Didrik Slagheck (død 24. januar 1522 i København) var en dansk ærkebiskop.
| Didrik Slagheck | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1400-tallet |
| Død | 24. januar 1522 København, Danmark |
| Dødsårsag | Brænding på bål |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Præst |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Slaghecks historie, før han kom til Danmark, ligger i det dunkle. Han var en præstesøn fra Westfalen, han har haft en stilling ved pavehoffet og har opholdt sig i Nederlandene, før han 1517 træffes i Norden i den pavelige afladskræmmer Arcimboldus tjeneste. Han kom (måske under begges ophold i Bergeni) i forbindelse med Sigbrit, hvis forkærlighed for Paracelsus medicinske og naturvidenskabelige ideer han synes at have delt, og han forrådte Arcimboldus' planer med Sten Sture til Christian II og Sigbrit.
Derefter blev han kongens sekretær og arbejdede 1519 og 1520 for hans sag imod Sten Sture i Rom, hvor paven gav ham dekanatet i Roskilde. I efteråret 1520 var han med som kongens hjælper i StockholmDet var Slagheck som fik overdraget ansvaret for den praktiske afvikling af Blodbadet, og kilder refererer at han var stærkt beruset. Det var næppe for at udføre denne form for handlinger, han havde knyttet sig til kongen.
Efter blodbadet blev han udnævnt til biskop i Skara, kongelig statholder og formand for regeringskommissionen i Sverige. Her fik han lejlighed til at vise både sin råhed og uduelighed. I Västerås fik han overtalt de mænd, som holdt borgen, til at overgive sig mod frit lejde. I stedet blev de slæbt til Sortebrødreklostret og henrettet der
Han blev kaldt til København, men Sigbrit afvendte denne gang uvejret fra ham, så kongen endog fik paven til at udnævne ham til ærkebiskop i Lund. Slagheck var nu de facto alle nordiske kirkers chef som Nordens Primas,
November 1521 holdt han sit indtog i Lund, men snart rejstes der sag mod ham for hans færd i Sverige, og 24. januar 1522 blev han brændt på Gammeltorv i København. Kongen forsøgte at give ham skylden for blodbadet, især for de to henrettede biskopper.
Kilder Rediger
- Slagheck, Didrik i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926), forfattet af L. Moltesen
Eksterne henvisninger Rediger
- Slagheck, Diderik i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 16, 1902), forfattet af A. Heise