www.wikidata.da-dk.nina.az

Dværgmandel Prunus tenella også skrevet Dværg Mandel er en lille løvfældende busk med en tueformet tætgrenet vækstform o

Dværgmandel

Dværgmandel (Prunus tenella), også skrevet Dværg-Mandel, er en lille, løvfældende busk med en tueformet, tætgrenet vækstform og lyserøde blomster før løvspring. Busken dyrkes på grund af den tidlige blomstring og det flotte høstløv.

Dværgmandel
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt Prunus (Kirsebær)
Art P. tenella
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse Rediger

Dværgmandel er en lille, løvfældende busk med en tueformet, tætgrenet vækstform. grenene er tynde med fine sideskud. Barken er først blakket rødbrun/gråbeige. Senere bliver den grå med fine barkporer. Gamle grene har mørkegrå, let furet bark. Knopperne er spredte, tiltrykte, kegleformede og små. Farven er brun med rød spids. Alle knopper sidder på opsvulmede knopfæster.

Bladene er lancetformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er bleggul. Blomstringen sker lige før løvspringet og fortsætter, mens det foregår. Blomsterne springer ud før bladene i april-maj. De sidder 1-3 sammen i bladhjørnerne. De er ret store og lyserøde. Da de ses så tidligt og i så store mængder, virker buskens blomstring ganske overvældende. Frugterne er lodne stenfrugter, der er bygget og ser ud som små mandelfrugter (ikke at forveksle med mandler, som er kernerne fra stenen inden i frugten).

Rodnettet består af kraftige, vandrette hovedrødder med tætte bundter af siderødder. Planten sætter mange rodskud, især når rødderne bliver såret. Podede planter har "Mirabelle"-rødder (se under Blomme).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (10 x 10 cm/år), heri ikke medregnet eventuelle rodskud.

Hjemsted Rediger

Dværgmandel er udbredt fra Østrig over Ungarn og Ukraine, Rusland og Centralasien til Sibirien. Alle steder gror den i tørre græsstepper, overdrev og kratskove på mineralrig bund, og den findes bl.a. på stenet og kalkrig bund i Balkan-landene.

I Mähren omfatter det pannoniske varmeområde de sydlige og midterste Karpater (Pavlov bakkerne). Disse områder var oprindeligt dækket af stepper, skovstepper og lyse egeskove, og i resterne af disse oprindelige vegetationer vokser arten sammen med bl.a. fjergræs, dværgkirsebær, Festuca valesiaca, jordstar, klitrose, Seseli pallasii (en art af hjorterod), tatarisk strandkål, østrigsk astragel og østrigsk gyvel

Anvendelse Rediger

Planten bruges ofte i forgrunden af busketter, men den er lidt drilsk, for de mange udløbere og de talrige rodskud kan gøre den ukrudtsagtig. Den bør dyrkes i stenet jord og i fuld sol på et sted, hvor den ikke kan sende udløbere ud imellem andre planter (plant den f.eks. i en brøndring med én eller flere af de ovennævnte arter som bunddække).

Billeder Rediger

Dværgmandel.
Biotop.
Vækstform.
Løv.
Angreb af grå monilia.



Søsterprojekter med yderligere information:


Portal:Botanik


Note Rediger

  1. Antonín Buček, Jan Lacina og Zdeněk Laštůvka: Pannonian Steppe Grasslands in Moravia 10. september 2010 hos Wayback Machine (engelsk)

Kilde Rediger

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Dvaergmandel Prunus tenella ogsa skrevet Dvaerg Mandel er en lille lovfaeldende busk med en tueformet taetgrenet vaekstform og lyserode blomster for lovspring Busken dyrkes pa grund af den tidlige blomstring og det flotte hostlov DvaergmandelVidenskabelig klassifikationRigePlantae Planter DivisionMagnoliophyta Daekfroede planter KlasseMagnoliopsida Tokimbladede OrdenRosales Rosen ordenen FamilieRosaceae Rosen familien SlaegtPrunus Kirsebaer ArtP tenellaHjaelp til laesning af taksobokseBeskrivelse RedigerDvaergmandel er en lille lovfaeldende busk med en tueformet taetgrenet vaekstform grenene er tynde med fine sideskud Barken er forst blakket rodbrun grabeige Senere bliver den gra med fine barkporer Gamle grene har morkegra let furet bark Knopperne er spredte tiltrykte kegleformede og sma Farven er brun med rod spids Alle knopper sidder pa opsvulmede knopfaester Bladene er lancetformede med skarpt savtakket rand Oversiden er blank og morkegron mens undersiden er lysegron Hostfarven er bleggul Blomstringen sker lige for lovspringet og fortsaetter mens det foregar Blomsterne springer ud for bladene i april maj De sidder 1 3 sammen i bladhjornerne De er ret store og lyserode Da de ses sa tidligt og i sa store maengder virker buskens blomstring ganske overvaeldende Frugterne er lodne stenfrugter der er bygget og ser ud som sma mandelfrugter ikke at forveksle med mandler som er kernerne fra stenen inden i frugten Rodnettet bestar af kraftige vandrette hovedrodder med taette bundter af siderodder Planten saetter mange rodskud isaer nar rodderne bliver saret Podede planter har Mirabelle rodder se under Blomme Hojde x bredde og arlig tilvaekst 2 x 2 m 10 x 10 cm ar heri ikke medregnet eventuelle rodskud Hjemsted RedigerDvaergmandel er udbredt fra Ostrig over Ungarn og Ukraine Rusland og Centralasien til Sibirien Alle steder gror den i torre graesstepper overdrev og kratskove pa mineralrig bund og den findes bl a pa stenet og kalkrig bund i Balkan landene I Mahren omfatter det pannoniske varmeomrade de sydlige og midterste Karpater Pavlov bakkerne Disse omrader var oprindeligt daekket af stepper skovstepper og lyse egeskove og i resterne af disse oprindelige vegetationer vokser arten sammen med bl a fjergraes dvaergkirsebaer Festuca valesiaca jordstar klitrose Seseli pallasii en art af hjorterod tatarisk strandkal ostrigsk astragel og ostrigsk gyvel 1 Anvendelse RedigerPlanten bruges ofte i forgrunden af busketter men den er lidt drilsk for de mange udlobere og de talrige rodskud kan gore den ukrudtsagtig Den bor dyrkes i stenet jord og i fuld sol pa et sted hvor den ikke kan sende udlobere ud imellem andre planter plant den f eks i en brondring med en eller flere af de ovennaevnte arter som bunddaekke Billeder RedigerDvaergmandel nbsp Biotop nbsp Vaekstform nbsp Lov nbsp Angreb af gra monilia nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Billeder og medier fra Wikimedia Commons nbsp Taksonomi fra Wikispecies nbsp Portal BotanikNote Rediger Antonin Bucek Jan Lacina og Zdenek Lastuvka Pannonian Steppe Grasslands in Moravia Arkiveret 10 september 2010 hos Wayback Machine engelsk Kilde RedigerSten Porse Plantebeskrivelser DCJ 2003 CD Rom Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dvaergmandel amp oldid 10586976