www.wikidata.da-dk.nina.az

Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade som er forårsaget af Jordens rotation i månens primært

Tidevand

Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Ebbe ved Norfolks kyst i det østlige England
Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen
Springflod i Wimereux (Frankrig)

Stigende tidevand betegnes flod, faldende tidevand betegnes ebbe. Ved fuldmåne og nymåne forstærker effekterne fra månen og solen hinanden, og der kommer en specielt kraftig flod, der kaldes springflod. Hvis der samtidig er kraftig vind, forstærkes floden, så der fås stormflod.

Tidevand kan i Danmark især opleves i Vadehavet ved Jyllands sydlige vestkyst.

Forklaringen på, at der er to tidevandsbølger i døgnet, er, at den effektive kraft, man vil opleve et givet punkt på jorden, er en sum af både et tyngdefelt (fra både jorden og månen) og en (modsatrettet) centrifugalkraft fra jordens og månens indbyrdes rotation. Bevæger man sig fra centrum af jorden imod månen (eller solen) øges tyngdekraften fra denne, mens den modsatrettede centrifugalkraft mindskes. Det giver et øget træk imod månen. Hvis man derimod bevæger sig væk fra månen, mindskes tyngdekraften og centrifugalkraften øges. Dette vil effektivt få oceanerne til at bevæge sig imod de to punkter på jordoverfladen, der er hhv. længst fra og tættest på månen.

Springflod Rediger

Springflod er en kraftig tidevandsflod, hvilket betyder at højvandet er højere end normalt, men også at lavvandet er lavere end normalt. Den indtræffer ved fuldmåne og ved nymåne, når månens og solens indflydelse forstærker hinanden. Springflod ved fuldmåne befinder solen og månen på hver sin side af jorden og trækker hver vandet ud til flodzonerne. Springflod ved nymåne fremkommer når solen og månen trækker til samme side på én gang.

Nipflod Rediger

Nipflod er en svag tidevandsflod. Det forekommer hver 14. dag ved halvmåne (altså i første og sidste kvarter af månefaserne), hvor solens og månens bølger modvirker hinanden og flodbølgen bliver derfor lavere end normalt. Samtidig er ebbevandet tilsvarende højere. Ved nipfloden er der altså mindre forskel på høj- og lavvande end normalt.

Større planeter, større kræfter Rediger

I Solsystemets større planeter med deres måner udviser tidevandskræfterne helt andre effekter, end hvad der kan observeres i Jord-Måne systemet. Ved den forenede påvirkning fra Jupiter og månerne Europa og Ganymedes, sker der eksempelvis en voldsom deformation af Jupiters måne Io (måske så meget som 100 m) og det forårsager en kraftig varmeudvikling i månen. Derfor er Ios overflade præget af utallige vulkanudbrud. Tilsvarende er isen på Europa muligvis smeltet under den frosne overflade og der kan gemme sig et enormt ocean i dens indre. Saturns måne Enceladus antages også at have flydende vand under isoverfladen, holdt flydende af tidevandskræfterne. Der er som indikation observeret geysere på Enceladus overflade.

Eksterne henvisninger Rediger

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Tidevand er den regelmaessige stigning og fald i havets overflade som er forarsaget af Jordens rotation i manens primaert og solens sekundaert tyngdefelter ogsa kaldet tidevandskraefter Ebbe ved Norfolks kyst i det ostlige EnglandTegning der viser ebbe og flod i forhold til ManenSpringflod i Wimereux Frankrig Stigende tidevand betegnes flod faldende tidevand betegnes ebbe Ved fuldmane og nymane forstaerker effekterne fra manen og solen hinanden og der kommer en specielt kraftig flod der kaldes springflod Hvis der samtidig er kraftig vind forstaerkes floden sa der fas stormflod Tidevand kan i Danmark isaer opleves i Vadehavet ved Jyllands sydlige vestkyst Forklaringen pa at der er to tidevandsbolger i dognet er at den effektive kraft man vil opleve et givet punkt pa jorden er en sum af bade et tyngdefelt fra bade jorden og manen og en modsatrettet centrifugalkraft fra jordens og manens indbyrdes rotation Bevaeger man sig fra centrum af jorden imod manen eller solen oges tyngdekraften fra denne mens den modsatrettede centrifugalkraft mindskes Det giver et oget traek imod manen Hvis man derimod bevaeger sig vaek fra manen mindskes tyngdekraften og centrifugalkraften oges Dette vil effektivt fa oceanerne til at bevaege sig imod de to punkter pa jordoverfladen der er hhv laengst fra og taettest pa manen Indholdsfortegnelse 1 Springflod 2 Nipflod 3 Storre planeter storre kraefter 4 Eksterne henvisninger 5 Se ogsaSpringflod RedigerSpringflod er en kraftig tidevandsflod hvilket betyder at hojvandet er hojere end normalt men ogsa at lavvandet er lavere end normalt Den indtraeffer ved fuldmane og ved nymane nar manens og solens indflydelse forstaerker hinanden Springflod ved fuldmane befinder solen og manen pa hver sin side af jorden og traekker hver vandet ud til flodzonerne Springflod ved nymane fremkommer nar solen og manen traekker til samme side pa en gang Nipflod RedigerNipflod er en svag tidevandsflod Det forekommer hver 14 dag ved halvmane altsa i forste og sidste kvarter af manefaserne hvor solens og manens bolger modvirker hinanden og flodbolgen bliver derfor lavere end normalt Samtidig er ebbevandet tilsvarende hojere Ved nipfloden er der altsa mindre forskel pa hoj og lavvande end normalt Storre planeter storre kraefter RedigerI Solsystemets storre planeter med deres maner udviser tidevandskraefterne helt andre effekter end hvad der kan observeres i Jord Mane systemet Ved den forenede pavirkning fra Jupiter og manerne Europa og Ganymedes sker der eksempelvis en voldsom deformation af Jupiters mane Io maske sa meget som 100 m og det forarsager en kraftig varmeudvikling i manen Derfor er Ios overflade praeget af utallige vulkanudbrud Tilsvarende er isen pa Europa muligvis smeltet under den frosne overflade og der kan gemme sig et enormt ocean i dens indre Saturns mane Enceladus antages ogsa at have flydende vand under isoverfladen holdt flydende af tidevandskraefterne Der er som indikation observeret geysere pa Enceladus overflade Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tidevand Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XXIII s 441 447 opslag Tidevand Danmarks Meteorologiske Institut Arkiveret 12 januar 2010 hos Wayback Machine Jens Tyge Moller Et tidevandsfaenomen i lille malestok Geografisk Tidsskrift Bind 57 1958 Erik Rasmussen Stavns Fjord et ostdansk tidevandsomrade Geografisk Tidsskrift Bind 67 1968 Tidevandstabeller for danske faeroske og gronlandske farvande Farvandsvaesenet Arkiveret 4 maj 2012 hos Wayback Machine DMI s tema om tidevand Se ogsa RedigerStormflod Tidevand dokumentarfilm fra 1970 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Tidevand amp oldid 11010157