www.wikidata.da-dk.nina.az

Dannebroge linjeskib Dannebroge var et dansk linjeskib der løb af stabelen i 1692 og som var tegnet af Holmens admiral H

Dannebroge (linjeskib)

Dannebroge var et dansk linjeskib, der løb af stabelen i 1692, og som var tegnet af Holmens admiral Henrik Span. Det sprang i luften under kamp mod svenskerne i den Store Nordiske Krig under slaget i Køge bugt i 1710. Dannebroge var det første skib, der blev bygget på Nyholm og det var opkaldt efter Dannebrogsordenen.

  Dannebroge
Maleren Christian Mølsted gav i 1921 dette bud på Dannebroges kamp i Køge Bugt.
Klasse
Type Linjeskib
Historie
Bestilt 14. november 1691
Søsat 6. oktober 1692
Udgået 4. oktober 1710
Skæbne Sprang i luften i Køge Bugt
Tekniske data
Længde 164 fod (51,5 m)
Bredde 42,5 fod (13,3 m)
Dybgang 20,5 fod (6,4 m)
Besætning 600 mand
Artilleri 94 kanoner
Denne model af Dannebroge blev udført til det danske søværn i forbindelse med flådens 500 års jubilæum i 2010.
Fra samme model ses det tydeligt, hvor tæt kanonerne var på tovværk og sejl.

Baggrund Rediger

I 1600-tallet var konstruktionen af store krigsskibe en kompliceret affære, der krævede en specialviden, som kun få personer var i besiddelse af. I Danmark hentede man i mange år konstruktører fra England og Holland - to af de største skibsbygningsnationer. Konstruktørerne vogtede over deres viden og afleverede ikke tegninger af de skibe, de byggede. I februar 1686 ansatte Marinen således englænderen Francis Sheldon, og betegnende nok til en gage, der var næsten lige så høj som den, man betalte til en admiral. Ved Sheldons ansættelse forsøgte flådens ledelse for første gang at forpligte konstruktøren til at aflevere tegninger, men ud over nogle modeller, har man ikke bevaret noget fra hans hånd. Sheldon fratrådte i 1690 og blev afløst af den danske admiral Henrik Span, der fik ansvaret for skibsbygningen. Span havde som sin nærmeste medarbejder ekvipagemester G. E. Güntelberg, og i juli 1690 ansatte han den matematikkyndige Ole Judichær som underekvipagemester. I februar 1691 fik Span ordre på at udarbejde tegninger til to orlogsskibe på henholdsvis 80 og 50 kanoner, og Span svarede måneden efter med skitser og model af et skib på 90 kanoner. I oktober 1691 havde han planer klar til skibe på henholdsvis 90, 72 og 54 kanoner. I november 1691 fik han godkendt, at byggeriet af et linjeskib på 90 kanoner kunne sættes i gang på Nyholm - det første krigsskib på den inddæmmede ø. Den 6. oktober 1692 skrev kong Christian 5. i sit dagsregister, at Dannebroge var blevet søsat på Nyholm. Skibet blev opkaldt efter den næstfineste orden i landet - man havde allerede ét opkaldt efter elefantordenen - og udsmykningen på agterspejlet viste blandt andet den kæde til ordenen, der officielt blev tilføjet i 1693. Galionsfiguren i stævnen var en løve, hvilket også var typisk for både engelske, hollandske og svenske skibe fra samme tid. I nogle kilder angiver man Judichær som konstruktør, men dette tilbagevises af Bjerg, der henviser til, at Judichær hverken havde erfaring eller kompetence til at konstruere skibet. Judichær har dog uden tvivl leveret en solid indsats i byggeprocessen, for 10. december 1692 blev han udnævnt til fabriks- og ekvipagemester på Holmen.

Tjeneste Rediger

Dannebroge var flådens nye stolthed, så det kan ikke undre, at kong Christian den 5. fulgte med i dets udrustning. Den 8. juli 1693 var han til søs med Dannebroge og han noterede tilfreds i sit dagsregister, at skibet med normal sejlføring var ved at sejle fra fregatten "Reigeren", der oven i købet førte topsejl. I takt med, at Marinen byggede nye skibe, blev Dannebroges betydning reduceret, og under operationerne i den Store Nordiske krig i 1710 var det blot et almindeligt linjeskib blandt mange.

I efteråret 1710 indgik Dannebroge i den danske hovedflåde, der skulle sejle til Danzig og derfra eskortere fragtskibe med russiske tropper ombord til Øresund, så de kunne landsættes til invasion i Sydsverige. På grund af kraftige septemberstorme nåede flåden ikke længere end til Bornholm. Der var skader på mange af skibene og sygdom ombord, så 30. september beordrede chefen, kongens søn Ulrik Christian Gyldenløve, sine skibe til at gå til Køge Bugt. Flåden var i bugten 1. oktober og gik i gang med at reparere skader og proviantere. I den svenske flåde i Karlskrona hørte man om den danske flådes problemer, og svenskerne stod til søs under ledelse af admiral Wachtmeister. Gyldenløve er blevet rost for sin indsats omkring uddannelsen af flådens officerer, men ingen har rost ham for det faktum, at han undlod at placere skibe ud for bugten for at varsle om fjendtlige fartøjer. De danske skibe var totalt uforberedte på mødet med svenskerne, og selv om Gyldenløve havde 26 linjeskibe mod Wachtmeisters 20, var de ikke meget bevendt, så længe de lå for anker i bugten, mens de svenske skibe var på vej mod dem i perfekt kamporden. Klokken var omkring 10 om formiddagen den 4. oktober, da de danske skibe observerede sejlere mod sydøst. Først troede man, at det var transportskibe fra Danzig, men snart stod situationens alvor klar, da man kunne konstatere, at det var den svenske flåde. Normalt tog det flere timer at få stuvet alt løst gods under dæk og gøre skibene kampklare, men Gyldenløve gav resolut ordre til, at ankertovene skulle kappes, og alt løst gods, inklusive husdyr, blev smidt over bord, så skibene kunne komme i kamporden.

Carl Neumann, Linjeskibet Dannebroge brænder under Slaget i Køge Bugt, før 1891.

Dannebroge var under kommando af kommandør Iver Huitfeldt og hørte til flådens forreste sektion, avantgarden. Man har fundet flere af de efterladte ankre, og ved derfor, at flåden lå i den sydlige del af Køge bugt, med avantgarden og dermed Dannebroge som de nordligste skibe. Avantgardens forreste skibe satte sejl mellem 12.30 og 13 og gik mod nordøst, med kurs mod sydspidsen af Amager. Den svenske flåde havde kurs direkte mod den danske og Wachtmeister havde en glimrende mulighed for at drage fordel af overrumplingen. Men han tøvede, og drejede af mod nordøst, med en kurs parallelt med de forreste danske skibe. Som Briand de Crèvecoeur skriver: "En enestående chance blev herved forspildt af den svenske general-admiral, og den kom ikke igen." Omkring klokken 14 vendte de forreste danske skibe - for ikke at gå på grund ved Amager - og satte den modsatte kurs, altså sydvest. Klokken blev derfor omkring 14.30 før de svenske skibe var så tæt på de danske, at Wachtmeister gav ordre til at indlede skydningen. På Dannebroge begyndte man at skyde tilbage, men da skibet havde den hårde vind direkte ind mod kanonerne, slog ilden fra forladningerne tilbage i skibet og antændte det. Ilden viste sig umulig at slukke, og i takt med at sejl og master brød i brand, mistede Huitfeldt muligheden for at manøvrere det, og skibet begyndte at drive mod vest, hvor den danske hovedflåde befandt sig. Et brændende skib midt i den danske flåde ville indebære en farlig situation, så Huitfeldt gav ordre til, at Dannebroge skulle ankre op, og han fortsatte beskydningen af svenskerne. I takt med, at de nåede op under Amager, begyndte de svenske skibe også at vende og gå mod sydvest. For to svenske linjeskibe mislykkedes vendingen, og de gik på grund ved Dragør rev. De fleste af skibene i den danske flåde var stadig på vej mod nordvest, i forsøget på at komme tæt på svenskerne, og de passerede efterhånden det brændende Dannebroge. I linjeskibet Neldebladets journal kan man læse: "8. glas ude sprang Dannebroge i luften og gav to forfærdelige slag fra sig." Hen mod klokken 17 ankrede svenskerne op - det var blæst yderligere op, og der kom vand ind ad de underste kanonporte, så de ikke kunne bruges - og kort efter ankrede danskerne også op, hvorefter kampen var forbi.

Carl Neumann, Morgenen efter slaget i Køge Bugt, 1862

Omkring klokken 16 den 4. oktober 1710 var det altså slut for Dannebroge og det meste af dens besætning. Man ser nogle gange angivet 597 døde søfolk, svarende til en besætning på 600 mand minus tre overlevende, men så simpelt er det ikke. Der havde været megen sygdom ombord, så der var måske mellem 500 og 550 mand på skibet. Når man taler om tre reddede, skyldes det nok, at tre overlevende matroser fra Dannebroge fik tildelt to måneders ekstra hyre i 1714 for deres tapperhed. Imidlertid taler andre kilder om flere reddede. Matrosen Nils Trosner, der senere gjorde tjeneste under Tordenskjold, kunne fra sin udsigtspost på Beskiermeren berette:

Og der blev ikke bjerget flere folk fra hende end som 9 matroser. Der var to mand i deris fiskejoller. de bringed 7 mand til sig, som de fandt på mesanmasten og paa bogspredit og på andre stykker udaf vragit.

Eftermæle Rediger

Langeliniepromenaden med mindesmærket over Ivar Huitfeldt og hans sømænd i forgrunden.

I 1888 opførte man et monument over kaptajnen og de døde sømænd på Langelinie. Monumentet blev udformet af Vilhelm Dahlerup og der indgår i monumentet kanoner fisket op fra vraget i 1873. Dannebroge havde 82 kanoner ombord, hvoraf de 78 var bronzekanoner. I 1985 blev vraget genfundet af Farvandsdirektoratet og sportsdykkere, der i samarbejde med Orlogsmuseet indledte en opmåling af vraget. Siden 1986 har Dannebroge været under et dykkerforbud.

Billedgalleri Rediger

Referencer Rediger

  1. Bjerg, side 13.
  2. Bjerg, side 13-15.
  3. Bjerg, side 16-18.
  4. Bjerg, side 88.
  5. Eidem og Lütken, side 417.
  6. Bjerg, side 19.
  7. ^ Bjerg, side 18.
  8. Der hentydes formentligt til fregatten Hejren, der var søsat som Blaa Reiger i 1683, men som skiftede navn året efter. Barfod, side 101.
  9. Briand, side 150-151.
  10. Eidem og Lütken, side 453.
  11. Briand, side 164-166.
  12. Briand, side 167.
  13. Briand, side 170-173.
  14. Briand, side 174-175.
  15. Briand, side 177.
  16. Briand, side 190.
  17. Briand, side 179. Den omtalte jolle var en af skibets egne, som skulle bistå med slukningsarbejdet.
  18. "twm" (1. juni 2005). "Dannebroge". vragguiden.dk.

Litteratur Rediger

  • Jørgen H. Barfod: Niels Juels flåde. Marinehistorisk Selskab, København, 1997. ISBN 87-00-30226-0.
  • Hans Christian Bjerg og John Erichsen: Danske orlogsskibe 1690-1860. Lademann 1980. ISBN 87-15-06956-7.
  • E. Briand de Crèvecoeur: Iver Huitfeldt. Hans liv og daad. København 1947. H. Hirschsprungs Forlag.
  • O. Eidem og O. Lütken: Vor sømagts historie. København cirka 1901. Det Nordiske Forlag.
  • Johnny Thiedecke: Magten, Æren, og Døden. Kampen om Norden 1563-1720, Pantheon 1999. ISBN 87-90108-03-5 (96 sider)
  • Claus Rohden Olesen: Dannebroge 1692-1710 : forlis, arkæologiske undersøgelser og byggepricipper. Maritim Kontakt 32. København 2009.
  • Claus Rohden Olesen: Dannebroges armering. Anno domini 11. årgang. Moesgård 2005.

Eksterne henvisninger Rediger

Se også Rediger

Koordinater: 55°29′32″N 12°30′10″Ø / 55.49217°N 12.50283°Ø / 55.49217; 12.50283

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Dannebroge var et dansk linjeskib der lob af stabelen i 1692 og som var tegnet af Holmens admiral Henrik Span Det sprang i luften under kamp mod svenskerne i den Store Nordiske Krig under slaget i Koge bugt i 1710 Dannebroge var det forste skib der blev bygget pa Nyholm og det var opkaldt efter Dannebrogsordenen DannebrogeMaleren Christian Molsted gav i 1921 dette bud pa Dannebroges kamp i Koge Bugt KlasseTypeLinjeskibHistorieBestilt14 november 1691Sosat6 oktober 1692Udgaet4 oktober 1710SkaebneSprang i luften i Koge BugtTekniske dataLaengde164 fod 51 5 m Bredde42 5 fod 13 3 m Dybgang20 5 fod 6 4 m Besaetning600 mandArtilleri94 kanonerDenne model af Dannebroge blev udfort til det danske sovaern i forbindelse med fladens 500 ars jubilaeum i 2010 Fra samme model ses det tydeligt hvor taet kanonerne var pa tovvaerk og sejl Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Tjeneste 3 Eftermaele 4 Billedgalleri 5 Referencer 6 Litteratur 7 Eksterne henvisninger 8 Se ogsaBaggrund RedigerI 1600 tallet var konstruktionen af store krigsskibe en kompliceret affaere der kraevede en specialviden som kun fa personer var i besiddelse af I Danmark hentede man i mange ar konstruktorer fra England og Holland to af de storste skibsbygningsnationer Konstruktorerne vogtede over deres viden og afleverede ikke tegninger af de skibe de byggede I februar 1686 ansatte Marinen saledes englaenderen Francis Sheldon og betegnende nok til en gage der var naesten lige sa hoj som den man betalte til en admiral 1 Ved Sheldons ansaettelse forsogte fladens ledelse for forste gang at forpligte konstruktoren til at aflevere tegninger men ud over nogle modeller har man ikke bevaret noget fra hans hand Sheldon fratradte i 1690 og blev aflost af den danske admiral Henrik Span der fik ansvaret for skibsbygningen 2 Span havde som sin naermeste medarbejder ekvipagemester G E Guntelberg og i juli 1690 ansatte han den matematikkyndige Ole Judichaer som underekvipagemester I februar 1691 fik Span ordre pa at udarbejde tegninger til to orlogsskibe pa henholdsvis 80 og 50 kanoner og Span svarede maneden efter med skitser og model af et skib pa 90 kanoner I oktober 1691 havde han planer klar til skibe pa henholdsvis 90 72 og 54 kanoner I november 1691 fik han godkendt at byggeriet af et linjeskib pa 90 kanoner kunne saettes i gang pa Nyholm det forste krigsskib pa den inddaemmede o 3 Den 6 oktober 1692 skrev kong Christian 5 i sit dagsregister at Dannebroge var blevet sosat pa Nyholm Skibet blev opkaldt efter den naestfineste orden i landet man havde allerede et opkaldt efter elefantordenen og udsmykningen pa agterspejlet viste blandt andet den kaede til ordenen der officielt blev tilfojet i 1693 Galionsfiguren i staevnen var en love hvilket ogsa var typisk for bade engelske hollandske og svenske skibe fra samme tid 4 I nogle kilder angiver man Judichaer som konstruktor 5 men dette tilbagevises af Bjerg der henviser til at Judichaer hverken havde erfaring eller kompetence til at konstruere skibet 6 Judichaer har dog uden tvivl leveret en solid indsats i byggeprocessen for 10 december 1692 blev han udnaevnt til fabriks og ekvipagemester pa Holmen 7 Tjeneste RedigerDannebroge var fladens nye stolthed sa det kan ikke undre at kong Christian den 5 fulgte med i dets udrustning Den 8 juli 1693 var han til sos med Dannebroge og han noterede tilfreds i sit dagsregister at skibet med normal sejlforing var ved at sejle fra fregatten Reigeren der oven i kobet forte topsejl 7 8 I takt med at Marinen byggede nye skibe blev Dannebroges betydning reduceret og under operationerne i den Store Nordiske krig i 1710 var det blot et almindeligt linjeskib blandt mange I efteraret 1710 indgik Dannebroge i den danske hovedflade der skulle sejle til Danzig og derfra eskortere fragtskibe med russiske tropper ombord til Oresund sa de kunne landsaettes til invasion i Sydsverige Pa grund af kraftige septemberstorme naede fladen ikke laengere end til Bornholm Der var skader pa mange af skibene og sygdom ombord sa 30 september beordrede chefen kongens son Ulrik Christian Gyldenlove sine skibe til at ga til Koge Bugt Fladen var i bugten 1 oktober og gik i gang med at reparere skader og proviantere 9 I den svenske flade i Karlskrona horte man om den danske flades problemer og svenskerne stod til sos under ledelse af admiral Wachtmeister Gyldenlove er blevet rost for sin indsats omkring uddannelsen af fladens officerer men ingen har rost ham for det faktum at han undlod at placere skibe ud for bugten for at varsle om fjendtlige fartojer 10 De danske skibe var totalt uforberedte pa modet med svenskerne og selv om Gyldenlove havde 26 linjeskibe mod Wachtmeisters 20 var de ikke meget bevendt sa laenge de la for anker i bugten mens de svenske skibe var pa vej mod dem i perfekt kamporden Klokken var omkring 10 om formiddagen den 4 oktober da de danske skibe observerede sejlere mod sydost Forst troede man at det var transportskibe fra Danzig men snart stod situationens alvor klar da man kunne konstatere at det var den svenske flade Normalt tog det flere timer at fa stuvet alt lost gods under daek og gore skibene kampklare men Gyldenlove gav resolut ordre til at ankertovene skulle kappes og alt lost gods inklusive husdyr blev smidt over bord sa skibene kunne komme i kamporden 11 nbsp Carl Neumann Linjeskibet Dannebroge braender under Slaget i Koge Bugt for 1891 Dannebroge var under kommando af kommandor Iver Huitfeldt og horte til fladens forreste sektion avantgarden Man har fundet flere af de efterladte ankre og ved derfor at fladen la i den sydlige del af Koge bugt med avantgarden og dermed Dannebroge som de nordligste skibe Avantgardens forreste skibe satte sejl mellem 12 30 og 13 og gik mod nordost med kurs mod sydspidsen af Amager Den svenske flade havde kurs direkte mod den danske og Wachtmeister havde en glimrende mulighed for at drage fordel af overrumplingen Men han tovede og drejede af mod nordost med en kurs parallelt med de forreste danske skibe Som Briand de Crevecoeur skriver En enestaende chance blev herved forspildt af den svenske general admiral og den kom ikke igen 12 Omkring klokken 14 vendte de forreste danske skibe for ikke at ga pa grund ved Amager og satte den modsatte kurs altsa sydvest Klokken blev derfor omkring 14 30 for de svenske skibe var sa taet pa de danske at Wachtmeister gav ordre til at indlede skydningen Pa Dannebroge begyndte man at skyde tilbage men da skibet havde den harde vind direkte ind mod kanonerne slog ilden fra forladningerne tilbage i skibet og antaendte det Ilden viste sig umulig at slukke og i takt med at sejl og master brod i brand mistede Huitfeldt muligheden for at manovrere det og skibet begyndte at drive mod vest hvor den danske hovedflade befandt sig 13 Et braendende skib midt i den danske flade ville indebaere en farlig situation sa Huitfeldt gav ordre til at Dannebroge skulle ankre op og han fortsatte beskydningen af svenskerne I takt med at de naede op under Amager begyndte de svenske skibe ogsa at vende og ga mod sydvest For to svenske linjeskibe mislykkedes vendingen og de gik pa grund ved Dragor rev De fleste af skibene i den danske flade var stadig pa vej mod nordvest i forsoget pa at komme taet pa svenskerne og de passerede efterhanden det braendende Dannebroge I linjeskibet Neldebladets journal kan man laese 8 glas ude sprangDannebrogei luften og gav to forfaerdelige slag fra sig 14 Hen mod klokken 17 ankrede svenskerne op det var blaest yderligere op og der kom vand ind ad de underste kanonporte sa de ikke kunne bruges og kort efter ankrede danskerne ogsa op hvorefter kampen var forbi 15 nbsp Carl Neumann Morgenen efter slaget i Koge Bugt 1862Omkring klokken 16 den 4 oktober 1710 var det altsa slut for Dannebroge og det meste af dens besaetning Man ser nogle gange angivet 597 dode sofolk svarende til en besaetning pa 600 mand minus tre overlevende men sa simpelt er det ikke Der havde vaeret megen sygdom ombord sa der var maske mellem 500 og 550 mand pa skibet Nar man taler om tre reddede skyldes det nok at tre overlevende matroser fra Dannebroge fik tildelt to maneders ekstra hyre i 1714 for deres tapperhed 16 Imidlertid taler andre kilder om flere reddede Matrosen Nils Trosner der senere gjorde tjeneste under Tordenskjold kunne fra sin udsigtspost pa Beskiermeren berette nbsp Og der blev ikke bjerget flere folk fra hende end som 9 matroser Der var to mand i deris fiskejoller de bringed 7 mand til sig som de fandt pa mesanmasten og paa bogspredit og pa andre stykker udaf vragit 17 nbsp Eftermaele Rediger nbsp Langeliniepromenaden med mindesmaerket over Ivar Huitfeldt og hans somaend i forgrunden I 1888 opforte man et monument over kaptajnen og de dode somaend pa Langelinie Monumentet blev udformet af Vilhelm Dahlerup og der indgar i monumentet kanoner fisket op fra vraget i 1873 Dannebroge havde 82 kanoner ombord hvoraf de 78 var bronzekanoner I 1985 blev vraget genfundet af Farvandsdirektoratet og sportsdykkere der i samarbejde med Orlogsmuseet indledte en opmaling af vraget Siden 1986 har Dannebroge vaeret under et dykkerforbud 18 Billedgalleri Rediger nbsp Agterspejlet pa Dannebroge nbsp Siden pa agterskibet nbsp Sidetegning med kongens godkendelse nbsp Staevn med galionsfigur Referencer Rediger Bjerg side 13 Bjerg side 13 15 Bjerg side 16 18 Bjerg side 88 Eidem og Lutken side 417 Bjerg side 19 a b Bjerg side 18 Der hentydes formentligt til fregatten Hejren der var sosat som Blaa Reiger i 1683 men som skiftede navn aret efter Barfod side 101 Briand side 150 151 Eidem og Lutken side 453 Briand side 164 166 Briand side 167 Briand side 170 173 Briand side 174 175 Briand side 177 Briand side 190 Briand side 179 Den omtalte jolle var en af skibets egne som skulle bista med slukningsarbejdet twm 1 juni 2005 Dannebroge vragguiden dk Litteratur RedigerJorgen H Barfod Niels Juels flade Marinehistorisk Selskab Kobenhavn 1997 ISBN 87 00 30226 0 Hans Christian Bjerg og John Erichsen Danske orlogsskibe 1690 1860 Lademann 1980 ISBN 87 15 06956 7 E Briand de Crevecoeur Iver Huitfeldt Hans liv og daad Kobenhavn 1947 H Hirschsprungs Forlag O Eidem og O Lutken Vor somagts historie Kobenhavn cirka 1901 Det Nordiske Forlag Johnny Thiedecke Magten AEren og Doden Kampen om Norden 1563 1720 Pantheon 1999 ISBN 87 90108 03 5 96 sider Claus Rohden Olesen Dannebroge 1692 1710 forlis arkaeologiske undersogelser og byggepricipper Maritim Kontakt 32 Kobenhavn 2009 Claus Rohden Olesen Dannebroges armering Anno domini 11 argang Moesgard 2005 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dannebroge linjeskib Store nordiske Krig 1709 1720 Orlogsmuseet b cite news b CS1 vedligeholdelse url status link Johnny Balsved 20 oktober 2002 Slaget i Koge Bugt 1710 Mindesojlen i Kobenhavn navalhistory dk Fladens historie Arkiveret fra originalen 10 juni 2015 Hentet 18 november 2013 Se ogsa RedigerAndre skibe med navnet Dannebrog e Koordinater 55 29 32 N 12 30 10 O 55 49217 N 12 50283 O 55 49217 12 50283 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dannebroge linjeskib amp oldid 11521614