Folkeskoleelever DDF af et tidligere regionsbestyrelsesmedlem fra Danske Skoleelever 4 Organisationen fik dog aldrig nedsat en bestyrelse eller vedtaegter eller afholdt annoncerede medlemsmoder hvorfor Mathias Bach Frederiksen alene tegnede foreningen som formand og talsperson 5 I juli 2018 meddelte foreningen at den vil blive endeligt oplost pr 20 juli 2018 6 7 En stor mellemfinger til den nye skolereform ophorte med sine udadvendte aktiviteter omkring foraret 2017 Borgerforslag om at afskaffe uddannelsesloftet rediger I januar 2018 abnede loven op for at borgerne via borgerforslag dk kunne fremstaette borgerforslag til behandling i Folketinget hvis de kunne fa 50 000 underskrifter indenfor en given frist for det pagaeldende forslag DGS formand Jens Philip Yazdani oprettede d 26 januar 2018 et borgerforslag pa vegne af 8 organisationer fra elev og studenterbevaegelsen om at det af Folketinget i december 2016 vedtagne uddannelsesloft 8 skulle afskaffes De 8 deltagende organisationer bag forslaget var Danske Gymnasieelevers Sammenslutning DGS Erhvervsskolernes ElevOrganisation EEO Landssammenslutningen af Handelsskolelever LH Paedagogstuderendes LandsSammenslutning PLS Laererstuderendes Landskreds LL Sygeplejestuderendes Landssammenslutning SLS Sammenslutningen af Danske Socialradgiverstudernedes SDS amp Danske Studerendes Faellesrad DSF 9 Efter blot 13 dage naede forslaget de tilstraekkelige 50 000 underskrifter til at kunne blive fremsat officielt i Folketinget 10 Forslaget var dermed det forste borgerforslag i danmarkshistorien der var klar til Folketingets behandling 11 Forslaget blev dog efterfolgende nedstemt ved Folketingets behandling af dette Elev og studenterorganisationer redigerDanske Gymnasieelevers Sammenslutning DGS Landssammenslutningen af Handelsskoleelever LH Erhvervsskolernes Elevorganisation EEO Danske Skoleelever DSE Paedagogstuderendes Landssammenslutning PLS Laererstuderendes Landskreds LL Sygeplejestuderendes Landssammenslutning SLS Sammenslutningen af Danske Socialradgiverstuderende SDS Danske Studerendes Faellesrad DSF Studenterforum UC Professionshojskolestuderendes Sammenslutning SFUC Danish Students Abroad DSA Kildehenvisninger rediger a b Berlingske Tidende 16 januar 2016 1 sektion side 15 Iben Sorensen Utilfredse elever slutter sig sammen Arkiveret fra originalen 30 marts 2017 Hentet 9 juni 2016 En stor mellemfinger til den nye skolereform Facebookside Alle Danmarks Folkeskoleelever ADFE siger tak Arkiveret fra originalen 14 februar 2016 Hentet 9 juni 2016 Folkeskolen dk 11 oktober 2016 Emilie Palm Olesen Nyt elevinitiativ vil kaempe for kortere skoledage Arkiveret fra originalen 10 april 2017 Hentet 11 april 2017 Facebookside De Danske Folkeskoleelever Folkeskolen dk blog 3 juli 2018 Mathias Bach De Danske Folkeskoleelever lukker og slukker Arkiveret fra originalen 15 juli 2018 Hentet 15 juli 2018 Facebook De Danske Folkeskoleelever 3 juli 2018 De Danske Folkeskoleelever er naet til et punkt i debatten hvor foreningen er gaet i sta Danske Erhvervsakademier Hvilken betydning har uddannelsesloftet for studerende pa erhvervsakademierne PDF Arkiveret PDF fra originalen 16 maj 2018 Hentet 15 maj 2018 Folketinget Borgerforslag 26 januar 2018 Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet Arkiveret fra originalen 10 marts 2018 Hentet 15 maj 2018 Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe uddannelsesloftet borgerforslag Folketingstidende 2017 18 A B 82 som fremsat PDF Arkiveret PDF fra originalen 26 marts 2018 Hentet 15 maj 2018 Jyllands Posten 08 02 2018 50 000 underskrifter er i hus Danmarkshistoriens forste borgerforslag skal i Folketinget Arkiveret fra originalen 2 juli 2018 Hentet 15 maj 2018 Ekstern henvisning redigerOpslag pa leksikon org om den danske elevbevaegelse Arkiveret 5 januar 2012 hos Wayback Machine Opslag pa leksikon org om protestaktiviteter blandt elever studerende og laerlinge i Danmark efter 1960 Arkiveret 10 september 2011 hos Wayback Machine Webside ikke laengere tilgaengelig Knud Holt Nielsen Skoleelever i aktion trykt i Gritt Bykilde red Nar unge udfordrer demokratiet Center for Ungdomsforskning Roskilde Universitetsforlag 2000 Arkiveret 22 maj 2010 hos Wayback Machine Knud Holt Nielsen 80ernes uddannelseskamp set i froperspektiv tryk i Anders Mathisen red Projektarbejde i praksis forlaget Unge Paedagoger 1999 Arkiveret 4 januar 2012 hos Wayback Machine Daniel Karpantschof Elevbevaegelsen ved artusindeskiftet Elev Nyt nr 1 31 arg maj 2008 ss 8 9 Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine Knud Holt Nielsen Elevopror og studenteropror i Danmark Protestaktiviteter blandt laerlinge elever og studerende 1960 2014 61 sider KULT E bog Uddannelsesprotester 2015 Arkiveret 2 februar 2016 hos Wayback Machine Christoffer Augustinus Vedsted red Knud Holt Nielsen et al Er lyset for de laerde blot i anledning af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings 50 ars jubilaeum Kobenhavn 2015 171 sider Arkiveret 9 oktober 2016 hos Wayback Machine Politiker indblanding og splittelsesforsog Tidsskriftet uddannelsespolitik nr 2 december 1974 ss 1 9 Arbejdsgruppen SONDERBORG 80 SONDERBORG 80 rapporten DGS GLO og det faglige arbejde Sonderborg 1980 Flemming Hansen Sadan styrer kommunister dine born i skolen B T tirsdag d 15 maj 1984 s 20 amp s 25 Ole Ryhl Olsson et al red Skolegardens politikere Elevbevaegelsen fra opdragelse til medbestemmelse Kobenhavn 1998 Knud Holt Nielsen Kampen om elevbevaegelsen Landsorganisationen af elever 1969 1985 speciale RUC 1999 Martin Justesen Da splittelsen blev til samling og styrke Elev Nyt nr 1 31 arg maj 2008 ss 9 12 Knud Holt Nielsen Giv mig de rene og ranke Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960 1990 SFAHs skriftserie nr 49 Viborg 2008 Ole Ryhl Olsson Markante begivenheder i elevbevaegelsen 1854 1986 En tidslinie for begivenheder m m med tilknytning til den danske skoleelev bevaegelse fra det 19 arhundrede og frem til 1986 2013 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Elev og studenterbevaegelsen amp oldid 11234915