www.wikidata.da-dk.nina.az

Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russisk

Den Russiske Revolution 1917

Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russiske Kejserrige, som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1. verdenskrig. Perioden var karakteriseret af to selvstændige revolutioner, som hver afstedkom et regime- og magtskifte i det tidligere Russiske Kejserrige. Revolutions perioden blev efterfulgt af den Russiske Borgerkrig, som blev udkæmpet i perioden fra 1917 til 1922.

Den Russiske Revolution 1917

Demonstranter holder bannere ved Nevskij Prospekt under Februarrevolutionen.
Dato den 8. marts – 7. november 1917
Sted Det Russiske Kejserrige
Resultat Bolsjevikisk sejr, herunder:
  • Afskaffelse af det russiske monarki
  • Opløsning af den russiske provisoriske regering
Parter
Kejserriget Provisoriske regering Bolsjevikkerne
Ledere
  1. Datoer angivet efter den gregorianske kalender. I Rusland fulgte man på daværende tidspunkt den julianske kalender, hvorfor datoerne her kendes som den 23. februar – 25. oktober 1917. Februarrevolutionen skete således d. 23. februar – 3. marts 1917, mens Oktoberrevolutionen skete d. 25. oktober i henhold til den julianske kalender.

Revolutions perioden i 1917 blev indledt med den såkaldte Februarrevolution, som endte med, at zar Nikolaj 2. måtte abdicere. I stedet kom den liberale russiske provisoriske regering til magten, som var blev udråbt af storfyrsten Aleksandrovitj – bror til Nikolaj 2. – som selv havde nægtet at acceptere tronen. Den provisoriske regering forblev upopulær, særligt grundet dens fortsatte støtte til at forblive og kæmpe i 1. verdenskrig.

Februarrevolutionen blev efterfulgt af den såkaldte Oktoberrevolutionen, hvor en bolsjevikisk-ledet opstand – støttet af titusindvis af soldater – resulterede i, at oprørerne besatte flere regeringsbygninger i Petrograd, herunder Vinterpaladset (hovedsædet for den provisoriske regering). Den anden Alrussiske Sovjetkongres vedtog efterfølgende – da de hørte at Vinterpaladset var faldet – et dekret, der overførte magten til sovjetterne af arbejder-, soldater- og bønderdeputerede og blåstemplede således revolutionen. Den efterfølgende dag udpeget Sovjetkongressen Folkekommissærernes råd, som var ledet af Vladimir Lenin.

Da Oktoberrevolutionen ikke var universelt anerkendt, ledte den til den Russiske Borgerkrig, som ville vare indtil 1923. Borgerkrigen blev udkæmpet mellem de "røde" (bolsjevikkerne) og fjender af det bolsjevikiske regime (uafhængige, monarkister, liberale og anti-bolsjevikiske socialistiske partier), der tilsammen kaldes Den Hvide Hær. Efterhånden som krigen skred frem, begyndte RSFSR også at etablere sovjetisk magt i de nyligt uafhængige republikker, der havde løsrevet sig fra det Russiske Kejserrige. I sidste ende medførte dannelsen af Sovjetunionen i slutningen af 1922.

Den russiske revolution var en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Revolutionen afstedkom ikke blot oprettelsen af Sovjetunionen og de deraf afledte begivenheder, men blev også startskuddet til en række kommunistiske revolutioner og revolutionsforsøg verden over.

Baggrund Rediger

Den såkaldte “Blodige Søndag” i Sankt Petersborg i 1905, der var den udløsende faktor for 1905-revolutionen.
Se også: Den Russiske Revolution 1905 og Den Blodige Søndag.

Den russiske revolution i 1905 var en væsentlig faktor, der medvirkede til at skabe grobunden for revolutionerne i 1917. Begivenhederne på den Blodige Søndag – som var de hændelser, der igangsatte 1905-revolutionen – skabte landsdækkende protester og soldatermytteri. Et råd af arbejdere kaldet Sankt Petersborg-sovjetten blev oprettet i dette kaos. Mens 1905-revolutionen i sidste ende blev knust, og lederne af Sankt Petersborg-sovjetten blev arresteret, lagde dette fundamentet for den senere Petrograd-sovjet samt andre revolutionære bevægelser. 1905-revolutionen ledte også til dannelsen af en Duma (parlamentet), der senere ville danne den provisoriske regering efter februar-revolutionen 1917.

Den udløsende årsag til 1905-revolutionen havde været den russisk-japanske krig (1904-1905), som havde øget det økonomisk pres på et i forvejen presset russiske samfund gennem f.eks. højere fødevarepriser. Her havde ligeledes den omfattende industrialisering af det russiske samfund været en central årsagsforklaring for 1905-revolutionen, ligesom dette vedblev med at være en årsagsforklaring for de stigende sociale uroligheder og 1917-revolutionen.

Industrialiseringen i det Russiske Kejserrige skete meget senere end i Vesteuropa og USA. Selvom de indledende faser af den russiske industrialisering pågik i begyndelsen af 1800-tallet, tog den russiske industrialisering for alvor fart mod slutningen af 1800-tallet. Alene mellem 1900 og 1913 øgedes industriproduktionen pr. indbygger med næsten 50%.[kilde mangler] Mens den industrielle revolution leverede store økonomiske fremskridt, havde den også uforudsete konsekvenser. De nye fabrikker i byerne drog tusindvis af jordløse bønder ind i byerne på jagt efter arbejde. Denne urbanisering medførte at befolkningen i byerne steg kraftigt – alene i Sankt Peterborg steg befolkningen med knap 50.000 indbyggere om året fra 1890 og frem til 1917. De russiske byer var dog ikke rustet til den hurtige byvækst, hvilket ledte til forskellige sociale problemer og dannelsen af en potentielt revolutionær klasse.

Baggrunden for den russiske industrialisering var da heller ikke et ønske om at forbedre forholdene for arbejderne, men overvejende en konsekvens af det militære og teknologiske pres fra Vesten.[kilde mangler] Behovet for at opretholde et stærkt forsvar på et primitivt økonomisk grundlag havde givet statsmagten en særlig styrke i Rusland, som den bevarede helt op til Sovjetunionens sammenbrud. For at kunne gennemføre stadige militære moderniseringer, måtte den pålægge befolkningen overdrevne byrder, og det bremsede den naturlige økonomiske udvikling i landet og hindrede opkomsten af et handels- og industriborgerskab i vestlig forstand.[kilde mangler]

Februarrevolutionen Rediger

Bolsjevikkerne angriber Zarens politi under Februarrevolutionen
Uddybende artikel: Februarrevolutionen (Rusland)

I begyndelsen af 1917 havde mange folk i Petrograd mistet troen på det zaristiske regime. Tusindvis af arbejdere oversvømmede derfor Petrograds gader for at vise deres utilfredshed. Den første store protest fandt sted den 18. februar G.S. (3. marts N.S), da arbejdere fra Putilov-fabrikken, Petrograds største industrianlæg, annoncerede en strejke for at demonstrere mod regeringen. Den 22. februar G.S. (7. marts N.S.) forlod zaren fronten.

Den 23. februar G.S. (8. marts N.S.) fik Putilov-demonstranter følgeskab af kvinder, der fejrede den internationale kvindedag og protesterede mod regeringens gennemførte fødevarerationering. Der cirkulerede rygter om fødevaremangel, idet den russiske regering var begyndt at rationere mel og brød, hvilket fik optøjer til at bryde ud i Petrograd. Især kvinder var passionerede i at vise deres utilfredshed med det implementerede rationeringssystem, og de kvindelige arbejdere marcherede til nærliggende fabrikker for at rekruttere over 50.000 arbejdere til strejkerne. Både mænd og kvinder oversvømmede Petrograds gader og krævede en ende på russisk fødevaremangel, afslutningen på 1. verdenskrig og enden på autokratiet.

Den efterfølgende dag, den 24. februar G.S. (9. marts N.S.), fyldte næsten 200.000 demonstranter gaderne og krævede, at zaren skulle træde tilbage og lade en mere progressiv politisk leder komme til magten. Demonstranterne opfordrede samtidig til, at krigen skulle afsluttes, og at det russiske monarki skulle væltes. Den 25. februar G.S. (10. marts N.S.) blev næsten alle industrivirksomheder i Petrograd lukket af opstanden. Selvom alle forsamlinger på gaden var strengt forbudt, var omkring 250.000 mennesker ude og strejke.

Til at begynde med var demonstrationerne spontane og uplanlagte, men i takt med de voksede, begyndte både liberale og venstreorienterede at koordinere dem. Demonstrationerne udviklede sig voldeligt, og det kom til kampe mellem demonstranterne og politiet og militæret. Den 26. februar blev 150 demonstranter dræbt, da hæren fik ordre til at åbne ild mod dem. Men næste dag sluttede soldaterne i Petrograd sig til oprøret; de ville ikke skyde på andre russere og var trætte af den strenge disciplin i hæren. Demonstranterne og soldaterne indtog i fællesskab Vinterpaladset og tvang zar Nikolaj II til at abdicere. Ledelsen af Rusland blev hurtigt overdraget til Dumaen, der undgik et modangreb fra de styrker, som ikke deltog i revolutionen og med lethed kunne have indtaget Petrograd.

Oktoberrevolutionen Rediger

Uddybende artikel: Oktoberrevolutionen

Oktoberrevolutionen blev ledet af Vladimir Lenin, der efter den Russiske Borgerkrig (1918-1921) blev den første leder af Sovjetunionen.

Den 25. oktober (efter den julianske kalender, 7. november efter den gregorianske kalender) gjorde arbejdermilitser fra Bolsjevikpartiet (kommunisterne) og Petrograds sovjetråd (Den Røde Garde) oprør mod den provisoriske regering i Petrograd. Oprøret i Petrograd blev koordineret af Trotskij. Det forløb næsten uden blodsudgydelse. Den Røde Garde overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Natten mellem den 7. og den 8. november (25-26 oktober, JK) angreb og overtog den Vinterpaladset. Den 8. november blev officiel dato for revolutionen efter overgangen til den gregorianske kalender i 1918.

Oktoberrevolutionen adskilte sig fra februarrevolutionen ved, at den ikke voksede ud af en masseopstand, og ved at den var planlagt, selv om den ikke gik efter planen. Oprettelsen af Folkekommissærernes Råd betød ikke andet, end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd. I begyndelsen af november fik de efter hårde kampe også kontrollen over Moskva.

I 1918 sluttede det nye styre fred med Tyskland og trak sig ud af Første Verdenskrig. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for styrets modstandere i ind- og udland. Omfattende væbnet opstand mod det bolsjevikiske styre begyndte, og Den Russiske Borgerkrig var en realitet. Den varede de næste tre år, til den bolsjevikiske magtovertagelse var endeligt sikret. Sovjetunionen blev oprettet i 1922.

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. Sankt Peterborg gik fra at have ca. 950.000 indbyggere i 1890 til 2.300.000 i 1917.
  2. Det moderne og tidligere Sankt Petersborg og fra 1914 benævnt Petrograd. Hovedstaden i det daværende Russiske Kejserige.

Referencer Rediger

  1. "Reasons for the success of the October Revolution, 1917 - Weaknesses of the Provisional Government" BBC. Hentet 01-07-2023
  2. Bard College: Experimental Humanities and Eurasian Studies. "From Empire To Republic: October 24 – November 1, 1917". Hentet 01-07-2023.
  3. Wood (2004), s. 18
  4. Perfect et. al (2016)
  5. ^ Northeastern Community (2021): "The Russian Revolution of 1905: What Were the Major Causes?". Hentet 02-07-2023
  6. History.com Editors (d. 9. november 2009): "Russian Revolution". History.com. Hentet 02-07-2023
  7. Kilde: И.И.Елисеева, Е.И.Грибова, red. (2003). Санкт-Петербург. 1703-2003: Jubilee Statistical Yearbook [Saint Petersburg. 1703-2003] (2 udgave). СПб: Судостроение. s. 16-17. Hentet 9. februar 2011.
  8. ^ Llewellyn, Jennifer et al. (d. 28. maj 2019): "Russian industrialisation". Alpha History. Hentet: 02-07-2023
  9. ^ Curtiss (1957), s. 1.
  10. ^ Curtiss (1957), s. 30.
  11. "Letters from Tsar Nicholas to Tsaritsa Alexandra – February 1917".
  12. ^ Williams (1987), s. 9.
  13. "When women set Russia ablaze". fifthinternational.org. League for the Fifth International. Den 11. juli 2007. Hentet 02-07-2023.

Litteratur Rediger

  • Curtiss, John Shelton (1957), The Russian Revolutions of 1917: documents, Van Nostrand, ISBN 978-0442000165.
  • Kochan, Lionel (1966), Russia in Revolution 1890-1918, Weidenfeld & Nicolson, ISBN 9780586080115
  • Peacock, Herbert L. (1969), A History of Modern Europe 1789–1968. Heinemann Educational, ISBN 9780435317027.
  • Perfect, Lauren et. al (2016), Reinventing Russia: the revolutionary experience, Collingwood: History Teachers Association of Victoria, ISBN 9781875585052
  • Riasanovsky, Nicholas V. (1984), A History of Russia, 4. udgave, Oxford University Press, ISBN 0-19-503361-2
  • Stalin, Joseph (1939), History of the Communist Party of the Soviet Union (Bolsheviks): Short Course, International Publisher Co. Inc., ISBN 9781105623950. (Link 1, Link 2)
  • Williams, Beryl (1987), Russian Revolution 1917-21 (Historical Association Studies), John Wiley & Sons, ISBN 9780631150831
  • Wood, Alan (2004), The Origins of the Russian Revolution, 1861–1917, Routledge, ISBN 9781134397990

Eksterne links Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Den Russiske Revolution 1917


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvaeltninger i det tidligere Russiske Kejserrige som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1 verdenskrig Perioden var karakteriseret af to selvstaendige revolutioner som hver afstedkom et regime og magtskifte i det tidligere Russiske Kejserrige Revolutions perioden blev efterfulgt af den Russiske Borgerkrig som blev udkaempet i perioden fra 1917 til 1922 Den Russiske Revolution 1917Demonstranter holder bannere ved Nevskij Prospekt under Februarrevolutionen Dato den 8 marts 7 november 1917 a Februarrevolutionen d 8 16 marts 1917 Oktoberrevolutionen d 7 november 1917 Sted Det Russiske KejserrigeResultat Bolsjevikisk sejr herunder Afskaffelse af det russiske monarkiOplosning af den russiske provisoriske regeringParterKejserrigetProvisoriske regeringBolsjevikkerneLedereNikolaj 2 N GolitsynG Lvov A KerenskijV Lenin L Trotsky L Kamenev J Stalin Datoer angivet efter den gregorianske kalender I Rusland fulgte man pa davaerende tidspunkt den julianske kalender hvorfor datoerne her kendes som den 23 februar 25 oktober 1917 Februarrevolutionen skete saledes d 23 februar 3 marts 1917 mens Oktoberrevolutionen skete d 25 oktober i henhold til den julianske kalender Revolutions perioden i 1917 blev indledt med den sakaldte Februarrevolution som endte med at zar Nikolaj 2 matte abdicere I stedet kom den liberale russiske provisoriske regering til magten som var blev udrabt af storfyrsten Aleksandrovitj bror til Nikolaj 2 som selv havde naegtet at acceptere tronen Den provisoriske regering forblev upopulaer saerligt grundet dens fortsatte stotte til at forblive og kaempe i 1 verdenskrig 1 Februarrevolutionen blev efterfulgt af den sakaldte Oktoberrevolutionen hvor en bolsjevikisk ledet opstand stottet af titusindvis af soldater resulterede i at oprorerne besatte flere regeringsbygninger i Petrograd herunder Vinterpaladset hovedsaedet for den provisoriske regering 2 Den anden Alrussiske Sovjetkongres vedtog efterfolgende da de horte at Vinterpaladset var faldet et dekret der overforte magten til sovjetterne af arbejder soldater og bonderdeputerede og blastemplede saledes revolutionen Den efterfolgende dag udpeget Sovjetkongressen Folkekommissaerernes rad som var ledet af Vladimir Lenin Da Oktoberrevolutionen ikke var universelt anerkendt ledte den til den Russiske Borgerkrig som ville vare indtil 1923 Borgerkrigen blev udkaempet mellem de rode bolsjevikkerne og fjender af det bolsjevikiske regime uafhaengige monarkister liberale og anti bolsjevikiske socialistiske partier der tilsammen kaldes Den Hvide Haer Efterhanden som krigen skred frem begyndte RSFSR ogsa at etablere sovjetisk magt i de nyligt uafhaengige republikker der havde losrevet sig fra det Russiske Kejserrige I sidste ende medforte dannelsen af Sovjetunionen i slutningen af 1922 Den russiske revolution var en af de mest skelsaettende begivenheder i det 20 arhundrede Revolutionen afstedkom ikke blot oprettelsen af Sovjetunionen og de deraf afledte begivenheder men blev ogsa startskuddet til en raekke kommunistiske revolutioner og revolutionsforsog verden over Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Februarrevolutionen 3 Oktoberrevolutionen 4 Se ogsa 5 Noter 6 Referencer 7 Litteratur 8 Eksterne linksBaggrund Rediger nbsp Den sakaldte Blodige Sondag i Sankt Petersborg i 1905 der var den udlosende faktor for 1905 revolutionen nbsp Se ogsa Den Russiske Revolution 1905 og Den Blodige Sondag Den russiske revolution i 1905 var en vaesentlig faktor der medvirkede til at skabe grobunden for revolutionerne i 1917 Begivenhederne pa den Blodige Sondag som var de haendelser der igangsatte 1905 revolutionen skabte landsdaekkende protester og soldatermytteri Et rad af arbejdere kaldet Sankt Petersborg sovjetten blev oprettet i dette kaos 3 Mens 1905 revolutionen i sidste ende blev knust og lederne af Sankt Petersborg sovjetten blev arresteret lagde dette fundamentet for den senere Petrograd sovjet samt andre revolutionaere bevaegelser 1905 revolutionen ledte ogsa til dannelsen af en Duma parlamentet der senere ville danne den provisoriske regering efter februar revolutionen 1917 4 Den udlosende arsag til 1905 revolutionen havde vaeret den russisk japanske krig 1904 1905 som havde oget det okonomisk pres pa et i forvejen presset russiske samfund gennem f eks hojere fodevarepriser 5 Her havde ligeledes den omfattende industrialisering af det russiske samfund vaeret en central arsagsforklaring for 1905 revolutionen ligesom dette vedblev med at vaere en arsagsforklaring for de stigende sociale uroligheder og 1917 revolutionen 5 6 Industrialiseringen i det Russiske Kejserrige skete meget senere end i Vesteuropa og USA Selvom de indledende faser af den russiske industrialisering pagik i begyndelsen af 1800 tallet tog den russiske industrialisering for alvor fart mod slutningen af 1800 tallet Alene mellem 1900 og 1913 ogedes industriproduktionen pr indbygger med naesten 50 kilde mangler Mens den industrielle revolution leverede store okonomiske fremskridt havde den ogsa uforudsete konsekvenser De nye fabrikker i byerne drog tusindvis af jordlose bonder ind i byerne pa jagt efter arbejde Denne urbanisering medforte at befolkningen i byerne steg kraftigt alene i Sankt Peterborg steg befolkningen med knap 50 000 indbyggere om aret fra 1890 og frem til 1917 a 8 De russiske byer var dog ikke rustet til den hurtige byvaekst hvilket ledte til forskellige sociale problemer og dannelsen af en potentielt revolutionaer klasse 8 Baggrunden for den russiske industrialisering var da heller ikke et onske om at forbedre forholdene for arbejderne men overvejende en konsekvens af det militaere og teknologiske pres fra Vesten kilde mangler Behovet for at opretholde et staerkt forsvar pa et primitivt okonomisk grundlag havde givet statsmagten en saerlig styrke i Rusland som den bevarede helt op til Sovjetunionens sammenbrud For at kunne gennemfore stadige militaere moderniseringer matte den palaegge befolkningen overdrevne byrder og det bremsede den naturlige okonomiske udvikling i landet og hindrede opkomsten af et handels og industriborgerskab i vestlig forstand kilde mangler Februarrevolutionen Rediger nbsp Bolsjevikkerne angriber Zarens politi under Februarrevolutionen nbsp Uddybende artikel Februarrevolutionen Rusland I begyndelsen af 1917 havde mange folk i Petrograd b mistet troen pa det zaristiske regime Tusindvis af arbejdere oversvommede derfor Petrograds gader for at vise deres utilfredshed 9 Den forste store protest fandt sted den 18 februar G S 3 marts N S da arbejdere fra Putilov fabrikken Petrograds storste industrianlaeg annoncerede en strejke for at demonstrere mod regeringen 10 Den 22 februar G S 7 marts N S forlod zaren fronten 11 Den 23 februar G S 8 marts N S fik Putilov demonstranter folgeskab af kvinder der fejrede den internationale kvindedag og protesterede mod regeringens gennemforte fodevarerationering 12 Der cirkulerede rygter om fodevaremangel idet den russiske regering var begyndt at rationere mel og brod hvilket fik optojer til at bryde ud i Petrograd 12 Isaer kvinder var passionerede i at vise deres utilfredshed med det implementerede rationeringssystem og de kvindelige arbejdere marcherede til naerliggende fabrikker for at rekruttere over 50 000 arbejdere til strejkerne 13 Bade maend og kvinder oversvommede Petrograds gader og kraevede en ende pa russisk fodevaremangel afslutningen pa 1 verdenskrig og enden pa autokratiet 9 Den efterfolgende dag den 24 februar G S 9 marts N S fyldte naesten 200 000 demonstranter gaderne og kraevede at zaren skulle traede tilbage og lade en mere progressiv politisk leder komme til magten 9 Demonstranterne opfordrede samtidig til at krigen skulle afsluttes og at det russiske monarki skulle vaeltes 12 Den 25 februar G S 10 marts N S blev naesten alle industrivirksomheder i Petrograd lukket af opstanden 10 Selvom alle forsamlinger pa gaden var strengt forbudt var omkring 250 000 mennesker ude og strejke Til at begynde med var demonstrationerne spontane og uplanlagte men i takt med de voksede begyndte bade liberale og venstreorienterede at koordinere dem Demonstrationerne udviklede sig voldeligt og det kom til kampe mellem demonstranterne og politiet og militaeret Den 26 februar blev 150 demonstranter draebt da haeren fik ordre til at abne ild mod dem Men naeste dag sluttede soldaterne i Petrograd sig til oproret de ville ikke skyde pa andre russere og var traette af den strenge disciplin i haeren Demonstranterne og soldaterne indtog i faellesskab Vinterpaladset og tvang zar Nikolaj II til at abdicere Ledelsen af Rusland blev hurtigt overdraget til Dumaen der undgik et modangreb fra de styrker som ikke deltog i revolutionen og med lethed kunne have indtaget Petrograd Oktoberrevolutionen Rediger nbsp Uddybende artikel Oktoberrevolutionen Oktoberrevolutionen blev ledet af Vladimir Lenin der efter den Russiske Borgerkrig 1918 1921 blev den forste leder af Sovjetunionen Den 25 oktober efter den julianske kalender 7 november efter den gregorianske kalender gjorde arbejdermilitser fra Bolsjevikpartiet kommunisterne og Petrograds sovjetrad Den Rode Garde opror mod den provisoriske regering i Petrograd Oproret i Petrograd blev koordineret af Trotskij Det forlob naesten uden blodsudgydelse Den Rode Garde overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne Natten mellem den 7 og den 8 november 25 26 oktober JK angreb og overtog den Vinterpaladset Den 8 november blev officiel dato for revolutionen efter overgangen til den gregorianske kalender i 1918 Oktoberrevolutionen adskilte sig fra februarrevolutionen ved at den ikke voksede ud af en masseopstand og ved at den var planlagt selv om den ikke gik efter planen Oprettelsen af Folkekommissaerernes Rad betod ikke andet end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd I begyndelsen af november fik de efter harde kampe ogsa kontrollen over Moskva I 1918 sluttede det nye styre fred med Tyskland og trak sig ud af Forste Verdenskrig Det blev draben der fik baegeret til at flyde over for styrets modstandere i ind og udland Omfattende vaebnet opstand mod det bolsjevikiske styre begyndte og Den Russiske Borgerkrig var en realitet Den varede de naeste tre ar til den bolsjevikiske magtovertagelse var endeligt sikret Sovjetunionen blev oprettet i 1922 Se ogsa RedigerRuslands revolutionerNoter Rediger Sankt Peterborg gik fra at have ca 950 000 indbyggere i 1890 til 2 300 000 i 1917 7 Det moderne og tidligere Sankt Petersborg og fra 1914 benaevnt Petrograd Hovedstaden i det davaerende Russiske Kejserige Referencer Rediger Reasons for the success of the October Revolution 1917 Weaknesses of the Provisional Government BBC Hentet 01 07 2023 Bard College Experimental Humanities and Eurasian Studies From Empire To Republic October 24 November 1 1917 Hentet 01 07 2023 Wood 2004 s 18 Perfect et al 2016 a b Northeastern Community 2021 The Russian Revolution of 1905 What Were the Major Causes Hentet 02 07 2023 History com Editors d 9 november 2009 Russian Revolution History com Hentet 02 07 2023 Kilde I I Eliseeva E I Gribova red 2003 Sankt Peterburg 1703 2003 Jubilee Statistical Yearbook Saint Petersburg 1703 2003 2 udgave SPb Sudostroenie s 16 17 Hentet 9 februar 2011 a b Llewellyn Jennifer et al d 28 maj 2019 Russian industrialisation Alpha History Hentet 02 07 2023 a b c Curtiss 1957 s 1 a b Curtiss 1957 s 30 Letters from Tsar Nicholas to Tsaritsa Alexandra February 1917 a b c Williams 1987 s 9 When women set Russia ablaze fifthinternational org League for the Fifth International Den 11 juli 2007 Hentet 02 07 2023 Litteratur RedigerCurtiss John Shelton 1957 The Russian Revolutions of 1917 documents Van Nostrand ISBN 978 0442000165 Kochan Lionel 1966 Russia in Revolution 1890 1918 Weidenfeld amp Nicolson ISBN 9780586080115 Peacock Herbert L 1969 A History of Modern Europe 1789 1968 Heinemann Educational ISBN 9780435317027 Perfect Lauren et al 2016 Reinventing Russia the revolutionary experience Collingwood History Teachers Association of Victoria ISBN 9781875585052 Riasanovsky Nicholas V 1984 A History of Russia 4 udgave Oxford University Press ISBN 0 19 503361 2 Stalin Joseph 1939 History of the Communist Party of the Soviet Union Bolsheviks Short Course International Publisher Co Inc ISBN 9781105623950 Link 1 Link 2 Williams Beryl 1987 Russian Revolution 1917 21 Historical Association Studies John Wiley amp Sons ISBN 9780631150831 Wood Alan 2004 The Origins of the Russian Revolution 1861 1917 Routledge ISBN 9781134397990Eksterne links RedigerTemaarkiv pa Modkraft dk Arkiveret 31 december 2010 hos Wayback Machine Artikelarkiv mv lavet Tidskriftscentret kilde mangler Artikel om revolutionen i anledningen af den russiske revolutions 85 arsdag del 1 Arkiveret 2 august 2007 hos Wayback Machine del 2 Arkiveret 2 august 2007 hos Wayback Machine Den Russiske Revolution 1 del Arkiveret 2 marts 2012 hos Wayback Machine Haefte af Marie Frederiksen fra Socialistisk Standpunkt Dele af denne artikel stammer fra leksikon org Arkiveret 8 januar 2006 hos Wayback Machine Leksikon for det 21 arhundrede nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Den Russiske Revolution 1917 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den Russiske Revolution 1917 amp oldid 11537137