www.wikidata.da-dk.nina.az

Ejnar Dyggve Ejnar Aksel Petersen Dyggve født Petersen 1 født 17 oktober 1887 i Libau Leepaja Letland død 6 august 1961

Ejnar Dyggve

Ejnar Aksel Petersen Dyggve, født Petersen (født 17. oktober 1887 i Libau (Leepaja), Letland, død 6. august 1961 i København) var en dansk arkitekt, arkæolog og forfatter.

Ejnar Dyggve

Personlig information
Født 17. oktober 1887
Liepāja, Letland
Død 6. august 1961 (73 år)
København, Danmark
Ægtefælle Ingrid Møller Dyggve (fra 1917)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Tekniske Skole (til 1909),
Det Kongelige Danske Kunstakademi (1909-1920),
Københavns Universitet
Elev af Martin Nyrop
Medlem af Det serbiske videnskabs- og kunstakademi,
Videnskabernes Selskab,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Det slovenske akademi for videnskab og kunst,
Det østrigske videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse Arkitekturhistoriker, klassisk arkæolog, kristen arkæolog, arkitekt
Nomineringer og priser
Udmærkelser C.F. Hansen Medaillen (1950),
Æresdoktor ved Universitetet i Oslo,
æresdoktor ved universitetet i Beograd
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Uddannelse redigér

Hans forældre var stationsbestyrer i Store Nordiske Telegrafselskab Julius August Peter Petersen og Anna Lovisa Josephina Holmberg.

Dyggve gik på Ateneum, Helsingfors 1904-05 og var student ved Nya svenska läroverket i samme by 1906. Han tog filosofikum fra Københavns Universitet, var i murerlære i Göteborg og fik eksamen fra Det tekniske Selskabs Skole i København 1909. Han gik dernæst på Kunstakademiet i København (under professor Martin Nyrop) 1909-20.

Virke redigér

Han var deltager i Rask-Ørstedfondets arkæologiske ekspeditioner til Dalmatien 1922 og 1923 og leder af talrige udgravninger i Dalmatien 1929-32. Han deltog i de jugoslaviske udgravninger i Stobi i Makedonien foråret 1932 og i de danskgræske Kalydon-gravninger 1932 og 1935, var leder af de danske udgravninger i Thessaloniki 1939 og 1953 samt af Nationalmuseets udgravninger ved Jelling kongehøje (sammen med Johannes Brøndsted) 1941 og 1942. Han foretog undersøgelser i San Venanzio i Lateranen 1947, i Cividale 1947-48, i Basilica Urbana, Salona 1949, på Rhodos (Lindos) 1952 og Mljet i Adria 1954.

Tillidshverv redigér

Dyggve var medlem af Naturfredningsrådet 1924-28 og 1937-57, medlem af Danmarks Naturfredningsforenings hovedbestyrelse, forretningsudvalg og af dens tekniske udvalg 1925 samt af Landbrugsministeriets udvalg for statsskovenes æstetiske og naturvidenskabelige drift 1926, medlem af Dansk Byplanlaboratoriums plenarforsamling 1926 og repræsentantskab 1942, ansvarshavende arkitekt for historiske mindesmærker i Dalmatien 1929-32, blev medlem af Videnskabernes Selskab 1936 og docent ved Ny Carlsberg Glyptotek samme år. Han var medlem Ny Carlsbergfondets direktion 1946-57, medlem af Kunstakademiet og af Akademiraadet 1934 og medlem af flere videnskabelige selskaber og akademier:

Medlem af det Tyske Arkæologiske Rigsinstitut 1934-43 og fra 1954 (Romisch-Germanisehe kommission); korresponderende medlem af det Østrigske Arkæologiske Institut 1930, medlem 1954; fagreferent i selskabet for gammelkroatisk forskning »Bihac« 1930, æresmedlem 1932; æresmedlem af det arkæologiske selskab Hrvatsko Starinarsko Drustvo 1931 og af Det ungarske Selskab for Arkæologi og Kunsthistorie 1939; formand for Dansk-Jugoslavisk Forening 1935; medl. af Wiener Bauhütte 1931; stiftende medlem af Dansk Selskab for Oldtids- og Middelalderforskning 1934, af Dansk Arkitekturhistorisk Selskab 1947 og af Dansk-Færøsk Komité 1948; medlem af Société Hi-storique Yougoslave 1936, af Koldewey-Gesellschaft 1937, af det Kgl. Serbiske Videnskabsakademi 1940, af Instituttet for Sammenlignende Kulturforskning, Oslo 1947 og af Dansk Røde Kors udvalg for hjælp til Jugoslavien, æresborger i Solin (Salona) 1947, i »den hellige by« Misolongi 1949 og i Cividale 1952; medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Stockholm og af Jugoslavenska Akademija Znanosti i Umjetnosti; vicepræsident i Association Internationale des Études Byzantines 1948; byen Misolongis guldmedalje; medlem af det Norske Videnskapsakademi 1949; formand i styrelsen for Grosserer Collstrops Hjem for en dansk Videnskabsmand, Lundehave, 1950; medlem af kommissionen for Jellinghøjenes frilæggelse og af dennes arbejdsudvalg 1950; æresmedlem af Société Nationale des Antiquaires de France og af bjergbestigerforeningen »Mosor« 1951; medlem af Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund, af Société Française d'Archéologie og af Comité International d'Historie de l'Art 1952, vicepræsident i sidstnævnte 1955; medlem af Finska Fornminnesforeningen, af Instituto Veneto di Scienza, Lettere ed Arti, af Comité International pour l'Étude du Haut Moyen Age 1953, af Akademie der Wissenschaften i Wien; korresponderende medlem af Institut de France efter Ugo Monneret de Villard (Académie des Incriptions et Belles-Lettres); medlem af styrelsen for Dansk-Færøsk Forening 1955; medl. af Akademie der Wissenschaften und der Litteratur i Mainz, af styret for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom og af Consiglio Internazionale dell'Enciclopedia dell'Arte 1956.

Hæder redigér

Han fik et legat fra Glashandler Johan Franz Ronges Fond 1915 og 1918, C.F. Hansen Medaillen to gange, 1917 og 1950, samt Akademisk Arkitektforenings æresmedalje 1957. Han var også æresmedlem af Societé Nationale des Antiques de France 1957 og dr.phil. honoris causae ved universiteterne i Oslo 1946, Beograd 1947 og Technische Universität München. Han fik Chr. Møller Sørensen og Hustrus Legat for en Videnskabsmand 1952 og var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1917 og 1920 og på Kunstnernes Efterårsudstilling 1921, International arkitekturudstilling i Gent, Belgien 1921 (fik guldmedalje) og Foreningen for dansk Kunst og Haandværks udstilling 1922.

Ejnar Dyggve giftede sig 7. juli 1917 i København med arkitekt Ingrid Møller (se Ingrid Dyggve) (12. februar 1890 i København – 17. juli 1969 i Hellerup), datter af overrets-, senere højesteretssagfører Ernst Johannes Møller og Alexandra Tonietta Harriet Richardt. Han er begravet i fællesgrav på Bispebjerg Kirkegård.

Værker redigér

  • Udstykningsplan for Tibirke Bakker (1916)
  • Sommerhuse i Tibirke Bakker: Langetravs 9 (1917) og 11-15 (1916-17), Bavnebakke 8 (1925-27, sammen med Ingrid Dyggve), Klammerhøj 8 (1917) og 10 (1917)
  • Sommerhus på Søllerødgårdsvej, Holte (1918)
  • Haveanlæg ved Emdrupholm, Hellerup (1918) og Store Mariendal, Hellerup (1918, ændret)
  • Møbler

Projekter redigér

Skriftlige arbejder redigér

  • Talrige artikler om arkitekturhistorie og arkæologi (bibliografi findes i: Oversigt over Videnskabernes Selskabers virksomhed, 1962).

Kilder redigér

  1. Navneskift til Dyggve fra Petersen 1906.

Eksterne henvisninger redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ejnar Aksel Petersen Dyggve fodt Petersen 1 fodt 17 oktober 1887 i Libau Leepaja Letland dod 6 august 1961 i Kobenhavn var en dansk arkitekt arkaeolog og forfatter Ejnar DyggvePersonlig informationFodt17 oktober1887 Liepaja LetlandDod6 august1961 73 ar Kobenhavn DanmarkAEgtefaelleIngrid Moller Dyggve fra 1917 Uddannelse og virkeUddannelses stedKobenhavns Tekniske Skole til 1909 Det Kongelige Danske Kunstakademi 1909 1920 Kobenhavns UniversitetElev afMartin NyropMedlem afDet serbiske videnskabs og kunstakademi Videnskabernes Selskab Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Det slovenske akademi for videnskab og kunst Det ostrigske videnskabsakademi med flereBeskaeftigelseArkitekturhistoriker klassisk arkaeolog kristen arkaeolog arkitektNomineringer og priserUdmaerkelserC F Hansen Medaillen 1950 AEresdoktor ved Universitetet i Oslo aeresdoktor ved universitetet i BeogradInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Uddannelse 2 Virke 3 Tillidshverv 4 Haeder 5 Vaerker 5 1 Projekter 5 2 Skriftlige arbejder 6 Kilder 7 Eksterne henvisningerUddannelse redigerHans foraeldre var stationsbestyrer i Store Nordiske Telegrafselskab Julius August Peter Petersen og Anna Lovisa Josephina Holmberg Dyggve gik pa Ateneum Helsingfors 1904 05 og var student ved Nya svenska laroverket i samme by 1906 Han tog filosofikum fra Kobenhavns Universitet var i murerlaere i Goteborg og fik eksamen fra Det tekniske Selskabs Skole i Kobenhavn 1909 Han gik dernaest pa Kunstakademiet i Kobenhavn under professor Martin Nyrop 1909 20 Virke redigerHan var deltager i Rask Orstedfondets arkaeologiske ekspeditioner til Dalmatien 1922 og 1923 og leder af talrige udgravninger i Dalmatien 1929 32 Han deltog i de jugoslaviske udgravninger i Stobi i Makedonien foraret 1932 og i de danskgraeske Kalydon gravninger 1932 og 1935 var leder af de danske udgravninger i Thessaloniki 1939 og 1953 samt af Nationalmuseets udgravninger ved Jelling kongehoje sammen med Johannes Brondsted 1941 og 1942 Han foretog undersogelser i San Venanzio i Lateranen 1947 i Cividale 1947 48 i Basilica Urbana Salona 1949 pa Rhodos Lindos 1952 og Mljet i Adria 1954 Tillidshverv redigerDyggve var medlem af Naturfredningsradet 1924 28 og 1937 57 medlem af Danmarks Naturfredningsforenings hovedbestyrelse forretningsudvalg og af dens tekniske udvalg 1925 samt af Landbrugsministeriets udvalg for statsskovenes aestetiske og naturvidenskabelige drift 1926 medlem af Dansk Byplanlaboratoriums plenarforsamling 1926 og repraesentantskab 1942 ansvarshavende arkitekt for historiske mindesmaerker i Dalmatien 1929 32 blev medlem af Videnskabernes Selskab 1936 og docent ved Ny Carlsberg Glyptotek samme ar Han var medlem Ny Carlsbergfondets direktion 1946 57 medlem af Kunstakademiet og af Akademiraadet 1934 og medlem af flere videnskabelige selskaber og akademier Medlem af det Tyske Arkaeologiske Rigsinstitut 1934 43 og fra 1954 Romisch Germanisehe kommission korresponderende medlem af det Ostrigske Arkaeologiske Institut 1930 medlem 1954 fagreferent i selskabet for gammelkroatisk forskning Bihac 1930 aeresmedlem 1932 aeresmedlem af det arkaeologiske selskab Hrvatsko Starinarsko Drustvo 1931 og af Det ungarske Selskab for Arkaeologi og Kunsthistorie 1939 formand for Dansk Jugoslavisk Forening 1935 medl af Wiener Bauhutte 1931 stiftende medlem af Dansk Selskab for Oldtids og Middelalderforskning 1934 af Dansk Arkitekturhistorisk Selskab 1947 og af Dansk Faerosk Komite 1948 medlem af Societe Hi storique Yougoslave 1936 af Koldewey Gesellschaft 1937 af det Kgl Serbiske Videnskabsakademi 1940 af Instituttet for Sammenlignende Kulturforskning Oslo 1947 og af Dansk Rode Kors udvalg for hjaelp til Jugoslavien aeresborger i Solin Salona 1947 i den hellige by Misolongi 1949 og i Cividale 1952 medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Stockholm og af Jugoslavenska Akademija Znanosti i Umjetnosti vicepraesident i Association Internationale des Etudes Byzantines 1948 byen Misolongis guldmedalje medlem af det Norske Videnskapsakademi 1949 formand i styrelsen for Grosserer Collstrops Hjem for en dansk Videnskabsmand Lundehave 1950 medlem af kommissionen for Jellinghojenes frilaeggelse og af dennes arbejdsudvalg 1950 aeresmedlem af Societe Nationale des Antiquaires de France og af bjergbestigerforeningen Mosor 1951 medlem af Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund af Societe Francaise d Archeologie og af Comite International d Historie de l Art 1952 vicepraesident i sidstnaevnte 1955 medlem af Finska Fornminnesforeningen af Instituto Veneto di Scienza Lettere ed Arti af Comite International pour l Etude du Haut Moyen Age 1953 af Akademie der Wissenschaften i Wien korresponderende medlem af Institut de France efter Ugo Monneret de Villard Academie des Incriptions et Belles Lettres medlem af styrelsen for Dansk Faerosk Forening 1955 medl af Akademie der Wissenschaften und der Litteratur i Mainz af styret for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom og af Consiglio Internazionale dell Enciclopedia dell Arte 1956 Haeder redigerHan fik et legat fra Glashandler Johan Franz Ronges Fond 1915 og 1918 C F Hansen Medaillen to gange 1917 og 1950 samt Akademisk Arkitektforenings aeresmedalje 1957 Han var ogsa aeresmedlem af Societe Nationale des Antiques de France 1957 og dr phil honoris causae ved universiteterne i Oslo 1946 Beograd 1947 og Technische Universitat Munchen Han fik Chr Moller Sorensen og Hustrus Legat for en Videnskabsmand 1952 og var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand Han udstillede pa Charlottenborg Forarsudstilling 1917 og 1920 og pa Kunstnernes Efterarsudstilling 1921 International arkitekturudstilling i Gent Belgien 1921 fik guldmedalje og Foreningen for dansk Kunst og Haandvaerks udstilling 1922 Ejnar Dyggve giftede sig 7 juli 1917 i Kobenhavn med arkitekt Ingrid Moller se Ingrid Dyggve 12 februar 1890 i Kobenhavn 17 juli 1969 i Hellerup datter af overrets senere hojesteretssagforer Ernst Johannes Moller og Alexandra Tonietta Harriet Richardt Han er begravet i faellesgrav pa Bispebjerg Kirkegard Vaerker redigerUdstykningsplan for Tibirke Bakker 1916 Sommerhuse i Tibirke Bakker Langetravs 9 1917 og 11 15 1916 17 Bavnebakke 8 1925 27 sammen med Ingrid Dyggve Klammerhoj 8 1917 og 10 1917 Sommerhus pa Sollerodgardsvej Holte 1918 Haveanlaeg ved Emdrupholm Hellerup 1918 og Store Mariendal Hellerup 1918 aendret MoblerProjekter rediger Bebyggelse pa Bispebjerg Kobenhavn 1921 sammen med Ingrid Dyggve Fredningsplan for Gentofte Kommune med ide til Bellevue Strand 1925 26 Skriftlige arbejder rediger Talrige artikler om arkitekturhistorie og arkaeologi bibliografi findes i Oversigt over Videnskabernes Selskabers virksomhed 1962 Kilder redigerKraks Bla Bog 1957 Weilbachs Kunstnerleksikon 1994 Navneskift til Dyggve fra Petersen 1906 Eksterne henvisninger redigerEjnar Dyggve pa Kunstindeks Danmark Weilbachs Kunstnerleksikon Ejnar Dyggve pa gravsted dk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ejnar Dyggve amp oldid 9625076