www.wikidata.da-dk.nina.az

Den store brand i Chicago var en brand i 1871 som startede søndag aften 8 oktober og vedvarede indtil tidligt tirsdag 10

Den store brand i Chicago

Den store brand i Chicago var en brand i 1871, som startede søndag aften 8. oktober, og vedvarede indtil tidligt tirsdag 10. oktober. Flere hundrede omkom, og branden ødelagde et område på 9 km2 i Chicago, Illinois. Selvom branden var en af de største amerikanske katastrofer i det 19. århundrede, forvandlede genopbygningen Chicago til en af de mest folkerige og økonomisk betydningsfulde amerikanske storbyer.

Kunstnernes indtryk af branden, af Currier & Ives; man ser mod nordøst, mod broen ved Randolph Street.

Arnestedet Rediger

Skulptur rejst, hvor branden opstod.
Hjørnet af Dearborn og Monroe Streets efter branden.
Kort over det område i Chicago, som branden raserede.
Billede fra Harpers Weekly af mængden, der søgte tilflugt på kirkegården i Lincoln Park.
Bolighus i Cleveland Avenue, som klarede sig gennem branden. Fotograferet i 2016.
Bolighus i Cleveland Avenue, som klarede sig gennem branden. Fotograferet i 2016.

Branden startede 8. oktober omkring kl. 21:00, nær ved eller i en lille lade bag DeKoven Street nr 137 i byens sydvestlige del. Traditionelt siger man, at branden startede, da en ko sparkede til en tændt lygte i en lade, ejet af Patrick og Catherine O'Leary, som imidlertid benægtede anklagen - og brandens virkelige årsag er aldrig blevet afgjort. Hvad man ved sikkert, er at den raskt kom ud af kontrol, og med stor fart bevægede sig i nordlig og østlig retning mod byens centrum.

Michael Ahern, en journalist ved avisen Chicago Republican, indrømmede i 1893, at han havde opdigtet historien om O'Leary. Laden var den første bygning, som branden ødelagde. Branden blev næret af Chicagos træbygninger, en tørke før branden, og stærk vind fra sydvest, som blæste gløder ind mod byens centrum. Mere end to tredjedele af bygningerne i Chicago var bygget af træ, indsat med brændbar tjære eller træ som tag. Udvendige dekorationer var også udskåret af træ. De fleste af byens arkitekter i Chicago havde fået trækonstruktionerne til at ligne andre bygningsmaterialer. Fortove og veje var også lavet af planker. Byen reagerede langsomt, og indbyggerne indså først ikke faren. Brandmændene var udmattede efter at have slukket en brand dagen før. Branden rasede den følgende dag, og kom først under kontrol 10. oktober, da der kom regn. Omkring 17.000 bygninger var nedbrændt. Branden blev anslået til at have forårsaget ødelæggelser for $ 200 millioner. Katastrofen resulterede også i plyndring og lovløshed, så hæren måtte tilkaldes.

Brandens udbredelse Rediger

Tre andre, omfattende brande, startede ved Lake Michigan den samme dag, et sammentræf grænsende til et usandsynlige. Kun syv bygninger klarede sig nogenlunde gennem branden, deriblandt Chicagos vandtårn, Skt. Michaels Kirke og Chicago Avenue pumpehus. Af de to sidstnævnte stod kun ydermurene tilbage. Byens infrastruktur var derimod ret intakt. Havnen var urørt; ligeledes det meste af jernbanelinjerne, så hjælpeforsyninger kunne køres helt ind i byen.

Sommeren 1871 havde været frygtelig tør. Brande flammede op i hele regionen, og dagen før katastrofen havde en større brand jævnet fire kvartaler med jorden langs med Canal Street. På selve katastrofedagen brød der også en brand ud i Peshtigo i Wisconsin; den dræbte mindst 1.200 mennesker og var dermed den dødeligste brand i amerikansk historie. Dertil brændte to milliarder træer.

Branden i Chicago startede omkring kl. ni søndag aften. Den kunne være standset, hvis det ikke havde været for en serie af tekniske og menneskelige fejl ved alarmsystemet. Ilden, drevet af en kraftig vind fra sydvest, sigtede sig ind mod byens centrum, og delte sig uventet, hjulpet af den enorme hede, der udvikledes. Kl 1:30 om natten nåede den tinghusets tårn, hvorfra vagtmanden lige nåede at undslippe. Da embedsmændene forstod, at tinghuset var antændt, slap de fangerne løs fra kælderfængselet, lige før tårnet styrtede sammen, og den store tinghusklokke, som havde slået alarm, faldt ned. Kl.3:30 om natten var katastrofen komplet, da taget på pumpehuset på Chicago Avenue brød sammen, og gjorde videre bekæmpelse af branden håbløs. Ved middagstid mandag havde ilden nået North Avenue og bredte sig derfra til Fullerton Avenue. Først tirsdag morgen, da vinden lagde sig, og der faldt en let regn, havde ilden raset fra sig. Grupper af lamslåede hjemløse samlede sig på det åbne land på prærien vest og nordvest for byen, langs med Lake Michigan, i Lincoln Park, og på kyststrækningen the Sands. To gange krydsede branden Chicago-floden. Byens bordeller var nedbrændt, samt Tribunes avishus, en flunkende ny, fireetages "brandsikker" bygning.

Philip Sheridan, en berømt nordstatsgeneral under den amerikanske borgerkrig, var stationeret i Chicago. Da infernoet havde frembragt en ildstorm, der også truede South Side, hvor Sheridan havde sit hjem, fik han bygninger sprængt i luften for at fratage branden videre næring. Han måtte kæmpe for at få fat i den nødvendige dynamit fra andre med den samme plan, men uden hans militære indsigt i brugen af sprængstof. Efter branden koordinerede Sheridan det militære hjælpearbejde. Borgmesteren erklærede undtagelsestilstand for at bevare ro og orden, og udpegede Sheridan som den øverste myndighed. Fordi ro og orden var opretholdt, varede undtagelsestilstanden kun et par dage. Selvom Sheridans hjem blev sparet for ilden, blev hans professionelle og personlige dokumenter ødelagt.

Efterdønningerne Rediger

Chicagos byflag. Den anden stjerne markerer branden.

Selvom ilden døde ud, holdt gløderne det i dagevis for varmt til nogen kortlæggelse af skaderne. Myndighederne kom frem til, at et område 6 km langt og i gennemsnit 1,2 km bredt, mere end 9 km², var gået tabt. Mere end 117 km veje, 190 km fortove, 2.000 gadelys og 17.500 bygninger var ødelagt; samt $222 millioner i ejendom, som udgjorde omkring en tredjedel af Chicagos værdi. Ud af 300.000 indbyggere, var 100.000 blevet hjemløse. To til tre millioner bøger i privatejede biblioteker var ødelagt. Ilden gjorde The Chicago Daily Tribune større skade end Napoleons besættelse af Moskva i 1812. O'Learys hjem og Holy Family Church, deres kirke, var skånet, da vinden skiftede retning. Efter branden fandt man 125 omkomne. Man regner med at 200 til 300 omkom under branden, hvilket er et forholdsvist lavt tal for så stor en brand. Den store brand i Chicago er Chicagos mest velkendte katastrofe, både pga. ødelæggelsens størrelse, og pga. byens genopbygning og vækst.

I 1997 vedtog Chicago byråd at frikende den irske immigrant Catherine O’Leary, som var død i 1895, og hendes ko.

Kilder Rediger

  1. Bales, Richard (2004). "What do we know about the Great Chicago Fire?". fra originalen 6. april 2015. Hentet 2008-11-14.
  2. Pierce, Bessie Louise (1957, rep. 2007). A History of Chicago: Volume III: The Rise of a Modern City, 1871�1893. Chicago: University of Chicago Press. s. 4. ISBN 978-0-226-66842-0. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); replacement character i |title= på position 66 (hjælp)
  3. ^ "Chicago Fire of 1871 - Facts & Summary - HISTORY.com". Arkiveret fra originalen 22. august 2013. Hentet 2. august 2016.
  4. "The O'Leary Legend". Chicago History Museum. fra originalen 3. juni 2013. Hentet 2007-03-18.
  5. L.L. Owens, The Great Chicago Fire, ABDO, p. 7.
  6. Murphy, Jim. Den Store Chicago Brand. U.S.A: Scholastic Inc, 1995.
  7. "The fire Fiend". Chicago Daily Tribune. 1871-10-08. s. 3. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  8. "Chicago - Architecture & Cityscape: Seven buildings that survived the Great Chicago Fire of 1871". fra originalen 19. september 2016. Hentet 2. august 2016.
  9. "The Great Chicago Fire | The University of Chicago Library News". fra originalen 24. september 2019. Hentet 2. august 2016.
  10. "The Great Chicago Fire Wasn't Started by a Cow". fra originalen 12. november 2020. Hentet 2. august 2016.
  11. ^ "The Chicago Fire - Chicago Tribune". fra originalen 3. april 2019. Hentet 2. august 2016.
  12. "Massive fire burns in Wisconsin - Oct 07, 1871 - HISTORY.com". fra originalen 11. november 2020. Hentet 2. august 2016.
  13. "The Great Conflagration | The Great Chicago Fire & The Web of Memory". fra originalen 7. juni 2020. Hentet 2. august 2016.
  14. "Why it's called Sheridan Road ¿ or how the general saved Chicago - Chicago Tribune". fra originalen 12. november 2020. Hentet 2. august 2016.
  15. Morris, Roy, Jr.: The Life and Wars of General Phil Sheridan (s. 335-8), New York: Crown Publishing, 1992, ISBN 0-517-58070-5
  16. "Municipal Flag of Chicago". Chicago Public Library. 2009. fra originalen 15. juni 2013. Hentet 2009-03-04.
  17. Roland Tweet, Miss Gale's Books: The Beginnings of the Rock Island Public Library, (Rock Island, IL: Rock Island Public Library, 1997), 15.
  18. "Cheer Up". Chicago Daily Tribune. 1871-10-11. s. 2.

Eksterne henvisninger Rediger

Litteratur Rediger

Koordinater: 41°52′10″N 87°38′30″V / 41.869313°N 87.641791°V / 41.869313; -87.641791

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den store brand i Chicago var en brand i 1871 som startede sondag aften 8 oktober og vedvarede indtil tidligt tirsdag 10 oktober Flere hundrede omkom og branden odelagde et omrade pa 9 km2 i Chicago Illinois 1 Selvom branden var en af de storste amerikanske katastrofer i det 19 arhundrede forvandlede genopbygningen Chicago til en af de mest folkerige og okonomisk betydningsfulde amerikanske storbyer Kunstnernes indtryk af branden af Currier amp Ives man ser mod nordost mod broen ved Randolph Street Indholdsfortegnelse 1 Arnestedet 2 Brandens udbredelse 3 Efterdonningerne 4 Kilder 5 Eksterne henvisninger 6 LitteraturArnestedet Rediger nbsp Skulptur rejst hvor branden opstod nbsp Hjornet af Dearborn og Monroe Streets efter branden nbsp Kort over det omrade i Chicago som branden raserede nbsp Billede fra Harpers Weekly af maengden der sogte tilflugt pa kirkegarden i Lincoln Park nbsp Bolighus i Cleveland Avenue som klarede sig gennem branden Fotograferet i 2016 nbsp Bolighus i Cleveland Avenue som klarede sig gennem branden Fotograferet i 2016 Branden startede 8 oktober omkring kl 21 00 naer ved eller i en lille lade bag DeKoven Street nr 137 2 i byens sydvestlige del Traditionelt siger man at branden startede da en ko sparkede til en taendt lygte i en lade ejet af Patrick og Catherine O Leary som imidlertid benaegtede anklagen og brandens virkelige arsag er aldrig blevet afgjort Hvad man ved sikkert er at den raskt kom ud af kontrol og med stor fart bevaegede sig i nordlig og ostlig retning mod byens centrum 3 Michael Ahern en journalist ved avisen Chicago Republican indrommede i 1893 at han havde opdigtet historien om O Leary 4 Laden var den forste bygning som branden odelagde 5 Branden blev naeret af Chicagos traebygninger en torke for branden og staerk vind fra sydvest som blaeste gloder ind mod byens centrum Mere end to tredjedele af bygningerne i Chicago var bygget af trae indsat med braendbar tjaere eller trae som tag Udvendige dekorationer var ogsa udskaret af trae De fleste af byens arkitekter i Chicago havde faet traekonstruktionerne til at ligne andre bygningsmaterialer Fortove og veje var ogsa lavet af planker 6 Byen reagerede langsomt og indbyggerne indsa forst ikke faren Brandmaendene var udmattede efter at have slukket en brand dagen for 7 Branden rasede den folgende dag og kom forst under kontrol 10 oktober da der kom regn Omkring 17 000 bygninger var nedbraendt Branden blev anslaet til at have forarsaget odelaeggelser for 200 millioner Katastrofen resulterede ogsa i plyndring og lovloshed sa haeren matte tilkaldes 3 Brandens udbredelse RedigerTre andre omfattende brande startede ved Lake Michigan den samme dag et sammentraef graensende til et usandsynlige Kun syv bygninger klarede sig nogenlunde gennem branden deriblandt Chicagos vandtarn Skt Michaels Kirke og Chicago Avenue pumpehus 8 Af de to sidstnaevnte stod kun ydermurene tilbage 9 Byens infrastruktur var derimod ret intakt Havnen var urort ligeledes det meste af jernbanelinjerne sa hjaelpeforsyninger kunne kores helt ind i byen 10 Sommeren 1871 havde vaeret frygtelig tor Brande flammede op i hele regionen og dagen for katastrofen havde en storre brand jaevnet fire kvartaler med jorden langs med Canal Street Pa selve katastrofedagen brod der ogsa en brand ud i Peshtigo i Wisconsin den draebte mindst 1 200 mennesker og var dermed den dodeligste brand i amerikansk historie 11 Dertil braendte to milliarder traeer 12 Branden i Chicago startede omkring kl ni sondag aften Den kunne vaere standset hvis det ikke havde vaeret for en serie af tekniske og menneskelige fejl ved alarmsystemet Ilden drevet af en kraftig vind fra sydvest sigtede sig ind mod byens centrum og delte sig uventet hjulpet af den enorme hede der udvikledes Kl 1 30 om natten naede den tinghusets tarn hvorfra vagtmanden lige naede at undslippe Da embedsmaendene forstod at tinghuset var antaendt slap de fangerne los fra kaelderfaengselet lige for tarnet styrtede sammen og den store tinghusklokke som havde slaet alarm faldt ned Kl 3 30 om natten var katastrofen komplet da taget pa pumpehuset pa Chicago Avenue brod sammen og gjorde videre bekaempelse af branden hablos Ved middagstid mandag havde ilden naet North Avenue og bredte sig derfra til Fullerton Avenue Forst tirsdag morgen da vinden lagde sig og der faldt en let regn havde ilden raset fra sig Grupper af lamslaede hjemlose samlede sig pa det abne land pa praerien vest og nordvest for byen langs med Lake Michigan i Lincoln Park og pa kyststraekningen the Sands 13 To gange krydsede branden Chicago floden Byens bordeller var nedbraendt samt Tribunes avishus en flunkende ny fireetages brandsikker bygning 11 Philip Sheridan en beromt nordstatsgeneral under den amerikanske borgerkrig var stationeret i Chicago Da infernoet havde frembragt en ildstorm der ogsa truede South Side hvor Sheridan havde sit hjem fik han bygninger spraengt i luften for at fratage branden videre naering Han matte kaempe for at fa fat i den nodvendige dynamit fra andre med den samme plan men uden hans militaere indsigt i brugen af spraengstof Efter branden koordinerede Sheridan det militaere hjaelpearbejde 14 Borgmesteren erklaerede undtagelsestilstand for at bevare ro og orden og udpegede Sheridan som den overste myndighed Fordi ro og orden var opretholdt varede undtagelsestilstanden kun et par dage Selvom Sheridans hjem blev sparet for ilden blev hans professionelle og personlige dokumenter odelagt 15 Efterdonningerne Rediger nbsp Chicagos byflag Den anden stjerne markerer branden 16 Selvom ilden dode ud holdt gloderne det i dagevis for varmt til nogen kortlaeggelse af skaderne Myndighederne kom frem til at et omrade 6 km langt og i gennemsnit 1 2 km bredt mere end 9 km var gaet tabt Mere end 117 km veje 190 km fortove 2 000 gadelys og 17 500 bygninger var odelagt samt 222 millioner i ejendom som udgjorde omkring en tredjedel af Chicagos vaerdi Ud af 300 000 indbyggere var 100 000 blevet hjemlose To til tre millioner boger i privatejede biblioteker var odelagt 17 Ilden gjorde The Chicago Daily Tribune storre skade end Napoleons besaettelse af Moskva i 1812 18 O Learys hjem og Holy Family Church deres kirke var skanet da vinden skiftede retning Efter branden fandt man 125 omkomne Man regner med at 200 til 300 omkom under branden hvilket er et forholdsvist lavt tal for sa stor en brand Den store brand i Chicago er Chicagos mest velkendte katastrofe bade pga odelaeggelsens storrelse og pga byens genopbygning og vaekst I 1997 vedtog Chicago byrad at frikende den irske immigrant Catherine O Leary som var dod i 1895 og hendes ko 3 Kilder Rediger Bales Richard 2004 What do we know about the Great Chicago Fire Arkiveret fra originalen 6 april 2015 Hentet 2008 11 14 Pierce Bessie Louise 1957 rep 2007 A History of Chicago Volume III The Rise of a Modern City 1871 1893 Chicago University of Chicago Press s 4 ISBN 978 0 226 66842 0 b cite book b Tjek datovaerdier i date hjaelp replacement character i title pa position 66 hjaelp a b c Chicago Fire of 1871 Facts amp Summary HISTORY com Arkiveret fra originalen 22 august 2013 Hentet 2 august 2016 The O Leary Legend Chicago History Museum Arkiveret fra originalen 3 juni 2013 Hentet 2007 03 18 L L Owens The Great Chicago Fire ABDO p 7 Murphy Jim Den Store Chicago Brand U S A Scholastic Inc 1995 The fire Fiend Chicago Daily Tribune 1871 10 08 s 3 b cite news b access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp Chicago Architecture amp Cityscape Seven buildings that survived the Great Chicago Fire of 1871 Arkiveret fra originalen 19 september 2016 Hentet 2 august 2016 The Great Chicago Fire The University of Chicago Library News Arkiveret fra originalen 24 september 2019 Hentet 2 august 2016 The Great Chicago Fire Wasn t Started by a Cow Arkiveret fra originalen 12 november 2020 Hentet 2 august 2016 a b The Chicago Fire Chicago Tribune Arkiveret fra originalen 3 april 2019 Hentet 2 august 2016 Massive fire burns in Wisconsin Oct 07 1871 HISTORY com Arkiveret fra originalen 11 november 2020 Hentet 2 august 2016 The Great Conflagration The Great Chicago Fire amp The Web of Memory Arkiveret fra originalen 7 juni 2020 Hentet 2 august 2016 Why it s called Sheridan Road or how the general saved Chicago Chicago Tribune Arkiveret fra originalen 12 november 2020 Hentet 2 august 2016 Morris Roy Jr The Life and Wars of General Phil Sheridan s 335 8 New York Crown Publishing 1992 ISBN 0 517 58070 5 Municipal Flag of Chicago Chicago Public Library 2009 Arkiveret fra originalen 15 juni 2013 Hentet 2009 03 04 Roland Tweet Miss Gale s Books The Beginnings of the Rock Island Public Library Rock Island IL Rock Island Public Library 1997 15 Cheer Up Chicago Daily Tribune 1871 10 11 s 2 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den store brand i Chicago The Cause of the Great Chicago Fire Arkiveret 6 april 2015 hos Wayback Machine The Great Chicago Fire Arkiveret 11 juli 2005 hos Wayback Machine Great Chicago Fire amp the Web of Memory Arkiveret 6 november 2015 hos Wayback MachineLitteratur RedigerBales Richard F 2002 The Great Chicago Fire and the Myth of Mrs O Leary s Cow Jefferson NC McFarland ISBN 0 7864 1424 3 Chicago and the Great Conflagration Elias Colbert and Everett Chamberlin 1871 528 pp Who Caused the Great Chicago Fire A Possible Deathbed Confession Arkiveret 24 november 2005 hos Wayback Machine by Anthony DeBartolo Chicago Tribune October 8 1997 and Odds Improve That a Hot Game of Craps in Mrs O Leary s Barn Touched Off Chicago Fire by Anthony DeBartolo Chicago Tribune March 3 1998 History of the Great Fires in Chicago and the West Rev Edgar J Goodspeed D D 677 pp Morris Roy Jr Sheridan The Life and Wars of General Phil Sheridan Crown Publishing 1992 ISBN 0 517 58070 5 People amp Events The Great Fire of 1871 The Public Broadcasting System PBS Website Arkiveret 11 september 2013 hos Wayback Machine Retrieved September 3 2004 The Great Conflagration James W Sheahan and George P Upton 1871 458 pp Shaw William B 5 oktober 1921 The Chicago Fire Fifty Years After The Outlook 129 176 178 Arkiveret fra originalen 1 maj 2014 Hentet 2009 07 30 Smith Carl 1995 Urban Disorder and the Shape of Belief The Great Chicago Fire the Haymarket Bomb and the Model Town of Pullman Chicago Ill University of Chicago Press ISBN 0 226 76416 8 Koordinater 41 52 10 N 87 38 30 V 41 869313 N 87 641791 V 41 869313 87 641791 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den store brand i Chicago amp oldid 11313780