www.wikidata.da-dk.nina.az

Den danske Guldkyst var en del af Guldkysten i nuværende Ghana som blev koloniseret af Danmark først indirekte under det

Den danske Guldkyst

Den danske Guldkyst var en del af Guldkysten i nuværende Ghana, som blev koloniseret af Danmark, først indirekte under det Vestindisk-guineiske Kompagni og senere som koloni under den danske krone. Kolonien blev brugt som central for opkøb af slaver til transport og videresalg til Dansk Vestindien i Caribien. Fra slutningen af 1700-tallet satsede man på at udvikle plantagedrift, og denne virksomhed fortsatte til de danske rettigheder blev solgt i 1850.

Historie

Den europæiske kontakt med Guldkysten begyndte allerede i 1471, da portugisiske søfolk, der søgte en søvej til Indien, nåede et område, som det kaldte Guldkysten. Nogle år senere, i 1482 opførte de fortet Elmina (São Jorge da Mina, senere St. George d‘Elmina). Området udgjorde på daværende tidspunkt ikke nogen samlet enhed men var opsplittet i en række større og mindre kyst- og indlandsnationer med vekslende opbygning.

Først senere fandt andre europæere vej til området: i 1553 nåede engelske søfolk frem, og i 1593 nåede også hollænderne frem. Dermed opstod der et modsætningsforhold mellem de europæiske lande, og i 1637 erobrede hollænderne Elmina og de øvrige portugisiske poster i 1642. Hollænderne blev derved for en tid dominerende på kysten. I 1647 nåede også svenske søfolk frem, og efter endnu et par heldige togter lod svenskerne oprette en handelsstation, Carolusborg ved Cape Coast, i 1657; senere oprettede de nye handelsposter i området.

Først i 1649 udgik et dansk togt fra Glückstadt i Holsten til Sao Tomé, og endnu en vellykket ekspedition til kysten i 1654-55 gav mod til at fortsætte. Danmark havde dog vanskeligt ved at få fodfæste, da andre lande så med uvilje på dem, men i 1658 lykkedes det Hendrik Carlof at erobre Carolusborg i den danske konges navn. Carlof erobrede tillige det fuldt ladede skib Stockholms Slott. Der var samtidig krig mellem Sverige og Danmark-Norge, der afsluttedes med Roskildefreden 26. februar 1658. I følge en paragraf i denne fredsaftale skulle en prise som Stockholms Slott leveres tilbage til de sejrende svenskere. Dette skete ikke og den manglende tilbagelevering af fort og skib udgjorde den såkaldte Guinea-affære, der gjorde svenskekonge aldeles rasende. Guinea-affæren menes at være en af de vigtigste årsager til, at Carl Gustav besluttede sig for at genoptage krigen mod Danmark-Norge. Den krig fejlede for ham, og med den nye fred i København 27.maj 1660 opgav Sverige krav på erstatning for de guineiske besiddelser. Inden Københavnerfreden var det allerede lykkedes hollænderne at lokke danskerne til at opgive fortet med en påstand om, at Sverige havde udslettet Danmark. Fortet endte i 1664 på britiske hænder og var under navnet Cape Coast Castle det britiske hovedsæde på kysten frem til 1877.

I slutningen af 1659 fik danske repræsentanter tilladelse af kongen af Fetu til at opføre et fort, Frederiksborg, nær Carolusborg. Det forblev dansk indtil 1685, hvor det på grund af gæld blev solgt til englænderne, som omdøbte det til Fort Royal. Allerede i 1661 havde danskerne mod betaling til kongen af Accra fået tilladelse til at opføre et fort ved Osu, som fik navnet Christiansborg efter Christian IV. Det skulle blive det danske administrative sæde.

Det må nævnes, at der ikke var tale om en europæisk erobring af Guldkysten. I stedet måtte man leje jorden af de lokale fyrster og ofte på hårde betingelser med betaling af en årlig tribut som anerkendelse af fyrsternes overhøjhed. Det blev sagt, at den europæiske indflydelse kun rakte et kanonskud væk fra fortet, det vil sige mindre end en kilometer. Europæerne var længe afhængige af de lokale stammefyrster.

Oprindeligt var det guld og elfenben, der havde lokket europæerne, men hurtigt tilbød de afrikanske fyrster en anden vare, som de allerede igennem århundreder havde solgt til araberne, nemlig slaver. De afrikanske fyrster lå mere eller mindre vedvarende i krig med hinanden, og slavehandelen var allerede vel organiseret: slaverne blev opsamlede i lejre kaldet barraccons i indlandet, og herfra bragt ud til kysten af de afrikanske slavehandlere. Disse slavekolonner blev af afrikanske mellemmænd kaldet enterloppere lokket til at bringe deres slaver til det ene eller anden af de europæiske forter. Forterne var ikke store, ofte bestod de af en håndfuld embedsmænd og mindre end et halvt hundrede soldater. Dødeligheden blandt europæerne var høj, og da der ydermere fremkom en gruppe af mulatter som følge af europæernes forhold til afrikanske kvinder, kunne disse mulatter tage tjeneste på forterne, som derved fik en blandet sammensætning. Den beskedne størrelse gjorde, at forterne var lette at afskære fra omverden.

Også Danmark blev engageret i slavehandelen. Årsagen var, at Danmark i 1672 fik fodfæste på Sankt Thomas i Vestindien og her etablerede en plantagedrift, som fordrede billig arbejdskraft.

En samtidig tegning af en dansk kolonifæstning, Christiansborg, nu Osu slot. Udposten til højre er Prøvestenen.

Fra 1658 etableredes flere danske bosætninger på den østlige del af den såkaldte "Guldkyst" i Vestafrika:

De danske forter beskyttede kysten på en strækning af ca. 150 km fra Accra til Keta; kun ved Prampram lå et mindre engelsk fort, Vernob.

Omkring de fleste forter opstod der små bebyggelser, "negerier", som lå i ly af kanonerne. Efterhånden opførte embedsmænd og handelsmænd egne huse i disse bebyggelser, ofte i en hjemlig stil. Mange af danskerne fik efterhånden afrikanske hustruer, og følgen var mulatbørn, der som voksne kunne føre virksomheden videre. Dette lokale aristokrati havde råd til at give deres børn en god skolegang, og allerede i 1722 oprettedes den første danske skole for mulatbørn (det vil sige samtidig med, at man i Danmark oprettede rytterskoler).

Den 20. april 1663 fuldførte erobringen af Christiansborg og Carlsborg (Cape Castle) den danske annektering af den svenske bosætning Cabo Corso.

1674 til 1755 administreredes bosætningerne af Vestindisk-guineisk Kompagni. I perioden december 1680 til 29. august 1682 blev Fort Christiansborg okkuperet af Portugal, men blev efter dette tilbagegivet til Danmark-Norge.

1750 blev den Danske Guldkyst til en dansk kronkoloni. I årene 1782 til 1785 var området under britisk okkupation.


Titel på chefkoloniadministratoren var opperhoved fra 1658, i 1766 opgraderet til guvernør.

Salg

Handelsforterne blev tilbudt Storbritannien flere gange før der i 1849 kom en aftale om salg mellem de to lande i stand. Den 31. december 1849 blev en traktat om overdragelse af handelsforterne for 10.000 pund undertegnet. Salget omfattede også kanoner og lagre ved forterne. Det britiske Underhuset godkendte salgstraktaten 19. juli 1850. Den 11. september 1850 ratificerede de to stater aftalen samtidig, som Storbritannien betalte for købet.

Før formaliteterne var kommet i orden fandt overdragelsen af forterne sted. Christiansborg blev, som det første af handelsforterne, overladt til briterne den 6. marts 1850. Derefter overtog Storbritannien fort efter fort, indtil Prøvestenen som det sidste blev overført 30. marts 1850.

Efter overdragelsen blev området en del af den Britiske Guldkyst, senere kendt som Ghana.

Noter

  1. Henningsen, s. 108
  2. ^ Henningsen, s. 110
  3. Henningsen, s. 109
  4. ^ Henningsen, s. 112
  5. Henningsen, s. 115
  6. Henningsen, s. 116
  7. Nørregaard 1934, s. 409.
  8. Nørregaard 1934, s. 410.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Se også

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den danske Guldkyst var en del af Guldkysten i nuvaerende Ghana som blev koloniseret af Danmark forst indirekte under det Vestindisk guineiske Kompagni og senere som koloni under den danske krone Kolonien blev brugt som central for opkob af slaver til transport og videresalg til Dansk Vestindien i Caribien Fra slutningen af 1700 tallet satsede man pa at udvikle plantagedrift og denne virksomhed fortsatte til de danske rettigheder blev solgt i 1850 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Salg 2 Noter 3 Litteratur 4 Eksterne henvisninger 5 Se ogsaHistorie RedigerDen europaeiske kontakt med Guldkysten begyndte allerede i 1471 da portugisiske sofolk der sogte en sovej til Indien naede et omrade som det kaldte Guldkysten Nogle ar senere i 1482 opforte de fortet Elmina Sao Jorge da Mina senere St George d Elmina 1 Omradet udgjorde pa davaerende tidspunkt ikke nogen samlet enhed men var opsplittet i en raekke storre og mindre kyst og indlandsnationer med vekslende opbygning Forst senere fandt andre europaeere vej til omradet i 1553 naede engelske sofolk frem og i 1593 naede ogsa hollaenderne frem Dermed opstod der et modsaetningsforhold mellem de europaeiske lande og i 1637 erobrede hollaenderne Elmina 2 og de ovrige portugisiske poster i 1642 Hollaenderne blev derved for en tid dominerende pa kysten I 1647 naede ogsa svenske sofolk frem og efter endnu et par heldige togter lod svenskerne oprette en handelsstation Carolusborg ved Cape Coast i 1657 2 senere oprettede de nye handelsposter i omradet Forst i 1649 udgik et dansk togt fra Gluckstadt i Holsten til Sao Tome og endnu en vellykket ekspedition til kysten i 1654 55 gav mod til at fortsaette Danmark havde dog vanskeligt ved at fa fodfaeste da andre lande sa med uvilje pa dem men i 1658 lykkedes det Hendrik Carlof at erobre Carolusborg i den danske konges navn Carlof erobrede tillige det fuldt ladede skib Stockholms Slott Der var samtidig krig mellem Sverige og Danmark Norge der afsluttedes med Roskildefreden 26 februar 1658 I folge en paragraf i denne fredsaftale skulle en prise som Stockholms Slott leveres tilbage til de sejrende svenskere Dette skete ikke og den manglende tilbagelevering af fort og skib udgjorde den sakaldte Guinea affaere der gjorde svenskekonge aldeles rasende Guinea affaeren menes at vaere en af de vigtigste arsager til at Carl Gustav besluttede sig for at genoptage krigen mod Danmark Norge Den krig fejlede for ham og med den nye fred i Kobenhavn 27 maj 1660 opgav Sverige krav pa erstatning for de guineiske besiddelser Inden Kobenhavnerfreden var det allerede lykkedes hollaenderne at lokke danskerne til at opgive fortet med en pastand om at Sverige havde udslettet Danmark Fortet endte i 1664 pa britiske haender og var under navnet Cape Coast Castle det britiske hovedsaede pa kysten frem til 1877 I slutningen af 1659 fik danske repraesentanter tilladelse af kongen af Fetu til at opfore et fort Frederiksborg naer Carolusborg Det forblev dansk indtil 1685 hvor det pa grund af gaeld blev solgt til englaenderne som omdobte det til Fort Royal Allerede i 1661 havde danskerne mod betaling til kongen af Accra faet tilladelse til at opfore et fort ved Osu som fik navnet Christiansborg efter Christian IV Det skulle blive det danske administrative saede Det ma naevnes at der ikke var tale om en europaeisk erobring af Guldkysten I stedet matte man leje jorden af de lokale fyrster og ofte pa harde betingelser med betaling af en arlig tribut som anerkendelse af fyrsternes overhojhed Det blev sagt at den europaeiske indflydelse kun rakte et kanonskud vaek fra fortet 3 det vil sige mindre end en kilometer Europaeerne var laenge afhaengige af de lokale stammefyrster Oprindeligt var det guld og elfenben der havde lokket europaeerne men hurtigt tilbod de afrikanske fyrster en anden vare som de allerede igennem arhundreder havde solgt til araberne nemlig slaver De afrikanske fyrster la mere eller mindre vedvarende i krig med hinanden og slavehandelen var allerede vel organiseret slaverne blev opsamlede i lejre kaldet barraccons i indlandet og herfra bragt ud til kysten af de afrikanske slavehandlere Disse slavekolonner blev af afrikanske mellemmaend kaldet enterloppere lokket til at bringe deres slaver til det ene eller anden af de europaeiske forter Forterne var ikke store ofte bestod de af en handfuld embedsmaend og mindre end et halvt hundrede soldater Dodeligheden blandt europaeerne var hoj og da der ydermere fremkom en gruppe af mulatter som folge af europaeernes forhold til afrikanske kvinder kunne disse mulatter tage tjeneste pa forterne som derved fik en blandet sammensaetning Den beskedne storrelse gjorde at forterne var lette at afskaere fra omverden Ogsa Danmark blev engageret i slavehandelen Arsagen var at Danmark i 1672 fik fodfaeste pa Sankt Thomas i Vestindien og her etablerede en plantagedrift som fordrede billig arbejdskraft En samtidig tegning af en dansk kolonifaestning Christiansborg nu Osu slot Udposten til hojre er Provestenen Fra 1658 etableredes flere danske bosaetninger pa den ostlige del af den sakaldte Guldkyst i Vestafrika Carolusborg erobret fra Sverige 1658 Fort Frederiksborg en opfort 1659 solgt 1685 2 Fort Christiansborg opfort 1661 stottet af en fremskudt vaern Provesten 2 Fort Fredensborg opfort 1736 4 Fort Kongensten opfort 1783 4 Fort Prinsensten opfort 1784 4 Fort Augustaborg de opfort 1787 4 De danske forter beskyttede kysten pa en straekning af ca 150 km fra Accra til Keta kun ved Prampram la et mindre engelsk fort Vernob 4 Omkring de fleste forter opstod der sma bebyggelser negerier som la i ly af kanonerne Efterhanden opforte embedsmaend og handelsmaend egne huse i disse bebyggelser ofte i en hjemlig stil 5 Mange af danskerne fik efterhanden afrikanske hustruer og folgen var mulatborn der som voksne kunne fore virksomheden videre Dette lokale aristokrati havde rad til at give deres born en god skolegang og allerede i 1722 oprettedes den forste danske skole for mulatborn 6 det vil sige samtidig med at man i Danmark oprettede rytterskoler Den 20 april 1663 fuldforte erobringen af Christiansborg og Carlsborg Cape Castle den danske annektering af den svenske bosaetning Cabo Corso 1674 til 1755 administreredes bosaetningerne af Vestindisk guineisk Kompagni I perioden december 1680 til 29 august 1682 blev Fort Christiansborg okkuperet af Portugal men blev efter dette tilbagegivet til Danmark Norge 1750 blev den Danske Guldkyst til en dansk kronkoloni I arene 1782 til 1785 var omradet under britisk okkupation Titel pa chefkoloniadministratoren var opperhoved fra 1658 i 1766 opgraderet til guvernor Salg Rediger Handelsforterne blev tilbudt Storbritannien flere gange for der i 1849 kom en aftale om salg mellem de to lande i stand Den 31 december 1849 blev en traktat om overdragelse af handelsforterne for 10 000 pund undertegnet Salget omfattede ogsa kanoner og lagre ved forterne Det britiske Underhuset godkendte salgstraktaten 19 juli 1850 Den 11 september 1850 ratificerede de to stater aftalen samtidig som Storbritannien betalte for kobet 7 For formaliteterne var kommet i orden fandt overdragelsen af forterne sted Christiansborg blev som det forste af handelsforterne overladt til briterne den 6 marts 1850 Derefter overtog Storbritannien fort efter fort indtil Provestenen som det sidste blev overfort 30 marts 1850 8 Efter overdragelsen blev omradet en del af den Britiske Guldkyst senere kendt som Ghana Noter Rediger Henningsen s 108 a b c d Henningsen s 110 Henningsen s 109 a b c d e Henningsen s 112 Henningsen s 115 Henningsen s 116 Norregaard 1934 s 409 Norregaard 1934 s 410 Litteratur RedigerC Alberti Den danske Slavehandels Historie Historisk Tidsskrift 2 raekke Bind 3 1850 Arkiveret 6 februar 2012 hos Wayback Machine Theodore W Awadzi Yaw Bredwa Mensah Henrik Breuning Madsen amp Enoch Boateng A scientific evaluation of the agricultural experiments at Frederiksgave the Royal Danish Plantation on the Gold Coast Ghana Geografisk Tidsskrift Bind 101 2001 Arkiveret 4 januar 2014 hos Wayback Machine E Gigas En theologisk Professors diplomatiske Mission Historisk Tidsskrift 8 raekke Bind 1 1907 Arkiveret 6 februar 2012 hos Wayback Machine Erik Gobel Dansk sejlads pa Vestindien og Guinea 1671 1807 Handels og Sofartsmuseets arbog 1982 s 5 53 Erik Gobel Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1671 1838 Handels og Sofartsmuseets arbog 1991 s 37 72 Henning Henningsen Besog pa Guldkysten Handels og Sofartsmuseets arbog 1970 s 108 142 Arkiveret 18 oktober 2020 hos Wayback Machine Henrik Jeppesen Danske plantageanlaeg pa Guldkysten 1788 1850 Geografisk Tidsskrift Bind 65 1966 Leif Calundann Larsen Guldkysten og Danmark indtil 1850 Arkiveret 4 januar 2014 hos Wayback Machine Georg Norregaard Englands Kob af de danske Besiddelser i Ostindien og Afrika 1845 og 1850 Historisk Tidsskrift 10 raekke Bind 3 1934 1936 Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine Georg Norregaard Varer til Guinea Handels og Sofartsmuseets arbog 1951 s 56 66 Sophie Petersen I en gammel dansk Koloni Geografisk Tidsskrift Bind 44 1941 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine Wulff Joseph Wulff Da Guinea var dansk Wulff Joseph Wulff s Breve og Dagbogsoptegnelser fra Guldkysten 1836 1842 Kobenhavn 1917 Georg Norregaard Vore gamle tropekolonier bind 8 Guldkysten Kobenhavn 1966 Eksterne henvisninger RedigerSune Wadskjaer Nielsen I Asjantiernes vold Arkiveret 16 september 2006 hos Wayback MachineSe ogsa RedigerDanske guvernorer pa Guldkysten Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den danske Guldkyst amp oldid 11341978