www.wikidata.da-dk.nina.az

Dansk velfærdsreform 2006 Velfærdsreformen eller velfærdsaftalen i Danmark i 2006 var et politisk forlig om en række ænd

Dansk velfærdsreform 2006

Velfærdsreformen eller velfærdsaftalen i Danmark i 2006 var et politisk forlig om en række ændringer i velfærdssamfundet med henblik på at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og dermed gøre Danmark mere klar til de udfordringer, der ligger i fremtiden. Den blev senere efterfulgt af tilbagetrækningsreformen i 2011, som fremrykkede nogle af beslutningerne i velfærdsaftalen.

Baggrund Rediger

Igennem en længere årrække inden 2006 havde en lang række fremtrædende økonomer, herunder vismændene ment at der burde laves en gennemgribende velfærdsreform. Baggrunden var at det på daværende tidspunkt blev vurderet, at Danmarks finanspolitik ikke var holdbar på grund af forventede svækkede offentlige finanser i de kommende årtier. Den vigtigste grund var at befolkningssammensætningen i løbet af de følgende årtier forventedes at ville ændre sig kraftigt. Det ville betyde at der ville komme flere ældre, som skal forsørges, samtidigt med at der forventedes at blive færre i den arbejdsdygtige alder. Velfærdskommissionen vurderede, at arbejdsstyrken frem til 2040 ville falde med 350.000 eller en 1/6 hvis ikke der blev lavet reformer. Denne vurdering byggede på DREAMs daværende befolkningsfremskrivninger. Disse er siden blevet justeret på forskellig vis. Endvidere forudså kommissionen, at globaliseringen vil stille større og større krav til vores evne til at konkurrere og at det måske ikke længere vil være muligt at gøre tingene som tidligere. Der bliver allerede i dag flyttet arbejdspladser til udlandet og hvis uddannelsesniveauet i Danmark ikke er højt nok, kan vi få svært ved at klare os i den internationale konkurrence. Derudover kan der komme pres på skatter, som let kan flyttes til udlandet, hvilket kan være med til at mindske statens indtægter. For at imødegå disse udfordringer lagde Velfærdskommissionen op til en række tiltag for at forbedre fremtidsudsigterne på disse områder.

Historie Rediger

Som sagt havde økonomer i en længere årrække forslået at der skulle laves gennemgribende reformer for at vi kan klare de fremtidige udfordringer. Derfor nedsatte regeringen den 23. september 2003 en velfærdskommission med den tidligere vismand Torben M. Andersen i spidsen , der skulle komme med forslag til reformer. Igennem de næste år udgav kommisionen flere delrapporter for at undersøge forskellige aspekter af problemstillingen. I december 2005 kom så kommissionens endelige rapport med en række forslag til reformer, der efter dens mening ville gøre Danmark klar til fremtidens udfordringer. Blandt forslagene var fjernelse af efterlønnen og hævelse af pensionsalderen. Rapporten blev stort set kritiseret fra alle politiske partier som værende for vidtgående, bl.a. mente Anders Fogh Rasmussen at kommissionen var "politisk tonedøv" når de kom med forslag om skatteomlægninger.

Egentlig var det meningen at regeringen herefter skulle komme med sit udspil til reformer i februar/marts, men det blev forsinket på grund af Muhammed-konflikten. Derfor kom regeringen først med et udspil i starten af april, som bl.a. indebar en forøgelse af efterlønsalderen til 63. Udspillet blev dog kritiseret af flere økonomer for ikke at være vidtrækkende nok. I løbet af foråret gik forhandlingerne så i gang.

Holdninger til reform Rediger

Både blandt de politiske partier og i befolkningen var der store forskelle i holdningen til velfærdsreformen. Blandt de politiske partier var det specielt Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti der støttede forslaget om velfærdsreformer. Derimod var Enhedslisten og SF imod enhver form for forringelse af velfærdsordningerne. Også Dansk Folkeparti var stærkt kritiske overfor reformerne, men forventedess dog at være med i det endelige forlig. Socialdemokraterne og Venstre var som udgangspunkt for reformerne, men ønskede dog ikke at de skulle være for voldsomme.

Fagbevægelsen med LO i spidsen opponerede sammen med elev- og studenterbevægelsen voldsomt mod velfærdsreformen, men endte dog med i vid udstrækning at anerkende forliget.

Velfærdsforlig Rediger

Den 20. juni 2006 blev et forlig indgået om en velfærdsreform med deltagelse af regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Forliget indebar at efterlønsalderen fra 2019 til 2022 løbende hæves til 62 og pensionsalderen hæves til 67 fra 2024 til 2027. Det betød at folk der ved udgangen af 2006 var over 48 år, ikke blev berørt af ændringerne i tilbagetrækningsalderen. Derefter var det meningen at der fra 2025 hvert 5. år skal ske tilpasninger så efterlønsalderen og pensionsalderen tilpasses danskernes levetid.

Udover ændringer i tilbagetrækningsalderen var der flere initiativer der skal få ledige hurtigere i arbejde, samt sørge for at indvandrere bliver mere integreret på arbejdsmarkedet. Derudover ville man forsøge at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, bl.a. ved at give universiteterne økonomiske incitamenter til at understøtte færdiggørelse til normeret tid. Indenfor uddannelse lå der også intiativer der skal få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse samt styrke efteruddannelsen. Som følge af aftalen blev det også besluttet at de offentlige forskningsbevillinger i 2010 skulle øges til 1% af BNP. Udover den samlede aftale lavede Dansk Folkeparti og regeringen også en separat aftale omkring indvandring, som bl.a. betyder indførelse af en green card-ordning.

Som følge af aftalen forventedes det at der i 2040 vil være 125.000 flere i arbejde og et BNP på 20.000 mere pr. person end hvis der ikke var lavet et velfærdsforlig.

Reaktioner Rediger

Efter indgåelsen af aftalen var der generelt positive reaktioner fra forligspartierne. Anders Fogh Rasmussen kaldte forliget historisk. I forhold til regeringens oprindelige forslag mente alle parter at de havde været med til at trække i den retning. Marianne Jelved havde dog gerne set at reformen også havde indeholdt en skattereform, mens Pia Kjærsgaard sagde at aftalen er net, men ikke prangende.

Fra SF og Enhedslisten, som ikke var med i aftalen, lød der kritiske røster. Enhedslisten kaldte forliget fantasiløst , mens SFs Villy Søvndal mente at Helle Thorning-Schmidt burde have afvist forliget. Fra arbejdsmarkedets organisationer var der forskellige meldinger. LO var generelt tilfredse, mens DA ønskede flere initiativer der øgede arbejdsudbuddet på kort sigt.

Referencer Rediger

  1. Se velfærdskommisionens arbejde på: http://www.fm.dk/Publikationer/Velfaerdskommissionen/2008/Rapporter%20fra%20Velfaerdskommissionen.aspx?mode=full 5. december 2011 hos Wayback Machine
  2. DREAM – en model for danske rationelle mennesker, Information 26--27-maj 2012
  3. Statsministeriet – Velfærdskommission
  4. Velfærdskommissionen går i rette med Fogh – dr.dk/Nyheder/Politik
  5. . Finansministeriet. 20. juni 2006. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 1. januar 2011.
  6. http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=460499 (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. DRs nyhedsudsendelse i forbindelse med offentligørelsen
  8. . Arkiveret fra originalen 21. juli 2006. Hentet 20. juni 2006.
  9. . Arkiveret fra originalen 21. juli 2006. Hentet 20. juni 2006.
  10. http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=460476 (Webside ikke længere tilgængelig)
  11. . Arkiveret fra originalen 21. juli 2006. Hentet 20. juni 2006.
  12. http://www.jp.dk/velfaerd/artikel:aid=3799716/  (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne ressourcer Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Velfaerdsreformen eller velfaerdsaftalen i Danmark i 2006 var et politisk forlig om en raekke aendringer i velfaerdssamfundet med henblik pa at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og dermed gore Danmark mere klar til de udfordringer der ligger i fremtiden Den blev senere efterfulgt af tilbagetraekningsreformen i 2011 som fremrykkede nogle af beslutningerne i velfaerdsaftalen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Historie 3 Holdninger til reform 4 Velfaerdsforlig 5 Reaktioner 6 Referencer 7 Eksterne ressourcerBaggrund RedigerIgennem en laengere arraekke inden 2006 havde en lang raekke fremtraedende okonomer herunder vismaendene ment at der burde laves en gennemgribende velfaerdsreform Baggrunden var at det pa davaerende tidspunkt blev vurderet at Danmarks finanspolitik ikke var holdbar pa grund af forventede svaekkede offentlige finanser i de kommende artier Den vigtigste grund var at befolkningssammensaetningen i lobet af de folgende artier forventedes at ville aendre sig kraftigt Det ville betyde at der ville komme flere aeldre som skal forsorges samtidigt med at der forventedes at blive faerre i den arbejdsdygtige alder Velfaerdskommissionen 1 vurderede at arbejdsstyrken frem til 2040 ville falde med 350 000 eller en 1 6 hvis ikke der blev lavet reformer Denne vurdering byggede pa DREAMs davaerende befolkningsfremskrivninger Disse er siden blevet justeret pa forskellig vis 2 Endvidere forudsa kommissionen at globaliseringen vil stille storre og storre krav til vores evne til at konkurrere og at det maske ikke laengere vil vaere muligt at gore tingene som tidligere Der bliver allerede i dag flyttet arbejdspladser til udlandet og hvis uddannelsesniveauet i Danmark ikke er hojt nok kan vi fa svaert ved at klare os i den internationale konkurrence Derudover kan der komme pres pa skatter som let kan flyttes til udlandet hvilket kan vaere med til at mindske statens indtaegter For at imodega disse udfordringer lagde Velfaerdskommissionen op til en raekke tiltag for at forbedre fremtidsudsigterne pa disse omrader Historie RedigerSom sagt havde okonomer i en laengere arraekke forslaet at der skulle laves gennemgribende reformer for at vi kan klare de fremtidige udfordringer Derfor nedsatte regeringen den 23 september 2003 en velfaerdskommission med den tidligere vismand Torben M Andersen i spidsen 3 der skulle komme med forslag til reformer Igennem de naeste ar udgav kommisionen flere delrapporter for at undersoge forskellige aspekter af problemstillingen I december 2005 kom sa kommissionens endelige rapport med en raekke forslag til reformer der efter dens mening ville gore Danmark klar til fremtidens udfordringer Blandt forslagene var fjernelse af efterlonnen og haevelse af pensionsalderen Rapporten blev stort set kritiseret fra alle politiske partier som vaerende for vidtgaende bl a mente Anders Fogh Rasmussen at kommissionen var politisk tonedov nar de kom med forslag om skatteomlaegninger 4 Egentlig var det meningen at regeringen herefter skulle komme med sit udspil til reformer i februar marts men det blev forsinket pa grund af Muhammed konflikten Derfor kom regeringen forst med et udspil i starten af april som bl a indebar en forogelse af efterlonsalderen til 63 Udspillet blev dog kritiseret af flere okonomer for ikke at vaere vidtraekkende nok I lobet af foraret gik forhandlingerne sa i gang Holdninger til reform RedigerBade blandt de politiske partier og i befolkningen var der store forskelle i holdningen til velfaerdsreformen Blandt de politiske partier var det specielt Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti der stottede forslaget om velfaerdsreformer Derimod var Enhedslisten og SF imod enhver form for forringelse af velfaerdsordningerne Ogsa Dansk Folkeparti var staerkt kritiske overfor reformerne men forventedess dog at vaere med i det endelige forlig Socialdemokraterne og Venstre var som udgangspunkt for reformerne men onskede dog ikke at de skulle vaere for voldsomme Fagbevaegelsen med LO i spidsen opponerede sammen med elev og studenterbevaegelsen voldsomt mod velfaerdsreformen men endte dog med i vid udstraekning at anerkende forliget Velfaerdsforlig RedigerDen 20 juni 2006 blev et forlig indgaet om en velfaerdsreform med deltagelse af regeringen Socialdemokraterne Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti 5 Forliget indebar at efterlonsalderen fra 2019 til 2022 lobende haeves til 62 og pensionsalderen haeves til 67 fra 2024 til 2027 Det betod at folk der ved udgangen af 2006 var over 48 ar ikke blev berort af aendringerne i tilbagetraekningsalderen Derefter var det meningen at der fra 2025 hvert 5 ar skal ske tilpasninger sa efterlonsalderen og pensionsalderen tilpasses danskernes levetid Udover aendringer i tilbagetraekningsalderen var der flere initiativer der skal fa ledige hurtigere i arbejde samt sorge for at indvandrere bliver mere integreret pa arbejdsmarkedet Derudover ville man forsoge at fa de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet bl a ved at give universiteterne okonomiske incitamenter til at understotte faerdiggorelse til normeret tid Indenfor uddannelse la der ogsa intiativer der skal fa flere unge til at tage en ungdomsuddannelse samt styrke efteruddannelsen Som folge af aftalen blev det ogsa besluttet at de offentlige forskningsbevillinger i 2010 skulle oges til 1 af BNP Udover den samlede aftale lavede Dansk Folkeparti og regeringen ogsa en separat aftale omkring indvandring som bl a betyder indforelse af en green card ordning Som folge af aftalen forventedes det at der i 2040 vil vaere 125 000 flere i arbejde og et BNP pa 20 000 mere pr person end hvis der ikke var lavet et velfaerdsforlig Reaktioner RedigerEfter indgaelsen af aftalen var der generelt positive reaktioner fra forligspartierne Anders Fogh Rasmussen kaldte forliget historisk 6 I forhold til regeringens oprindelige forslag mente alle parter at de havde vaeret med til at traekke i den retning Marianne Jelved havde dog gerne set at reformen ogsa havde indeholdt en skattereform 7 mens Pia Kjaersgaard sagde at aftalen er net men ikke prangende 8 Fra SF og Enhedslisten som ikke var med i aftalen lod der kritiske roster Enhedslisten kaldte forliget fantasilost 9 mens SFs Villy Sovndal mente at Helle Thorning Schmidt burde have afvist forliget 10 Fra arbejdsmarkedets organisationer var der forskellige meldinger LO var generelt tilfredse 11 mens DA onskede flere initiativer der ogede arbejdsudbuddet pa kort sigt 12 Referencer Rediger Se velfaerdskommisionens arbejde pa http www fm dk Publikationer Velfaerdskommissionen 2008 Rapporter 20fra 20Velfaerdskommissionen aspx mode full Arkiveret 5 december 2011 hos Wayback Machine DREAM en model for danske rationelle mennesker Information 26 27 maj 2012 Statsministeriet Velfaerdskommission Velfaerdskommissionen gar i rette med Fogh dr dk Nyheder Politik Historisk aftale om velfaerdsreformer Finansministeriet 20 juni 2006 Arkiveret fra originalen 4 marts 2016 Hentet 1 januar 2011 http politiken dk VisArtikel iasp PageID 460499 Webside ikke laengere tilgaengelig DRs nyhedsudsendelse i forbindelse med offentligorelsen Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 21 juli 2006 Hentet 20 juni 2006 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 21 juli 2006 Hentet 20 juni 2006 http politiken dk VisArtikel iasp PageID 460476 Webside ikke laengere tilgaengelig Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 21 juli 2006 Hentet 20 juni 2006 http www jp dk velfaerd artikel aid 3799716 Webside ikke laengere tilgaengelig Eksterne ressourcer RedigerResume af velfaerdsreformen fra finansministeriet Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine Den samlede aftale fra finansministeriet Arkiveret 13 juni 2010 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dansk velfaerdsreform 2006 amp oldid 11031723